Jeg måtte lige ud på en fem kilometer lang gåtur i går aftes, for at komme over den magiske grænse (10.808 skridt endte jeg på - yeah!). Så var jeg til gengæld også den (af de kolleger der husker at indberette, tsk tsk) der gik længst i går.
8. april 2008
Tæl Dine Skridt!
Jeg måtte lige ud på en fem kilometer lang gåtur i går aftes, for at komme over den magiske grænse (10.808 skridt endte jeg på - yeah!). Så var jeg til gengæld også den (af de kolleger der husker at indberette, tsk tsk) der gik længst i går.
18. marts 2008
Min allerkæreste SKAT
Jeg har lige fået min årsopgørelse ind ad døren. Det er en årsopgørelse ud over det sædvanlige, må man vel nok sige. Jeg fik penge tilbage, og det er i sig selv ikke så usædvanligt, men beløbet! Puhada... Papa her har lige fået betalt sin USA-tur og sin nye bærbare - godt nok for egne penge, men det var jo ikke lige penge der var kalkuleret med! 17 store direkte ind på kontoen :-D
Ft. Lauderdale here we come - nu også med penge på lommen :-) Det kan vi fakkertalt li'. SKAT, du er en SKAT (indtil næste år, hvor jeg garntrisse får et kæmpe smæk)!
10. marts 2008
All my baaags are packed, I'm ready to gooo!
Eller, næsten i hvert fald. Billetterne til Staterne er bestilt! So I'm leeeeaving oooon a jet plaaane, don't know when I'll be back again. Jo, altså, det ved jeg sådan set godt... Efter godt fjorten solfyldte dage i superdupermøjerføjerlækre Miami med fætteren, sgu'!
9. marts 2008
RE: Fætteren ser lyset
Ahem. Til min kære fætter, som tydeligvis ikke helt har forstået hvad mit tidligere indlæg egentlig gik på. Ikke alene vælger han fuldstændig at ignorere de (for mig at se) upåklageligt anvendte smileys, men ender med at bruge mere "spalteplads" på at fornærme mig (og anklage mig for at være blevet tøse-fornærmet på en umiskendeligt tøse-fornærmet måde) end på at skrive et reelt indlæg:
Nej, fætter, det var skam ikke (kun) fordi jeg blev tøse-fornærmet, men mere et venligt klap på skulderen, en lille reminder om at man ikke skal gabe over mere end nødvendigt. Men altså, igen fornemmer jeg at du har et ubegrundet behov for at dissekere og nedgøre MIN indsats frem for at se kritisk på din egen... Det kan umuligt være sundt. Ikke et ondt ord om dine hensigter, som jeg er overbevist om må være noble nok!
Hallo, champ, overskriften på mit indlæg er lissom at du "ser lyset" - det fortjener da ikke et negativt spin, med mindre du er decideret uenig?
Jeg er ikke interesseret i en duel på ord. Din track record med ord er nærmest en sygdom uden vaccine (*), så det ville ikke blive en fair kamp. En fair kamp ville være at du reelt prøver at forstå hvad jeg siger, og reagerer på det i stedet for med vilje at starte en mudderkamp. Capisce?
(P.S. I morgen bestiller jeg billetterne, okay? Og jeg mener det denne gang!)
7. marts 2008
BREAKING NEWS: Fætteren ser lyset
Men fair nok, han lancerer den med et fuldstændig ufortjent frontal-angreb på undertegnede (eller hvad det nu hedder), så er stilen ligesom lagt. Det er under lavpunktet, J-man. Stram op!
4. marts 2008
Vidste du: Gospel gør godt!
I fredags afholdt vi afdelings-arrangement, som dels havde til formål at få afklaret afdelingens mål og visioner, dels at få rystet os lidt sammen. Den sidste del var betydeligt mere underholdende end den første, omend den første var noget mere oplysende end den anden :-)
Vi sang gospel, gjorde vi! Vores nyeste studentermedhjælper havde arrangeret besøg fra en vokalgruppe, som hjalp os med at indspille tre gospel-numre. Da jeg stod i situationen, syntes jeg det lød fantastisk godt - jeg kunne blandt andet ikke høre mig selv særlig godt ;-)
Efter en gang opvarmning af stemme og krop skulle vi deles op i fire "stemmer" - og papa her skyndte sig at stille sig sammen med de øvrige bas-stemmer. Man er vel brummer! Og så straks i gang med sangene... Det fik mig til at tænke på, om man mon kan have anti-gehør? Måske det hedder ge-lyt? (fik I den? Morfar-humor, I know!) Jeg havde mere end almindelig svært ved at høre - og især huske - hvilken toneart der skulle rammes hvor. Men altså, jeg tog det som et godt tegn at jeg ikke kunne høre min egen stemme så ofte, for et eller andet sted må det vel betyde at jeg ramte samme tone som de andre. Ikke?
Inden længe skulle vores underviser vist lige teste os, og gav basserne en opgave der "pressede os lidt", som han sagde... Nuvel, min stemme ville absolut ikke op i det ønskede leje, så jeg blev beordret ned i skovskiderstilling, hvorfra jeg skulle rejse mig op og råååbe "yeah"! Ved ikke helt hvorfor, men det virkede ... lidt. Kun lidt. Men jeg forsøgte da at følge med flokken, da det gjaldt, hehe.
Lige nu har jeg det med gospel som med fodbold (og badminton og bowling og ... well, sport i det hele taget): jeg gør det, selvom jeg ikke kan finde ud af det. Og det er jo en præstation i sig selv, da jeg gennem hele min barndom har nægtet at gøre noget som helst, jeg ikke nærmest kunne i forvejen. Men jeg synes sgu' det er sjovt - jeg elsker at synge, og hvis jeg ikke gør det godt nok, er der nogen der må sige det/lære mig det. Gerne, meget gerne!
Vi indspillede som sagt tre numre, og jeg havde på en eller anden masochistisk facon set frem til at høre optagelserne. Biiig mistake - jeg synes ikke det lyder SPOR godt! Måske hvis man tager med i betragtning at vi kun sang i et par timer, men mit musikhjerte bløder en lille smule hver gang jeg hører det. Og det er ikke engang fordi nogen synger tydeligt falsk, vi stinker bare kollektivt. Som kollegerne udtrykker det, er der vist nogen der har lagt et "femte-klasse musikundervisning" filter over det. For vi lyder om ikke andet forsigtige :-D
Alligevel sidder melodierne der stadig: "Mama Kuyo" (som nærmest overhovedet ikke eksisterer ifølge Google), "He that believeth" (som vi sang i en noget mere jordnær version), "Let it rain" (som Google heller ikke finder) og så den, der var for "skæv" til at komme med på DLG Koncernmarketing AllStars' debutalbum: "Lord You are Good".
Og nej, jeg lægger ikke numrene op. Ever.
25. februar 2008
10 Top-tunede top-tunes
Ikke et ord om hvor længe siden det er, jeg sidst har skrevet et indlæg. Ingen dårlig samvittighed. Jo, lidt, men det er fordi der er Comedy Festival på TV2 Zulu, og jeg optager ikke, selvom fætteren min garanteret savner lidt ny, dansk comedy. Undskyld. Hvis jeg nu lover at komme på besøg i Miami til maj, er det så okay? Eller hvis jeg lover at optage lidt i løbet af ugen? Plllease? Okay, så gør jeg sgu' bare begge dele (!).
Anyways, jeg har fået en ny favorit-sang. Den er fed. Rigtig fed. Og dansk. På engelsk, godt nok, men den er suuuuperfed! Og da jeg har læst et blog-indlæg eller to om valg af overskrifter til blog-indlæg, var jeg stort set NØDT til at lave en top-ti liste. Som kommer nu, med det fedeste (og nyeste) først :-)
1) The Benefits - Physical:
2) The Hoosiers - Goodbye Mr. A. Den er med som "pause-musik" i et spil, jeg har spillet en del. Er vild med energien!
3) Daft Punk - Harder, Better, Faster, Stronger:
4) Alphabeat - The Hours: den kan jeg ikke finde noget ordentligt link til. Men den er feeed :-D
5) Hej Matematik - Gymnastik (videoen er af tvivlsom oprindelse, men fedt nummer):
Fed liste, ikke? Når man blogger, handler det også lidt om at provokere sine læsere - så får man nemlig flere kommentarer på sine indlæg. Hvis du har NOGET som helst at udsætte på listen (længden, indholdet, anything ;-), smider du bare en kommentar. Ellers må jeg jo bare gå ud fra, at jeg har verdens allerbedste musiksmag?
4. december 2007
Dybt suk :-)
Derfor: hvis du har en profil på Facebook uden at du er på min kontaktliste, så skynd dig at find mig og skab kontakten :-D Altså, kun hvis du kender mig i forvejen, ikke?
20. november 2007
Tak for en GENIAL fest
- og tak for gaverne, tak for sangen og TAK for talen :-)
Jeg havde egentlig planlagt at skrive dette indlæg krydret med billeder og videoklip fra festen, men kan jo godt se at der nok går nogle dage før jeg har begge dele.
I stedet vil jeg bare nøjes med at sige til alle "medvirkende", at jeg ikke kunne have drømt om en federe måde at runde dette skarpe hjørne på. Og når I selv skal sige det (for det har I gjort), har I vist også haft det rigtig sjovt. Det er jeg vildt glad og lettet over, så det er bare helt purrrrfect :-D
Jeg vender frygteligt tilbage, når Michael D. har fået hevet videoklippene ud af sin mobilos, og når jeg har fået fremkaldt billederne fra engangskameraerne (fedt at I gad hjælpe så grundigt til med dokumentationen, tror ikke der er mange billeder "til overs" på nogen af kameraerne).
Og til dem, der så bandet spille for første gang: her er Jazz Fives hjemmeside :-) Her kan I også finde booking-information, hvis det skulle være, hehe...
8. november 2007
Nu nærmer sig tiden -
... hvor dagen oprinder.
Sidste tilmeldingsfrist var som nævnt i går. Og der er kun to, der ikke har svaret tilbage (deres problem!!!). Så hvis vi iberegner bandet, som jo består af fem svage men musiske sjæle med tilbøjelighed til at måle deres alkoholforbrug i kubikmeter (måleenheden for sugestyrke, hehe), bliver vi præcis fyrre mand.
Synes nu alligevel der er lige lovlig tidligt at blive 40, mand. Høhø.
Jeg har lige betalt lejen for lokalet og bestilt fadøl, så vi er langt forbi "point of no return". I morgen satser jeg på at få endeligt styr på bartendere ( læs: afryddere :-D ), og i starten af næste uge indkøbes vin, sprut, snacks og halløj (det sidste har jeg ikke fundet et sted at købe endnu. Hjælp?). Og dét i stride strømme, som vi kan li' det.
DJ-idéen er blevet droppet, fordi ham vi havde nummeret på har valgt at skifte. Altså nummer. Så kan han lære det. Det betyder at jeg vil bruge en del af denne weekend på at hive så meget halvfemsermusik over på min MP3-afspiller som muligt, og så ellers lade den om hyggemusikken. Og så kan det jo også godt tænkes at jeg tager nogle CDer med, som jeg har for vane til den slags fester :-) Så selv når bandet ikke spiller, gør musikken det forhåbentlig alligevel.
Er der forresten nogen der kender nogle tommelfinger-regler omkring indkøb af drikkevarer til fester? Er lidt i tvivl om hvor meget der mon kan blive konsummeret af denne horde af mennesker? Og tager Metro mon uåbnede vin- og/eller sprutflasker retur?
Meh, det finder jeg vel ud af tidsnok (bare det ikke bliver kl. 22.30 næste lørdag!!!).
Vi ses!
7. november 2007
Hugo siger: Hallåh, er der nogen hjemme?
Så kan I lære det. Jeg har lige sendt en "rykker" ud til de ni personer, der ikke havde svaret inden i aften (torsdag). Og nu er der kun fem, der ikke har svaret - det er sgu okay!
Så indtil videre bliver vi 36, forudsat at de fem resterende melder afbud. Dét er altså bare suuuuperfedt, at vi bliver så mange...
Glæder mig til at se jer (som om I læser min blog, haha)!
[P.S. Er lige ved at lægge lidt blandede gamle billeder op i galleriet. Fik at vide at mine nevøer var skuffede over den manglende opdatering - så det måtte jeg jo lige gøre noget ved! Forvent nye billeder indenfor få minutter (som om nogen læser min blog kl. 00.22]
28. oktober 2007
Onkel igen-igen-igen :-D
I nat kl. 3.40 (der ER tænkt på sommertid osv.) ankom min niece: 4400 gram og 56 cm - de ved ikke helt hvad hun skal hedde, men alt andet var helt under kontrol :-) Præcis på terminen, fire timer, hjemmefødsel som planlagt og det hele!Tillykke med det!!!
18. oktober 2007
FEST!!!
Så er invitationerne sendt ud - via email! Mangler din? Så kig en ekstra gang i dit spamfilter - der er desværre et par stykker som allerede har rapporteret at deres invitation er blevet fanget i spam-mappen. Og det er jo ikke så fedt.
Derfor: hvis du mener, at du burde have modtaget en mail, og den heller ikke ligger blandt øvrige spam-mails, er du velkommen til at sende MIG en mail, sms eller ringe. Så får vi at se, om du er på Hot-listen eller ej. Hehe...
9. september 2007
Revolution!!!
Hermed har jeg forfattet hele TO blogindlæg på én dag... Heeelt vildt, ikke?
Efter mit indlæg omkring blogging tidligere i dag blev jeg inspireret. Jeg har derfor brugt et par timer på at forbedre brugervenligheden på min hjemmeside.
Fra nu af er det muligt at klikke på overskriften på et blogindlæg (dog ikke på forsiden). I sig selv ikke den store revolution, men alligevel: klikker man, kommer man over på en særskilt "blog-indlægs-side". Det er der flere gode ting ved:
- Nu kan man, når man skal linke til et af mine blogindlæg fra sin egen blog (hint, hint), linke direkte til det enkelte indlæg. Før kunne man kun linke til oversigts-siden. Smart, hva'?
- Som en lækker-lækker-læææækker-lækker lille bonus: eventuelle kommentarer til et indlæg vises nu også. Du kan selv se dem i bunden af den nye side (for eksempel her).
Allerede nu er jeg kommet lidt i klemme med mine egne "regler". For det første har jeg nu fortalt hvad jeg ville, men indlægget er ikke helt så langt som jeg gerne så. For det andet omhandler indlægget noget, som nok ikke er vildt interessant for alle mine besøgende. Sidst, men ikke mindst, har jeg lavet en punktopstilling med kun to punkter, for derefter at lave en trepunkts-opremsning uden punktopstilling.
Smukt :-D
Skriv til nettet (blog selv, del II)
Som lovet kommer hér et par tips til, hvordan du bedst strukturer dine tekster til læsning på nettet. Det er nemlig sådan, at du læser anderledes på skærmen i forhold til i en bog.
Der er en række hovedregler, som det kan betale sig at have in mente, når du skriver til nettet:
- Hold dig til korte, simple sætninger. Så er teksten hurtigere at læse. Når læseren sidder foran skærmen, skimmer han/hun hele skærmen i stedet for at starte slavisk i øverste venstre hjørne. Undgå også gerne forkortelser.
- Lav en sigende overskrift. Jeg har set en nyhed med titlen "Ny nyhed" engang! Man ANER jo ikke, hvad man skal til at læse om :-) Da overskrifter ofte bliver brugt som link-tekst på andre sider, skal de altså fortælle mest muligt om indholdet. Kort, præcis og sigende.
- Korte afsnit giver bedre overblik.
- Punktopstillinger holder! Igen for overblikkets skyld.
- Kend din modtager. Husk at du ikke skriver til dig selv, men for dine læsere. Enhver tekst har et budskab - sæt dig for øje, at budskabet skal være krystalklart for dine læsere. Forestil dig, hvem din modtager er, og visualisér det gerne. Læs eventuelt teksten igennem bagefter for at sikre dig, at budskabet kommer igennem.
- Fremhæv nøgleord. Det hjælper dig med at tage stilling til, hvad der er det vigtigste for læseren at vide.
Disse tips gælder al tekst på nettet. Og det er ikke nogle, jeg selv har fundet på - men jeg har faktisk undladt et par stykker. Blogger man, er der nemlig nogle lidt andre ting at holde sig for øje:
- Tidsangivelse er vigtig. Hvis man bruger en af de platforme, jeg nævnte forleden, klarer denne sig selv. Et blogindlæg bør altid have et dato-stempel. Det vil sige en tydelig angivelse af hvornår indlægget er skrevet. Derfor er det helt i orden at skrive "i går", "i morgen" eller "sidste år". Det må du ellers slet ikke ;-)
- Hav en minimum-længde for et indlæg. Som en slags kvalitets-sikring er det en god idé at aftale med dig selv, hvornår et indlæg er godt nok. Jeg er ikke altid lige god til at huske det, men det virker altså!
- Vær subjektiv! Det er DIN blog, din mening og dit valg af emner. Hvis du skriver noget uden at forholde dig til det, er det jo værdiløst. Så hellere bare linke direkte til kilden.
- Følg op på dine indlæg. Hvis du bruger en af de tidligere nævne blogging-platforme, kan dine læsere som udgangspunkt kommentere på dine indlæg. Af og til kan kommentarerne udvikle sig til en længere diskussion, som du kan skrive et helt nyt indlæg om. Gør dét, når du kan, så dine læseres guldkorn ikke forsvinder i glemslen!
- Internettet glemmer sjældent. Lad være med at skrive noget, du ikke vil have at andre skal læse. Lad være med at skrive noget, du vil fortryde. Vær opmærksom på, at hvis du skriver noget om religion, race eller for den sags skyld politik, kan du (utilsigtet) risikere at støde nogen. Lad være med at svine nogen personligt til. Takket være Google og arkiv-services som Wayback Machine kan du ikke altid styre hvad der bliver husket, selvom du fortryder (og sletter indlægget).
- Hav det sjovt! Blog fordi du har lyst, ikke fordi alle andre gør det :-) Har du ikke noget at sige, eller noget at bruge en blog til, så lad være. Jeg selv har min blog fordi jeg synes det er hyggeligt. Jeg kan godt lide at skrive, og jeg synes det er superhyggeligt at folk rent faktisk læser, hvad jeg skriver.
Sådan. En række tips, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at komme i gang med at blogge, hvis du har mod på det. Det er ikke alle punkterne, der er lige vigtige, men det er da et sted at starte :-)
Jeg overvejer, om der skal være en tredje del. Jeg kunne godt fortælle lidt om, hvordan blogging som koncept fungerer, og måske også om hvilke slags blogs der findes, altså sådan rent emnemæssigt. Måske, måske ikke!
7. september 2007
DHL
Jeg havde sat mig for at gennemføre på under 40 minutter. Af flere forskellige årsager, mest "prominent" at jeg ikke havde fået trænet. Sidste års fantomtid (ahem, 32 minutter) skyldtes i høj grad, at jeg samtidig frekventerede et fitness-center. Dét fandt jeg ud af da jeg lige skulle tjekke min "grundform". Som i år mere er en slags kageform :-/
Anyways, jeg bragede igennem hele TO ET HALVT minut under min måltid. Altså løb jeg fem kilometer på 37 et halvt minut - det er så rundt regnet næsten dobbelt så lang tid som den hurtigste af alle DLG-løberne gjorde det på. Men f**k det, jeg GJORDE det sgu. Igen.
Og næste år bliver DHL bare opvarmning til "the main event" - jeg og en kollega barsler med idéen om at gennemføre et motionstriathlon da. Det er typisk noget med 500 meter svømning, 20 kilometer cykling og 4-4,2 kilometer løb. Og det eneste, jeg overhovedet gruer for, er løbet.
Så i næste uge (nok allerede søndag) er jeg atter tilmeldt et fitness-center - og så skal den denondenlyneme ha' gaaaaaaassss!!!
P.S. Har reelt set slet ikke været hjemme denne uge, men del II af mit blogging-indlæg kommer lørdag eller søndag. Glæd jer :-D
3. september 2007
Har jeg nogensinde nævnt... (blog selv, del I)
... hvordan man selv kan komme i gang med at blogge? Det tror jeg faktisk ikke, jeg har - så det vil jeg gøre nu :-)
Allerførst skal man finde et sted, hvor man vil oprette sin blog. Der er MASSER af gratis steder at nævne - selv bruger jeg (naturligvis, man er vel nørd) en af de allertidligste såkaldte blog-platforme, der hedder blogger.com. Det er faktisk meget fornuftigt - men der er så mange blogs på netop denne platform, at man ikke "automatisk" bliver lagt mærke til. Så hvis man gerne vil have feedback på sine indlæg, er eksempelvis urbanblog.dk et suuupergodt sted - der er sådan en hyggelig stemning derinde, i modsætning til f.eks. blog.tv2.dk, hvor der er ret så mange knap så seriøse "deltagere". Og urbanblog.dk er naturligvis også udelukkende dansk, og man kan nogenlunde nemt være anonym, hvis man vil dét.
Inde på urbanblog.dk klikker man på "Få din egen URBANblog"-knappen i øverste venstre hjørne - og så følger man sjovt nok bare instruktionerne. Hvis man vil være HELT anonym, kan man evt. oprette en særskilt (og anonym, naturligvis) email-adresse inde på gmail.google.com eller mail.live.com (som hed HoTMaiL i gamle dage), som man så kan bruge under oprettelsen. For inde på urbanblog.dk kan dem, hvis blogindlæg man kommenterer på, se ens mail-adresse.
Men ellers er du faktisk ret så hurtigt igang - og så er det jo bare om at skrive!!! Der findes et fancy lille "værktøj", som gør at man ikke behøver at logge ind på bloggen og skynde sig at skrive sit indlæg inden browseren (Internet-programmet, mor ;-) "glemmer hvem du er". For det gør den (altså browseren), typisk efter en halv time, og så kan du ikke få lov at gemme. Programmet hedder Windows Live Writer.
Dette lille program er en slags blog-smart, nedkogt version af Word, som man installerer og opsætter til at "koble på" ens blog. Så kan man skrive, gemme kladder osv., sætte kategorier på ens indlæg og se "previews" i ro og mag, og klikke "publish" når alt er klart. Jeg bruger det selv, og det er nu altså meget lækkert. Det findes desværre ikke på dansk endnu, men man overlever det.
I mit næste indlæg (jeg LOVER, at det bliver inden alt for længe) giver jeg nogle tips til, hvordan man bedst skriver (læs: formulerer sig ;-) på nettet. Det er en disciplin, jeg kender en del til, og prædiker til masser af webredaktører i forbindelse med arbejdet. Men jeg er ikke så god til selv at følge "reglerne".
Mere om det ganske snart!
29. august 2007
Fokus
Nu sker det. Jeg gør noget ved det. Fucking nu.
Jeg har lige tilmeldt mig FitnessWorld, så fra på mandag træner jeg igen-igen-igen. Jeg har lagt en plan, som afsætter tid til det - et fast skema, som jeg synes er realistisk.
Jeg har købt en guitar (til lidt mere end femogfirs en haaallv, men skidt). Den skal jeg også lære at spille på - så det har jeg afsat tid til.
Jeg vil læse "rigtige" bøger. Ikke alt det tekniske, arbejdsrelaterede halløj, som jeg er vant til. Ikke Stephen King, som jeg plejer at forfalde til. Ikke Douglas Adams, som jeg i perioder er afhængig af. Nej, sgu' - første bog på listen er den tilsyneladende meget populære "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg har også afsat realistisk tid til læsning.
Jeg vil blive bedre til at fotografere. Jeg har købt en række bøger om emnet, og de står også på listen over bøger der skal læses. Derudover har jeg og en tidligere kollega skumle planer om at tage på "fototure" af og til. Det skal der afsættes tid til.
Det er faktisk lidt lamt, når jeg siger at der er "afsat" tid til noget. Reelt set har jeg jo ikke andet end tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så der er masser at tage af :-) Jeg har, med andre ord, blot skemalagt en stor del af min fritid, så jeg får sværere ved at fise den af foran fjerneren. Og jeg glæder mig til når skemaet flyder naturligt...
Jeg gør det fucking nu!
25. august 2007
En lille reminder...
Af og til er der bare ting, der NÆGTER at blive hængende oppe i hjernen. Jeg har blandt andet glemt følgende hjemmeside et utal af gange, for hver gang at gå igennem ild og vand (ej, okay, dr.dk/rabatten, men det er lidt det samme) for at finde den igen.
Derfor ser jeg ikke længere nogen anden udvej end at nævne den her, så jeg i det mindste kan finde den hurtigt - uden at glemme hvor jeg skal lede :-)
Hjemmesiden hedder www.midomi.com - og er supersmart (og supersjov). Har man en mikrofon tilsluttet sin computer, kan man på denne side synge, nynne, skråle eller skrige en bid af en sang - og så finder "musikmaskinen" ud af, hvad det er for én! Hvem er det for eksempel liiige der har lavet den der "Fire" hvor et af versene starter med "Romeo and Juliet"? Eller hvem er det der har lavet "I wanna knoow, have you ever seen the rain". Jojo, man har da en idé, og man kan huske melodierne. Men hvis man ikke lige kan huske teksten, kan Midomi finde sangen, hvis bare du nynner melodien. Smart, ikke?
P.S. De to ovenstående eksempel stammer fra det virkelige liv. Jeg er blevet ringet op af et nynnende kvindemenneske og stillet begge disse spørgsmål.
P.P.S. Svarene er, som vi lidt vidste i forvejen men manglede bekræftelser på, henholdsvis Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival :-)
7. august 2007
Do It Fucking Now (!)
Jaja, selvom livet ikke altid er som vi ønsker det, er der alligevel meget vi kan gøre ved det.
Selv er jeg blevet voldsomt inspireret af et blogindlæg (via Coding Horror), som egentlig ikke rigtig er møntet på livsførelse som sådan. Det handler om kold, hård business - men ramte et eller andet sted plet for mig, bare helt generelt:
Do it Fucking Now.
Don’t wait. Don’t procrastinate. The winners in this world are not the ones who find the greatest excuses to put off doing what they know will make them more money. The winners are the ones that prioritize and seize the day.
Create a list of action items to make sure your important tasks get accomplished. Every project you’re working on should be in action. If you’re not moving, you’re standing still. Your next step towards making money must not be “something I’ll take care of maybe sometime next week.” If it’s going to help make you money: Do it Fucking Now.
Some of you may think that you don’t need the “fucking” in “do it fucking now”. You do. You need that impact, that force, that call to action and mostly, that kick in the ass to get you moving. Otherwise, you’ll end up another loser that had a great idea a long time ago but never did anything about it. Dreamers don’t make money. Doers make money. And doers “Do it Fucking Now.”
Ja, sgu'. Gør det fucking nu. Og det gælder alt, over hele linjen... Jeg vil (surprise!) stadig gerne tabe mig 15 kg, holde op med at ryge og få taget nogle (programmerings-)eksamener, så jeg har dokumentation på min professionelle kunnen. Jeg vil få styr på alle detaljerne omkring min fødselsdagsfest, jeg vil spise ordentligt og dyrke motion.
Så hvorfor i alverden vente? Det er jo det, jeg altid har gjort - og det "virker" ikke! Ventet på det rette tidspunkt at komme i gang, ventet på inspirationen, ventet på alt muligt som jo bare er en laaaaang række fucking dårlige undskyldninger. Det er røv og nøgler, og nu gør jeg altså noget ved det. Jeg ved da godt, at jeg nok vil falde i af og til, på alle nævnte områder, men hvis bare jeg gør noget ved det, er jeg på vej. Er jeg ikke på vej, står jeg stille. Og stået stille har jeg gjort tilstrækkeligt længe.
Jeg har sat mig for at få mere styr på hverdagen - sætte mig mål, jeg kan holde, lave tydelige aftaler med mig selv (som jeg kan holde) og prioritere og organisere min tid. Og jeg er fucking allerede gået i gang - men forvent ikke, at jeg blabrer op om hvilke aftaler, mål osv. Det er mine mål og mine aftaler, og jeg har nok tænkt mig at holde dem for mig selv.
Overvejer faktisk at få lavet en T-shirt med "mantraet" - eller måske bare en kaffekop til brug på jobbet? Et eller andet, så jeg kan blive mindet om at det er fucking NU, det gælder!
Okay, godt så. Så er det fucking sagt :-) Og i den forbindelse (eller det...): tillykke til fætteren, som er blevet en søster rigere!