4. juni 2007

Endnu en opsamling :-s

IMG_1228I fredags flyttede DLGs koncernmarketing-afdeling ind i nye kontorer - eller dvs. vi flyttede ned i nogle lokaler nede på første, som vi allerede har boet i før. Sådan gør vi på Axelborg (billedet) :-) MEN nu har vi på magisk vis fået tilføjet et par af de tilstødende lokaler til "afdelings-arealet", så vi har faktisk masser af plads - og der er dejlig højt til loftet (rent fysisk, altså).

Før vi flyttede, var vi en "splittet" afdeling, i og med at os web-folk var stuvet ind i et til formålet inddraget mødelokale på femte sal, mens resten af afdelingen befandt sig på anden sal. Ikke optimalt, men NU bliver det sjovt igen, hehe...

Ellers er der ikke sket så meget - jeg kæmper en kamp for ikke at kommentere den galaktisk store røvpikkenar af en klaphat, der i lørdags valgte at ignorere alle former for sund fornuft og storme Parkens plæne for at klappe til en ellers glimrende dommer. Nå, hov, der blev det vist til en lille kommentar alligevel... (billede fra eb.dk)

IMG_1737Og så var jeg på fødeøen endnu engang her i pinsen - og vanen tro fik jeg taget en god sjat billeder, som naturligvis kan ses i galleriet. Det var sommerligt derovre, som øl-, grill- og have-billederne tydeligt viser :-D

Det kan vi li' - altså mest det med øl og grill... Og så var det en lidt sentimental pinsefrokost, vi holdt nede i faster og onkels sommerhus - som vi har gjort det i umindelige tider. For de har sgu' solgt hytten! Øv bøv - men nu håber vi da bare at huset, de har købt for pengene, snart står færdigt (som det skulle have gjort 1. april - de !#¤%"#|*@ håndværkere)...

Alrighty - så er det vel tid til at øse af det enorme web-kendskab jeg besidder ;-) Jeg kender ALT til nettet, og har helt selv fundet en række gak-og-løjer-galestreger, som alle (ALLE!) vil sætte stor pris på at jeg deler ud af (jeg ved sindssygt meget, men er knap så god til det der såkaldte ironi :-D )...
Tag nu for eksempel d'herrer Hayseed Dixie, som har gjort det til en levevej at lave populære musiknumre om til lalleglad country-banjo-redneck-gejl. Sjovt er det, men man kan diskutere hvor godt det egentlig lyder:

Og nu når vi er så godt i gang med Youtube, hvad så med den kære Alanis Morissette - som her fremfører en glimrende "cover-version" af Black Eyed Peas' My hump (som er endnu mere glimrende i originalversionen)...

Og nu - noget helt vildt: en gut tager et billede af sig selv HVER DAG I SEKS ÅR - og komprimerer det ned til en video, som er grumt simpel, men alligevel ret fascinerende...

I øvrigt hedder gutten Noah Kalina - og er, sjovt nok, fotograf :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar