26. februar 2007

Ej, fjorten dage uden en lyd!?

Dét er da BARE for dårligt... Beklager meget, alle sammen - lover, at jeg nok skal skrive mere i den nærmeste fremtid :-/

En lille update: gider ikke snakke om hvad jeg har lavet de sidste fjorten dage, for det er kedsomt. Vil i stedet meget hellere snakke om, hvad jeg skal lave i marts måned!!!
  • På fredag skal jeg på druk med DFDS-gutterne. Bopa holder for hårdt :-)
  • Torsdag d. 15. tager jeg (og DFDS-gutterne) afsted på en lille-bitte-mini-skitur - det bliver den første i rimelig præcist ti (10!) år... De kloge siger, at man hurtigt kommer ind i "rutinen" igen. Det håber jeg, for vi er tilbage igen allerede mandag morgen!
  • Weekenden efter står den formentlig på mini-cruise til Oslo - der bliver spas, gak, gøgl og løjer i løsvægt! Og nej, DFDS-gutterne skal ikke med ;-)

Hm. Hvad ellers? Jeg skriver igen onsdag, okay???

12. februar 2007

Sådan kan det gå + mailproblemer

Ja, som nogle af jer måske har lagt mærke til, har min hjemmeside (igen) ikke virket i flere dage i træk.

Problemerne skyldtes tilsyneladende noget forbindelses-fidelihut-halløj hos mit såkaldte webhotel, altså der hvor min hjemmeside ligger "fysisk". Og det kan bare ikke være rigtigt, at en så harmløs og ubetydelig hjemmeside som min ikke kan tilfredsstille de tusindvis af læsere i FLERE dage i træk.

Hvis det var sket på mit arbejde, at en hjemmeside var utilgængelig i flere dage i træk, ville der sgu' nok rulle hoveder. Så det har jeg bestemt, at der også skal i dette tilfælde - jeg har simpelthen skiftet til en anden webhotel-udbyder i dag! Så kan han lære det, ham min ex-udbyder (vil ikke hænge ham ud hér, han har sgu' været en god hjælp engang)...

Derfor: lige p.t. kan man ikke sende mails via hjemmesiden (jeg kan ikke hitte ud af at få sat det nye sted ordentligt op)! Det bliver sandsynligvis fikset i morgen...

OG: Galleriet er blevet laaaaangsomt igen - det skal jeg også lige kigge på :-(

9. februar 2007

Anna Nicole og mig...

Heh... Jeg har lige læst, at Anna Nicole døde på Seminole Hard Rock Hotel i Florida. Der har jeg været - er det sejt eller hvad??? :-/

6. februar 2007

Nejnejnej, hvad SKER der???

Jeg er blevet syg igen - denne gang med en storslem feber og hele pivtøjet. Det gør ondt at sidde her ved computeren. Æv * 1000000000. Skulle have været til møde på arbejde - og ikke bare et hvilket som helst møde, men et møde jeg har forsøgt at få i stand i over en måned - heldigvis (forhåbentlig?) skulle der være en kollega eller to, der kan tage over :-)

Hvor er det bare usandsynligt irriterende at være syg. Og så to gange i løbet af ingen tid, det er jo nærmest til grin!

Nå, men jeg hopper tilbage under dynen - overvejer at opsøge en læge inden længe...