26. april 2006

LCD til menneskepenge...

Nu er det ikke fordi jeg har været voldsomt involveret i udviklingen af plasma-/lcd-tv på det sidste. Jeg har allerede brugt alt for mange penge på mit TV (købte et dyrt, dyrt Philips 32" for nogle år siden, inden fladskærme var til at betale), så jeg har egentlig lovet mig selv at lade være med at kigge :-/

Alligevel lykkedes det mig at falde over noget, der minder om et supertilbud:

Lige nu kan man få et 32-tommers LCD fra JVC til 8.995 bobs (se selv her), hvilket må siges at være en yderst fair pris. Sikkert ikke hvis man er helt oppe på dupperne omkring den nyeste teknologi - men jeg kan alligevel mærke Visa-kortet brænde huller i lommen!

10. april 2006

Coca-Cola BlaK


Coca-Cola BlaK har nu fået deres helt eget website... Men det bliver idéen ikke specielt meget bedre af.

Læg i øvrigt mærke til, at skidtet indtil videre kun fås i USA (naturligvis) og Frankrig (hvorfor lige dem?)...

4. april 2006

SEGA køber Sports Interactive

Via Sports Interactive:


"SEGA Holdings Europe Ltd., today announced that the company has acquired the multi award-winning development studio, Sports Interactive [SI, red.]."


Det har jeg meget blandede følelser omkring. SEGA er, selvom de har klaret sig nogenlunde siden 80'ernes grillbar-arkade-maskiner, ikke et firma der virker superstabilt på mig. Sports Interactive (der står bag det alt-overskyggende Football Manager, for dem der ikke måtte vide det), er på den anden side heller ikke kendt som værende stabile, så måske er der tale om "a match made in heaven". Eller også går det bare dobbelt skævt herfra.


Inde på SI-foraene går bølgerne ikke så højt som man måske kunne forvente - der er både positiv og negativ respons, på trods af at brugerne herinde har tradition for at være piv-pessimistiske.


Selv siger SI's stiftere og adm. dir. at alt kommer til at køre som før, blot med mulighed for bedre sparring mellem udviklingsdivisionerne. Hvis det holder IRL, bliver det vist første gang nogensinde et firma blivet købt og efterfølgende ladt helt alene...


Jeg er ikke så meget bekymret over fyringer, omstruktureringer osv. - men mere om de planer, SEGA har for virksomheden. De havde vel ikke købt skidtet, hvis der ikke var et potentiale. Et potentiale, som pengemændene sagtens kan tænkes at ville udnytte på det groveste - måske ikke ligefrem til at lave Sonic Manager, men noget lige så skidt!