17. maj 2006

Help a brother out!

Klik her: A Virgins Plea for at hjælpe en stakkels, 25-årig jomfru. Han skal nå at få 1,5 mio. hits indenfor de næste fjorten dage, så han kan få noget på den dumme... Klik nu bare ind og læs ;-)

16. maj 2006

Taxachaufføren der med ét blev IT-ekspert

Fantastisk historie: Guy Kewney (newswireless.net) troede, han skulle interviewes live på BBC. BBC troede at de interviewede Guy Kewney, men nej. De interviewede en fransktalende taxachauffør, som intet har til fælles med Guy Kewney!

Læs mere på Guy Kewneys blog
Se indslaget her

- fik jeg lige namedroppet Guy Kewney tilpas mange gange dér?

11. maj 2006

Citat A. Einstein!

“The secret to creativity is knowing how to hide your sources.”
Det vil sige, han har så nok sagt det tysk, men det bliver det ikke meget dårligere af... ;-)

26. april 2006

LCD til menneskepenge...

Nu er det ikke fordi jeg har været voldsomt involveret i udviklingen af plasma-/lcd-tv på det sidste. Jeg har allerede brugt alt for mange penge på mit TV (købte et dyrt, dyrt Philips 32" for nogle år siden, inden fladskærme var til at betale), så jeg har egentlig lovet mig selv at lade være med at kigge :-/

Alligevel lykkedes det mig at falde over noget, der minder om et supertilbud:

Lige nu kan man få et 32-tommers LCD fra JVC til 8.995 bobs (se selv her), hvilket må siges at være en yderst fair pris. Sikkert ikke hvis man er helt oppe på dupperne omkring den nyeste teknologi - men jeg kan alligevel mærke Visa-kortet brænde huller i lommen!

10. april 2006

Coca-Cola BlaK


Coca-Cola BlaK har nu fået deres helt eget website... Men det bliver idéen ikke specielt meget bedre af.

Læg i øvrigt mærke til, at skidtet indtil videre kun fås i USA (naturligvis) og Frankrig (hvorfor lige dem?)...

4. april 2006

SEGA køber Sports Interactive

Via Sports Interactive:


"SEGA Holdings Europe Ltd., today announced that the company has acquired the multi award-winning development studio, Sports Interactive [SI, red.]."


Det har jeg meget blandede følelser omkring. SEGA er, selvom de har klaret sig nogenlunde siden 80'ernes grillbar-arkade-maskiner, ikke et firma der virker superstabilt på mig. Sports Interactive (der står bag det alt-overskyggende Football Manager, for dem der ikke måtte vide det), er på den anden side heller ikke kendt som værende stabile, så måske er der tale om "a match made in heaven". Eller også går det bare dobbelt skævt herfra.


Inde på SI-foraene går bølgerne ikke så højt som man måske kunne forvente - der er både positiv og negativ respons, på trods af at brugerne herinde har tradition for at være piv-pessimistiske.


Selv siger SI's stiftere og adm. dir. at alt kommer til at køre som før, blot med mulighed for bedre sparring mellem udviklingsdivisionerne. Hvis det holder IRL, bliver det vist første gang nogensinde et firma blivet købt og efterfølgende ladt helt alene...


Jeg er ikke så meget bekymret over fyringer, omstruktureringer osv. - men mere om de planer, SEGA har for virksomheden. De havde vel ikke købt skidtet, hvis der ikke var et potentiale. Et potentiale, som pengemændene sagtens kan tænkes at ville udnytte på det groveste - måske ikke ligefrem til at lave Sonic Manager, men noget lige så skidt!

7. marts 2006

The Real Simpsons

I mangel af mere kvalificeret materiale at publicere kommer her et link, som er lidt alternativt (courtesy of Hestekaninen):


http://www.break.com/index/realsimpsons5.html

22. februar 2006

OMG! ROFL!

Dagens Dilbert er fantastisk morsom, på en billig og superfjollet måde. Jeg tror den bliver lidt sjovere, hvis man er eksempelvis er webudvikler i en ikke-IT virksomhed... ;-)

Dilbert 22/2-06

21. februar 2006

Rantings of a Sandmonkey: When did British start meaning retarded?

Hehe... Danmark er ikke de eneste, der har problemer med at holde den politisk korrekte linje overfor muslimer.

Læs mere her

Havde egentlig lovet mig selv at undgå emnet, men denne post er altså simpelthen for morsom på en skidt, skidt måde...

[Dette er også en test af Blogger Web Comments til Firefox - som jeg har måttet rydde op efter allerede]

20. februar 2006

Konica Minolta Dynax 5D (part II)

Som jeg nævnte forleden er jeg brændt varm på et digitalt spejlreflekskamera til menneskepenge - og nu er mit næste kamera blevet en kende billigere...

Hos Digital4All.dk kan man få det for en slik. Eller det vil sige lige godt seks tusinde pisk, hvor kursen på pisk (i skrivende stund) næsten er lig kursen på kroner ;-)

Så ved vi også at én slik er over seks tusinde kroner værd! Hvem der bare havde sådan en...

17. februar 2006

Hvor kan jeg reservere en?

Via PC World : Vaskemaskinen som gør konen overflødig - PC World

"- En vens far fortalte, at han aldrig ville have giftet sig, hvis jeg havde opfundet den her noget tidligere, siger Oliver Blackwell til BBC News."

Nu er den her endelig - vaskemaskinen der vasker, tørrer og stryger dit tøj...

1. februar 2006

BBC NEWS | Health | Jogging your way to saggy breasts

BBC NEWS | Health | Jogging your way to saggy breasts

Jeg tror artiklen taler for sig selv. Men alligevel føler jeg et behov for at knytte et par formaninger til denne skrækhistorie: på trods af at undersøgelsen kun gælder engelske kvinder, som vi jo alle kender "kvaliteten" af, bør alle danske kvinder med et brystparti der stadig står til at redde (og som sådan per definition er værd at redde) VÆRE MEGET OMHYGGELIGE MED AT VÆLGE ORDENTLIGE BUSTEHOLDERE!

P.S. Læg venligst mærke til, at jeg brugte ordet busteholder i ovenstående skrål. Det, kan jeg vist godt skrive under på, er første gang jeg nogensinde har brugt netop dét ord i skreven form. Og mon ikke jeg endnu har min første orale udgydelse af ordet til gode? Dét tror jeg på!

31. januar 2006

Mit næste digitalkamera...

Hold da fast, hvor er det her et sprødt kamera! Og så er det faktisk billigt (jo, gu' er det mange penge, men i forhold til alle mulige andre lignende kameraer er det billigt).

Jeg missede Merlins brag af et tilbud lige efter jul (hus + 18-70mm AF + 75-300mm AF) til 5000,-. Dvs. jeg missede det ikke, men hvem hulen har så mange penge sidst i december måned/først i januar?

Nu ser jeg så at PixMania har et forholdsvis godt tilbud:

Konica Minolta Dynax 5D + 18-70mm AF + 75-300mm AF + CompactFlash 512 Mb + Kompatibelt NP-400 batteri + Video/foto bæretaske

- så nu er jeg kun kr. 7000,- fra at være en glad mand... *dybt suk* Hvad hjælper det så at jeg vandt 400 kr. på oddset i weekenden? Jeg må spille lidt mere, tror jeg ;-)

28. januar 2006

A new blog is in town

Dét er sgu' spas!!!

24. januar 2006

Endnu en milliondollarwhatever-variant

Spøjst koncept. Hvad skal det gøre godt for???

The Million Dollar Screenshot - Own a piece of my computer desktop

Der hører også en blog til: http://milliondollarscreenshot.blogspot.com/

Komplet ubrugeligt. Ikke?

A million dollar pixel

Som jeg nævnte forleden tog det ikke længe før kopierne af Alew Tews milliondollarhomepage.com begyndte at skyde frem.

ComputerWorld Online har en lille liste over nogle af de mange, skamløse plagiater - hvoraf en enkelt skiller sig ud:

A million dollar pixel - her kan du simpelthen købe én pixel for en million dollars. Der kan man tale om en originale idé! ;-)

13. januar 2006

Hvorfor???

Hvorfor gør man sådan noget? Hvorfor tror Palle Toft at han kan gentage en på mange måder utrolig succes? Alex Tew gjorde det, og lykkedes KUN på grund af et usandsynligt heldigt sammentræf (og en god PR-medarbejder!).

Jeg taler naturligvis om "1 million pixels til salg" idéen. Alex Tew fik en i øvrigt lidt dum idé, men var den første til at få den. Han var smart nok til at bruge de første kroner på at ansætte en PR-medarbejder, som sørgede for en fantastisk omtale (buzz) på nettet. Der gik sport i at få reklamepladserne fordi han kunne dokumentere så mange besøgende - ikke fordi idéen i sig selv garanterer opmærksomhed fra besøgende!

Og nu - som man jo nok kunne forvente - er der begyndt at poppe kopier op. Palle Toft har lavet siden 1millionpixels.dk, og tillykke med det. Han har allerede fået omtale på ComputerWorld, og tillykke med det også... Men det MÅ ikke lykkedes for den mand at sælge sine pixels, i og med at det ville være de mest ufortjente penge nogen person nogensinde måtte tjene. Alex Tew havde en idé og et formål, og omsatte det kløgtigt til en hulens bunke gryn.
Palle Toft fik ikke idéen, men opfandt fluks et tyndt, tyndt formål. Behovet er der jo ikke - han har JO IKKE FORTJENT DE PENGE!

Nu ved jeg jo godt at jeg selv er en del af det buzz, han håber på at skabe, men hold nu op. Lad nu være. Det er simpelthen for nemt, for billigt og overhovedet ikke morsomt.

15. december 2005

[BIF] Sagen om den hovedløse Rytter (Ichabod Crane go home ;-)

I skrivende stund er Brøndby IF bagud med to mål mod italienske Palermo i UEFA Cuppen 2005/2006. Der er spillet en enkelt halvleg.
Brøndby har spillet det polerede, raffinerede og tålmodige spil på de første 4 femtedele af banen, men italienerne lukker effektivt af. Der har været enkelte episoder, hvor det danske kollektiv har formået at skabe åbninger - men det har ikke ført nogen brugbart med sig.

Én mands præstation skinner igennem. Thomas Rytter. Hvad laver han? Generelt er han for langsom, dårligt placeret og generelt skidt spillende, men en række specifikke begivenheder gør ham "værdig" til at blive udleveret ved navn. Det starter med, at han i totalt fri position snubler i samme sekund den fremadrettede og farlige aflevering kommer mod ham. Chancen løber ud i sandet så hurtigt som Peter Asschenfeldt løber efter blå-mandags-brunetter.
Lidt senere rykker han fri til en kort aflevering lidt udenfor Palermos straffesparksfelt, men skynder sig tilbage i dækket position så snart bolden forlader medspillerens fod. Chancen dør en hurtigt og effektiv død.

Allersidst i første halvleg er Rytter, der allerede har fået ét gult kort for en latterlig nødbremse, så usandsynligt dum at lave et uprovokeret frispark (uden for billedet), som trækker endnu en advarsel - og så er det jo som bekendt lig marchordre�

Undertegnede er aldrig bleg for en konspirationsteori - faktisk er "Farlige Teorier" blandt denne klummeskrivers favoritfilm. Thomas Rytters præstation bringer tankerne tilbage til koldkrigstiden. Analogien går på de mange spion- og dobbeltspionprogrammer, der foregik mellem USA og Sovjetunionen.

Hvis De, kære læser, er forvirret, så overvej et øjeblik Thomas Rytters tidligere klubber. Jo. Nemlig. Den hovedløse Rytter var tidligere på FC Københavns lønningsliste. Dét enkeltstående faktum, slemt nok i sig selv, kan dog ikke underbygge teorien (den kommer senere, bare rolig) alene. Lad nu tankerne bevæge sig tilbage i tiden, nærmere bestemt til da Rytters skifte til Brøndby blev "offentliggjort". Flemming Østergaard, med kodenavnet Don Ø (!), står frem for åben skærm og beklager at Thomas Rytter, en mand Don Ø betragter som sin egen søn (!), har valgt at skifte til Rivaliserende Klub No. 1. Rytter har, ifølge FCK-bossen, selv ringet og fortalt om sit skifte inden det blev offentliggjort ad de korrekte kanaler.
Prøv nu om De kan huske Østergaards noget skumle og påtagede aggressivitet, da han stod på plænen i Parken og tudede de største krokodilletårer de herrer Werge og Frimann kan have set i deres respektive karrierer. Ja - det var sgu' skummelt, og man fristes til at bruge ordet "fordækt" i stedet.

Nu kommer det. Om lidt vil tiøren falde. Thomas Rytter er stadig på mafiabossens (Don Ø) lønningsliste, men tørner nu blot ud for Laudrups tropper. Spillerens fornemste opgave er at sabotere Brøndbys spil på alle tønkelige måder. Får vestegnens drenge et spilovertag i en nøglekamp, sørger spionen/sabotøren Rytter for at trække resten af "sit" hold ned i tempo. Eller at stå i en fri position indtil han rent faktisk bliver spillet. At snuble, hvis hans chancer for et indlæg er åbenlyst gode. At blive smidt ud, når holdet har allermest behov for stabilt forsvarsspil. Eller bare at spille ringe, hvis resten af holdet kører med klatten.

Man kan sige meget om Thomas Rytter, men han klarer jo faktisk sin egentlige opgave til UG med kryds og slange�
Puuha, Rytter. Puuha, Østergaard. At synke så lavt for ussel mammon. Tsk, tsk.

Den opmærksomme læser vil have fornemmet en vis bitterhed hos undertegnede, en erklæret Brøndby-fan. Ved nærmere eftertanke er det slet ikke utænkeligt at denne bitterhed har kunnet overmande enhver sund fornuft der måtte være tilbage hos forfatteren af denne meningsudgydelse. Med andre ord er det nok ikke noget man som læser, fodboldspiller eller Don bør tage seriøst. Eller?

[UPDATE: Lyserøde spillerdragter stinker. Italiensk fodbold lugter af revet parmesan. Dansk fodbold mangler usandsynligt meget for at kunne klare sig i Europa :-( Godt det snart er jul...]

12. december 2005

Coca-Cola's seneste påhit...

Via Slashdot:
Coca-Cola BlakIfølge en officiel pressemeddelelse introducerer Coca-Cola en ny slags læskedrik næste år. Det nye består i at der er rigtig kaffe i (dvs. "It is a blend of unique Coke refreshment with the true essence of coffee and has a rich smooth texture and has a coffee-like froth when poured."). Jeg kan se det for mig: en cola med endnu mere koffein - fantastisk idé! Eller noget...

For en nørd som mig er det dog meget smart, så slipper jeg for både at skulle købe cola og lave kaffe, når det trækker op til en all-nighter ;-)
"Jeg skal be' om to 1½ liters Blak, tak". Har de mon undersøgt hvad Freddy Blak synes om navnet?

9. december 2005

Creative's new Zen Vision:M (with video) - Engadget - www.engadget.com

Mmmmm... Se Creative's nye Zen Vision:M via engadget.com. Jeg har i forvejen en Creative Zen Touch med 40 GB, og er meget tilfreds med den. Men som en kommentar på siden lyder: "I said I wouldn't buy another mp3 player for a while... Looks like I'm gonna have to break that promise"

Jeg gider ikke skifte min nuværende mp3-afspiller ud (gav over 2k for den "back in the day"), men visakortet brænder altså i lommen når man ser de billeder af Vision:M!