Viser opslag med etiketten bornholm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bornholm. Vis alle opslag

28. oktober 2007

Onkel igen-igen-igen :-D

Jeps, for tredje gang er jeg blevet onkel - og for første gang til en lille pige!

I nat kl. 3.40 (der ER tænkt på sommertid osv.) ankom min niece: 4400 gram og 56 cm - de ved ikke helt hvad hun skal hedde, men alt andet var helt under kontrol :-) Præcis på terminen, fire timer, hjemmefødsel som planlagt og det hele!

Tillykke med det!!!

25. maj 2007

Lid à hvert...

Jeps. Må nok indrømme at det har været småt med inspiration til at skrive her på bloggen. Og småt med overskud, småt med tid og småt med påskud.

Men lad mig alligevel lige gøre opmærksom på den nye samling billeder i galleriet - som har høstet hidtil uset meget opmærksomhed inde på den side, jeg lægger dem op på (som hedder Flickr og som er verdens fedeste foto-delings-idé, kort sagt). To af de seneste billeder er der simpelthen folk, der har udnævnt som værende blandt deres personlige favoritter! Og nej, jeg kender ingen af dem i forvejen :-)

Jeg gik en smule foto-amok for noget tid siden, hvor jeg tog kameraet med på job, primært fordi Axelborg ligger temmelig centralt i København, og der er en ganske fortræffelig udsigt fra taget af "Borgen" - så det ville jeg lige tage nogle billeder af. Mens jeg tog en række uinspirerende, triste og ligegyldige billeder af Københavns skyline (eller hvad man nu vil kalde det), fik jeg en idé.

Axelborg har nemlig en såkaldt rotunde. Jeg ved ikke, hvad det præcist betyder, hvordan jeg skal forklare det eller hvordan man ellers benytter ordet, men vi Axel-borgere kalder det altså dét vi har for en rotunde. Se mere i galleriet, hvor jeg har taget billeder fra sjette sal og hele vejen ned til stue-etagen - et billede siger mere end tusind ord, også i dette tilfælde...

Nå, men to af disse rotunde-billeder er faktisk blevet "opdaget" af nogle Flickr-brugere - som oven i købet har tænkt at "det var da nogle af de bedste billeder, jeg har set herinde", og tilføjet dem til listen over deres personlige favoritter. Og de har endda været så flinke at smide kommentarer også... Det er da fedt - at andre også kan se det fede i de billeder, man tager! Lidt ligesom når folk smider en kommentar til et blogindlæg, man skriver - det er fedt at vide, man bliver bemærket. Og at man har lavet noget godt, lissom...

Ellers sker der ikke så meget nævneværdigt - fandt tid til dette indlæg fordi jeg venter på toget til Bornholm, så jeg kan komme hjem på "pinseferie". Sidder inde på Axelborg, klokken er 19.16 og mit tog kører fra Hovedbanegåden 20.39. Hvad pokker skal jeg foretage mig resten af tiden? *dybt suk*

God pinse - from all of me to all of you :-D

23. april 2007

Paaskeferie

Sådan skal det åbenbart bare være. Uhørt forsinkede blogindlæg med al den spot og spe, der dertil hører - men hvad kan man gøre? Jeg har jo travlt, for pokker!

"Med hvad dog?" spørger den opmærksomme læser. Og til dét kan kun svares: "Hva' med dig selv!? Spejl!!!" ;-)

Næh nej, dén diskussion skal vi ikke ind på - lad mig bare slå fast, at det der med bloggeriet ikke lige har haft førsteprioritet i denne måned. De læsere der måtte være tilbage efter utallige besøg her på siden uden "held", er sgu' alt for seje...

Men uanset hvad ville jeg bare gøre opmærksom på, at der er kommet nye billeder i galleriet - de er fra påskeferien, som (surprise!) blev tilbragt på Bornholm aka Fødeøen aka Verdens Turiststed Nr. 1... Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg pæææænt glad for landskabsbilleder :-D
Respekt til papa, som selv med dårligt knæ indvilligede i at tage på "fototur" med sønnike (mig) og konen (ikke mig)! Og så nævner vi ikke det med bonussen (nejnej, bare rolig, vi fik bare en almindelig soft ice!).

God ferie, alt i alt. Og nu skal jeg snart afsted igen, til min mindste lillesøsters konfirmation. En begivenhed, der om noget understreger at jeg er ved at blive tudsegammel. Hun er TRETTEN ÅR GAMMEL nu, for pokker. *nostalgisk baggrundsmusik starter* Jeg husker det som om det var i går, at hun var en bette baby. Akke ja, tiden går skam lynende hurtigt i disse tider. Næh, da JEG var barn, var det ganske anderledes. Folk hilste på hinanden, ja, tippede høfligt med hatten. Alting var i sort/hvid og paa en eller anden maade var alting mere smaat og hyggeligt. Jo, det var tider. Det var dengang, metroseksualitet gik ud på at dyrke seksuel omgang i en endnu ikke udtænkt undergrundsbane i Hovedstaden, ja, søreme da så. *baggrundsmusikken går i båndsalat*

Og det er så her, filmen knækker for Deres ærede blogger ;-) Det er vist også sent på natten for en gammel gubbe som mig...

24. november 2006

Opsamling

Jeps, så gik der lidt for lang tid (igen) mellem indlæggene :-/ Denne gang vil jeg benytte lejligheden til at smide et par links, som jeg af uransalige årsager har syntes jeg skulle gemme over de sidste par måneder:

Creative Advertisements Around The World - nogle gode, gennemtænkte (trykte) reklamer.
GearTV: PS3 - afprøvet! - cooooooool!!!!! :-D
louise.urbanblog.dk - hun har det sgu' hårdt. Men det er fedt at vide, at man ikke er alene (så er Urbanblog -> Singleliv ganske god "medicin")...
Undertegnede på ethvert dansegulv (især til julefrokoster ;-) - vent 40 sekunder, så skal I fakkertalt se dance moves!!!
America's got talent! - hot daaaang hun kan synge - og hun er ELLEVE år gammel! Bianca Ryan - husk det navn!!! Og bemærk i øvrigt David Hasselhoff som dommer i en talentkonkurrence! Er det ikke lidt... selvmodsigende?
Steve Jobs: Just put it in her ear - jaja, titlen kan misforstås - men ham Jobs er sgu ikke dum (han er grundlægger af Apple - dem med iPod'en, I ved nok).
The Dilbert Blog: The Most Obscene Letter - ved godt, at jeg før har linket til denne blog (men ikke dette indlæg), men han er altså forrygende morsom!!!
Wired.com: Very Short Stories - bare så spøjst, at det skal opleves. Eller noget...
sexyfurniture.nl - jaja, hvem der bare kunne "noget med hænderne"!
Will it blend? - lidt til den destruktive side i os alle sammen.

Og til sidst min personlige favorit af disse udvalgte:
Netavisen Bornholm.nu - verdens vel nok aller-aller-aller-ALLER-mindste nyheder!? Denne her er decideret pinlig...

- som det nok kan ses, får jeg tilsendt de mærkeligste ting. Og - bevares - nogle af dem har jeg da også fundet selv :-D

EDIT: hey hov, jeg syntes ellers lige det var herrelænge siden jeg sidst havde skrevet indlæg her? Har lige indset, at jeg i virkeligheden er myreflittig (eller hvad det nu hedder). Nåmen ellers går det sgu meget godt :-)

20. november 2006

T minus 362

Jepjep, papa er blevet 29 (ni-og-tyve, sgu)... "Ingen alder", vil mange måske sige - men da jeg var på vej hjem fra fødeøen, så jeg én jeg mente at kende. Var ikke helt sikker, så jeg sagde ikke noget - men kom til at tænke på at Heidi/Ditte (som jeg synes hun kunne hedde, husker heller ikke så godt længere ;-) og jeg legede sammen som børn. Og det er i hvert fald over 20 år siden - SÅ føler man sig gammel, selv om skindøden først officielt indtræffer om lige knap et år!

Havde ellers en glimragende weekend "derhjemme" - fik set dem, jeg ville (og fik hørt / min meeeelooodiiiii), selvom det hele foregik i et lidt for højt tempo efter min smag. Det endte med at hedde "fire timer dér, fem timer dér og så lige hjem og spise og så...", og det er jo ikke optimalt. Føler ikke rigtig det har været weekend, men til gengæld fik jeg gaver :-D

Fik blandt andet en trøje af min søs, som faldt i vildt god jord (jeg var skeptisk, det er langt fra min normale "stil") - én sagde at jeg måtte have tabt 15 kg! "Ææh, nej, ikke rigtig. Men jeg har fået nyt tøj!?". Vil fra nu af tænke en anelse mere alternativt, inden jeg køber mig fattig i ensfarvede polo t-shirts! Tak til søs - jeg bukker og skraber :-)