30. juni 2007

Af og til...

... er man alt andet end stolt af at være bornholmer. F.eks. når man læser dette "kuriøse indslag", som kort fortalt omhandler en forening ("Selskabet til Bornholms rette placering på landkortet") der sjovt nok kæmper for at få Bornholm placeret geografisk korrekt på alle danske landkort.

Dybt suk. Hvad regner de med? "Nåh ja, bornholmerne er stiktossede, så vi må nok hellere gøre plads til dem. Næste nummer udkommer i A3-format!". Nej vel? Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg via mit arbejde allerede er stødt på netop disse foreningsmennesker for flere år siden. De krævede nærmest, at vi i et af vore kundemagasiner lavede helt om på vores landkort. Begrundelsen var, at "mange mennesker i det øvrige Danmark er overbevist om, at Bornholm ligger lige til højre for Skagen". Gu' gør de da EJ! Den begrundelse har de da tilsyneladende også tonet lidt ned siden da, men alligevel...

Bevares, danskerne ER ikke spor gode til geografi, men vi kan vel for pokker da læse et landkort? Hvordan vil foreningens medlemmer forklare den firkant, Bornholm normalt er placeret i på landkort, netop for at understrege at der IKKE er tale om en geografisk "ægthed"? "Æh nej, det er fordi der er gravet en majet, majet dyb, firkantet rende rundt omkring øen." Og hvordan vil de forklare, at alle de danskere, der tilsyneladende ikke har den mindste idé om Bornholms egentlige placering, ingen problemer har med at referere til øen som "Østersøens perle"? "Jojo, Østersøen starter deroppe ved Limfjorden og fortsætter hele vejen deropad. Det der med Kattegat bruger vi ikke!" Ahem.

Og bare lige for at slå det fast - Bornholms placering på dette landkort er temmelig nøjagtig:

13. juni 2007

Sommerhus i Rørvig

Sådan ét vil jeg have! Hvis ikke jeg var bornholmer, ville jeg saftsuseme have svært ved at finde federe sted :-) Okay, måske romantiseres det hele af, at vi havde det feeeedeste vejr hele den forgangne weekend - men hold op, hvor var det nice!

Jeg fik endda farve (læs: blev ildrød i bøtten) og det hele - og kom på stranden (og i vandet) to dage i træk... Det er altså lidt af en præstation for sådan en varmeforskrækket, rødhåret fedberg som mig :-) Og min hud betaler altså lige nu prisen - mit ansigt er allerede begyndt at falde af i flager (men gør ikke ondt), mens der på mine skuldre og min ryg kun er let lyserødt, men til gengæld er der pokkers ømt...

Ikke nok med, at jeg kom på stranden - jeg fik også benyttet sommerhusets trampolin (hvilket jeg på ingen måde erindrer at have prøvet før), som på forunderlig vis holdt :-D

4. juni 2007

Endnu en opsamling :-s

IMG_1228I fredags flyttede DLGs koncernmarketing-afdeling ind i nye kontorer - eller dvs. vi flyttede ned i nogle lokaler nede på første, som vi allerede har boet i før. Sådan gør vi på Axelborg (billedet) :-) MEN nu har vi på magisk vis fået tilføjet et par af de tilstødende lokaler til "afdelings-arealet", så vi har faktisk masser af plads - og der er dejlig højt til loftet (rent fysisk, altså).

Før vi flyttede, var vi en "splittet" afdeling, i og med at os web-folk var stuvet ind i et til formålet inddraget mødelokale på femte sal, mens resten af afdelingen befandt sig på anden sal. Ikke optimalt, men NU bliver det sjovt igen, hehe...

Ellers er der ikke sket så meget - jeg kæmper en kamp for ikke at kommentere den galaktisk store røvpikkenar af en klaphat, der i lørdags valgte at ignorere alle former for sund fornuft og storme Parkens plæne for at klappe til en ellers glimrende dommer. Nå, hov, der blev det vist til en lille kommentar alligevel... (billede fra eb.dk)

IMG_1737Og så var jeg på fødeøen endnu engang her i pinsen - og vanen tro fik jeg taget en god sjat billeder, som naturligvis kan ses i galleriet. Det var sommerligt derovre, som øl-, grill- og have-billederne tydeligt viser :-D

Det kan vi li' - altså mest det med øl og grill... Og så var det en lidt sentimental pinsefrokost, vi holdt nede i faster og onkels sommerhus - som vi har gjort det i umindelige tider. For de har sgu' solgt hytten! Øv bøv - men nu håber vi da bare at huset, de har købt for pengene, snart står færdigt (som det skulle have gjort 1. april - de !#¤%"#|*@ håndværkere)...

Alrighty - så er det vel tid til at øse af det enorme web-kendskab jeg besidder ;-) Jeg kender ALT til nettet, og har helt selv fundet en række gak-og-løjer-galestreger, som alle (ALLE!) vil sætte stor pris på at jeg deler ud af (jeg ved sindssygt meget, men er knap så god til det der såkaldte ironi :-D )...
Tag nu for eksempel d'herrer Hayseed Dixie, som har gjort det til en levevej at lave populære musiknumre om til lalleglad country-banjo-redneck-gejl. Sjovt er det, men man kan diskutere hvor godt det egentlig lyder:

Og nu når vi er så godt i gang med Youtube, hvad så med den kære Alanis Morissette - som her fremfører en glimrende "cover-version" af Black Eyed Peas' My hump (som er endnu mere glimrende i originalversionen)...

Og nu - noget helt vildt: en gut tager et billede af sig selv HVER DAG I SEKS ÅR - og komprimerer det ned til en video, som er grumt simpel, men alligevel ret fascinerende...

I øvrigt hedder gutten Noah Kalina - og er, sjovt nok, fotograf :-)