29. oktober 2006

Nyt hjemmeside-design

Jeps... Så har jeg omsider fået taget mig sammen til at knalde noget nyt design på min hjemmeside. Har samtidig "opgraderet" den bagvedliggende platform, så jeg med ro i stemmen kan påstå at jeg er med på moden.
Og som om dét i sig selv ikke er revolutionerende nok, eksperimenterer jeg p.t. med den måde, hvorpå jeg henter blog-indlæg og galleri-billeder ind på siden - har indtil videre konstateret nogle laaaange svartider en gang imellem, men det kigger jeg på (på et eller andet tidspunkt ;-).

Er også undervejs i processen kommet lidt i tvivl om selve designet. Det er jo ikke noget, jeg selv har hittet på (har fundet et gratis design, som jeg har ændret en smule) - men der findes to udgaver af selv samme design. Den ene tilpasser sig i bredden til størrelsen på det vindue, man ser siden i, og det gør det andet ikke. Jeg har indtil videre valgt den første, men synes faktisk efterhånden at den anden er lidt pænere.

Hvad siger I, mine trofaste læsere (hallo? Er der nogen? :-D ) ?

23. oktober 2006

Problemer med tegnsæt

Ja, så skulle über-nørden i mig spille smart igen... Ville bare skifte nærværende blog til en ny beta-udgave af Blogger - og guhjælpemig om det så ikke bevirkede, at samtlige danske tegn/bogstaver (fra alle mine tidligere indlæg) blev til spørgsmålstegn???

Superduper - specielt fordi det sikkert var min egen fejl. Nu er jeg så lidt i tvivl - gider jeg køre alle indlæggene igennem og rette manuelt, eller skal jeg hitte på noget fancy programmerings-halløj?

Vi får se - indtil videre må man sgu nok bare leve med at meningen med denne blog er blevet endnu mere svær at få øje på ;-)

[Edit: har åbenbart ikke noget liv, for jeg havde tid til at køre alle mine posts igennem og erstatte hvad jeg kunne finde. Hvis du finder ekstra-spøjse spørgsmålstegn i tidligere indlæg, så smid gerne en kommentar.]

11. oktober 2006

Teenager moves video icons just by imagination

Så er den her: slip for alle problemer med musearm og lignende! Brug i stedet hjernen til at manøvrere på skærmen:

Teenager moves video icons just by imagination