20. januar 2007

Dolph Lundgren er sej...

Jo, noget "godt" er der da kommet ud af mine sygedage. Ind i mellem hosteanfaldene og nysene har jeg da haft tid til at tænke lidt over, hvad jeg kunne skrive her på bloggen... Og indtil videre bliver det altså bare lidt af hvert - venter stadig på den der åbenbaring, der afslører for mig hvad det præcist er, jeg er sat på jorden for at skrive om ;-)

Har lige set Rocky IV - den med Dolph Lundgren - og han er altså sej, ham Dolph. Og det kan godt være, at han har været jævnt til grin de sidste mange år, men har alligevel formået at få et par hits under bæltet. Rocky, naturligvis, og også Universal Soldier. Og absolut ikke mindst rollen som én af min barndoms store "helte": He-man - Masters of the Universe! Ho-hum, det er godt nok længe siden jeg har tænkt på He-man. Jeg kan huske at jeg havde en masse figurer, og at de dengang (midt-/slutfirserne) kostede 89,95 kr. STYKKET! Nede hos Erna. Havde også en borg-dims med indbygget ekko-mikrofon - pænt kikset, men hold kæft hvor var det sejt alligevel! Og hvor må den borg bare have været latterligt dyr...

Og så en lille bonus-info skråstreg -quiz for dem der ikke lige gider følge linksene til de forskellige film: der var en fra Venner med i He-man-filmen! Naturligvis den ældste af vennerne, det er jo en gammel film fra 1987 ;-). Det må være info nok (jeg kender i hvert fald én, der ved præcis hvem jeg snakker om nu :-D ), så kan man ellers gætte med via kommentarerne (der VIRKER nu - og til de knap-så-IT-mindede af jer skal det da lige nævnes at en kommentar på et indlæg er synligt for alle)...

Heh... Legetøj, gamle dages legetøj. Havde tonsvis af Playmobil, rigtig meget Action Force (blandt andet ham her, han var supersej. Men ham her var den sejeste af alle - ligner han nogen, vi kender?)! Tænk, at man stadig kan købe dem... Det var tider dengang - det kan godt være, at 89,95 var mange penge dengang, men altså... Nu, når man er i min alder, og skal have lidt "legetøj" (og den skal ikke misforstås!), koster det jo hurtigt flere tusinde kroner :-(

3 kommentarer:

  1. Hey - jeg ved godt hvem der var med i He-Man....... Courteney Cox!!
    Am I rigth or am I right??!!! :-)
    Knus M!

    SvarSlet
  2. Det er nemlig fuldstændig korrekt! Du har ikke snydt, vel? ;-)

    SvarSlet
  3. Du ved da bedre......jeg snyder ikke! Lige på stående fod kan jeg ikke huske hvem hun spillede, men hun var virkelig ung og havde langt hår. Det er da også de mærkligste ting jeg kan huske..:-/
    Knus M!

    SvarSlet