29. oktober 2006

Nyt hjemmeside-design

Jeps... Så har jeg omsider fået taget mig sammen til at knalde noget nyt design på min hjemmeside. Har samtidig "opgraderet" den bagvedliggende platform, så jeg med ro i stemmen kan påstå at jeg er med på moden.
Og som om dét i sig selv ikke er revolutionerende nok, eksperimenterer jeg p.t. med den måde, hvorpå jeg henter blog-indlæg og galleri-billeder ind på siden - har indtil videre konstateret nogle laaaange svartider en gang imellem, men det kigger jeg på (på et eller andet tidspunkt ;-).

Er også undervejs i processen kommet lidt i tvivl om selve designet. Det er jo ikke noget, jeg selv har hittet på (har fundet et gratis design, som jeg har ændret en smule) - men der findes to udgaver af selv samme design. Den ene tilpasser sig i bredden til størrelsen på det vindue, man ser siden i, og det gør det andet ikke. Jeg har indtil videre valgt den første, men synes faktisk efterhånden at den anden er lidt pænere.

Hvad siger I, mine trofaste læsere (hallo? Er der nogen? :-D ) ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar