24. december 2006
Orlando - Universal Studios
Håber I har lidt mere julestemning i DK end jeg har hér - i Orlando, som ligger fire-fem timers kørsels nord for Miami, har det været rigtig lækkert vejr det meste af dagen. Har fået farve - ikke så meget, men det er der! Det gør det sgu' mere end svært at tænke jul, når der er 25 grader udenfor. Og ikke et gram sne (af den slags der smelter, i hvert fald :-D ). Men til gengæld spiller samtlige radiostationer ikke andet end julemusik, som om dét skulle hjælpe (det gør det faktisk ikke, for det er de samme sange om og om og om igen, og det er enerverende ad hulen til)... Det er den slags ting, man bliver opmærksom på, når man i løbet af to døgn bruger 15-18 timer i bil!
Okay, nå, men det var absolut ikke ment som brok - det er fedt, at vi har nået så vidt omkring, og det er også fedt at det ikke er mig, der har skullet køre alle de kilometer! Tempoet har været højt, bevares, men det stilner nok ret meget af efter i dag. Karl-Erik og Rikke tager hjemad på tirsdag, så det bliver ikke til flere lange ture - og Jakob og jeg har ikke lagt de store planer for næste uge endnu. Så lige nu har jeg intet at være nervøs for (det kommer senere, men jeg kan da holde jul med en "indre ro" ;-)
Universal Studios. Det var kæmpe-stort og flot, men selve konceptet afveg en smule fra hvad jeg (vi) nok havde forventet. I store træk var det bare et forvokset Tivoli-koncept, med nogle ekstra shows og "rides". Der var så mange steder, der bare gik ud på at flå penge ud af hænderne på kunderne - boder, souvenir-shops og lignende. Jeg har faktisk regnet lidt med, at der ville være mere stil over det. Svært at forklare, men havde ikke regnet med det, det var. Nåh jo, og så kostede indgangen $71 per person. Det er eddermukkebikkemig meget, selvom alle forlystelser indenfor var gratis! På den anden side kunne man have valgt at overnatte "inde" i parken - der er to hoteller inde på området - og derved have nået mere end hvad vi kunne... Det var til gengæld ret sjovt at se et Terminator 2-show/film i 3D - det havde jeg aldrig prøvet før, med succes altså, det der 3D. Og hold OP, hvor det bare funkede. Blev vildt forskrækket, når et "objekt" fløj ud gennem lærredet og stoppede lige foran ansigtet på mig. Det var gennemført - og så så vi også et Shrek 4D show! Med følesansen inde over også - det var mægtig spas ;-)
Som det måske kan ses på nogle af billederne, var der endda optog i dag, og juletræstænding ved Julemanden ham selv... Og da det jo er vinter, selvom temperaturerne er høje, gik solen ret tidligt ned - derfor er visse af billederne nok ikke verdens allerskarpeste, men jeg håber det går!
Jamen så blev klokken da også næsten ét om natten - jeg må hellere stoppe for i dag, mens legen er god. Håber I nyder billederne - og smid endelig en kommentar, lige som to af mine helte gjorde det!
Og forresten har det vist styrtregnet i Miami i dag - i Orlando var der støvregn i ti minutter sidst på eftermiddagen :-)
RIGTIG FANTASTISK GOD JUL, ALLE SAMMEN!!!
23. december 2006
Undskyld, undskyld :-)
Først og fremmest: der er et eller andet helt galt hos dem der lægger webserver til min hjemmeside. En lille opsætning er gået i ged, som så gør at galleriet ikke virker p.t. - kig i stedet på http://www.flickr.com/photos/jannik - det er dér, "alle" mine billeder ligger. Hvis du kun er interesseret i billederne her fra Florida, kan du hoppe direkte ind i dem her: http://www.flickr.com/photos/jannik/sets/72157594430868396/.
Jeg er i gang med at lægge en brøkdel af de 236 billeder op, jeg tog i Miami Seaquarium i går. Jeg ææælsker mit nye kamera!!! Specielt sports-indstillingen, som gør det muligt at tage flere billeder i sekundet (ret godt når Lolita the Killer Whale hopper op af et lille basin på et splitsekund - og jeg så når at tage 6 billeder af hvalen på vej op OG ned, og alle billederne er knivskarpe)...
Nå, men det var dér, vi var i går. Jakob var på arbejde, så det var Rikke, Karl-Erik og undertegnede på tur - og det var ret fedt. Der var ikke så langt ind til selve "Seaquarium", og stedet var ikke så kæmpestort som der var lagt op til: "38 acres", reklamerede de med - og det passer sikkert også, men det lyder større end det er. Vejret var helt igennem genialt - bortset fra, at jeg jo havde lyttet til vejrudsigten, som lovede byger, og derfor havde klædt mig fornuftigt. Fornuftigt betyder lange bukser og ordentlige sko - men det var så først da vi var på vej hjem, at regnen begyndte :-(
Jo tak, jeg kogte - Jakob og hans roomies gider ikke tage steder hen, når det er "koldt" (som nu) - men vi andre sveder tran her et par dage inden jul!!! Det var supersjovt i går...
I dag har vi så været på laaaaaaaaang køretur - fra Miami til Key West, som er en køretur på ca. 250 km. Det tager 4½ time eller deromkring, fordi det sidste lange stykke foregår på almindelig landevej. Vi har altså kørt i bil i omkring ni timer i dag, og vi var i Key West i mindre end tre timer. Til gengæld kan vi nu sige, at vi har været i Key West! Og der var vaaarmt. Sjældent at man skynder sig ind i bilen for at få kulde ;-)
Jeg har ikke været i vandet endnu, hverken i poolen (ingen af de andre gider - det er for koldt :-D ) eller i havet. I Key West har vandet nok været godt 20 grader, men vi havde ikke badetøj med, plus at vandet var ret klamt. Og nej, ikke klamt som i "en smule fugtigt", men klamt som i "øv, hvor er der meget tang og mudder og ting i det vand".
Okay, nu er 16 af billederne fra i går ved at være lagt op. Billederne fra i dag (der er slet ikke nær så mange) bliver lagt op i morgen eller senere i dag (her er klokken 9.40PM, så der er lidt tid endnu).
Håber du har det supergodt, der hvor du er - jeg har det rigtig fedt herovre, og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal til Orlando - og i Universal Studios (de har en "theme park", der skulle sparke r-ø-v)! Stol på, at jeg tager hypermange billeder igen i morgen!
Ha' det godt så længe - jeg ved ikke om jeg kommer hjem i ordentlig tid i morgen, så måske bliver det først søndag, jeg skriver igen... Over and out her fra Hollywoooooood (Florida ;-)
21. december 2006
Store rejsedag
04.45 (dansk tid): [Kenneth banker på døren] "Godmorgen!", siger han. "Okay," stønner jeg (allerede vågen-agtigt) og står op. Går i bad.
05.30 (dansk tid): Taxaen henter mig og ræser ud i lufthavnen.
05.45 (dansk tid): Ankommer til lufthavnen, terminal 2 - er i så god tid, at check-in ikke er startet endnu. Jeg tænker bare "bonus!" og venter et kvarter på at blive den første, der checker ind.
06.02 (dansk tid): Checker ind - spørger lidt popsmart, om der mon er mulighed for at få en plads med strømstik, men desværre er det kun business-passagerer, der har den mulighed. Spørger, hvor man går igennem sikkerhedskontrollen "hvis man er smart". Check-in tøsen kigger medlidende på mig og spørger nærmest konstaterende: "Der er lang kø oppe ovenpå?". Det kan jeg kun nikke ret kraftigt til - indtil hun siger at jeg så bare skal gå hen i terminal 3's kontrol. Ovre i terminal 3 er køen så kort, at jeg ikke når at pakke bærbar osv. ud, inden det er min tur! Sender en varm og hypervenlig tanke til den overskuds-agtige check-in "tøs" :-D
07.00 (dansk tid): Efter at have kæderøget tre-fire smøger, drukket en kop kaffe og spist en let morgenmad, begiver jeg mig mod gaten. Er helt klar over, at jeg er i vanvittigt god tid (planlagt afgang var kl. 09, men havde modtaget en sms fra lufthavnen om, at afgangen var udskudt en time) - men sådan kan jeg li' det... Oppe i gaten er der endnu ingen mennesker, intet personale, ingen sikkerhedskontrol, ingen ingenting. Så vi er et par stykker, der sætter os til at vente inde i vente-området.
07.15 (dansk tid): Mor ringer "for at høre, hvor langt jeg er nået" - og for at ønske mig en god tur for tredje-fjerde gang indenfor bar et par dage :-)
07.30 (dansk tid): Der dukker personale op i gaten, som tjekker mit boarding pass og mit pas. Ærgrer mig over at jeg gik til gate så tidligt - kunne godt se, hvor mange potentielle smøger jeg gik glip af!
10.04 (dansk tid): Præcis klokken 10.04 ruller flyet væk fra gaten - nu er der ingen vej tilbage!
10.14 (dansk tid): Flyet letter. Jeg keder mig allerede.
10-14-ca. 18.00 (dansk tid): Jeg keder mig. Meget. Kan ikke finde på noget at lave, så jeg forsøger at sove - men mine ungdomstraumer fra busturene til Norge med ungdomsskolen forhindrer enhver form for forsøg på dyb søvn (prøv du at vågne op i bussen - som er fyldt med 40 jævnaldrende "cool kids" - med et lidt for højt grynt, bare for at finde ud af at du har siddet og sovet med åben mund og polypper og hele skidtet. Og der er en smule savl på hagen. Det giver ar på sjælen ;-) ).Forsøger alt - at læse en bog: jeg er ved at falde i søvn efter 20 sider. At følge med i udsigten: der er ret overskyet hele vejen, indtil vi kommer ind over Canada med bjerge og alting. Det så sgu' flot ud! Forsøger endda også at følge med i "in-flight entertainment" (altså to skodfilm), men de udleverede hørebøffer virker vist ikke helt som de skulle (med mindre det er helt normalt at amerikanske skuespillere i amerikanske film lyder fuldstændig som om de taler mandarin - og oven i købet konstant er fanget i en meget kraftig snestorm!). Det er alligevel også nogle pænt ringe film - og det bliver ikke bedre da jeg læser i Continental-bladet at de KUNNE have vist Pirates of the Caribbean 2. Men nejnej, de skal da vise en animeret Tom Hanks der kører i tog. Det er da klart.
ca. 12.00 (New York minutes): Flyet lander næsten til tiden. Newark lufthavn er imponerende - og indflyvningen er supersej, med Manhattan skyline ret tæt på og alt muligt. Ærgrer mig over, at man ikke må bruge elektronik under start og landing, for ellers havde jeg helt sikkert taget nogle feeede billeder!Vi finder vores bagage. Bevæger os hen mod "customs", som består af én kvinde der tager imod toldsedler (som vi har udfyldt i flyet). Hun kigger ikke på dem, men spørger af og til enkelte passagerer om de har mad med. Jeg går dog glat igennem, efter jeg i forvirring viser hende min billet videre. '''No, no", siger hun og peger på sin bunke blå papirer. Så får hun også mit blå papir. Vi går videre til "Immigration", hvor jeg finder ud af at ham inderen, der var steward på turen, sagde noget vigtigt i den sidste halvdel af den lange og meget, meget hurtige papir-snak han havde en halv times tid før landing. Jeg forstod ikke en dyt af, hvad han sagde, men han har tilsyneladende nævnt at man skal udfylde et grønt papir, som gør det ud for en slags visum. Min sidekammerat fra flyet og jeg finder dog hurtigt nogle grønne sedler efter vi er stået af flyet. Udfylder dem mens vi står i kø til at aflevere dem ;-) Ham gutten, jeg skal aflevere mit papir til, virker lidt træt af livet - han mumler og bliver fornærmet når en turist siger "Sorry?" hver gang han siger noget, men det virker da. Han beder mig udfylde de sidste felter på papiret (dem der står i "Government Use Only"-afsnittet, logisk nok). Jeg noler hans kuglepen og udfylder dem mens han venter (har senere fundet ud af at man normalt bliver smidt ud af køen :-D ), og så gider han ikke mere. Han stempler mit pas uden at stille mere end et par standard-spørgsmål - wuhuuu!
Finder sammen med (nej, ikke på den måde!!!) en ældre kvinde fra Langeland, som skal til Miami for at besøge sin mand, der arbejder i Naples. Jeg finder hurtigt min kuffert og overlader den til "Shorty", en klejn lille mørkhudet gut, som kaster rundt med kæmpekufferter som var de fjerlette! Det er en stor, sort herre med en stemme meget lig Morgan Freemans der råber til Shorty at der er et par 350'ere mere (håber og tror det betød at bagagen skulle videre til Miami - for de kom den :-). Lidt spøjst at en så stor lufthavn ikke har et mere organiseret system til den slags - vi fik ingen kvittering eller noget, men det gik jo.Så stiller vi os i kø til check-in - når ca. halvvejs i en meget lang kø, indtil jeg får kigget ordentligt på billetten, som pludselig ikke er en billet men et boarding pass. Vi forlader køen og går udenfor for at nuppe en smøg. To kædesmøger (og et tilhørende nikotin-chok) senere har vi fastslået at det er supergodt vejr i Newark, og at New Yorkere kører i fede biler.Endnu en lang kø ved sikkerhedskontrollen - glem alt hvad I mener at vide om sikkerhedskontrol (Kastrup go home!). Måtte overhovedet ikke tage lightere med, skulle have sko, jakke og trøje af. Nogle af de andre passagerer smider både bælter og alt hvad der måtte minde om metal - men ikke mig. Jeg går igennem metaldetektoren uden problemer, og min bagage kommer igennem lige så nemt... Vi finder vores gate hurtigt - og så er der ventetid igen. Finder en Dunkin' Donuts og bestiller (nærmest i blinde) en medium Iced Coffee. Forventede af en eller anden grund ikke at få en stor, iskold kop kaffe - men det fik jeg, og det kvikkede mig da lidt op.
15.15 (New York minutes): Boardingen burde starte nu, men ak. Et kvarter forsinket starter den - og jeg har fået en plads heeelt bagerst i flyet (vinduesplads igen - bonus!). Vi burde lette 15.40, men sådan gik det ikke...
16.30 (New York minutes): Efter at have holdt i kø i laaang tid, letter vi omsider. Så snart vi har fået vores snacks og drikkevarer, begynder hele flyet at ryste vildt. Jeg balancerer min cola og min bitte-litte kalkunsandwich, og det lykkedes mig ned nød og næppe at undgå at spilde! Finder min fancy miniature-PlayStation frem og sætter film på: "Adams Æbler" holder mig beskæftiget i godt samarbejde med den tilbagevendende turbulens... Udsigten er sej - vi flyver ret lavt hen over land, og det ligner ikke noget jeg har set før! Tager ingen billeder, da det er blevet for mørkt - men da vi når Miami, får jeg lyst til at prøve alligevel - damn, hvor ser det godt ud! Men ak, nedstigningen er begyndt, så jeg må ikke...
19.04 (Miami-time): Vi lander i fin stil - på trods af en ret forsinket start og temmelig meget turbulens lander vi to minutter før planlagt - og jeg finder bagage-udleveringen i første hug! Der står jeg så og venter i et kvarters tid, mens jeg bander Shorty og Morgan Freeman langt ad pommern til. Er overbevist om at min kuffert er på vej til Yemen, inden den langt om længe dukker op :-) Nå, men så skulle jeg jo finde fætteren, som jeg af uransagelige årsager ikke lig ehavde fået aftalt et mødested med. Starter med at gå udenfor for at kigge efter ham. Bliver ramt at en varmebølge, blandet godt op med en voldsom benzinos. Kan ikke se manden, så jeg går ind igen og stiler mod hovedindgagen. 50 meter længere fremme står fætteren så - kanon!!! Hvor svært kan det være, altså? Godt at jeg har stresset i fjorten dage for dén tur, der var jo ikke andet end problemer ;-)
19.30-23.40 (Miami-time): Laller rundt i lufthavnen med fætteren - vi venter på at fætterens papa plus påhæng ankommer - og i den forbindelse kan det slås fast at Miami lufthavn ikke er særligt underholdende en tirsdag aften... Vi drikker noget kaffe. Går udenfor og ryger en smøg. Spiser en sandwich. Går udenfor og finder et nyt sted at ryge en smøg (der er "designated smoking areas" rundt omkring). Går ovenpå. Går nedenunder. Drikker noget kaffe. Går udenfor og ryger. Sidder og snakker dårligt om alle dem, der går forbi. Ryger. Venter. Keder. Tager et par billeder (se dem i galleriet, hvis det virker). Til sidst er de fire timer gået - føles som om der er gået et par dage siden jeg har sovet (der er i virkeligheden "kun" gået 24 timer :-/ ). Vi finder dem hurtigt, for vi har i vores endeløse vandring fundet det sted, hvor det er mest sandsynligt at de ankommer. Og fætteren havde sgu' ret :-)
23.40-01.30 (jeg-er-ligeglad-med-tidszonen-for-jeg-er-fakkertalt-træt-tid): Vi begiver os mod biludlejningen, som man skal køre "langt" i bus for at komme til. Efter en seks-syv underskrifter og alt muligt halløj får vi vores bil: en Toyota Corolla med hele tre miles under hjelmen. Den dufter stadig spritny, og jeg fornemmer en spirende optimisme omkring turen hjem... Det var dog bare søvnunderskuddet, der fik mig til at se positivt på den tur i et kort sekund - for på trods af en lejet GPS formår jeg at køre forkert et utal af gange - hvilket blandt andet resulterer i at vi skal betale vej-skat (eller hedder det vej-told) tre eller fire gange, i modsætning til den éne gang, der rent faktisk var nødvendig. Jeg hader den bil. Jeg hader Miamis vejnet. Jeg hader GPS'en. Ja, lige nu hader jeg sgu' det faktum at jeg har et kørekort, og at det kan bruges :-) Jeg kan ikke finde ud af det køren-bil-halløj... Men hjem nåede vi da. Glæder mig IKKE til at skulle køre igen, men hva' faen. Det kan jo ikke gå mere end helt galt...
02.40 (...): Jeg lægger mig på luftmadrassen og falder, ifølge fætteren der lå på sofaen lige ved siden af, i søvn i løbet af 0.30 sekunder.
06.15 (???): En pludselig tanke om hvad klokken er hjemme i Danmark vækker mig effektivt. Fætteren er allerede stået op - han arbejder hjemmefra i dag - så jeg får en kop kaffe og skynder mig at skrive mail til dem jeg har lovet det :-) Så sætter jeg mig til at skrive dette indlæg, som hermed er slut. Jeg skriver et nyt i morgen, og bare rolig: det bliver IKKE lige så langt som det her!!!
(P.S. Hvis du virkelig har læst dig igennem helt hertil, så er du min nye helt!)
14. december 2006
Flickr går amok :-)
http://blog.flickr.com/flickrblog/2006/12/ho_ho_ho_flickr.html
- Flickr giver nu sine "Pro"-brugere (mig!) ubegrænset upload hver måned - før kunne man "kun" lægge 2GB op pr. md., men ikke længere! Og ikke-Pro-brugere kan nu lægge 100MB op hver måned, i stedet for de tidligere 20MB.
Det er pææænt lækkert!
13. december 2006
Mand, hvor går tiden stærkt lige nu!
Kan overhovedet ikke overskue hvordan og hvorledes med det hele. Rejser tirsdag morgen, og indtil videre har jeg "svunget" mig selv op til at købe rejseforsikring (se tidligere indlæg :-) OG en strømstik-omformer. Nåh ja, og så også lige et lækkert, nyt kamera, men det er lissom ikke helt så rejse-relateret. Mangler for eksempel stadig en kuffert, men har da tænkt mig at finde en Netto i morgen (hvor de meget - MEGET - belejligt har kufferter fra ... i morgen!), for at se om der skulle være bid.
Mangler plastikposer til eventuelle håndbagage-væsker. Mangler overblik over tøj, jeg skal have med. Mangler en ledning til min bærbare. Mangler sikkert tusind ting mere, som jeg kun opdager mandag middag, men jeg kan bare ikke overskue det!
Og som om det hele ikke er slemt nok i forvejen, har jeg indtil i dag haft travlt på arbejdet. Det er sgu' hårdt at være mig - indtil tirsdag aften, hvor jeg forhåbentlig indfinder mig i lufthavnen i Miami, hvor fætteren venter. Så tager vi ud at spise, henter dytbilen vi har lejet, venter på fætterens papa og dennes kæreste (som ankommer fire timer efter mig) - og så tager vi hjem. Og så skal vi sove - dvs. fætteren skal på arbejde, men så sover jeg forhåbentlig bare lidt længere :-) Ahhh, hvor bliver det GENIALT!
7. december 2006
Opdatering...
Jeg endte nemlig med at få forsikringen som et tillæg til min "Basis Familieforsikring" eller hvad den nu hedder - til den nette sum af 65 (jeps, fem-og-tres) kroner. Eller som nogle måske ville sige: "næsten gratis"... Temmelig god stil!!!
30. november 2006
Rejseforsikring
Moderne som jeg jo er, går jeg ind på mit forsikringsselskabs hjemmeside for at se hvad de kan tilbyde. Finder frem til et sted, hvor jeg kan bestille rejseforsikring og logger mig på med police- og medlemsnummer i forventning om at kunne se flere detaljer. Men nej, i det øjeblik jeg trykker "Bestil", er skidtet bestilt og jeg vil modtage en police indenfor et par dage. Så sidder jeg der med "hva' koster'n?", "hva' dækker'n?" og tusind andre ubesvarede spørgsmål - det første kunne jeg absolut ikke finde nogen steder, det sidste virker ganske okay. Resten af spørgsmålene må åbenbart vente til jeg modtager enten regning eller police!
Men for hulen da - man burde sgida ikke kunne bestille noget som helst uden at være gjort bekendt med prisen? Det er så vidt vides ikke særlig brugervenligt - og det ved jeg, for jeg har nemlig været på kursus i brugervenlighed, og har endda bøger om emnet :-D
Fair nok, knappen hed da "Bestil", men whole early also, det kan man da ikke bare sådan vupti?
24. november 2006
Opsamling
Creative Advertisements Around The World - nogle gode, gennemtænkte (trykte) reklamer.
GearTV: PS3 - afprøvet! - cooooooool!!!!! :-D
louise.urbanblog.dk - hun har det sgu' hårdt. Men det er fedt at vide, at man ikke er alene (så er Urbanblog -> Singleliv ganske god "medicin")...
Undertegnede på ethvert dansegulv (især til julefrokoster ;-) - vent 40 sekunder, så skal I fakkertalt se dance moves!!!
America's got talent! - hot daaaang hun kan synge - og hun er ELLEVE år gammel! Bianca Ryan - husk det navn!!! Og bemærk i øvrigt David Hasselhoff som dommer i en talentkonkurrence! Er det ikke lidt... selvmodsigende?
Steve Jobs: Just put it in her ear - jaja, titlen kan misforstås - men ham Jobs er sgu ikke dum (han er grundlægger af Apple - dem med iPod'en, I ved nok).
The Dilbert Blog: The Most Obscene Letter - ved godt, at jeg før har linket til denne blog (men ikke dette indlæg), men han er altså forrygende morsom!!!
Wired.com: Very Short Stories - bare så spøjst, at det skal opleves. Eller noget...
sexyfurniture.nl - jaja, hvem der bare kunne "noget med hænderne"!
Will it blend? - lidt til den destruktive side i os alle sammen.
Og til sidst min personlige favorit af disse udvalgte:
Netavisen Bornholm.nu - verdens vel nok aller-aller-aller-ALLER-mindste nyheder!? Denne her er decideret pinlig...
- som det nok kan ses, får jeg tilsendt de mærkeligste ting. Og - bevares - nogle af dem har jeg da også fundet selv :-D
EDIT: hey hov, jeg syntes ellers lige det var herrelænge siden jeg sidst havde skrevet indlæg her? Har lige indset, at jeg i virkeligheden er myreflittig (eller hvad det nu hedder). Nåmen ellers går det sgu meget godt :-)
21. november 2006
20. november 2006
T minus 362
Jepjep, papa er blevet 29 (ni-og-tyve, sgu)... "Ingen alder", vil mange måske sige - men da jeg var på vej hjem fra fødeøen, så jeg én jeg mente at kende. Var ikke helt sikker, så jeg sagde ikke noget - men kom til at tænke på at Heidi/Ditte (som jeg synes hun kunne hedde, husker heller ikke så godt længere ;-) og jeg legede sammen som børn. Og det er i hvert fald over 20 år siden - SÅ føler man sig gammel, selv om skindøden først officielt indtræffer om lige knap et år!
Havde ellers en glimragende weekend "derhjemme" - fik set dem, jeg ville (og fik hørt / min meeeelooodiiiii), selvom det hele foregik i et lidt for højt tempo efter min smag. Det endte med at hedde "fire timer dér, fem timer dér og så lige hjem og spise og så...", og det er jo ikke optimalt. Føler ikke rigtig det har været weekend, men til gengæld fik jeg gaver :-D
Fik blandt andet en trøje af min søs, som faldt i vildt god jord (jeg var skeptisk, det er langt fra min normale "stil") - én sagde at jeg måtte have tabt 15 kg! "Ææh, nej, ikke rigtig. Men jeg har fået nyt tøj!?". Vil fra nu af tænke en anelse mere alternativt, inden jeg køber mig fattig i ensfarvede polo t-shirts! Tak til søs - jeg bukker og skraber :-)
9. november 2006
Domæne-haj!?
Købte adressen begadang.dk (for kr 123,75), som nu bare ligger og venter på at jeg får tid og lyst til at knalde et datingsystem sammen.
Problemet er så, at det gør jeg nok næppe før Helvede fryser til is - men HVIS jeg nu gør, er det jo meget godt at have domænet klar.
Og det er absolut ikke første gang, jeg tænker sådan - har faktisk omkring 15 domæner, hvoraf jeg p.t. bruger to-tre stykker. Resten er baseret på super-geniale og hyper-smarte idéer og koncepter, som jeg HELT SIKKERT kan tjene boksen på en dag. Hvornår den dag så kommer, er det helt store spørgsmål...
Måske jeg skulle skrive en liste over mine domæner og lægge den herop? Så kunne det jo være, at nogen ville få lyst til at hjælpe mig med at tjene tonsvis af kroner uden at løfte særlig mange fingre ;-)
Edit: tør sgu ikke smide en komplet liste med geniale idéer op til fri afbenyttelse - folk stjæler med arme og ben i disse tider (og der er garntrisse en del skumle typer mellem dem, der læser min blog ;-)30. oktober 2006
29. oktober 2006
Nyt hjemmeside-design
Og som om dét i sig selv ikke er revolutionerende nok, eksperimenterer jeg p.t. med den måde, hvorpå jeg henter blog-indlæg og galleri-billeder ind på siden - har indtil videre konstateret nogle laaaange svartider en gang imellem, men det kigger jeg på (på et eller andet tidspunkt ;-).
Er også undervejs i processen kommet lidt i tvivl om selve designet. Det er jo ikke noget, jeg selv har hittet på (har fundet et gratis design, som jeg har ændret en smule) - men der findes to udgaver af selv samme design. Den ene tilpasser sig i bredden til størrelsen på det vindue, man ser siden i, og det gør det andet ikke. Jeg har indtil videre valgt den første, men synes faktisk efterhånden at den anden er lidt pænere.
Hvad siger I, mine trofaste læsere (hallo? Er der nogen? :-D ) ?
23. oktober 2006
Problemer med tegnsæt
Superduper - specielt fordi det sikkert var min egen fejl. Nu er jeg så lidt i tvivl - gider jeg køre alle indlæggene igennem og rette manuelt, eller skal jeg hitte på noget fancy programmerings-halløj?
Vi får se - indtil videre må man sgu nok bare leve med at meningen med denne blog er blevet endnu mere svær at få øje på ;-)
[Edit: har åbenbart ikke noget liv, for jeg havde tid til at køre alle mine posts igennem og erstatte hvad jeg kunne finde. Hvis du finder ekstra-spøjse spørgsmålstegn i tidligere indlæg, så smid gerne en kommentar.]
11. oktober 2006
Teenager moves video icons just by imagination
Teenager moves video icons just by imagination
29. september 2006
27. september 2006
Hu-mor :-D
The Dilbert Blog: Cold
Smagen af BlaK
Og det tyder på, at den ikke bliver det første, jeg skal smage når jeg kommer til USA :-)
26. september 2006
Lidt af hvert...
Har lige bestilt billetterne til min USA-tur - tager afsted 19/12-06 og kommer tilbage igen 04/01-07! Det bliver SÅ kanon, og jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg er jo absolut uvant med at rejse (andre steder hen end Bornholm, altså :-/ ), så det bliver en meget lang tur, i første hug til New York og derfra videre til Miami, Florida.
Men skal altså fejre jul og nytår omgivet af palmer, med pool i baghaven og så ellers 25 graders varme - man kan vist roligt sige, at det bliver anderledes! Men okay, fætterens papa (som også er derovre til jul) laver den ondeste flæskesteg, så helt skævt går det nok ikke :-D
----------------------------------------------
Så har jeg jo også snart været ansat i DFDS en måned - og det går ganske fantastisk. Har lavet lige lovlig meget SharePoint her i starten, men det tæller jo alt sammen ;-) Er rigtig, rigtig glad for det - og er mindst lige så glad for at jeg stadig hører fra DLG-kollegerne tit og ofte. Jeg takker og bukker for den gode afsked OG den gode velkomst (se mere om det i mit online-galleri)!
----------------------------------------------
Ellers er der ikke så meget på tapetet - har ikke det store overskud i hverdagen, når nu jeg lærer så meget nyt og skal tænke så forfærdelig meget hver dag hele dagen. Og det på trods af at jeg stadig træner af og til, spiller lidt bold af og til OG har løbet DHL-stafet på TOOGTREDIVE (32) minutter!!!
Nåh ja, så får jeg også drukket nogle bajere en gang imellem, og lidt hjemmesider får jeg også (næsten) tid til... Det må vist også være det for nu - over and out for nu (skal nok skrive, hvis der sker noget (spændende) nyt! :-)
30. august 2006
How Many Lightbulbs Does it Take to Change the World?
Det virker som en helt sindssyg artikel. Heeelt sindssyg... Læs den, og tænk lige over det!