4. december 2007

Dybt suk :-)

Må vel indrømme det. Det er umuligt at komme udenom. Facebook er på vej til verdensherredømme. Og jeg er en del af det - fordi jeg ikke kan holde mig væk (læs: jeg VIL så gerne have venner)!

Derfor: hvis du har en profil på Facebook uden at du er på min kontaktliste, så skynd dig at find mig og skab kontakten :-D Altså, kun hvis du kender mig i forvejen, ikke?

20. november 2007

Tak for en GENIAL fest

- og tak for gaverne, tak for sangen og TAK for talen :-)

Jeg havde egentlig planlagt at skrive dette indlæg krydret med billeder og videoklip fra festen, men kan jo godt se at der nok går nogle dage før jeg har begge dele.

I stedet vil jeg bare nøjes med at sige til alle "medvirkende", at jeg ikke kunne have drømt om en federe måde at runde dette skarpe hjørne på. Og når I selv skal sige det (for det har I gjort), har I vist også haft det rigtig sjovt. Det er jeg vildt glad og lettet over, så det er bare helt purrrrfect :-D

Jeg vender frygteligt tilbage, når Michael D. har fået hevet videoklippene ud af sin mobilos, og når jeg har fået fremkaldt billederne fra engangskameraerne (fedt at I gad hjælpe så grundigt til med dokumentationen, tror ikke der er mange billeder "til overs" på nogen af kameraerne).

Og til dem, der så bandet spille for første gang: her er Jazz Fives hjemmeside :-) Her kan I også finde booking-information, hvis det skulle være, hehe...

8. november 2007

Nu nærmer sig tiden -

... hvor dagen oprinder.

Sidste tilmeldingsfrist var som nævnt i går. Og der er kun to, der ikke har svaret tilbage (deres problem!!!). Så hvis vi iberegner bandet, som jo består af fem svage men musiske sjæle med tilbøjelighed til at måle deres alkoholforbrug i kubikmeter (måleenheden for sugestyrke, hehe), bliver vi præcis fyrre mand.

Synes nu alligevel der er lige lovlig tidligt at blive 40, mand. Høhø.

Jeg har lige betalt lejen for lokalet og bestilt fadøl, så vi er langt forbi "point of no return". I morgen satser jeg på at få endeligt styr på bartendere ( læs: afryddere :-D ), og i starten af næste uge indkøbes vin, sprut, snacks og halløj (det sidste har jeg ikke fundet et sted at købe endnu. Hjælp?). Og dét i stride strømme, som vi kan li' det.

DJ-idéen er blevet droppet, fordi ham vi havde nummeret på har valgt at skifte. Altså nummer. Så kan han lære det. Det betyder at jeg vil bruge en del af denne weekend på at hive så meget halvfemsermusik over på min MP3-afspiller som muligt, og så ellers lade den om hyggemusikken. Og så kan det jo også godt tænkes at jeg tager nogle CDer med, som jeg har for vane til den slags fester :-) Så selv når bandet ikke spiller, gør musikken det forhåbentlig alligevel.

Er der forresten nogen der kender nogle tommelfinger-regler omkring indkøb af drikkevarer til fester? Er lidt i tvivl om hvor meget der mon kan blive konsummeret af denne horde af mennesker? Og tager Metro mon uåbnede vin- og/eller sprutflasker retur?

Meh, det finder jeg vel ud af tidsnok (bare det ikke bliver kl. 22.30 næste lørdag!!!).

Vi ses!

7. november 2007

Hugo siger: Hallåh, er der nogen hjemme?

Så kan I lære det. Jeg har lige sendt en "rykker" ud til de ni personer, der ikke havde svaret inden i aften (torsdag). Og nu er der kun fem, der ikke har svaret - det er sgu okay!

Så indtil videre bliver vi 36, forudsat at de fem resterende melder afbud. Dét er altså bare suuuuperfedt, at vi bliver så mange...

Glæder mig til at se jer (som om I læser min blog, haha)!

[P.S. Er lige ved at lægge lidt blandede gamle billeder op i galleriet. Fik at vide at mine nevøer var skuffede over den manglende opdatering - så det måtte jeg jo lige gøre noget ved! Forvent nye billeder indenfor få minutter (som om nogen læser min blog kl. 00.22]

28. oktober 2007

Onkel igen-igen-igen :-D

Jeps, for tredje gang er jeg blevet onkel - og for første gang til en lille pige!

I nat kl. 3.40 (der ER tænkt på sommertid osv.) ankom min niece: 4400 gram og 56 cm - de ved ikke helt hvad hun skal hedde, men alt andet var helt under kontrol :-) Præcis på terminen, fire timer, hjemmefødsel som planlagt og det hele!

Tillykke med det!!!

18. oktober 2007

FEST!!!

Så er invitationerne sendt ud - via email! Mangler din? Så kig en ekstra gang i dit spamfilter - der er desværre et par stykker som allerede har rapporteret at deres invitation er blevet fanget i spam-mappen. Og det er jo ikke så fedt.

Derfor: hvis du mener, at du burde have modtaget en mail, og den heller ikke ligger blandt øvrige spam-mails, er du velkommen til at sende MIG en mail, sms eller ringe. Så får vi at se, om du er på Hot-listen eller ej. Hehe...

Årets fest - info her

9. september 2007

Revolution!!!

Hermed har jeg forfattet hele TO blogindlæg på én dag... Heeelt vildt, ikke?

Efter mit indlæg omkring blogging tidligere i dag blev jeg inspireret. Jeg har derfor brugt et par timer på at forbedre brugervenligheden på min hjemmeside.

Fra nu af er det muligt at klikke på overskriften på et blogindlæg (dog ikke på forsiden). I sig selv ikke den store revolution, men alligevel: klikker man, kommer man over på en særskilt "blog-indlægs-side". Det er der flere gode ting ved:

  1. Nu kan man, når man skal linke til et af mine blogindlæg fra sin egen blog (hint, hint), linke direkte til det enkelte indlæg. Før kunne man kun linke til oversigts-siden. Smart, hva'?
  2. Som en lækker-lækker-læææækker-lækker lille bonus: eventuelle kommentarer til et indlæg vises nu også. Du kan selv se dem i bunden af den nye side (for eksempel her).

Allerede nu er jeg kommet lidt i klemme med mine egne "regler". For det første har jeg nu fortalt hvad jeg ville, men indlægget er ikke helt så langt som jeg gerne så. For det andet omhandler indlægget noget, som nok ikke er vildt interessant for alle mine besøgende. Sidst, men ikke mindst, har jeg lavet en punktopstilling med kun to punkter, for derefter at lave en trepunkts-opremsning uden punktopstilling.

Smukt :-D

Skriv til nettet (blog selv, del II)

Som lovet kommer hér et par tips til, hvordan du bedst strukturer dine tekster til læsning på nettet. Det er nemlig sådan, at du læser anderledes på skærmen i forhold til i en bog.

Der er en række hovedregler, som det kan betale sig at have in mente, når du skriver til nettet:

  • Hold dig til korte, simple sætninger. Så er teksten hurtigere at læse. Når læseren sidder foran skærmen, skimmer han/hun hele skærmen i stedet for at starte slavisk i øverste venstre hjørne. Undgå også gerne forkortelser.
  • Lav en sigende overskrift. Jeg har set en nyhed med titlen "Ny nyhed" engang! Man ANER jo ikke, hvad man skal til at læse om :-) Da overskrifter ofte bliver brugt som link-tekst på andre sider, skal de altså fortælle mest muligt om indholdet. Kort, præcis og sigende.
  • Korte afsnit giver bedre overblik.
  • Punktopstillinger holder! Igen for overblikkets skyld.
  • Kend din modtager. Husk at du ikke skriver til dig selv, men for dine læsere. Enhver tekst har et budskab - sæt dig for øje, at budskabet skal være krystalklart for dine læsere. Forestil dig, hvem din modtager er, og visualisér det gerne. Læs eventuelt teksten igennem bagefter for at sikre dig, at budskabet kommer igennem.
  • Fremhæv nøgleord. Det hjælper dig med at tage stilling til, hvad der er det vigtigste for læseren at vide.

Disse tips gælder al tekst på nettet. Og det er ikke nogle, jeg selv har fundet på - men jeg har faktisk undladt et par stykker. Blogger man, er der nemlig nogle lidt andre ting at holde sig for øje:

  • Tidsangivelse er vigtig. Hvis man bruger en af de platforme, jeg nævnte forleden, klarer denne sig selv. Et blogindlæg bør altid have et dato-stempel. Det vil sige en tydelig angivelse af hvornår indlægget er skrevet. Derfor er det helt i orden at skrive "i går", "i morgen" eller "sidste år". Det må du ellers slet ikke ;-)
  • Hav en minimum-længde for et indlæg. Som en slags kvalitets-sikring er det en god idé at aftale med dig selv, hvornår et indlæg er godt nok. Jeg er ikke altid lige god til at huske det, men det virker altså!
  • Vær subjektiv! Det er DIN blog, din mening og dit valg af emner. Hvis du skriver noget uden at forholde dig til det, er det jo værdiløst. Så hellere bare linke direkte til kilden.
  • Følg op på dine indlæg. Hvis du bruger en af de tidligere nævne blogging-platforme, kan dine læsere som udgangspunkt kommentere på dine indlæg. Af og til kan kommentarerne udvikle sig til en længere diskussion, som du kan skrive et helt nyt indlæg om. Gør dét, når du kan, så dine læseres guldkorn ikke forsvinder i glemslen!
  • Internettet glemmer sjældent. Lad være med at skrive noget, du ikke vil have at andre skal læse. Lad være med at skrive noget, du vil fortryde. Vær opmærksom på, at hvis du skriver noget om religion, race eller for den sags skyld politik, kan du (utilsigtet) risikere at støde nogen. Lad være med at svine nogen personligt til. Takket være Google og arkiv-services som Wayback Machine kan du ikke altid styre hvad der bliver husket, selvom du fortryder (og sletter indlægget).
  • Hav det sjovt! Blog fordi du har lyst, ikke fordi alle andre gør det :-) Har du ikke noget at sige, eller noget at bruge en blog til, så lad være. Jeg selv har min blog fordi jeg synes det er hyggeligt. Jeg kan godt lide at skrive, og jeg synes det er superhyggeligt at folk rent faktisk læser, hvad jeg skriver.

Sådan. En række tips, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at komme i gang med at blogge, hvis du har mod på det. Det er ikke alle punkterne, der er lige vigtige, men det er da et sted at starte :-)

Jeg overvejer, om der skal være en tredje del. Jeg kunne godt fortælle lidt om, hvordan blogging som koncept fungerer, og måske også om hvilke slags blogs der findes, altså sådan rent emnemæssigt. Måske, måske ikke!

7. september 2007

DHL

Jeps, så blev det jo den tid på året igen. DHL-stafetten blev overstået i går aftes - og jeg klarede det en lille smule bedre end forventet!

Jeg havde sat mig for at gennemføre på under 40 minutter. Af flere forskellige årsager, mest "prominent" at jeg ikke havde fået trænet. Sidste års fantomtid (ahem, 32 minutter) skyldtes i høj grad, at jeg samtidig frekventerede et fitness-center. Dét fandt jeg ud af da jeg lige skulle tjekke min "grundform". Som i år mere er en slags kageform :-/

Anyways, jeg bragede igennem hele TO ET HALVT minut under min måltid. Altså løb jeg fem kilometer på 37 et halvt minut - det er så rundt regnet næsten dobbelt så lang tid som den hurtigste af alle DLG-løberne gjorde det på. Men f**k det, jeg GJORDE det sgu. Igen.

Og næste år bliver DHL bare opvarmning til "the main event" - jeg og en kollega barsler med idéen om at gennemføre et motionstriathlon da. Det er typisk noget med 500 meter svømning, 20 kilometer cykling og 4-4,2 kilometer løb. Og det eneste, jeg overhovedet gruer for, er løbet.

Så i næste uge (nok allerede søndag) er jeg atter tilmeldt et fitness-center - og så skal den denondenlyneme ha' gaaaaaaassss!!!

P.S. Har reelt set slet ikke været hjemme denne uge, men del II af mit blogging-indlæg kommer lørdag eller søndag. Glæd jer :-D

3. september 2007

Har jeg nogensinde nævnt... (blog selv, del I)

... hvordan man selv kan komme i gang med at blogge? Det tror jeg faktisk ikke, jeg har - så det vil jeg gøre nu :-)

Allerførst skal man finde et sted, hvor man vil oprette sin blog. Der er MASSER af gratis steder at nævne - selv bruger jeg (naturligvis, man er vel nørd) en af de allertidligste såkaldte blog-platforme, der hedder blogger.com. Det er faktisk meget fornuftigt - men der er så mange blogs på netop denne platform, at man ikke "automatisk" bliver lagt mærke til. Så hvis man gerne vil have feedback på sine indlæg, er eksempelvis urbanblog.dk et suuupergodt sted - der er sådan en hyggelig stemning derinde, i modsætning til f.eks. blog.tv2.dk, hvor der er ret så mange knap så seriøse "deltagere". Og urbanblog.dk er naturligvis også udelukkende dansk, og man kan nogenlunde nemt være anonym, hvis man vil dét.

Inde på urbanblog.dk klikker man på "Få din egen URBANblog"-knappen i øverste venstre hjørne - og så følger man sjovt nok bare instruktionerne. Hvis man vil være HELT anonym, kan man evt. oprette en særskilt (og anonym, naturligvis) email-adresse inde på gmail.google.com eller mail.live.com (som hed HoTMaiL i gamle dage), som man så kan bruge under oprettelsen. For inde på urbanblog.dk kan dem, hvis blogindlæg man kommenterer på, se ens mail-adresse.

Men ellers er du faktisk ret så hurtigt igang - og så er det jo bare om at skrive!!! Der findes et fancy lille "værktøj", som gør at man ikke behøver at logge ind på bloggen og skynde sig at skrive sit indlæg inden browseren (Internet-programmet, mor ;-) "glemmer hvem du er". For det gør den (altså browseren), typisk efter en halv time, og så kan du ikke få lov at gemme. Programmet hedder Windows Live Writer.
Dette lille program er en slags blog-smart, nedkogt version af Word, som man installerer og opsætter til at "koble på" ens blog. Så kan man skrive, gemme kladder osv., sætte kategorier på ens indlæg og se "previews" i ro og mag, og klikke "publish" når alt er klart. Jeg bruger det selv, og det er nu altså meget lækkert. Det findes desværre ikke på dansk endnu, men man overlever det.

I mit næste indlæg (jeg LOVER, at det bliver inden alt for længe) giver jeg nogle tips til, hvordan man bedst skriver (læs: formulerer sig ;-) på nettet. Det er en disciplin, jeg kender en del til, og prædiker til masser af webredaktører i forbindelse med arbejdet. Men jeg er ikke så god til selv at følge "reglerne".

Mere om det ganske snart! 

29. august 2007

Fokus

Nu sker det. Jeg gør noget ved det. Fucking nu.

Jeg har lige tilmeldt mig FitnessWorld, så fra på mandag træner jeg igen-igen-igen. Jeg har lagt en plan, som afsætter tid til det - et fast skema, som jeg synes er realistisk.

Jeg har købt en guitar (til lidt mere end femogfirs en haaallv, men skidt). Den skal jeg også lære at spille på - så det har jeg afsat tid til.

Jeg vil læse "rigtige" bøger. Ikke alt det tekniske, arbejdsrelaterede halløj, som jeg er vant til. Ikke Stephen King, som jeg plejer at forfalde til. Ikke Douglas Adams, som jeg i perioder er afhængig af. Nej, sgu' - første bog på listen er den tilsyneladende meget populære "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg har også afsat realistisk tid til læsning.

Jeg vil blive bedre til at fotografere. Jeg har købt en række bøger om emnet, og de står også på listen over bøger der skal læses. Derudover har jeg og en tidligere kollega skumle planer om at tage på "fototure" af og til. Det skal der afsættes tid til.

 

Det er faktisk lidt lamt, når jeg siger at der er "afsat" tid til noget. Reelt set har jeg jo ikke andet end tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så der er masser at tage af :-) Jeg har, med andre ord, blot skemalagt en stor del af min fritid, så jeg får sværere ved at fise den af foran fjerneren. Og jeg glæder mig til når skemaet flyder naturligt...

Jeg gør det fucking nu!

25. august 2007

En lille reminder...

Af og til er der bare ting, der NÆGTER at blive hængende oppe i hjernen. Jeg har blandt andet glemt følgende hjemmeside et utal af gange, for hver gang at gå igennem ild og vand (ej, okay, dr.dk/rabatten, men det er lidt det samme) for at finde den igen.

Derfor ser jeg ikke længere nogen anden udvej end at nævne den her, så jeg i det mindste kan finde den hurtigt - uden at glemme hvor jeg skal lede :-)

Hjemmesiden hedder www.midomi.com - og er supersmart (og supersjov). Har man en mikrofon tilsluttet sin computer, kan man på denne side synge, nynne, skråle eller skrige en bid af en sang - og så finder "musikmaskinen" ud af, hvad det er for én! Hvem er det for eksempel liiige der har lavet den der "Fire" hvor et af versene starter med "Romeo and Juliet"? Eller hvem er det der har lavet "I wanna knoow, have you ever seen the rain". Jojo, man har da en idé, og man kan huske melodierne. Men hvis man ikke lige kan huske teksten, kan Midomi finde sangen, hvis bare du nynner melodien. Smart, ikke?

 

 

P.S. De to ovenstående eksempel stammer fra det virkelige liv. Jeg er blevet ringet op af et nynnende kvindemenneske og stillet begge disse spørgsmål.

P.P.S. Svarene er, som vi lidt vidste i forvejen men manglede bekræftelser på, henholdsvis Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival :-)

7. august 2007

Do It Fucking Now (!)

Jaja, selvom livet ikke altid er som vi ønsker det, er der alligevel meget vi kan gøre ved det.

Selv er jeg blevet voldsomt inspireret af et blogindlæg (via Coding Horror), som egentlig ikke rigtig er møntet på livsførelse som sådan. Det handler om kold, hård business - men ramte et eller andet sted plet for mig, bare helt generelt:

Do it Fucking Now.

Don’t wait. Don’t procrastinate. The winners in this world are not the ones who find the greatest excuses to put off doing what they know will make them more money. The winners are the ones that prioritize and seize the day.

Create a list of action items to make sure your important tasks get accomplished. Every project you’re working on should be in action. If you’re not moving, you’re standing still. Your next step towards making money must not be “something I’ll take care of maybe sometime next week.” If it’s going to help make you money: Do it Fucking Now.

Some of you may think that you don’t need the “fucking” in “do it fucking now”. You do. You need that impact, that force, that call to action and mostly, that kick in the ass to get you moving. Otherwise, you’ll end up another loser that had a great idea a long time ago but never did anything about it. Dreamers don’t make money. Doers make money. And doers “Do it Fucking Now.”



Ja, sgu'. Gør det fucking nu. Og det gælder alt, over hele linjen... Jeg vil (surprise!) stadig gerne tabe mig 15 kg, holde op med at ryge og få taget nogle (programmerings-)eksamener, så jeg har dokumentation på min professionelle kunnen. Jeg vil få styr på alle detaljerne omkring min fødselsdagsfest, jeg vil spise ordentligt og dyrke motion.

Så hvorfor i alverden vente? Det er jo det, jeg altid har gjort - og det "virker" ikke! Ventet på det rette tidspunkt at komme i gang, ventet på inspirationen, ventet på alt muligt som jo bare er en laaaaang række fucking dårlige undskyldninger. Det er røv og nøgler, og nu gør jeg altså noget ved det. Jeg ved da godt, at jeg nok vil falde i af og til, på alle nævnte områder, men hvis bare jeg gør noget ved det, er jeg på vej. Er jeg ikke på vej, står jeg stille. Og stået stille har jeg gjort tilstrækkeligt længe.

Jeg har sat mig for at få mere styr på hverdagen - sætte mig mål, jeg kan holde, lave tydelige aftaler med mig selv (som jeg kan holde) og prioritere og organisere min tid. Og jeg er fucking allerede gået i gang - men forvent ikke, at jeg blabrer op om hvilke aftaler, mål osv. Det er mine mål og mine aftaler, og jeg har nok tænkt mig at holde dem for mig selv.

Overvejer faktisk at få lavet en T-shirt med "mantraet" - eller måske bare en kaffekop til brug på jobbet? Et eller andet, så jeg kan blive mindet om at det er fucking NU, det gælder!

Okay, godt så. Så er det fucking sagt :-) Og i den forbindelse (eller det...): tillykke til fætteren, som er blevet en søster rigere!

6. juli 2007

iPhone-revolution

Her er et lille udpluk af, hvad den nye Apple iPhone kan:



:-D

- og så har jeg jo forresten ferie nu!!!

5. juli 2007

EuroEnglish

The European Commission has just announced an agreement whereby English will be the official language of Europe, rather than German, which was the other possibilty. As part of the negotiations, Her Majesty's Government conceded that English spelling had some room for improvement and has accepted a 5-year phase-in plan that would be known as "EuroEnglish":

In the first year, "s" will replace the soft "c". Sertainly, this will make the sivil servants jump with joy. The hard "c" will be dropped in favor of the "k". This should klear up konfusion and keyboards kan have one less letter. There will be growing publik enthusiasm in the sekond year, when the troublesome "ph" will be replaced with " f ". This will make words like "fotograf" 20% shorter.

In the 3rd year, publik akseptanse of the new spelling kan be expekted to reach the stage where more komplikated changes are possible. Governments will enkorage the removal of double letters, which have always ben a deterent to akurate speling. Also, al wil agre that the horible mes of the silent "e"s in the language is disgraseful, and they should go away.

By the 4th yar, peopl wil be reseptiv to steps such as replasing "th" with"z" and "w" with "y". During ze fifz year, ze unesesary "o" kan be dropd from vords kontaing "ou" and similar changes vud of kors be aplid to ozer kombinations of leteres. After zis fifz yer, ve vil hav a reli sensibl riten styl. Zer vil be no more trubls or difikultis and evrivun vil find it ezi tu understand ech ozer.

ZE DREM VIL FINALI KUM TRU!!!!! (Und zen ve vil take over ze vorld!!!!!)

30. juni 2007

Af og til...

... er man alt andet end stolt af at være bornholmer. F.eks. når man læser dette "kuriøse indslag", som kort fortalt omhandler en forening ("Selskabet til Bornholms rette placering på landkortet") der sjovt nok kæmper for at få Bornholm placeret geografisk korrekt på alle danske landkort.

Dybt suk. Hvad regner de med? "Nåh ja, bornholmerne er stiktossede, så vi må nok hellere gøre plads til dem. Næste nummer udkommer i A3-format!". Nej vel? Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg via mit arbejde allerede er stødt på netop disse foreningsmennesker for flere år siden. De krævede nærmest, at vi i et af vore kundemagasiner lavede helt om på vores landkort. Begrundelsen var, at "mange mennesker i det øvrige Danmark er overbevist om, at Bornholm ligger lige til højre for Skagen". Gu' gør de da EJ! Den begrundelse har de da tilsyneladende også tonet lidt ned siden da, men alligevel...

Bevares, danskerne ER ikke spor gode til geografi, men vi kan vel for pokker da læse et landkort? Hvordan vil foreningens medlemmer forklare den firkant, Bornholm normalt er placeret i på landkort, netop for at understrege at der IKKE er tale om en geografisk "ægthed"? "Æh nej, det er fordi der er gravet en majet, majet dyb, firkantet rende rundt omkring øen." Og hvordan vil de forklare, at alle de danskere, der tilsyneladende ikke har den mindste idé om Bornholms egentlige placering, ingen problemer har med at referere til øen som "Østersøens perle"? "Jojo, Østersøen starter deroppe ved Limfjorden og fortsætter hele vejen deropad. Det der med Kattegat bruger vi ikke!" Ahem.

Og bare lige for at slå det fast - Bornholms placering på dette landkort er temmelig nøjagtig:

13. juni 2007

Sommerhus i Rørvig

Sådan ét vil jeg have! Hvis ikke jeg var bornholmer, ville jeg saftsuseme have svært ved at finde federe sted :-) Okay, måske romantiseres det hele af, at vi havde det feeeedeste vejr hele den forgangne weekend - men hold op, hvor var det nice!

Jeg fik endda farve (læs: blev ildrød i bøtten) og det hele - og kom på stranden (og i vandet) to dage i træk... Det er altså lidt af en præstation for sådan en varmeforskrækket, rødhåret fedberg som mig :-) Og min hud betaler altså lige nu prisen - mit ansigt er allerede begyndt at falde af i flager (men gør ikke ondt), mens der på mine skuldre og min ryg kun er let lyserødt, men til gengæld er der pokkers ømt...

Ikke nok med, at jeg kom på stranden - jeg fik også benyttet sommerhusets trampolin (hvilket jeg på ingen måde erindrer at have prøvet før), som på forunderlig vis holdt :-D

4. juni 2007

Endnu en opsamling :-s

IMG_1228I fredags flyttede DLGs koncernmarketing-afdeling ind i nye kontorer - eller dvs. vi flyttede ned i nogle lokaler nede på første, som vi allerede har boet i før. Sådan gør vi på Axelborg (billedet) :-) MEN nu har vi på magisk vis fået tilføjet et par af de tilstødende lokaler til "afdelings-arealet", så vi har faktisk masser af plads - og der er dejlig højt til loftet (rent fysisk, altså).

Før vi flyttede, var vi en "splittet" afdeling, i og med at os web-folk var stuvet ind i et til formålet inddraget mødelokale på femte sal, mens resten af afdelingen befandt sig på anden sal. Ikke optimalt, men NU bliver det sjovt igen, hehe...

Ellers er der ikke sket så meget - jeg kæmper en kamp for ikke at kommentere den galaktisk store røvpikkenar af en klaphat, der i lørdags valgte at ignorere alle former for sund fornuft og storme Parkens plæne for at klappe til en ellers glimrende dommer. Nå, hov, der blev det vist til en lille kommentar alligevel... (billede fra eb.dk)

IMG_1737Og så var jeg på fødeøen endnu engang her i pinsen - og vanen tro fik jeg taget en god sjat billeder, som naturligvis kan ses i galleriet. Det var sommerligt derovre, som øl-, grill- og have-billederne tydeligt viser :-D

Det kan vi li' - altså mest det med øl og grill... Og så var det en lidt sentimental pinsefrokost, vi holdt nede i faster og onkels sommerhus - som vi har gjort det i umindelige tider. For de har sgu' solgt hytten! Øv bøv - men nu håber vi da bare at huset, de har købt for pengene, snart står færdigt (som det skulle have gjort 1. april - de !#¤%"#|*@ håndværkere)...

Alrighty - så er det vel tid til at øse af det enorme web-kendskab jeg besidder ;-) Jeg kender ALT til nettet, og har helt selv fundet en række gak-og-løjer-galestreger, som alle (ALLE!) vil sætte stor pris på at jeg deler ud af (jeg ved sindssygt meget, men er knap så god til det der såkaldte ironi :-D )...
Tag nu for eksempel d'herrer Hayseed Dixie, som har gjort det til en levevej at lave populære musiknumre om til lalleglad country-banjo-redneck-gejl. Sjovt er det, men man kan diskutere hvor godt det egentlig lyder:

Og nu når vi er så godt i gang med Youtube, hvad så med den kære Alanis Morissette - som her fremfører en glimrende "cover-version" af Black Eyed Peas' My hump (som er endnu mere glimrende i originalversionen)...

Og nu - noget helt vildt: en gut tager et billede af sig selv HVER DAG I SEKS ÅR - og komprimerer det ned til en video, som er grumt simpel, men alligevel ret fascinerende...

I øvrigt hedder gutten Noah Kalina - og er, sjovt nok, fotograf :-)

25. maj 2007

Lid à hvert...

Jeps. Må nok indrømme at det har været småt med inspiration til at skrive her på bloggen. Og småt med overskud, småt med tid og småt med påskud.

Men lad mig alligevel lige gøre opmærksom på den nye samling billeder i galleriet - som har høstet hidtil uset meget opmærksomhed inde på den side, jeg lægger dem op på (som hedder Flickr og som er verdens fedeste foto-delings-idé, kort sagt). To af de seneste billeder er der simpelthen folk, der har udnævnt som værende blandt deres personlige favoritter! Og nej, jeg kender ingen af dem i forvejen :-)

Jeg gik en smule foto-amok for noget tid siden, hvor jeg tog kameraet med på job, primært fordi Axelborg ligger temmelig centralt i København, og der er en ganske fortræffelig udsigt fra taget af "Borgen" - så det ville jeg lige tage nogle billeder af. Mens jeg tog en række uinspirerende, triste og ligegyldige billeder af Københavns skyline (eller hvad man nu vil kalde det), fik jeg en idé.

Axelborg har nemlig en såkaldt rotunde. Jeg ved ikke, hvad det præcist betyder, hvordan jeg skal forklare det eller hvordan man ellers benytter ordet, men vi Axel-borgere kalder det altså dét vi har for en rotunde. Se mere i galleriet, hvor jeg har taget billeder fra sjette sal og hele vejen ned til stue-etagen - et billede siger mere end tusind ord, også i dette tilfælde...

Nå, men to af disse rotunde-billeder er faktisk blevet "opdaget" af nogle Flickr-brugere - som oven i købet har tænkt at "det var da nogle af de bedste billeder, jeg har set herinde", og tilføjet dem til listen over deres personlige favoritter. Og de har endda været så flinke at smide kommentarer også... Det er da fedt - at andre også kan se det fede i de billeder, man tager! Lidt ligesom når folk smider en kommentar til et blogindlæg, man skriver - det er fedt at vide, man bliver bemærket. Og at man har lavet noget godt, lissom...

Ellers sker der ikke så meget nævneværdigt - fandt tid til dette indlæg fordi jeg venter på toget til Bornholm, så jeg kan komme hjem på "pinseferie". Sidder inde på Axelborg, klokken er 19.16 og mit tog kører fra Hovedbanegåden 20.39. Hvad pokker skal jeg foretage mig resten af tiden? *dybt suk*

God pinse - from all of me to all of you :-D

7. maj 2007

Where's the Any key?

Anykey

I kender den jo godt - beskeden "press any key to continue". Og folk som Homer Simpson har haft stoooore problemer med at finde denne Anykey - men det er slut nu!!! Bare køb en Samsung harddisk-optager, så har du altid en Anykey at trykke på, hvis du skulle få brug for det :-)

27. april 2007

Dagens Citat

Ambition is a poor excuse for not having sense enough to be lazy. - Edgar Bergen

23. april 2007

Paaskeferie

Sådan skal det åbenbart bare være. Uhørt forsinkede blogindlæg med al den spot og spe, der dertil hører - men hvad kan man gøre? Jeg har jo travlt, for pokker!

"Med hvad dog?" spørger den opmærksomme læser. Og til dét kan kun svares: "Hva' med dig selv!? Spejl!!!" ;-)

Næh nej, dén diskussion skal vi ikke ind på - lad mig bare slå fast, at det der med bloggeriet ikke lige har haft førsteprioritet i denne måned. De læsere der måtte være tilbage efter utallige besøg her på siden uden "held", er sgu' alt for seje...

Men uanset hvad ville jeg bare gøre opmærksom på, at der er kommet nye billeder i galleriet - de er fra påskeferien, som (surprise!) blev tilbragt på Bornholm aka Fødeøen aka Verdens Turiststed Nr. 1... Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg pæææænt glad for landskabsbilleder :-D
Respekt til papa, som selv med dårligt knæ indvilligede i at tage på "fototur" med sønnike (mig) og konen (ikke mig)! Og så nævner vi ikke det med bonussen (nejnej, bare rolig, vi fik bare en almindelig soft ice!).

God ferie, alt i alt. Og nu skal jeg snart afsted igen, til min mindste lillesøsters konfirmation. En begivenhed, der om noget understreger at jeg er ved at blive tudsegammel. Hun er TRETTEN ÅR GAMMEL nu, for pokker. *nostalgisk baggrundsmusik starter* Jeg husker det som om det var i går, at hun var en bette baby. Akke ja, tiden går skam lynende hurtigt i disse tider. Næh, da JEG var barn, var det ganske anderledes. Folk hilste på hinanden, ja, tippede høfligt med hatten. Alting var i sort/hvid og paa en eller anden maade var alting mere smaat og hyggeligt. Jo, det var tider. Det var dengang, metroseksualitet gik ud på at dyrke seksuel omgang i en endnu ikke udtænkt undergrundsbane i Hovedstaden, ja, søreme da så. *baggrundsmusikken går i båndsalat*

Og det er så her, filmen knækker for Deres ærede blogger ;-) Det er vist også sent på natten for en gammel gubbe som mig...

10. april 2007

Skituren...

Jaja, ved godt at dette indlæg er "lidt" forsinket. Men nu kommer det altså - når selv fætteren kan svinge sig op til hele to indlæg, må jeg også kunne.
"Her den anden weekend" var jeg på mini-skitur (til Norge, naturligvis) med DFDS' IT-afdeling. Jeg var allernådigst sluppet igennem nåleøjet, og fik lov til at komme med, på trods af at teambuilding-aspektet (som var det egentlige formål med turen) var en kende spildt på mig. Og det siger jeg tak for :-)
Jeg havde ikke stået på ski i noget der ligner ti år - ikke fordi jeg ikke har villet, men tiden (og "tiden", du ved, den med pege- og tommelfinger gnidende mod hinanden) har ikke været med mig. Efter ti års ufrivillig pause var jeg temmelig nervøs for, om jeg overhovedet kunne huske noget af det - men det kunne jeg! Noget af det, altså. Stilen er ikke just den samme som for et årti siden, muligvis på grund af den uhørt elendige grundform, jeg er i (man kunne fristes til at kalde min for kageform).
Efter bare to-tre ture var jeg så træt, at jeg knap kunne løfte skien når jeg ville dreje - og det i sig selv giver anledning til en noget alternativ carving-stil. Men jeg faldt kun et par gange eller tre i alt ;-) Havde fuldstændig glemt fornemmelsen efter sådan et styrt... Lårene er helt færdige, og man er lidt rystet. Og alligevel holder man kun lige 30 sekunders pause, og så afsted igen - blot for at (være millimeter fra at) styrte igen efter 100 meter! Jeg skal være i laaangt bedre form, næste gang jeg tager afsted - og det gør jeg! Næste år, uden tvivl. På det tidspunkt er jeg en superslank og voldsomt veltrænet herre, det ved vi jo, så da bliver det meget bedre. Host, host.
På trods af alle de fysiske "problemer" (nej, ikke rigtige problemer, det er jo bare mig der er en kage-ædende, stillesiddende idiot) var det altså helt vildt fedt at komme på ski igen - bare luften, udsigten og de dejligt familiære norske vanvids-priser var nok til at give mig blanke øjne... De to første fordi de er helt unikke, og de sidste fordiøh, de øh, vel også er ret så unikke (og giver mig lyst til at græde)!
Buffet desserts, arranged nicelyMen nu er det jo ikke fordi det hele gik op i ski og løjper og sindssygt ringe skistøvler. Næh nej, vi tog jo Oslo-båden frem og tilbage, og der fik vi medarbejder-rabat. Og sprut. Og øl. Alt sammen i rigelige mængder. Og det skulle jo bruges, det skidt - så torsdag aften begyndte stille og roligt i den nyligt relancerede (og sindssygt lækre) buffét ombord på det gode skib Pearl of Scandinavia. Go' stil! Efter maden fortrak vi til baren i Columbus, hvor der sjovt nok også var medarbejder-rabat. Og tjuhej, hvor det gik - hele bundtet blev en kende overrislede, inden vi gik til køjs i vores enmands-kahytter (så vidt jeg husker blev klokken omkring 2.30, inden jeg fandt derop)...
Slope chartMorgenen derpå kørte vi (i egne biler) direkte fra færgen op til vores hytter, hvor vi smed oppakning og iklædte os vores udstyr. Enkelte havde så travlt med at komme videre fra hytterne op til Norefjell, at et par stykker (inklusive mig!) blev glemt - bare fordi man skal have firs lag tøj på, som først lige skal findes, pakkes ud og tilpasses... Men det blev der rettet op på, og lidt efter middagstid var jeg klar til pisterne - med lejede ski og støvler. Efter adskillige minutters baksen med at få støvlerne ordentligt på, kunne jeg klikke skiene på - og hvad Sørensen? Jeg genkendte følelsen af tonstunge, temmelig lange og glatte "sko"! Wuhu - så kan det ikke gå galt! Og det gjorde det sådan set heller ikke - sneen var ret tung, og det sætter bare større krav til grundformen, som jeg nævnte tidligere. Så det var hårdt, men ubeskriveligt cool. Og vejret... Jamen hold da op - det var helt perfekt den fredag...
Nå, men efter fire timers glimrende ski var det på tide at komme hjemad mod hytterne igen... Jeg var godt brugt, må jeg indrømme. Det må ha' været al den friske luft ;-)
Hung over, getting drunkEfter en kort lille slapper i webgutternes, og dermed også min, sove-hytte (forklaring følger), måtte jeg hive mig op og begive mig mod fredagens mad-hytte... Det var nemlig sådan, at ikke alle spiste i samme hytte som de sov i. Et større puslespil, som jeg ikke helt fandt idéen med (men den var der jo nok). Og som den, der ikke skulle prioriteres i forhold til teambuilding, blev jeg placeret sådan lidt rundt omkring. Efter en lækker omgang lasagnette (og masser af det - skam dig, fedberg) var det tid til afslapning og gode historier om New Zealands jungle (jeg VIL fakkertalt til New Zealand engang) og sejlskibe - inden jeg blev lokket tilbage til sovehytten. Men sove? Næh nej, der var jo som sagt indkøbt sprut og bajere på båden, og den skulle afprøves. Ofte. Så det blev igen sent, før jeg kom i seng.

Photo walking XMorgenen efter var vi hurtigt afsted mod pisterne - blot for at finde ud af, at alle lifter plus alle pister, undtagen én, var lukket på grund af blæst. Og når jeg siger blæst, så mener jeg BLÆST. Havde du skiene på, kunne du fange et vindstød og blive skubbet OP af bakke! Altså ikke op af pisten, vel, men altså... Anywho, den åbne løjpe var lige en tand for heftig for min smag, plus at der jo var en milliard million mennesker om den - så det blev kun til en enkelt tur, og så ellers nyde udsigten og solskinnet for resten... Det var nu også meget lækkert :-)
Vi tog tidligt hjem, for vinden nægtede at lægge sig - og jeg benyttede lejligheden til at tage nogle billeder (surprise!) af den norske natur lige udenfor vores hytter).
Og så blev det aften igen, og søreme så om ikke der var lidt sjatter at fortære - og det gjorde vi så...

Jacob the Pro, manipulatedSidste dag, søndag, var den bedste dag rent vejrmæssigt - vi var tidligt afsted, og temperaturen var helt fjong, så sneen var supernice. Og jeg havde mit kamera med, så der skulle også lige tages en røvfuld billeder... Men de sidste par dages abnorme fysiske aktiviteter havde sat sine spor, så jeg formåede at styrte, med kameratasken over skulderen, selvom jeg passede ekstra meget på :-/

Afdelingens svenske islæt lavede dog et noget vildere styrt med sit kamera - han er også fanatisk amatørfotograf, og har et dyrere (men lidt ældre, gnæk gnæk :-D ) kamera, som var med ham overalt. Også da han traf en uheldig beslutning om IKKE at stoppe op, før en dynge tung sne tvang ham ud i en Superman-flyve-positur uden ski (de var heldigvis klikket af), en noget hård landing og efterfølgende 100 meters kuren ned af pisten. Og det er vel at mærke dokumenteret af adskillige øjenvidner (dog ikke undertegnede, ellers havde der helt klart været billeder af det!). Så selvom jeg styrtede en del, tager Mattias altså prisen for bedste styrt... Han går i øjeblikket og afventer hvornår hans kamera dør, for der kom vist en del fugt (læs: sne) i det. Men hvad pokker, så har han jo en undskyldning for at købe et nyt kamera :-)
Indrømmet, jeg var for træt til at få en hel dag til at gå med at stå på ski - specielt med mine tydeligvis for små støvler. Så den stod på lange pauser uden støvler på - hvor jeg sjovt nok også tog en del billeder, inden vi tog tilbage til hytterne for at hente vores bagage og så ellers direkte afsted til båden hjemad...

DFDS promo shotTuren hjem tegnede til at blive en anelse tummelumsk, idet der var kulingvarsel (eller var det stormvarsel?) og hele pivtøjet - kaptajnen udskød i hvert fald vores "exit" fra Oslo-fjorden, fordi vi ifølge den normale sejlplan ville komme ud af læ mens vejret var allerværst :-s
Aftensmaden blev nydt i den fortrinlige Blue Riband Restaurant, hvor den stod på særlig "VIP"-menu. Det smagte HIMMELSK!!! Især desserten var guddommelig - en lækker, lækker, lææækker, lækker ahornparfait, som er noget af det bedste, jeg har smagt længe! Og mens mange af gutterne smuttede direkte fra maden til en sær-vinsmagning i vinbaren, nød resten af os en kaffe og en Bailey's... DAMN, det er god stil :-) Efter kaffen fulgte stakkevis af drinks, som vi nød stående (!) i baren, mens det såkaldte uvejr rasede udenfor... Ingen problemer, det gjaldt bare om at holde godt fast i et eller andet ;-)

Morgenen efter tog vi alle sammen direkte på arbejde. Nøj, hvor var vi bare super-produktive hele banden - vi var uhørt friske og veludhvilede... Eller det...

30. marts 2007

Endelig!

Her er beviset. Amerikanerne er ikke nær så dumme, som vi nogle gange tror de er:

Se selv her

26. marts 2007

Vel hjemkommet fra Norge (igen)...

... og det var en fed tur! Så fed, at jeg helt glemte at tage billeder - så dem af jer, der ikke var med, må tænke jer til Oslo i superlækkert solskin ;-)

[P.S. Det med den længere fortælling om skituren må lige vente lidt endnu - jeg har ferie! :-D ]

21. marts 2007

Mit internet og min fastnettelefon er døde...

Simpelthen fantastisk. Fejlmeldte hele skidtet i går aftes og fik at vide, at det ikke var nødvendigt for teknikeren at komme ind i lejligheden. Men jeg var tilmeldt noget særlig service-aftale-halløj, så teknikeren ville komme idag (onsdag) mellem 8 og 16. Kl. 08.02 ringer min mobil - jeg er i bad og hører ingenting. Ser bagefter, at det er hemmeligt nummer, og der er ingen besked.

Klokken 08.45 ringer mobilen igen - det er teknikeren, der spørger om jeg er hjemme!? "Øh nej, det sagde telefondamen at jeg ikke skulle være!". Stilhed. Teknikeren bliver til sidst enig med sig selv om, at han bare vil vente til butikken i stueetagen åbner, så han kan komme ned i kælderen og kigge på det...

Tilsyneladende er min forbindelse blevet ØDELAGT af det arbejde, der er foregået nede foran bygningen de sidste par dage - helt fantastisk smart, ikke?

Nå, men jeg skriver en længere fortælling om den fantastiske skitur, når jeg engang har fået indernet derhjemme igen - det var sådan set bare hvad jeg ville skrive :-)

[P.S. Tillykke med dagen, papa!]

20. marts 2007

Det er ikke fair...

... at komme hjem fra skiferie til et hjem uden internet!

Sagolynemig om ikke TDC i mit fravær har besluttet sig for at grave et gigantisk hul lige foran "min" ejendom! Fair nok, det kan da være de er i gang med at reparere fejlen, men alligevel: min telefon dutter optaget, mens jeg taler med folk i den. Mit internet har ikke virket siden jeg kom hjem. Og jeg har en masse ting, jeg skal have lavet, uploadet, tjekket og alt muligt - OG JEG KAN IKKE!

P*sse-irriterende. Også fordi det tvang mig til at CYKLE ned til togstationen her til morgen og vente ATTEN (jeps, 18) minutter på et tog, som brugte ustyrligt lang tid på at komme til Nordhavn. Alt sammen fordi jeg ikke kunne arbejde hjemmefra, når nu begge mine busruter er aflyst... *suk*

15. marts 2007

Så er det liiige op over!

Der er blot minutter til, at vi drager afsted mod Norfjell og et par dage på ski. Det bliver skisme skideskægt at få en ski' på med ski på. Ej, sorry, den var dårlig - men et eller andet sted nødvendig - og helt igennem sand :-D

Det bli'r feeeeeeeedddddtttt!!!

Og bare rolig, jeg har naturligvis husket kameraet...

Er i øvrigt hjemme igen mandag morgen, og har guhjælpemig et møde mandag aften - men jeg ringer så snart jeg kan.

Have a nice weekend!

14. marts 2007

Dilbert igen-igen...

Ved godt, at jeg har skrevet om ham før. Men han er nu stadig morsom. Altså ham der forfatter Dilbert. Ikke fordi Dilbert ikke er sjov, det er han da - altså striben, ikke kun Dilbert. *Suk* Nå, men det var vist en smule "off track".

Scott Adams er morsom og god til at skrive. I indlægget The Best Defects kan jeg endda læse, at jeg har et par ting til fælles med manden (udover de to nævnte i dette indlæg, høhø! :-)

11. marts 2007

Lidt om fodbold

Jeg faldt lige over et videoklip med Daniel Agger, fra dengang han lige var skiftet til Liverpool. En ustyrligt nervøs knægt, må man sige:

http://www.youtube.com/watch?v=GbRPz-MZGh0

- og se om du kan spotte det ene lille danske ord, han fik smuglet ind i samtalen :-)

3. marts 2007

Så blev det officielt!

Ja, altså, det vil sige at det blev det sådan set allerede i onsdags. Men jeg har ikke lige kunnet samle tankerne om at skrive om det...
"Det" er simpelthen at jeg skifter job - og ja, jeg skifter allerede efter et halvt år, og ja, jeg skifter tilbage til DLG.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været glad for at lære kollegerne hos DFDS at kende. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke helt har følt, at arbejdsopgaverne har givet mig de udfordringer, jeg var på jagt efter. Og som jeg et eller andet sted blev stillet i udsigt, da jeg indledningsvis talte med DFDS. Det ærgrer mig, at det ikke bliver til mere end et halvt år "på posten", da jeg helt sikkert ser potentiale i firmaet, afdelingen og den nuværende ledelse - men jeg er bare ikke sikker på, at jobbet ville kunne give mig den samme form for personlig (og til dels faglig) udvikling, som jeg er ude efter.

Derfor var jeg ikke afvisende, da jeg blev ringet op af min tidligere chef... For det første kommer jeg til at beskæftige mig med flere nye ting, deriblandt projekt- og ressourcestyring, og kommer vel på et eller andet plan til at fungere som en slags "mellemleder", hvor jeg skal have overblikket over aktiviteterne i web-afdelingen. En web-afdeling hvor jeg i princippet ikke kender nogen af dem, jeg kommer til at arbejde sammen med - og en web-afdeling som er vokset med to mand siden jeg forlod den.

Alt i alt ser jeg masser af nye muligheder for både mig og afdelingen i forhold til for et halvt år siden. Alene muligheden for at afprøve mig selv - i en ny rolle og med nye arbejdsopgaver - i en afdeling hvor jeg allerede kender systemerne bedre end de fleste, virker idéel.

Det bliver superspændende at komme tilbage - jeg glæder mig!

26. februar 2007

Ej, fjorten dage uden en lyd!?

Dét er da BARE for dårligt... Beklager meget, alle sammen - lover, at jeg nok skal skrive mere i den nærmeste fremtid :-/

En lille update: gider ikke snakke om hvad jeg har lavet de sidste fjorten dage, for det er kedsomt. Vil i stedet meget hellere snakke om, hvad jeg skal lave i marts måned!!!
  • På fredag skal jeg på druk med DFDS-gutterne. Bopa holder for hårdt :-)
  • Torsdag d. 15. tager jeg (og DFDS-gutterne) afsted på en lille-bitte-mini-skitur - det bliver den første i rimelig præcist ti (10!) år... De kloge siger, at man hurtigt kommer ind i "rutinen" igen. Det håber jeg, for vi er tilbage igen allerede mandag morgen!
  • Weekenden efter står den formentlig på mini-cruise til Oslo - der bliver spas, gak, gøgl og løjer i løsvægt! Og nej, DFDS-gutterne skal ikke med ;-)

Hm. Hvad ellers? Jeg skriver igen onsdag, okay???

12. februar 2007

Sådan kan det gå + mailproblemer

Ja, som nogle af jer måske har lagt mærke til, har min hjemmeside (igen) ikke virket i flere dage i træk.

Problemerne skyldtes tilsyneladende noget forbindelses-fidelihut-halløj hos mit såkaldte webhotel, altså der hvor min hjemmeside ligger "fysisk". Og det kan bare ikke være rigtigt, at en så harmløs og ubetydelig hjemmeside som min ikke kan tilfredsstille de tusindvis af læsere i FLERE dage i træk.

Hvis det var sket på mit arbejde, at en hjemmeside var utilgængelig i flere dage i træk, ville der sgu' nok rulle hoveder. Så det har jeg bestemt, at der også skal i dette tilfælde - jeg har simpelthen skiftet til en anden webhotel-udbyder i dag! Så kan han lære det, ham min ex-udbyder (vil ikke hænge ham ud hér, han har sgu' været en god hjælp engang)...

Derfor: lige p.t. kan man ikke sende mails via hjemmesiden (jeg kan ikke hitte ud af at få sat det nye sted ordentligt op)! Det bliver sandsynligvis fikset i morgen...

OG: Galleriet er blevet laaaaangsomt igen - det skal jeg også lige kigge på :-(

9. februar 2007

Anna Nicole og mig...

Heh... Jeg har lige læst, at Anna Nicole døde på Seminole Hard Rock Hotel i Florida. Der har jeg været - er det sejt eller hvad??? :-/

6. februar 2007

Nejnejnej, hvad SKER der???

Jeg er blevet syg igen - denne gang med en storslem feber og hele pivtøjet. Det gør ondt at sidde her ved computeren. Æv * 1000000000. Skulle have været til møde på arbejde - og ikke bare et hvilket som helst møde, men et møde jeg har forsøgt at få i stand i over en måned - heldigvis (forhåbentlig?) skulle der være en kollega eller to, der kan tage over :-)

Hvor er det bare usandsynligt irriterende at være syg. Og så to gange i løbet af ingen tid, det er jo nærmest til grin!

Nå, men jeg hopper tilbage under dynen - overvejer at opsøge en læge inden længe...

30. januar 2007

Min mentale tilstand / er stilstand

... / hva' er det du vil, mand?

Kan ikke lige huske, hvor ovenstående kommer fra (altså, det er noget rap (-musik, mormor :-D ) af en art, men husker ikke hvem det er). Men det er sådan jeg har det lige pt. Kan ikke hitte ud af hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv - er træt af at se ud som jeg gør, bo som (hvor) jeg gør, leve som jeg gør. Eller måske ikke decideret træt af det, bare kørt fast på en eller anden måde... Ville enormt gerne lave om på en masse ting lige nu og her, men jeg har slet ikke energien til det...

Indtil videre prøver jeg mig frem i det små. Besluttede mig i weekenden (efter et kæmpe sukker-/kaffe-chok) for at eliminere det dårlige sukker fra min dagligdag. Hvem kunne dog have forudset, at efter ni dages dårligdom, ingen slik (eller cola eller is eller...) og kun tre kopper kaffe i løbet af de ni dage, går kroppen helt i baglås når man nupper en kande kaffe og en spandfuld slik på én aften? Der var jo fodbold i fjerneren, så der skulle jo hygges igennem! Er du TOSSET, hvor mit hoved sådan rent "metafysisk" gik af led - en hovedpine af GIGANT-størrelse hamrede og bankede i en halv dag derefter... Og så besluttede jeg mig for at eliminere tre ting, én ad gangen, fra mit liv:
  1. Sukker
  2. Smøger
  3. Kaffe

- og det er i prioriteret, ikke-tidsbestemt rækkefølge. Indtil videre går det helt fint med sukkeret - fik tre stykker bittesmå vingummier i dag, men det er også feje hold. Lige bagved min stol på kontoret står en papkasse fyldt med vingummi-poser, som er til fri afbenyttelse - og så var der en kollega, som ved en fejl efterlod en lille dynge vingummier på mit bord. Den slags åbenlyse (fik lyst til at bruge ordet "blatant", men blev i tvivl om betydningen :-) ?) fristelser kan jeg ikke nægte mig selv. Især ikke når hele min fornyede livsfilosofi går ud på ikke at nægte mig selv noget, så længe jeg kan se mig selv i øjnene bagefter. Og det kan jeg, i dette vingummi-tilfælde.

Har også lavet et lille forsøg med at tage en flaske vand til kaffen - og det virker tilsyneladende også glimrende: har i hvert fald drukket mindre kaffe i går og i dag end jeg plejer. Til gengæld løber jeg på toilettet "hele tiden" - men det er vist helt normalt?

Smøgerne må vente lidt - vil gerne lige ned under 0,1 ton inden jeg overhovedet begynder at overveje rygestop. Men stoppe, det skal jeg sgu'!

Men det er ikke kun sundhedsmæssigt, jeg trænger til forandringer. Her til sommer får jeg nye vinduer og altan-døre, og overvejer stærkt om ikke jeg skulle lade dét være anledning til en større renovering af lejligheden. Okay, måske ikke det helt store (dvs. udskiftning af gulv), men så i hvert fald nyt tapet i og evt. maling af hele hytten! Får jeg gjort dét, må jeg for pokker da vel også kunne svinge mig op til at få hængt nogle billeder (eller bare et eller andet!) på væggene!
Jeg mener, de første fem år her i Søborg er jo gået, og jeg er endnu ikke færdig med at male vægge ;-)

Ahem. Kommer lige i tanke om noget - og den første, der så meget som ANTYDER, at alt dette har noget at gøre med det "nært" forestående skarpe hjørne, jeg runder, fortjener en springskalle. Tænkte det først selv lige nu: "hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne nå alt dét inden jeg bli'r 30" - Ama'r halshug! Det er jo bare et tal, for hulen...

23. januar 2007

Ah-hvaffen-fisk?

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg via et statistik-program se lidt om, hvordan folk kommer ind på min hjemmeside. Det er altså lidt spøjst en gang imellem.

Jeg kan se, at de allerfleste ikke kommer fra nogen anden side, dvs. at man enten har adressen blandt sine Foretrukne, eller at man indtaster adressen direkte i adressefeltet. Men klikker man på et link, et eller andet sted på en anden side, kan jeg se hvilken side det er.

Og noget af det mest interessante er de besøgende, der kommer fra en søgemaskine (som f.eks. Google). For der kan jeg nemlig se hvilke(t) søgeord, der er blevet brugt - og her kommer den sidste uges "topscorere":

  • Fra den tyske (!) version af Google: fest hos 2007 galleri
  • Fra den amerikanske version af Google: hvornår er det bedst at besøge key west
  • Fra den danske version af Google: hvad betyder Lykkens pamjulefis
  • Fra den danske version af MSN: børn og jetlag
  • Fra den danske version af Google: turist i miami
  • Fra den danske version af Google: kuffert kastrup told

Det er sgu' da morsomt, at nogen har søgt på ovenstående, set min hjemmeside stå blandt søgeresultaterne OG har klikket sig ind på min hjemmeside...

Selve min blog ligger også på en anden adresse, som jeg også tjekker statistik på. Der er følgende spøjse "resultater":

  • Google: brugt konica minolta 5d hus
  • Eniro: konica minolta 5d
  • Google: den hovedløse rytter
  • search.conduit.com: Peter Asschenfeldt
  • Google (fra side ELLEVE af søgeresultaterne): Ronaldinho
  • Google: coca cola test kaffe
  • Google: werge og pc spil

Morsomt!!! Eller det... Men hvem i alverden gider søge på Ronaldinho (verdens bedste fodboldspiller, for dem af jer der ikke ved det allerede), kigge elleve sider med søgeresultater igennem og STADIG klikke sig ind på MIN side? Jeg mener, jeg nævner Ronaldinho én gang et sted, i forbindelse med et sjovt videoklip - så helt relevant kan det vel ikke være...

20. januar 2007

Dolph Lundgren er sej...

Jo, noget "godt" er der da kommet ud af mine sygedage. Ind i mellem hosteanfaldene og nysene har jeg da haft tid til at tænke lidt over, hvad jeg kunne skrive her på bloggen... Og indtil videre bliver det altså bare lidt af hvert - venter stadig på den der åbenbaring, der afslører for mig hvad det præcist er, jeg er sat på jorden for at skrive om ;-)

Har lige set Rocky IV - den med Dolph Lundgren - og han er altså sej, ham Dolph. Og det kan godt være, at han har været jævnt til grin de sidste mange år, men har alligevel formået at få et par hits under bæltet. Rocky, naturligvis, og også Universal Soldier. Og absolut ikke mindst rollen som én af min barndoms store "helte": He-man - Masters of the Universe! Ho-hum, det er godt nok længe siden jeg har tænkt på He-man. Jeg kan huske at jeg havde en masse figurer, og at de dengang (midt-/slutfirserne) kostede 89,95 kr. STYKKET! Nede hos Erna. Havde også en borg-dims med indbygget ekko-mikrofon - pænt kikset, men hold kæft hvor var det sejt alligevel! Og hvor må den borg bare have været latterligt dyr...

Og så en lille bonus-info skråstreg -quiz for dem der ikke lige gider følge linksene til de forskellige film: der var en fra Venner med i He-man-filmen! Naturligvis den ældste af vennerne, det er jo en gammel film fra 1987 ;-). Det må være info nok (jeg kender i hvert fald én, der ved præcis hvem jeg snakker om nu :-D ), så kan man ellers gætte med via kommentarerne (der VIRKER nu - og til de knap-så-IT-mindede af jer skal det da lige nævnes at en kommentar på et indlæg er synligt for alle)...

Heh... Legetøj, gamle dages legetøj. Havde tonsvis af Playmobil, rigtig meget Action Force (blandt andet ham her, han var supersej. Men ham her var den sejeste af alle - ligner han nogen, vi kender?)! Tænk, at man stadig kan købe dem... Det var tider dengang - det kan godt være, at 89,95 var mange penge dengang, men altså... Nu, når man er i min alder, og skal have lidt "legetøj" (og den skal ikke misforstås!), koster det jo hurtigt flere tusinde kroner :-(

Lidt nørde-spas :-)

Ja, der er jo det med nørder som jeg, at vi finder de mærkeligste ting sjove. Jeg har for eksempel lige fundet ud af, at hvis man søger på småbørn og jetlag inde på MSN-søgemaskinen, er det min side, der kommer op som det første resultat! Det er da morsomt, når man tænker på hvor mange penge, der faktisk bliver smidt efter firmaer og konsulenter, der kun har ét formål: at sørge for at firmaers hjemmesider har en fornuftig placering på søgemaskiner... Og så skriver jeg et indlæg om en flyvetur, som indebar et par bebser eller fem, som bliver gjort til det bedste forslag, hvis nogen vil vide noget om jetlag og småbørn. Humor. Jo, det er så :-D

Og til de skarpe af jer, der tænker "hvordan i alverden fandt han dog ud af det med den søgning?": jeg har lige tjekket statistikken for min hjemmeside, hvor det poppede op at én besøgende kom fra netop den søgning! Én person har altså søgt, set min side og tænkt "det lyder som noget, jeg kan bruge" - og klikket sig videre ind på min side... Meget, meget underligt, men altså alligevel ret morsomt. Synes jeg altså.

[Oh, ja: en lille opdatering på min helbreds-status: lort, lort og atter lort. Altså ikke sådan fysisk lort (!), men det er noget pøllebæ at jeg BARE ikke bliver rask!]

Digitalbilleder

Husker du at få fremkaldt dine digitalbilleder? Selvom digitalkameraer er supersmarte og nemme at håndtere, gør de det også lidt for nemt at "hoppe over" dét, der i virkeligheden gør billeder så fede at ha'. Det er jo så nemt bare at have billederne liggende på computeren, for der kan man nemt organisere dem - og man tænker, at hvis nogen vil se dem, kan man jo bare sende dem på en email eller noget. Eller, som jeg ynder at gøre, lægge dem op på nettet til alles fri afbenyttelse...

Det er bare ikke altid, det er nok, vel? Nu er jeg så uhørt priviligeret, at jeg snart ikke kender nogen der ikke har en email-adresse (eller vent, jeg tror faktisk jeg kender én eller to. Måske tre!? Lad mig nu se... Min mormor, min farmor og så Camilla. Jo, tre!) - så jeg KUNNE jo godt bare sende en skudefuld USA-billeder til dem, der ikke kan gætte sig frem til min hjemmeside-adresse (eller dem, der ikke ved at jeg har én). Men jeg prøver alligevel at huske at få de bedste fremkaldt en gang imellem.

Når man skal have sine digitalbilleder fremkaldt, er der masser af måder at gøre det på: min kære moar plejer at ta' kameraets hukommelseskort med ned i Merlin, som så klarer resten. De har endda en maskine, der (en gang imellem ;-) kan printe og det hele. Før i tiden promoverede jeg www.digitalshoppen.com, som er en Coop-side, som gør det nemt og bekvemt at "sende" billeder til et laboratorium nede i Tyskland et sted. Dér bliver billederne fremkaldt og sendt videre til din lokale Coop-forretning - supersmart, og det koster ikke engang en krone pr. billede (plus kr. 20,- i forsendelse)! Men nu har jeg fundet noget nemmere smartere og billigere: det hedder www.pixum.dk! Med Pixum henter du et program til din PC, som du bruger til bestillingen. Du slipper altså for at sidde online og gøre alt det sure arbejde, og DET er smart! I programmet bestemmer du, hvilke billeder der skal med, hvilke størrelser de skal med i osv. - og først når DU er klar, begynder du "afsendelsen". Jeg har lige bestilt 105 billeder af 103 motiver fra min USA-tur, og det tager sin tid at sende. Men til gengæld passer skidtet sig selv, så snart jeg har indtastet mine kreditkort-oplysninger og klikket "OK". Og prisen: 103 billeder i standard-størrelse og to billeder i "ret stor"-størrelse (30 cm. i bredden tror jeg - bestilte dem mest af nysgerrighed ;-) koster €18,75 - dvs. knap 140 kroner - inklusiv forsendelse! Mand, det finder man vist ikke meget billigere...
Har googlet mig frem til, at kvaliteten skulle være god og forsendelsen hurtig, så det kan man (forhåbentlig) heller ikke sætte en finger på...

Det eneste, der måske kan være en lille ulempe er, at programmet som skal installeres, kun findes på engelsk. Men det er til gengæld så nemt at bruge, at man knap nok har brug for at læse hvad der står :-D

Nå, men én ting er at man ikke får fremkaldt så ofte som man burde - en anden ting er de billeder, man så får fremkaldt: det smarte ved et digitalkamera er jo i virkeligheden bare, at man ikke har brug for filmruller. Og at man kan se billedet, lige så snart man har taget det. Mens det førstnævnte VIRKELIG er en fordel, er det andet en lidt trist affære, hvis du spørger mig. Og hvis du har læst så langt som hertil, må du virkelig have lyst til at spørge - så her får du svaret ;-) Det er trist fordi man jo har en tendens til at kigge på billedet, og lige overveje om det er et godt eller dårligt billede, om lyset er godt nok, om man kan se det tiltænkte osv. Inde hos DLG var jeg indblandet i en del fotografering, deriblandt af nye medarbejdere. Nuvel, billederne skulle bruges til vores interne telefonbog (som JEG har lavet - helt alene - for adskillige år siden, og den lever stadig! :-D ), så der var måske en idé i at folk så ordentlige ud, eller i hvert fald bare lignede sig selv (fik I dén? *fnis*). Men vi tog et billede og bad "offeret" om at GODKENDE sig selv?
Det er lidt det samme man gør, når man lige kigger billedet igennem før man tager det næste. Tager man et billede af fem personer, sletter man det hvis én person har lukkede øjne, mad i munden eller hvad ved jeg. Helt uden at skelne til, om resten i virkeligheden retfærdiggjorde eksistensen af netop dét billede! Og det er altså synd, for meget af det sjove ved de "gammeldaws" film-kameraer var jo netop at modtage de fremkaldte billeder, se dem igennem - og more sig kosteligt over morbroren med mad i munden, eller hvad det nu måtte være - dén følelse er lidt borte, hvis man sletter lidt for meget. Derfor har jeg besluttet ikke at slette nogen billeder overhovedet. Alt ryger ned på computeren, hvor de heller ikke slettes fra nogensinde, og de bedste af dem bliver fremkaldt. Og også nogen af dem, der måske ikke er blandt de allerbedste, men bare er specielle på en eller anden måde. Det tror jeg faktisk er ret sundt...

19. januar 2007

Kommentarer via hjemmesiden

Godt så - nu virker det altså, det med at man kan kommentere de enkelte indlæg via hjemmesiden - er ikke helt klar over, hvorfor det ikke virkede før, men altså...

Av min hals :-(

Jeg er syg. Og jeg hader det. Har siden i mandags haft herreondt i halsen, og senere er det blevet spædet op med en voldsom snotnæse. Og nej, min næse har ikke slået nogen ;-)

Det er altid lidt af et dilemma, når jeg bliver syg. I denne omgang var jeg på arbejde i mandags, hvor jeg hostede en smule - men kunne godt mærke, at den var gal... Det blev kun værre i løbet af aftenen, og helt slemt i løbet af natten. Tirsdag morgen besluttede jeg mig for, at jeg ville have det overstået hurtigst muligt: altså ikke noget med at forsøge at tage på arbejde. I stedet pendlede jeg mellem elkedlen (kamilletéen) og sengen, i håbet om at jeg kunne ride stormen af, inden den for alvor var begyndt.
Mand, hvor fik jeg bare en laaang (og snottet) næse!!! Det blev bare værre og værre i løbet af tirsdag, og onsdag morgen begyndte snotnæsen guhjælpemig også.

Dilemmaet opstår, når jeg pludselig tænker at jeg da måske godt kunne arbejde en lille smule, selvom næse og hals ikke lige er i topform. Normalt ville jeg også have arbejdet mest muligt hjemmefra i en situation som denne - MEN eftersom jeg har haft en lille smule ondt i halsen eller en lille smule snotnæse, sådan nærmest på skift, i over en måned nu, ville jeg bare have det overstået. At tage ind på arbejde er blevet et endnu større no-no end tidligere, nu da jeg "sidder på kontor" med omkring 40 andre. Og hvis jeg alligevel sad og arbejdede herhjemme, ville det sikkert bare trække pinen i langdrag.

Måske er jeg også bare lidt forvænt - jeg plejer at sige, at jeg aldrig er syg, men det er efterhånden en "gammel sandhed". Jeg kan huske i handelsskolen, hvor jeg havde et par timers fravær og fik en fraværsprocent på 0,8 - og var bitter over det... Efter jeg flyttede hjemmefra har jeg dog haft nogle ordentlige ture, så jeg ER syg en gang i mellem, og det ER seriøst når jeg bliver syg. Men det er bare så ØV, er det. Hader at være syg, især når det "bare" er forkølelse - får lynhurtigt dårlig samvittighed over ikke at kunne komme på arbejde. Tror de mon, at jeg pjækker, eller synes de mon at jeg er liige lovlig længe væk?

"Arh, jeg kan da også bare lige tjekke mails ofte, så går jeg da ikke glip af det hele". Smart, ikke? Nej, det er ej. Jeg tror helt seriøst ikke det hjælper at arbejde, når man er syg - uanset hvor dårlig samvittighed man har. Ikke fordi jeg ikke har tjekket mails et par gange dagligt i denne omgang - men jeg har vist i det mindste kun svaret på et par stykker :-/

Som jeg sidder og skriver dette, er min krøllede hjerne måske kommet lidt nærmere en løsning på den dårlige samvittighed. Og det er IT-samfundets skyld, er det. Jeg har meldt mig syg via emails - og det er en dårlig idé, tror jeg. Hvis nu jeg havde ringet, ville jeg i hvert fald i denne omgang have kunnet "dokumentere", at jeg virkelig VAR syg - min stemme har stort set ikke været til stede siden mandag aften, og bare et kvarters telefonsamtale hér og dér har totalt smadret den smule stemme, jeg har haft. Så det vil jeg prøve at huske til næste gang - ring, ikke skriv...

Nå, men det er da altid noget at jeg ikke mærker de store tegn på, at jeg bliver rask i weekenden. Så slipper jeg da for at have dårlig samvittighed over dét!

15. januar 2007

Hvad skal man dog skrive?

Det er lidt af et antiklimaks, sådan rent blog-mæssigt, at vende hjem fra USA. Jeg er jo realist, og ved inderst inde godt at størstedelen af mine læsere er forsvundet igen, nu da jeg er hjemme - og selvom jeg også tidligere har blogget for (næsten) døve øren, er det altså blevet en god sjat sværere at finde motivationen nu.
Og når man så surfer lidt rundt på nettet for at finde inspiration, dukker der "blog-manualer" op. Som blandt andet foreskriver, at blogs must be part of a plan - og sådan en har jeg ikke rigtig...
Det er ikke fordi jeg har tænkt mig at stoppe helt med at skrive, jeg skal bare finde ud af hvad det egentlig er, jeg vil med dette her. Skal det bare være en måde at komme af med frustrationerne/aggressionerne, skal jeg have et erklæret emne at skrive om, eller noget helt tredje. Tidligere har jeg jo bare brugt denne plads til at dele spøjse links ud til højre og venstre (nåh nej, jeg havde jo ingen læsere) - måske har jeg endda bare brugt den til at "gemme" mine sjove links...
Men det er ikke helt nok længere. Ville ønske at mit liv var super-begivenhedsrigt og fyldt med ting, jeg kunne lære en masse af og videregive med vid og bid her på bloggen. Men det er det ikke. Jeg satte mig til at skrive dette indlæg nærmest af tvang, og begyndte bare at skrive hvad der faldt mig ind - og hvad endte det så med? Et blog-indlæg om at blogge, og det er jo bare super-indsigtsfuldt, sigende og relevant. Eller ikke :-/
Alt i alt skal jeg nok lige finde ud af, hvad der skal ske her i fremtiden. Og hvis der er nogen læsere tilbage, er I velkomne til at komme med forslag!

Over og ud herfra, for denne omgang i hvert fald.

(P.S. Hvis du læser dette fra min hjemmeside, burde du nu også kunne kommentere via "Kommentér"-linket under hvert indlæg - men det virker pludselig ikke længere *skumle*)

7. januar 2007

Endelig hjemme!

[Okay, jeg startede på dette indlæg i går, indtil jeg blev flået brutalt ud af skriveprocessen af Kenneth, der lige akkurat i tide informerede mig om, at vi spiste tidlig aftensmad - jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og styrtede mod Amager (og nåede det lige akkurat). Derfor skal tids-angivelserne regnes fra i går af.]

Hold da op, hvor var det lækkert at komme hjem til mig selv i går formiddags - NØJ, hvor var det GENIALT at sove i min egen seng, og ER DU VIMMER, hvor fik jeg håndteret det der jetlag HELT forkert. Er stået op for et kvarter siden - og klokken er nu 14.11. Gik i seng ved 12-tiden, da jeg kom hjem i går - tænkte at jeg snildt kunne sove helt til i morges, og så ville problemet være løst! Men ak, jeg vågnede allerede ved seks-tiden i går aftes (tror nok, jeg blev vækket af min kære papa?). Nægtede at overgi' mig, så jeg fløj tilbage i sengen indtil ved ni-tiden, hvor jeg fik noget mad - og kunne så ikke sove igen bagefter... Øv. Gik i seng ved ét-tiden og sov altså til klokken to. Det er vist ikke lige helt sådan, man kommer over jetlag...

Men nu skal jeg lige skrive dette indlæg færdigt, så i bad, så handle ind, og så slappe lidt af, inden jeg skal ud til Lene og Kenneth igen for at hente den mobil, jeg var træt nok til at glemme derude i går formiddags. Til gengæld blev jeg inviteret til aftensmad, og den slags kan jeg jo slet ikke sige nej til ;-)

Nå, men jeg ville egentlig prøve at skrive lidt om hjemturen, lidt à là det jeg skrev om turen derover. Det kommer her:

Torsdag (USA-tid):
05.30: Triller alene (for første gang i USA) afsted mod lufthavnen i den lejede Toyota Corolla CE - en spritny bil, da vi lejede den (med tre - jep, 3 - miles på samvittigheden). Da jeg parkerede den hos udlejningsselskabet, stod den på 298 miles, med nøjagtig en kvart tank tilbage, uden at vi havde fyldt benzin på overhovedet! Det lyder måske lidt åndet, at vi lejede en bil for dét, men det var rigtig, rigtig godt at have en bil derovre; uden den havde vi ikke kunnet komme nogen steder den sidste uges tid!
Nå, men jeg kører altså alene, med håndskrevne noter, mod lufthavnen. Min mund er tør som alt for gammel sandkage, allerede inden jeg drejer ud fra fætterland (altså komplekset, hvor fætteren bor ;-). Turen går helt fint det første laaange stykke, indtil jeg nærmer mig det andet- eller tredje-sidste sving på mine noter. Der er vejarbejde (NOOOOOO!!!), og den højredrejning jeg havde påtænkt, kunne ikke lade sig gøre (DOBBELT NOOOO!!!) - så jeg må dreje ind en gang senere, fyre op for verdens mindst pålidelige lorte-GPS, finde Dollar-adressen og så ellers stole blindt på en computer, der tidligere har vist sig som lidt af en idiot. Kan vist godt afsløre, at jeg talte med mig selv i småstore bogstaver, da jeg opdagede vejarbejdet. Og F-ordet udgjorde langt over halvdelen af samtalen. Men hallåh, GPS'en ved præcis, hvor jeg er, og der er ikke spor langt til Dollar! Wuhu! Kører resten af vejen med et halvt øje på GPS'en, som hvert halve minut brokker sig over, at den har tabt strømkilden og vil slukke om 30-29-28-27-osv. sekunder. Så klemmer man lidt sammen på skidtet, og så er alt godt igen. Ikke liiiiige det, verdens mest stressede, vejblinde mand har brug for klokken kvart i alt-alt-for-tidligt! Men lykkens pamjulefis tilsmiler mig, da jeg ser skiltene til Dollar. Jeg drejer ned det helt rigtige sted denne gang, og for ligesom at understrege mit held, dukker der en Dollar-shuttlebus op, nærmest som en ledestjerne, lige foran mig. Helt genialt! Så fik GPS'en alligevel reddet min røv ét hundrede procent, og pludselig er DEN også pengene værd! Wuhu!
Jeg parkerer dytten og flår min bagage ud fra bagsmækken. Straks kommer der en gut hen og tager imod mine nøgler. Han kigger lige på odometeret (298, siger han, som jeg også selv lige havde set, og tanken var vi sjovt nok også enige om var kvart fuld). Han giver mig en seddel, som jeg skal aflevere inde ved skranken. Det gør jeg, og skriver under på at dytbilen nu er afleveret. Ingen problemer (på dette tidspunkt ved jeg ikke, om jeg skal være glad eller nervøs ved, at der ikke har været større problemer).

06.20: Shuttlebussen kommer efter tre minutter, og jeg er eneste passager - chaufutten hjælper med den ene kuffert og spørger, hvilket selskab jeg skal flyve med. "Continental," svarer jeg, og han nikker bare. Ren luksus - jeg bliver sat af lige ud for den terminal, jeg skal afsted fra.

06.50: Jeg har stået i kø til check-in i lang tid, inden jeg bliver gelejdet hen mod en self-service maskine, hvor jeg bare skal knaste mit reservations-nr. ind, vente på at alle tre boarding-passes bliver printet - og så ellers vente igen, på at en eller anden kommer og tager imod min bagage. Da det alt sammen er klaret, kigger jeg lige "billetterne" igennem og opdager, at tiden fra landing i Newark til boarding af flyet til København er: 35 minutter! Begynder allerede at forestille mig, hvor mange ting der kan gå galt. Men hva' pokker, jeg kan jo hverken gøre fra eller til, så jeg må bare prøve at lade heldet råde :-/
Finder en kiosk og køber to blade og en Coke. Betaler kontant, og da jeg får byttepenge tilbage, taber jeg halvdelen af mønterne på gulvet. Samler dem op og taber den anden halvdel ned i en bladholder, mellem en masse blade. Nægter at fiske efter 23 cents, så jeg går bare. Og gruer for dagen, hvis det fortsætter på den måde.

ca. 08.00: Jeg er gået igennem sikkerhedstjekket (uden problemer, men denne gang tog jeg også bæltet af - det er nyt, og jeg ved ikke hvad spændet er lavet af), og sidder ved gate G-7 og glor, da en herre (fra Continental) spørger, om jeg skal til Orlando. Og det skal jeg jo, så da han spørger om jeg vil stå standby på en tidligere afgang, siger jeg ikke nej tak. På vej ned mod den nye gate spørger han, om jeg skal videre, og det skal jeg jo, så det fortæller jeg (duh!).
Jeg venter en god halv times tid, inden jeg bliver kaldt hen til skranken - hvor han fortæller, at jeg skal med et endnu tidligere fly - med det samme, fordi jeg har "connecting flights"... Hvad han ikke ved, er så at jeg er sat til at flyve fra Orlando 13.30, så i princippet har jeg overhovedet ikke travlt - men det passer mig fint at komme tidligt afsted!
Flyet er et lillebitte, 18-sæders fly (Beech 1900B, tror jeg det hed), og turen forløber uden problemer - og vi er der såmænd lidt før tid :-). Da vi er landet, siger anden-piloten - som også agerer som steward - at vi skal "watch with our heads when leaving the airplane". Engelsk er ikke hans first language, og han prøver såmænd bare at fortælle, at vi skal passe på hovedet, når vi stiger ud :-D

10.20: Jeg har fået (endnu en) meget, meget god ven i USA. Becky fra Continental Airlines i Orlando redder mit liv - hun knaster cirka tusind ting ind på sin terminal-computer, i forsøget på at få min 13.30-afgang lavet om til en tidligere. For som hun selv siger, da jeg forklarer mit Newark-problem, kan jeg ikke nå det, hvis der er den mindste forsinkelse undervejs!
Det lykkes hende at få skaffet mig en plads kl. 11.40 - og hun fortjener sgu' en medalje for det - det var nemlig ikke en hvilken som helst plads!

11.10: Boarding mod Newark - nu med MASSER af tid (2 timer og 25 minutter mellem landing og boarding er totalt luksus). Jeg sidder på sæde 34B i en Boeing 757 - husk det tal, eller i hvert fald den række, hvis du skal rejse med en 757'er nogensinde! Det er rækken lige ved den midterste nødudgang, og sædet i midten - med TONS-vis af benplads og tv'et lige durk ud for dig - i den helt rigtige afstand og det hele. Endnu en endog meget venlig tanke gik til Becky, da jeg satte mig ned og strakte benene helt ud ;-)

14.10: Lander i Newark, hele seks minutter før kaptajnens første gæt (jo, han sagde sgu' 14.16, da vi var i luften!)... Har så meget tid, at jeg knap nok ved hvad jeg skal gøre med den. Der er i øvrigt flere grunde til, at jeg er superglad for ikke at skulle være så længe i Orlando lufthavn - der var ingenting! Jeg fik en kop kaffe i Orlando, og det var stort set hvad man kunne få. Jojo, jeg burde have lugtet lunten da jeg så boarding pass'et: i modsætning til de andre lufthavne, hvor man skulle boarde fra gate G-7 eller C-86, skulle jeg i Orlando boarde fra gate ... 6! Ikke noget med nogen terminal eller noget, bare gate 6. Men Newark er en kæmpe, kæmpe lufthavn, hvor der om ikke andet er ret meget mere at foretage sig - som f.eks. at spise frokost på McDonalds ;-) Der var, bare i terminal C, et helt restaurant-område med McD, Dunkin' Donuts, Haagen-Dazs (jo, de havde også en "restaurant"!) og alt muligt andet.
Men på mit boarding pass mod København står der altså gate C-86, og vi ankom via gate C-92. Jeg tænker, at jeg snildt kunne have nået det på de der 35 minutter, og går med det samme hen mod C-86. Det tager ikke fem minutter at nå derhen.

14.30: Går ned til de der restauranter, spiser min frokost og smalltalker med en meget, meget underlig gut, der sætter sig ved mit bord. På et tidspunkt, midt i måltidet, rejser han sig fra sin plads og går - og lader sin bagage stå. Straks flyver der terrorist-tanker gennem mit hoved, men jeg kan så godt ræsonnere mig frem til, at en hvid, guitar-spillende og generelt underlig gut fra Connecticut nok ikke er den mest sandsynlige terrorist. Jeg undlader at tilkalde sikkerhedsvagterne, og han dukker da også op igen efter et par minutter. Sætter sig ned, propper en håndfuld fritter i kæften og fortæller mig så ellers hvorfor han lige var gået. Jeg forstår ikke et ord, da han har munden fuld af mad, men nikker pænt og spiser min egen mad!
Går tilbage mod gate C-86, og passerer på vejen en info-tavle. Kigger nysgerrigt, mest for at se om jeg kan finde noget på det fly, jeg skulle have været med fra Orlando (hvis det er meget forsinket, bliver det spændende at se, hvornår - eller om - jeg får min bagage at se igen). Finder det ikke, men finder til gengæld ser jeg at mit fly til København er flyttet til en anden gate - gate C-126. "Fjong," tænker jeg - der kan ikke være så langt (med tanke på numrene, ikke?). Trasker afsted mod 126 - og så er der bare HERRE-langt! Det tager mig knap tyve minutter at komme derned - og nej, jeg gik ikke forkert på noget tidspunkt ;-) I terminal C ligger gates 122-126 i den komplet modsatte ende i forhold til, tjah, eksempelvis gate 86! Øv-bøv, men jeg finder det da i det mindste, og klokken er ikke mere end:

15.15: Jeg sætter mig ned, og venter. Der er boarding 16.50, og afgang kl. 17.35. Inden længe begynder jeg at kunne fornemme danskere omkring mig. Og selvom jeg har talt masser af dansk med fætteren hele ferien, er det alligevel lidt sjovt. Der sidder et meget sønderjysk og meget ældre par et par pladser fra mig. Det tager mig lige et par minutter at decifrere deres dialekt og indse, at de taler dansk :-) Alt for morsomt. Læser blade. Synes tiden går umådelig langsomt... På et tidspunkt begynder jeg at gætte, hvem der er danskere og hvem der ikke er. Vente-området gælder for to afgange til Tyskland, én til Texas, én til Holland og så altså København. Af dem, der har nogen at tale med (så jeg har en chance for at finde ud af, om jeg har ret i mit gæt), har jeg faktisk ret langt over halvdelen af gangene ;-)

16.55: Boarding begynder - ingen problemer. Min række er blandt de første (efter "OnePass"-passagerer, 1. klasses-passagerer og passagerer med børn under 6 år - eller noget), der bliver kaldt ombord. Ingen problemer. Jeg sætter mig ned, på række 31D, en gangplads næsten bagerst i flyet. Indtil videre sidder jeg alene - det tegner jo glimrende! De kaldte jo passagerer til boarding baseret på rækkenummer, så kan det mon virkelig passe, at jeg skal sidde alene? Flyet virker kun halvfyldt... Men lige pludselig er der en milliard mennesker, der står på - inklusiv dem, der skal sidde på "min" række. De er japanere, en herre og en dame - og damen har verdens mest ildelugtende, ulækre pels på! Den STINKER, og hun tager den ikke engang af, når hun sætter sig ned!? Føj for hulen, mand, hvordan kan hun holde det ud? Jeg kan ikke! Efter fem minutters penge starter flyets motorer, og dermed aktiveres udsugningen... Jeg kan trække vejret igen. Hey vent - nu tager hun den rottepels af - kan man være så heldig, at hun lægger den i bagageboksen over os? Niks... Men efterhånden som udsugningen virker, og jeg vænner mig til stanken, kan jeg trække vejret nogenlunde normalt igen... Havde ellers lige forestillet mig, at jeg med mit held indtil videre på turen, skulle sidde ved siden af en høj, flot (kvindelig) blondine med hvid t-shirt og stramme jeans, men nej. Hun var godt nok med flyet, hende blondinen, men det fandt jeg først ud af senere, da hun skulle på tønden (som var et stykke bag mig). Æv.
De to japanere var sgu' underlige - han kunne tilsyneladende ikke et ord engelsk, og hver gang stewarden kom forbi med drikkevarer, sagde han "Coke!", men blev rettet af hende til "Coffee!". Pænt morsomt, når det sker tre gange i træk ;-) Nå, men min plan var jo, at jeg ville sove i flyet, så jeg ikke var så træt ved ankomst. Men med et hidtil uset antal spæd- og småbørn ombord, placeret strategisk på rækkerne omkring mig, var det mere end almindelig svært at finde ro... Heldigvis virkede mine udleverede hørebøffer denne gang, så jeg forsøgte at se "The Lake House" med Keanu Reeves og Sandra Bullock - men jeg var for træt til at følge med, for den var sgu' underlig!
Næste film var "Spanglish" med Adam Sandler - og den var god. Overvejer endda at skaffe den på DVD. Og den var god at døse hen med (til?) - selvom man lige var væk i et par minutter, kunne man stadig følge med :-)

Fredag (dansk tid):
ca. 06.15: Kaptajnen "vækker" os, og begynder så småt nedstigningen. Vi er, i følge info-skærmen, lige omkring Middelfart (nej, det stod ikke på skærmen - den viste bare et kort, men det har jeg Google Maps til at hjælpe mig med). Sejt - så er vi sgu' højt oppe, hvis han skal bruge hele Fyn og hele Sjælland til at komme ned i landings-højde!

ca. 07.20: Landingen gik fint - nu står jeg i bagage-udleveringen og kan ikke huske, hvordan min nye kuffert nu så ud. Der går laaang tid, før der kommer kufferter. Men hov - der var min Netto-indkøbte Slazenger-gigant-kuffert! Wuhu! Venter. Venter. Hey, var det ikke noget med at min nye kuffert "buede" lidt i "ryggen"? Det kan jeg sgu' ikke huske - vent til den kommer nærmere... Den var da ikke bare grå, var den? JodenvarsgudasåskynddigatsnuppedenNU!!!
Med begge kufferter slæber jeg mig afsted, ud af lufthavnen, finder hurtigt en taxa og siger "Apeldoorn Allé" til chaufføren. Han kigger mistroisk på mig og spørger, hvor dét er. "Dragør," siger jeg med overbevisning i stemmen. GPS'en er ikke enig - i Dragør findes ingen gader, der starter med "Ap"... Så finder han Krak frem, og slår op bagerst. Skuffelsen står mejslet i hans ansigt, da han finder Apeldoorn Allé. GPS'en er mere samarbejdsvillig, da han angiver Tårnby som by i stedet - og så finder vi hurtigt Lene og Kenneths hus!

- det var vist det (blev dette indlæg ikke endnu længere end det første?)! Igen, hvis du har læst helt hertil, er du min helt!!!

5. januar 2007

SØVN!!!

Hej alle,

Beklager at jeg ikke har fået skrevet eller ringet - men jeg ER kommet godt hjem, og jeg er super-hyper-over-meget træt, så jeg har ikke lavet andet end at sove indtil videre :-/ Nåh ja, så glemte jeg også lige min mobil-telefon da jeg hentede mine nøgler hos Lene og Kenneth, så måske har jeg en kende problemer med at huske netop dit telefonnr.? ;-)

Jeg henter telefonen i morgen aften, og har helt ærligt tænkt mig at sove resten af denne fredag væk... I morgen kommer også en længere beretning om turen hjem, som ellers gik glimrende!

Ha' det godt så længe! ZzZzZzZzZzZzZzZzZzZ...

3. januar 2007

Coca-Cola BlaK, del IV

Mens fætteren hviler sig ovenpå en hård, fire-timers arbejdsdag og efterfølgende shoppingtur, sidder jeg og hygger lidt med en nyindkøbt Coca-Cola BlaK, som jeg har skrevet om tidligere - og som det var et erklæret mål at få smagt herovre. Og det er faktisk ikke nær så slemt som forventet, selvom smagen af karamel overdøver 90% af kaffesmagen, og jeg er temmelig meget i tvivl om, om der overhovedet er cola i skidtet... Det eneste, der minder om cola, er sådan set farven. Og den har de lumske marketing-folk så gjort deres bedste for at skjule, for hele flasken er dækket af plastik (ligesom de der appelsin-juice-flasker, man ku' få i gamle dage, med papir helt op til kapslen)...
Det er en spøjs fætter, den BlaK; den dufter af overhovedet ingenting, og lige når man tager en tår, smager det kun af karamel. Eftersmagen, som varer i et sekund (måske to), er kaffe. Det lyder pænt underligt, og det fungerer heller ikke særlig godt - først meget sødt, så meget bittert. Men okay, smagen varer heldigvis heller ikke så længe - en lillebitte smule karamel-smag er hvad der er tilbage et minut efter en slurk.


Og hov - nu prøvede jeg lige at hælde lidt op i et glas (for at se farven, men det har du allerede læst om nu :-)... Det skal man ikke gøre - så tager man for store slurke :-/ Fydaføj, hvor blev det uhumsk lige pludselig! Væk er smagen af kaffe (sidder den (altså kaffesmagen) mon i det tykke lag brus, der væltede ud af flasken?) - og tilbage er kun det alt for søde karamel. Æv!!!


Pænt nederen at de kun havde dem i fire-styks pakninger. Pænt heldigt at pakken kun kostede $4 ;-)


Anyways, det var bare det jeg ville skrive - tror I ikke jeg kunne have en glimrende karriere som madskribent foran mig? :-D

Hov...

Hvor blev tiden lige af? Det kan da umulig være torsdag i morgen. Sikke noget øv... Har lige vænnet mig til vejret herovre og alting...

Så sprang jeg lige endnu en dag over i bloggeriet, og endnu engang skyldes det at der ikke var det helt store at fortælle efter "nytårs-indlægget". I går skulle fætteren jo på arbejde igen, så jeg var bare herhjemme indtil ved to-tiden eller noget. Så kørte vi til Sawgrass Mills Mall, et storcenter med rimelig mange butikker - hvor fætteren og jeg gik rundt i nogle timer, og hvor fætteren brugte endnu flere af de penge, han (siger han) ikke har :-)
Han købte alt muligt til køkken og badeværelse, fordi Remy nu er flyttet helt ud - og har taget sine køkken- og badeværelses-ting med sig. Nåja, og alle møblerne i stuen, men det er tilsyneladende ikke noget problem heller... AD, som fætteren skal bestille møbler med, er jo også kun væk i adskillige uger nu, men hvem har da også brug for stuemøbler (siger manden der var fire år om at købe en sofa!)?

Jeg købte en kuffert, for at få tilfredstillet en enkelt af mine neuroser: jeg nægter at stå i lufthavnen og få på puklen over en for tung kuffert (var lige ved at skrive "få på puklen over overvægt", men dér hjælper det sgu' ikke med en ekstra kuffert :-D )... Hver kuffert må max veje 23 kg (ifølge Continental's hjemmeside), men man må gerne have to med (!). Så jeg fandt en god, rummelig og "hård-i-skallen" kuffert til $75, og på det tidspunkt gad jeg ikke shoppe mere rundt. Bar allerede på fætterens glas-sæt og en stak bøger, han heller ikke havde råd til, så deeet...

Så skulle vi have noget at spise - fætterens idé var at vi skulle prøve at finde den lokale Chili's. Og nu tænker du måske "nøh, og hva' så'?" - men der er en historie med Chili's, som gjorde det til en bedrift af rang, at finde Chili's. En af de første aftener herovre, havde fætteren fået anbefalet Chili's, og havde endda også fået ruteanvisninger dertil (af AD). Men ak, efter lang tids søgen og køren frem og tilbage (og tænders gnidsel og så videre), måtte vi (Rikke, Karl-Erik, fætteren og jeg selv) opgive at finde skidtet. Men - da-da-daaaaa - denne gang havde vi GPS'en med, og det hjalp gevaldigt. Faktisk hjalp det så meget, at vi fandt den! Wuhuu - og det var lækker mad. Fætteren fik, efter eget udsagn, de bedste (spare-?) ribs nogensinde ("Original Baby Back Ribs", sgu' :-) - med ordentligt saltede fritter (det er en mangelvare herovre) og noget småklamt kanel-æble-halløj, som bare slet ikke passer til kød... Jeg fik en rigtig god bøf (en 12 oz. "Flame Grilled Ribeye") med hvidløgsbrød og kartoffelmos (med bacon - verdens bedste krydderi - og cheddar-ost ovenpå), og det smagte glimrende!

Mine tanker går til stakkels Rikke og Karl-Erik, som ikke nåede at smage mad fra Chili's!

Planerne for i dag er rimelig simple - fætteren og jeg tager ned til Maria og Brenda i aften (tidligst muligt, vi skal jo tidligt op næste morgen), hvor Maria laver lasagne, mod at Champen, som han jo kalder sig, og her er det fætteren vi taler om, laver danske pandekager (bonus!). Det bliver smadderhyggeligt, og for en gangs skyld er jeg ikke bekymret over køreturen - det kommer sikkert først når vi kommer derindad... Lige om straks går jeg i gang med at pakke mine ting og sager, så jeg kan være klar til i morgen tidlig (og nej, det er ikke fordi det tager en hel dag at pakke, men fordi vi jo ikke er hjemme i aften - og jeg står heller ikke op kl. 03 i nat for at pakke ;-)...

Nå, men bortset fra det. I morgen tager jeg jo hjem - flyver herfra 09.40 lokal tid, og lander forhåbentlig hjemme i Danmark igen kl. 07.30 fredag morgen, lokal tid (altså dansk tid, ikke? ;-). Det bliver en usandsynligt langt tur hjem, kan jeg mærke. Men hva' pokker, hjem skal man jo på et tidspunkt... Nåh jo, lur mig om ikke der kommer et blogindlæg mere, når jeg er kommet sikkert hjem til Søborg!

1. januar 2007

Godt nytår!

Håber at I allesammen havde en god nytårsaften - og at I kom godt ind i det nye år!

Selv stod jeg med min fætter i en have et sted i Miami (Gerrys hus :-), sammen med en hulens masse andre mennesker, da klokken slog tolv - og det var mægtig spas!

Og da rådhusklokkerne havde bimlet i 38 sekunder i Danmark, stod jeg på terrassen udenfor hos Jakob og AD (Remy er ved at flytte sammen med konen as we speak) og tog billedet her til højre.

- det syntes jeg selv var en sjov idé!

Ellers startede aftenen ved ottetiden hos Julie og Gabi, hvor vi spiste god, men dog noget atypisk (for mig, i hvert fald) nytårsmiddag - kylling og ris med sweet potatoes og "brunsås" (svensk) samt lidt andet halløj :-) Men det var rigtig godt, og jeg blev mæt plus 10-15%... AD kørte, og det var også ham der stod for den svenske, brune sovs.
Der hyggede vi indtil omkring 22.30, hvor vi i to biler begik os mod Gerrys hus. Ved ikke helt hvorfor, men jeg synes det er helt vildt morsomt at sige "Gerrys hus" - måske er det fordi det minder mig om "goin' over to Susan's house" med Sting (eller var det Police)? Sjovt er det i hvert fald. AD var taget hjem for at hilse på dem, der var til fest hos Remy, men ville være tilbage inden midnat.

Nå, men det viser sig at rygterne havde talt sandt - der var lagt op til en tema-fest af en art, og temaet skulle være "slumberparty", altså noget med nattøj og overnatning og alt muligt... Men heldigvis var det ret få, der var hoppet med på den vogn, så vi følte os ikke udenfor - tværtimod fik jeg en fantastisk smagsprøve på amerikanernes (og puertoricanernes og mexicanernes og så videre) åbenhed... Der plejer altid (for mig) at være et "dødt" tidspunkt i løbet af en nytårsaften, hvor man keder sig lidt eller er ved at gå død i det - men det var der overhovedet ikke i går, for der var altid snakkende mennesker i nærheden, og stemningen var helt i top. Måske hjalp det også lidt, at vi var udenfor hele natten, indtil vi kørte hjem ved 3-4-tiden. Det vil sige, planen var faktisk at vi skulle køre med AD hjemad, men han dukkede bare ikke op! Vi fandt dog en løsning - Maria og Brenda tilbød at vi kunne sove hos dem, så det gjorde vi. De havde en madras og en sofa, så det var jo ren luksus. Eller det... Men rigtig fedt, at de gad!

Fætteren vågnede omkring kl. 9, jeg vågnede en halv times tid senere. Da jeg vågnede, så jeg bare at fætterens sofa var tom - og satte mig ud på deres balkon for at ryge en smøg. Kigger kort til højre - og vupti, der sidder fætteren i skjorte og underdrenge på naboens balkon! Det viser sig, at naboerne også var med til festen i går, og at de havde spottet fætteren sidde og stene smøger en halv time tidligere - og bød ham på en kop kaffe! Igen, fantastisk gæstfrihed! Nå, men han kom da over til mig, satte sig - og der blev vi så siddende til omkring middag! Brenda sluttede sig til os lidt senere, og havde store problemer med at acceptere, at vi bare sad og sad :-D Hun lavede kaffe og ristede sandwiches til os - totalt i orden service! Men til sidst fik vi hende trukket ned i vores tempo, og så sad vi ellers tre meget trætte mennesker og gloede lige ud i luften... Lækkert :-)

Omkring middagstid fik hun os dog overtalt til at gå indenfor og se lidt flimmer - fætteren og Brenda faldt så i søvn til Charlie & Chokoladefabrikken! Midt i filmen stod Maria også op - og da filmen sluttede, blev vi såmænd kørt hjem. Ham fætteren forstår sgu' at vælge venner - resspæækt!

Og nu sidder vi så her i køkkenet og stener - venter vist mest af alt på at vi kan komme i seng igen... Indtil videre tror jeg ikke, fætteren har fundet en gyldig undskyldning for ikke at skulle på arbejde i morgen, men der er stadig tid ;-)

Forresten: jeg tog ikke kameraet med til festen, men fætteren havde sit med. Jeg arbejder på at få ham overtalt til at smide dem op på sin hjemmeside!