Husker du at få fremkaldt dine digitalbilleder? Selvom digitalkameraer er supersmarte og nemme at håndtere, gør de det også lidt for nemt at "hoppe over" dét, der i virkeligheden gør billeder så fede at ha'. Det er jo så nemt bare at have billederne liggende på computeren, for der kan man nemt organisere dem - og man tænker, at hvis nogen vil se dem, kan man jo bare sende dem på en email eller noget. Eller, som jeg ynder at gøre, lægge dem op på nettet til alles fri afbenyttelse...
Det er bare ikke altid, det er nok, vel? Nu er jeg så uhørt priviligeret, at jeg snart ikke kender nogen der ikke har en email-adresse (eller vent, jeg tror faktisk jeg kender én eller to. Måske tre!? Lad mig nu se... Min mormor, min farmor og så Camilla. Jo, tre!) - så jeg KUNNE jo godt bare sende en skudefuld USA-billeder til dem, der ikke kan gætte sig frem til min hjemmeside-adresse (eller dem, der ikke ved at jeg har én). Men jeg prøver alligevel at huske at få de bedste fremkaldt en gang imellem.
Når man skal have sine digitalbilleder fremkaldt, er der masser af måder at gøre det på: min kære moar plejer at ta' kameraets hukommelseskort med ned i Merlin, som så klarer resten. De har endda en maskine, der (en gang imellem ;-) kan printe og det hele. Før i tiden promoverede jeg www.digitalshoppen.com, som er en Coop-side, som gør det nemt og bekvemt at "sende" billeder til et laboratorium nede i Tyskland et sted. Dér bliver billederne fremkaldt og sendt videre til din lokale Coop-forretning - supersmart, og det koster ikke engang en krone pr. billede (plus kr. 20,- i forsendelse)! Men nu har jeg fundet noget nemmere smartere og billigere: det hedder www.pixum.dk! Med Pixum henter du et program til din PC, som du bruger til bestillingen. Du slipper altså for at sidde online og gøre alt det sure arbejde, og DET er smart! I programmet bestemmer du, hvilke billeder der skal med, hvilke størrelser de skal med i osv. - og først når DU er klar, begynder du "afsendelsen". Jeg har lige bestilt 105 billeder af 103 motiver fra min USA-tur, og det tager sin tid at sende. Men til gengæld passer skidtet sig selv, så snart jeg har indtastet mine kreditkort-oplysninger og klikket "OK". Og prisen: 103 billeder i standard-størrelse og to billeder i "ret stor"-størrelse (30 cm. i bredden tror jeg - bestilte dem mest af nysgerrighed ;-) koster €18,75 - dvs. knap 140 kroner - inklusiv forsendelse! Mand, det finder man vist ikke meget billigere...
Har googlet mig frem til, at kvaliteten skulle være god og forsendelsen hurtig, så det kan man (forhåbentlig) heller ikke sætte en finger på...
Det eneste, der måske kan være en lille ulempe er, at programmet som skal installeres, kun findes på engelsk. Men det er til gengæld så nemt at bruge, at man knap nok har brug for at læse hvad der står :-D
Nå, men én ting er at man ikke får fremkaldt så ofte som man burde - en anden ting er de billeder, man så får fremkaldt: det smarte ved et digitalkamera er jo i virkeligheden bare, at man ikke har brug for filmruller. Og at man kan se billedet, lige så snart man har taget det. Mens det førstnævnte VIRKELIG er en fordel, er det andet en lidt trist affære, hvis du spørger mig. Og hvis du har læst så langt som hertil, må du virkelig have lyst til at spørge - så her får du svaret ;-) Det er trist fordi man jo har en tendens til at kigge på billedet, og lige overveje om det er et godt eller dårligt billede, om lyset er godt nok, om man kan se det tiltænkte osv. Inde hos DLG var jeg indblandet i en del fotografering, deriblandt af nye medarbejdere. Nuvel, billederne skulle bruges til vores interne telefonbog (som JEG har lavet - helt alene - for adskillige år siden, og den lever stadig! :-D ), så der var måske en idé i at folk så ordentlige ud, eller i hvert fald bare lignede sig selv (fik I dén? *fnis*). Men vi tog et billede og bad "offeret" om at GODKENDE sig selv?
Det er lidt det samme man gør, når man lige kigger billedet igennem før man tager det næste. Tager man et billede af fem personer, sletter man det hvis én person har lukkede øjne, mad i munden eller hvad ved jeg. Helt uden at skelne til, om resten i virkeligheden retfærdiggjorde eksistensen af netop dét billede! Og det er altså synd, for meget af det sjove ved de "gammeldaws" film-kameraer var jo netop at modtage de fremkaldte billeder, se dem igennem - og more sig kosteligt over morbroren med mad i munden, eller hvad det nu måtte være - dén følelse er lidt borte, hvis man sletter lidt for meget. Derfor har jeg besluttet ikke at slette nogen billeder overhovedet. Alt ryger ned på computeren, hvor de heller ikke slettes fra nogensinde, og de bedste af dem bliver fremkaldt. Og også nogen af dem, der måske ikke er blandt de allerbedste, men bare er specielle på en eller anden måde. Det tror jeg faktisk er ret sundt...
