8. november 2007

Nu nærmer sig tiden -

... hvor dagen oprinder.

Sidste tilmeldingsfrist var som nævnt i går. Og der er kun to, der ikke har svaret tilbage (deres problem!!!). Så hvis vi iberegner bandet, som jo består af fem svage men musiske sjæle med tilbøjelighed til at måle deres alkoholforbrug i kubikmeter (måleenheden for sugestyrke, hehe), bliver vi præcis fyrre mand.

Synes nu alligevel der er lige lovlig tidligt at blive 40, mand. Høhø.

Jeg har lige betalt lejen for lokalet og bestilt fadøl, så vi er langt forbi "point of no return". I morgen satser jeg på at få endeligt styr på bartendere ( læs: afryddere :-D ), og i starten af næste uge indkøbes vin, sprut, snacks og halløj (det sidste har jeg ikke fundet et sted at købe endnu. Hjælp?). Og dét i stride strømme, som vi kan li' det.

DJ-idéen er blevet droppet, fordi ham vi havde nummeret på har valgt at skifte. Altså nummer. Så kan han lære det. Det betyder at jeg vil bruge en del af denne weekend på at hive så meget halvfemsermusik over på min MP3-afspiller som muligt, og så ellers lade den om hyggemusikken. Og så kan det jo også godt tænkes at jeg tager nogle CDer med, som jeg har for vane til den slags fester :-) Så selv når bandet ikke spiller, gør musikken det forhåbentlig alligevel.

Er der forresten nogen der kender nogle tommelfinger-regler omkring indkøb af drikkevarer til fester? Er lidt i tvivl om hvor meget der mon kan blive konsummeret af denne horde af mennesker? Og tager Metro mon uåbnede vin- og/eller sprutflasker retur?

Meh, det finder jeg vel ud af tidsnok (bare det ikke bliver kl. 22.30 næste lørdag!!!).

Vi ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar