29. august 2007

Fokus

Nu sker det. Jeg gør noget ved det. Fucking nu.

Jeg har lige tilmeldt mig FitnessWorld, så fra på mandag træner jeg igen-igen-igen. Jeg har lagt en plan, som afsætter tid til det - et fast skema, som jeg synes er realistisk.

Jeg har købt en guitar (til lidt mere end femogfirs en haaallv, men skidt). Den skal jeg også lære at spille på - så det har jeg afsat tid til.

Jeg vil læse "rigtige" bøger. Ikke alt det tekniske, arbejdsrelaterede halløj, som jeg er vant til. Ikke Stephen King, som jeg plejer at forfalde til. Ikke Douglas Adams, som jeg i perioder er afhængig af. Nej, sgu' - første bog på listen er den tilsyneladende meget populære "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg har også afsat realistisk tid til læsning.

Jeg vil blive bedre til at fotografere. Jeg har købt en række bøger om emnet, og de står også på listen over bøger der skal læses. Derudover har jeg og en tidligere kollega skumle planer om at tage på "fototure" af og til. Det skal der afsættes tid til.

 

Det er faktisk lidt lamt, når jeg siger at der er "afsat" tid til noget. Reelt set har jeg jo ikke andet end tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så der er masser at tage af :-) Jeg har, med andre ord, blot skemalagt en stor del af min fritid, så jeg får sværere ved at fise den af foran fjerneren. Og jeg glæder mig til når skemaet flyder naturligt...

Jeg gør det fucking nu!

25. august 2007

En lille reminder...

Af og til er der bare ting, der NÆGTER at blive hængende oppe i hjernen. Jeg har blandt andet glemt følgende hjemmeside et utal af gange, for hver gang at gå igennem ild og vand (ej, okay, dr.dk/rabatten, men det er lidt det samme) for at finde den igen.

Derfor ser jeg ikke længere nogen anden udvej end at nævne den her, så jeg i det mindste kan finde den hurtigt - uden at glemme hvor jeg skal lede :-)

Hjemmesiden hedder www.midomi.com - og er supersmart (og supersjov). Har man en mikrofon tilsluttet sin computer, kan man på denne side synge, nynne, skråle eller skrige en bid af en sang - og så finder "musikmaskinen" ud af, hvad det er for én! Hvem er det for eksempel liiige der har lavet den der "Fire" hvor et af versene starter med "Romeo and Juliet"? Eller hvem er det der har lavet "I wanna knoow, have you ever seen the rain". Jojo, man har da en idé, og man kan huske melodierne. Men hvis man ikke lige kan huske teksten, kan Midomi finde sangen, hvis bare du nynner melodien. Smart, ikke?

 

 

P.S. De to ovenstående eksempel stammer fra det virkelige liv. Jeg er blevet ringet op af et nynnende kvindemenneske og stillet begge disse spørgsmål.

P.P.S. Svarene er, som vi lidt vidste i forvejen men manglede bekræftelser på, henholdsvis Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival :-)

7. august 2007

Do It Fucking Now (!)

Jaja, selvom livet ikke altid er som vi ønsker det, er der alligevel meget vi kan gøre ved det.

Selv er jeg blevet voldsomt inspireret af et blogindlæg (via Coding Horror), som egentlig ikke rigtig er møntet på livsførelse som sådan. Det handler om kold, hård business - men ramte et eller andet sted plet for mig, bare helt generelt:

Do it Fucking Now.

Don’t wait. Don’t procrastinate. The winners in this world are not the ones who find the greatest excuses to put off doing what they know will make them more money. The winners are the ones that prioritize and seize the day.

Create a list of action items to make sure your important tasks get accomplished. Every project you’re working on should be in action. If you’re not moving, you’re standing still. Your next step towards making money must not be “something I’ll take care of maybe sometime next week.” If it’s going to help make you money: Do it Fucking Now.

Some of you may think that you don’t need the “fucking” in “do it fucking now”. You do. You need that impact, that force, that call to action and mostly, that kick in the ass to get you moving. Otherwise, you’ll end up another loser that had a great idea a long time ago but never did anything about it. Dreamers don’t make money. Doers make money. And doers “Do it Fucking Now.”



Ja, sgu'. Gør det fucking nu. Og det gælder alt, over hele linjen... Jeg vil (surprise!) stadig gerne tabe mig 15 kg, holde op med at ryge og få taget nogle (programmerings-)eksamener, så jeg har dokumentation på min professionelle kunnen. Jeg vil få styr på alle detaljerne omkring min fødselsdagsfest, jeg vil spise ordentligt og dyrke motion.

Så hvorfor i alverden vente? Det er jo det, jeg altid har gjort - og det "virker" ikke! Ventet på det rette tidspunkt at komme i gang, ventet på inspirationen, ventet på alt muligt som jo bare er en laaaaang række fucking dårlige undskyldninger. Det er røv og nøgler, og nu gør jeg altså noget ved det. Jeg ved da godt, at jeg nok vil falde i af og til, på alle nævnte områder, men hvis bare jeg gør noget ved det, er jeg på vej. Er jeg ikke på vej, står jeg stille. Og stået stille har jeg gjort tilstrækkeligt længe.

Jeg har sat mig for at få mere styr på hverdagen - sætte mig mål, jeg kan holde, lave tydelige aftaler med mig selv (som jeg kan holde) og prioritere og organisere min tid. Og jeg er fucking allerede gået i gang - men forvent ikke, at jeg blabrer op om hvilke aftaler, mål osv. Det er mine mål og mine aftaler, og jeg har nok tænkt mig at holde dem for mig selv.

Overvejer faktisk at få lavet en T-shirt med "mantraet" - eller måske bare en kaffekop til brug på jobbet? Et eller andet, så jeg kan blive mindet om at det er fucking NU, det gælder!

Okay, godt så. Så er det fucking sagt :-) Og i den forbindelse (eller det...): tillykke til fætteren, som er blevet en søster rigere!