Mens fætteren hviler sig ovenpå en hård, fire-timers arbejdsdag og efterfølgende shoppingtur, sidder jeg og hygger lidt med en nyindkøbt Coca-Cola BlaK, som jeg har skrevet om tidligere - og som det var et erklæret mål at få smagt herovre. Og det er faktisk ikke nær så slemt som forventet, selvom smagen af karamel overdøver 90% af kaffesmagen, og jeg er temmelig meget i tvivl om, om der overhovedet er cola i skidtet... Det eneste, der minder om cola, er sådan set farven. Og den har de lumske marketing-folk så gjort deres bedste for at skjule, for hele flasken er dækket af plastik (ligesom de der appelsin-juice-flasker, man ku' få i gamle dage, med papir helt op til kapslen)...Det er en spøjs fætter, den BlaK; den dufter af overhovedet ingenting, og lige når man tager en tår, smager det kun af karamel. Eftersmagen, som varer i et sekund (måske to), er kaffe. Det lyder pænt underligt, og det fungerer heller ikke særlig godt - først meget sødt, så meget bittert. Men okay, smagen varer heldigvis heller ikke så længe - en lillebitte smule karamel-smag er hvad der er tilbage et minut efter en slurk.
Og hov - nu prøvede jeg lige at hælde lidt op i et glas (for at se farven, men det har du allerede læst om nu :-)... Det skal man ikke gøre - så tager man for store slurke :-/ Fydaføj, hvor blev det uhumsk lige pludselig! Væk er smagen af kaffe (sidder den (altså kaffesmagen) mon i det tykke lag brus, der væltede ud af flasken?) - og tilbage er kun det alt for søde karamel. Æv!!!
Pænt nederen at de kun havde dem i fire-styks pakninger. Pænt heldigt at pakken kun kostede $4 ;-)
Anyways, det var bare det jeg ville skrive - tror I ikke jeg kunne have en glimrende karriere som madskribent foran mig? :-D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar