29. august 2007

Fokus

Nu sker det. Jeg gør noget ved det. Fucking nu.

Jeg har lige tilmeldt mig FitnessWorld, så fra på mandag træner jeg igen-igen-igen. Jeg har lagt en plan, som afsætter tid til det - et fast skema, som jeg synes er realistisk.

Jeg har købt en guitar (til lidt mere end femogfirs en haaallv, men skidt). Den skal jeg også lære at spille på - så det har jeg afsat tid til.

Jeg vil læse "rigtige" bøger. Ikke alt det tekniske, arbejdsrelaterede halløj, som jeg er vant til. Ikke Stephen King, som jeg plejer at forfalde til. Ikke Douglas Adams, som jeg i perioder er afhængig af. Nej, sgu' - første bog på listen er den tilsyneladende meget populære "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg har også afsat realistisk tid til læsning.

Jeg vil blive bedre til at fotografere. Jeg har købt en række bøger om emnet, og de står også på listen over bøger der skal læses. Derudover har jeg og en tidligere kollega skumle planer om at tage på "fototure" af og til. Det skal der afsættes tid til.

 

Det er faktisk lidt lamt, når jeg siger at der er "afsat" tid til noget. Reelt set har jeg jo ikke andet end tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så der er masser at tage af :-) Jeg har, med andre ord, blot skemalagt en stor del af min fritid, så jeg får sværere ved at fise den af foran fjerneren. Og jeg glæder mig til når skemaet flyder naturligt...

Jeg gør det fucking nu!

3 kommentarer:

  1. You gooooo girl! Eller... boy.

    "mænd der hader kvinder" kan varmt anbefales - jeg slugte den på et par dage, så glæd dig til den...

    Det bliver fedt når vi skal sidde rundt om et bål og du skal spille guitar - totalt lejrskole. "Smoooooooke on the water!"

    SvarSlet
  2. Måtte bare lige sende dig dette link....

    http://dr.dk/DR1/hadetgodt/Missioner/2007/0807093537.htm

    SvarSlet
  3. Jakob: jeg går i gang med den på onsdag (bare for at holde mig til "skemaet" :-)...

    Og jeg kan nu næsten problemfrit skifte fra en D-dur til en A-dur, men har problemer med at skifte den anden vej. Dvs. at min version af Tom Dooley har seriøse problemer med rytmen :-D Men pyt, det går jo nok...

    Anonym: jeg har allerede købt bogen, for jeg så nemlig (også?) det program! Men tak alligevel :-)

    SvarSlet