Dagens Citat

Ambition is a poor excuse for not having sense enough to be lazy. - Edgar Bergen

Paaskeferie

Sådan skal det åbenbart bare være. Uhørt forsinkede blogindlæg med al den spot og spe, der dertil hører - men hvad kan man gøre? Jeg har jo travlt, for pokker!

"Med hvad dog?" spørger den opmærksomme læser. Og til dét kan kun svares: "Hva' med dig selv!? Spejl!!!" ;-)

Næh nej, dén diskussion skal vi ikke ind på - lad mig bare slå fast, at det der med bloggeriet ikke lige har haft førsteprioritet i denne måned. De læsere der måtte være tilbage efter utallige besøg her på siden uden "held", er sgu' alt for seje...

Men uanset hvad ville jeg bare gøre opmærksom på, at der er kommet nye billeder i galleriet - de er fra påskeferien, som (surprise!) blev tilbragt på Bornholm aka Fødeøen aka Verdens Turiststed Nr. 1... Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg pæææænt glad for landskabsbilleder :-D
Respekt til papa, som selv med dårligt knæ indvilligede i at tage på "fototur" med sønnike (mig) og konen (ikke mig)! Og så nævner vi ikke det med bonussen (nejnej, bare rolig, vi fik bare en almindelig soft ice!).

God ferie, alt i alt. Og nu skal jeg snart afsted igen, til min mindste lillesøsters konfirmation. En begivenhed, der om noget understreger at jeg er ved at blive tudsegammel. Hun er TRETTEN ÅR GAMMEL nu, for pokker. *nostalgisk baggrundsmusik starter* Jeg husker det som om det var i går, at hun var en bette baby. Akke ja, tiden går skam lynende hurtigt i disse tider. Næh, da JEG var barn, var det ganske anderledes. Folk hilste på hinanden, ja, tippede høfligt med hatten. Alting var i sort/hvid og paa en eller anden maade var alting mere smaat og hyggeligt. Jo, det var tider. Det var dengang, metroseksualitet gik ud på at dyrke seksuel omgang i en endnu ikke udtænkt undergrundsbane i Hovedstaden, ja, søreme da så. *baggrundsmusikken går i båndsalat*

Og det er så her, filmen knækker for Deres ærede blogger ;-) Det er vist også sent på natten for en gammel gubbe som mig...

Skituren...

Jaja, ved godt at dette indlæg er "lidt" forsinket. Men nu kommer det altså - når selv fætteren kan svinge sig op til hele to indlæg, må jeg også kunne.
"Her den anden weekend" var jeg på mini-skitur (til Norge, naturligvis) med DFDS' IT-afdeling. Jeg var allernådigst sluppet igennem nåleøjet, og fik lov til at komme med, på trods af at teambuilding-aspektet (som var det egentlige formål med turen) var en kende spildt på mig. Og det siger jeg tak for :-)
Jeg havde ikke stået på ski i noget der ligner ti år - ikke fordi jeg ikke har villet, men tiden (og "tiden", du ved, den med pege- og tommelfinger gnidende mod hinanden) har ikke været med mig. Efter ti års ufrivillig pause var jeg temmelig nervøs for, om jeg overhovedet kunne huske noget af det - men det kunne jeg! Noget af det, altså. Stilen er ikke just den samme som for et årti siden, muligvis på grund af den uhørt elendige grundform, jeg er i (man kunne fristes til at kalde min for kageform).
Efter bare to-tre ture var jeg så træt, at jeg knap kunne løfte skien når jeg ville dreje - og det i sig selv giver anledning til en noget alternativ carving-stil. Men jeg faldt kun et par gange eller tre i alt ;-) Havde fuldstændig glemt fornemmelsen efter sådan et styrt... Lårene er helt færdige, og man er lidt rystet. Og alligevel holder man kun lige 30 sekunders pause, og så afsted igen - blot for at (være millimeter fra at) styrte igen efter 100 meter! Jeg skal være i laaangt bedre form, næste gang jeg tager afsted - og det gør jeg! Næste år, uden tvivl. På det tidspunkt er jeg en superslank og voldsomt veltrænet herre, det ved vi jo, så da bliver det meget bedre. Host, host.
På trods af alle de fysiske "problemer" (nej, ikke rigtige problemer, det er jo bare mig der er en kage-ædende, stillesiddende idiot) var det altså helt vildt fedt at komme på ski igen - bare luften, udsigten og de dejligt familiære norske vanvids-priser var nok til at give mig blanke øjne... De to første fordi de er helt unikke, og de sidste fordiøh, de øh, vel også er ret så unikke (og giver mig lyst til at græde)!
Men nu er det jo ikke fordi det hele gik op i ski og løjper og sindssygt ringe skistøvler. Næh nej, vi tog jo Oslo-båden frem og tilbage, og der fik vi medarbejder-rabat. Og sprut. Og øl. Alt sammen i rigelige mængder. Og det skulle jo bruges, det skidt - så torsdag aften begyndte stille og roligt i den nyligt relancerede (og sindssygt lækre) buffét ombord på det gode skib Pearl of Scandinavia. Go' stil! Efter maden fortrak vi til baren i Columbus, hvor der sjovt nok også var medarbejder-rabat. Og tjuhej, hvor det gik - hele bundtet blev en kende overrislede, inden vi gik til køjs i vores enmands-kahytter (så vidt jeg husker blev klokken omkring 2.30, inden jeg fandt derop)...
Morgenen derpå kørte vi (i egne biler) direkte fra færgen op til vores hytter, hvor vi smed oppakning og iklædte os vores udstyr. Enkelte havde så travlt med at komme videre fra hytterne op til Norefjell, at et par stykker (inklusive mig!) blev glemt - bare fordi man skal have firs lag tøj på, som først lige skal findes, pakkes ud og tilpasses... Men det blev der rettet op på, og lidt efter middagstid var jeg klar til pisterne - med lejede ski og støvler. Efter adskillige minutters baksen med at få støvlerne ordentligt på, kunne jeg klikke skiene på - og hvad Sørensen? Jeg genkendte følelsen af tonstunge, temmelig lange og glatte "sko"! Wuhu - så kan det ikke gå galt! Og det gjorde det sådan set heller ikke - sneen var ret tung, og det sætter bare større krav til grundformen, som jeg nævnte tidligere. Så det var hårdt, men ubeskriveligt cool. Og vejret... Jamen hold da op - det var helt perfekt den fredag...
Nå, men efter fire timers glimrende ski var det på tide at komme hjemad mod hytterne igen... Jeg var godt brugt, må jeg indrømme. Det må ha' været al den friske luft ;-)
Efter en kort lille slapper i webgutternes, og dermed også min, sove-hytte (forklaring følger), måtte jeg hive mig op og begive mig mod fredagens mad-hytte... Det var nemlig sådan, at ikke alle spiste i samme hytte som de sov i. Et større puslespil, som jeg ikke helt fandt idéen med (men den var der jo nok). Og som den, der ikke skulle prioriteres i forhold til teambuilding, blev jeg placeret sådan lidt rundt omkring. Efter en lækker omgang lasagnette (og masser af det - skam dig, fedberg) var det tid til afslapning og gode historier om New Zealands jungle (jeg VIL fakkertalt til New Zealand engang) og sejlskibe - inden jeg blev lokket tilbage til sovehytten. Men sove? Næh nej, der var jo som sagt indkøbt sprut og bajere på båden, og den skulle afprøves. Ofte. Så det blev igen sent, før jeg kom i seng.

Morgenen efter var vi hurtigt afsted mod pisterne - blot for at finde ud af, at alle lifter plus alle pister, undtagen én, var lukket på grund af blæst. Og når jeg siger blæst, så mener jeg BLÆST. Havde du skiene på, kunne du fange et vindstød og blive skubbet OP af bakke! Altså ikke op af pisten, vel, men altså... Anywho, den åbne løjpe var lige en tand for heftig for min smag, plus at der jo var en milliard million mennesker om den - så det blev kun til en enkelt tur, og så ellers nyde udsigten og solskinnet for resten... Det var nu også meget lækkert :-)
Vi tog tidligt hjem, for vinden nægtede at lægge sig - og jeg benyttede lejligheden til at tage nogle billeder (surprise!) af den norske natur lige udenfor vores hytter).
Og så blev det aften igen, og søreme så om ikke der var lidt sjatter at fortære - og det gjorde vi så...

Sidste dag, søndag, var den bedste dag rent vejrmæssigt - vi var tidligt afsted, og temperaturen var helt fjong, så sneen var supernice. Og jeg havde mit kamera med, så der skulle også lige tages en røvfuld billeder... Men de sidste par dages abnorme fysiske aktiviteter havde sat sine spor, så jeg formåede at styrte, med kameratasken over skulderen, selvom jeg passede ekstra meget på :-/

Afdelingens svenske islæt lavede dog et noget vildere styrt med sit kamera - han er også fanatisk amatørfotograf, og har et dyrere (men lidt ældre, gnæk gnæk :-D ) kamera, som var med ham overalt. Også da han traf en uheldig beslutning om IKKE at stoppe op, før en dynge tung sne tvang ham ud i en Superman-flyve-positur uden ski (de var heldigvis klikket af), en noget hård landing og efterfølgende 100 meters kuren ned af pisten. Og det er vel at mærke dokumenteret af adskillige øjenvidner (dog ikke undertegnede, ellers havde der helt klart været billeder af det!). Så selvom jeg styrtede en del, tager Mattias altså prisen for bedste styrt... Han går i øjeblikket og afventer hvornår hans kamera dør, for der kom vist en del fugt (læs: sne) i det. Men hvad pokker, så har han jo en undskyldning for at købe et nyt kamera :-)
Indrømmet, jeg var for træt til at få en hel dag til at gå med at stå på ski - specielt med mine tydeligvis for små støvler. Så den stod på lange pauser uden støvler på - hvor jeg sjovt nok også tog en del billeder, inden vi tog tilbage til hytterne for at hente vores bagage og så ellers direkte afsted til båden hjemad...

Turen hjem tegnede til at blive en anelse tummelumsk, idet der var kulingvarsel (eller var det stormvarsel?) og hele pivtøjet - kaptajnen udskød i hvert fald vores "exit" fra Oslo-fjorden, fordi vi ifølge den normale sejlplan ville komme ud af læ mens vejret var allerværst :-s
Aftensmaden blev nydt i den fortrinlige Blue Riband Restaurant, hvor den stod på særlig "VIP"-menu. Det smagte HIMMELSK!!! Især desserten var guddommelig - en lækker, lækker, lææækker, lækker ahornparfait, som er noget af det bedste, jeg har smagt længe! Og mens mange af gutterne smuttede direkte fra maden til en sær-vinsmagning i vinbaren, nød resten af os en kaffe og en Bailey's... DAMN, det er god stil :-) Efter kaffen fulgte stakkevis af drinks, som vi nød stående (!) i baren, mens det såkaldte uvejr rasede udenfor... Ingen problemer, det gjaldt bare om at holde godt fast i et eller andet ;-)

Morgenen efter tog vi alle sammen direkte på arbejde. Nøj, hvor var vi bare super-produktive hele banden - vi var uhørt friske og veludhvilede... Eller det...

Endelig!

Her er beviset. Amerikanerne er ikke nær så dumme, som vi nogle gange tror de er:

Se selv her

Vel hjemkommet fra Norge (igen)...

... og det var en fed tur! Så fed, at jeg helt glemte at tage billeder - så dem af jer, der ikke var med, må tænke jer til Oslo i superlækkert solskin ;-)

[P.S. Det med den længere fortælling om skituren må lige vente lidt endnu - jeg har ferie! :-D ]

Mit internet og min fastnettelefon er døde...

Simpelthen fantastisk. Fejlmeldte hele skidtet i går aftes og fik at vide, at det ikke var nødvendigt for teknikeren at komme ind i lejligheden. Men jeg var tilmeldt noget særlig service-aftale-halløj, så teknikeren ville komme idag (onsdag) mellem 8 og 16. Kl. 08.02 ringer min mobil - jeg er i bad og hører ingenting. Ser bagefter, at det er hemmeligt nummer, og der er ingen besked.

Klokken 08.45 ringer mobilen igen - det er teknikeren, der spørger om jeg er hjemme!? "Øh nej, det sagde telefondamen at jeg ikke skulle være!". Stilhed. Teknikeren bliver til sidst enig med sig selv om, at han bare vil vente til butikken i stueetagen åbner, så han kan komme ned i kælderen og kigge på det...

Tilsyneladende er min forbindelse blevet ØDELAGT af det arbejde, der er foregået nede foran bygningen de sidste par dage - helt fantastisk smart, ikke?

Nå, men jeg skriver en længere fortælling om den fantastiske skitur, når jeg engang har fået indernet derhjemme igen - det var sådan set bare hvad jeg ville skrive :-)

[P.S. Tillykke med dagen, papa!]

Det er ikke fair...

... at komme hjem fra skiferie til et hjem uden internet!

Sagolynemig om ikke TDC i mit fravær har besluttet sig for at grave et gigantisk hul lige foran "min" ejendom! Fair nok, det kan da være de er i gang med at reparere fejlen, men alligevel: min telefon dutter optaget, mens jeg taler med folk i den. Mit internet har ikke virket siden jeg kom hjem. Og jeg har en masse ting, jeg skal have lavet, uploadet, tjekket og alt muligt - OG JEG KAN IKKE!

P*sse-irriterende. Også fordi det tvang mig til at CYKLE ned til togstationen her til morgen og vente ATTEN (jeps, 18) minutter på et tog, som brugte ustyrligt lang tid på at komme til Nordhavn. Alt sammen fordi jeg ikke kunne arbejde hjemmefra, når nu begge mine busruter er aflyst... *suk*

Så er det liiige op over!

Der er blot minutter til, at vi drager afsted mod Norfjell og et par dage på ski. Det bliver skisme skideskægt at få en ski' på med ski på. Ej, sorry, den var dårlig - men et eller andet sted nødvendig - og helt igennem sand :-D

Det bli'r feeeeeeeedddddtttt!!!

Og bare rolig, jeg har naturligvis husket kameraet...

Er i øvrigt hjemme igen mandag morgen, og har guhjælpemig et møde mandag aften - men jeg ringer så snart jeg kan.

Have a nice weekend!

Dilbert igen-igen...

Ved godt, at jeg har skrevet om ham før. Men han er nu stadig morsom. Altså ham der forfatter Dilbert. Ikke fordi Dilbert ikke er sjov, det er han da - altså striben, ikke kun Dilbert. *Suk* Nå, men det var vist en smule "off track".

Scott Adams er morsom og god til at skrive. I indlægget The Best Defects kan jeg endda læse, at jeg har et par ting til fælles med manden (udover de to nævnte i dette indlæg, høhø! :-)

Lidt om fodbold

Jeg faldt lige over et videoklip med Daniel Agger, fra dengang han lige var skiftet til Liverpool. En ustyrligt nervøs knægt, må man sige:

http://www.youtube.com/watch?v=GbRPz-MZGh0

- og se om du kan spotte det ene lille danske ord, han fik smuglet ind i samtalen :-)

Så blev det officielt!

Ja, altså, det vil sige at det blev det sådan set allerede i onsdags. Men jeg har ikke lige kunnet samle tankerne om at skrive om det...
"Det" er simpelthen at jeg skifter job - og ja, jeg skifter allerede efter et halvt år, og ja, jeg skifter tilbage til DLG.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været glad for at lære kollegerne hos DFDS at kende. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke helt har følt, at arbejdsopgaverne har givet mig de udfordringer, jeg var på jagt efter. Og som jeg et eller andet sted blev stillet i udsigt, da jeg indledningsvis talte med DFDS. Det ærgrer mig, at det ikke bliver til mere end et halvt år "på posten", da jeg helt sikkert ser potentiale i firmaet, afdelingen og den nuværende ledelse - men jeg er bare ikke sikker på, at jobbet ville kunne give mig den samme form for personlig (og til dels faglig) udvikling, som jeg er ude efter.

Derfor var jeg ikke afvisende, da jeg blev ringet op af min tidligere chef... For det første kommer jeg til at beskæftige mig med flere nye ting, deriblandt projekt- og ressourcestyring, og kommer vel på et eller andet plan til at fungere som en slags "mellemleder", hvor jeg skal have overblikket over aktiviteterne i web-afdelingen. En web-afdeling hvor jeg i princippet ikke kender nogen af dem, jeg kommer til at arbejde sammen med - og en web-afdeling som er vokset med to mand siden jeg forlod den.

Alt i alt ser jeg masser af nye muligheder for både mig og afdelingen i forhold til for et halvt år siden. Alene muligheden for at afprøve mig selv - i en ny rolle og med nye arbejdsopgaver - i en afdeling hvor jeg allerede kender systemerne bedre end de fleste, virker idéel.

Det bliver superspændende at komme tilbage - jeg glæder mig!

Ej, fjorten dage uden en lyd!?

Dét er da BARE for dårligt... Beklager meget, alle sammen - lover, at jeg nok skal skrive mere i den nærmeste fremtid :-/

En lille update: gider ikke snakke om hvad jeg har lavet de sidste fjorten dage, for det er kedsomt. Vil i stedet meget hellere snakke om, hvad jeg skal lave i marts måned!!!

• På fredag skal jeg på druk med DFDS-gutterne. Bopa holder for hårdt :-)
• Torsdag d. 15. tager jeg (og DFDS-gutterne) afsted på en lille-bitte-mini-skitur - det bliver den første i rimelig præcist ti (10!) år... De kloge siger, at man hurtigt kommer ind i "rutinen" igen. Det håber jeg, for vi er tilbage igen allerede mandag morgen!
• Weekenden efter står den formentlig på mini-cruise til Oslo - der bliver spas, gak, gøgl og løjer i løsvægt! Og nej, DFDS-gutterne skal ikke med ;-)

Hm. Hvad ellers? Jeg skriver igen onsdag, okay???

Sådan kan det gå + mailproblemer

Ja, som nogle af jer måske har lagt mærke til, har min hjemmeside (igen) ikke virket i flere dage i træk.

Problemerne skyldtes tilsyneladende noget forbindelses-fidelihut-halløj hos mit såkaldte webhotel, altså der hvor min hjemmeside ligger "fysisk". Og det kan bare ikke være rigtigt, at en så harmløs og ubetydelig hjemmeside som min ikke kan tilfredsstille de tusindvis af læsere i FLERE dage i træk.

Hvis det var sket på mit arbejde, at en hjemmeside var utilgængelig i flere dage i træk, ville der sgu' nok rulle hoveder. Så det har jeg bestemt, at der også skal i dette tilfælde - jeg har simpelthen skiftet til en anden webhotel-udbyder i dag! Så kan han lære det, ham min ex-udbyder (vil ikke hænge ham ud hér, han har sgu' været en god hjælp engang)...

Derfor: lige p.t. kan man ikke sende mails via hjemmesiden (jeg kan ikke hitte ud af at få sat det nye sted ordentligt op)! Det bliver sandsynligvis fikset i morgen...

OG: Galleriet er blevet laaaaangsomt igen - det skal jeg også lige kigge på :-(

Anna Nicole og mig...

Heh... Jeg har lige læst, at Anna Nicole døde på Seminole Hard Rock Hotel i Florida. Der har jeg været - er det sejt eller hvad??? :-/

Nejnejnej, hvad SKER der???

Jeg er blevet syg igen - denne gang med en storslem feber og hele pivtøjet. Det gør ondt at sidde her ved computeren. Æv * 1000000000. Skulle have været til møde på arbejde - og ikke bare et hvilket som helst møde, men et møde jeg har forsøgt at få i stand i over en måned - heldigvis (forhåbentlig?) skulle der være en kollega eller to, der kan tage over :-)

Hvor er det bare usandsynligt irriterende at være syg. Og så to gange i løbet af ingen tid, det er jo nærmest til grin!

Nå, men jeg hopper tilbage under dynen - overvejer at opsøge en læge inden længe...

Min mentale tilstand / er stilstand

... / hva' er det du vil, mand?

Kan ikke lige huske, hvor ovenstående kommer fra (altså, det er noget rap (-musik, mormor :-D ) af en art, men husker ikke hvem det er). Men det er sådan jeg har det lige pt. Kan ikke hitte ud af hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv - er træt af at se ud som jeg gør, bo som (hvor) jeg gør, leve som jeg gør. Eller måske ikke decideret træt af det, bare kørt fast på en eller anden måde... Ville enormt gerne lave om på en masse ting lige nu og her, men jeg har slet ikke energien til det...

Indtil videre prøver jeg mig frem i det små. Besluttede mig i weekenden (efter et kæmpe sukker-/kaffe-chok) for at eliminere det dårlige sukker fra min dagligdag. Hvem kunne dog have forudset, at efter ni dages dårligdom, ingen slik (eller cola eller is eller...) og kun tre kopper kaffe i løbet af de ni dage, går kroppen helt i baglås når man nupper en kande kaffe og en spandfuld slik på én aften? Der var jo fodbold i fjerneren, så der skulle jo hygges igennem! Er du TOSSET, hvor mit hoved sådan rent "metafysisk" gik af led - en hovedpine af GIGANT-størrelse hamrede og bankede i en halv dag derefter... Og så besluttede jeg mig for at eliminere tre ting, én ad gangen, fra mit liv:

1. Sukker
2. Smøger
3. Kaffe

- og det er i prioriteret, ikke-tidsbestemt rækkefølge. Indtil videre går det helt fint med sukkeret - fik tre stykker bittesmå vingummier i dag, men det er også feje hold. Lige bagved min stol på kontoret står en papkasse fyldt med vingummi-poser, som er til fri afbenyttelse - og så var der en kollega, som ved en fejl efterlod en lille dynge vingummier på mit bord. Den slags åbenlyse (fik lyst til at bruge ordet "blatant", men blev i tvivl om betydningen :-) ?) fristelser kan jeg ikke nægte mig selv. Især ikke når hele min fornyede livsfilosofi går ud på ikke at nægte mig selv noget, så længe jeg kan se mig selv i øjnene bagefter. Og det kan jeg, i dette vingummi-tilfælde.

Har også lavet et lille forsøg med at tage en flaske vand til kaffen - og det virker tilsyneladende også glimrende: har i hvert fald drukket mindre kaffe i går og i dag end jeg plejer. Til gengæld løber jeg på toilettet "hele tiden" - men det er vist helt normalt?

Smøgerne må vente lidt - vil gerne lige ned under 0,1 ton inden jeg overhovedet begynder at overveje rygestop. Men stoppe, det skal jeg sgu'!

Men det er ikke kun sundhedsmæssigt, jeg trænger til forandringer. Her til sommer får jeg nye vinduer og altan-døre, og overvejer stærkt om ikke jeg skulle lade dét være anledning til en større renovering af lejligheden. Okay, måske ikke det helt store (dvs. udskiftning af gulv), men så i hvert fald nyt tapet i og evt. maling af hele hytten! Får jeg gjort dét, må jeg for pokker da vel også kunne svinge mig op til at få hængt nogle billeder (eller bare et eller andet!) på væggene!
Jeg mener, de første fem år her i Søborg er jo gået, og jeg er endnu ikke færdig med at male vægge ;-)

Ahem. Kommer lige i tanke om noget - og den første, der så meget som ANTYDER, at alt dette har noget at gøre med det "nært" forestående skarpe hjørne, jeg runder, fortjener en springskalle. Tænkte det først selv lige nu: "hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne nå alt dét inden jeg bli'r 30" - Ama'r halshug! Det er jo bare et tal, for hulen...

Ah-hvaffen-fisk?

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg via et statistik-program se lidt om, hvordan folk kommer ind på min hjemmeside. Det er altså lidt spøjst en gang imellem.

Jeg kan se, at de allerfleste ikke kommer fra nogen anden side, dvs. at man enten har adressen blandt sine Foretrukne, eller at man indtaster adressen direkte i adressefeltet. Men klikker man på et link, et eller andet sted på en anden side, kan jeg se hvilken side det er.

Og noget af det mest interessante er de besøgende, der kommer fra en søgemaskine (som f.eks. Google). For der kan jeg nemlig se hvilke(t) søgeord, der er blevet brugt - og her kommer den sidste uges "topscorere":

• Fra den tyske (!) version af Google: fest hos 2007 galleri
• Fra den amerikanske version af Google: hvornår er det bedst at besøge key west
• Fra den danske version af Google: hvad betyder Lykkens pamjulefis
• Fra den danske version af MSN: børn og jetlag
• Fra den danske version af Google: turist i miami
• Fra den danske version af Google: kuffert kastrup told

Det er sgu' da morsomt, at nogen har søgt på ovenstående, set min hjemmeside stå blandt søgeresultaterne OG har klikket sig ind på min hjemmeside...

Selve min blog ligger også på en anden adresse, som jeg også tjekker statistik på. Der er følgende spøjse "resultater":

• Google: brugt konica minolta 5d hus
• Eniro: konica minolta 5d
• Google: den hovedløse rytter
• search.conduit.com: Peter Asschenfeldt
• Google (fra side ELLEVE af søgeresultaterne): Ronaldinho
• Google: coca cola test kaffe
• Google: werge og pc spil

Morsomt!!! Eller det... Men hvem i alverden gider søge på Ronaldinho (verdens bedste fodboldspiller, for dem af jer der ikke ved det allerede), kigge elleve sider med søgeresultater igennem og STADIG klikke sig ind på MIN side? Jeg mener, jeg nævner Ronaldinho én gang et sted, i forbindelse med et sjovt videoklip - så helt relevant kan det vel ikke være...

Dolph Lundgren er sej...

Jo, noget "godt" er der da kommet ud af mine sygedage. Ind i mellem hosteanfaldene og nysene har jeg da haft tid til at tænke lidt over, hvad jeg kunne skrive her på bloggen... Og indtil videre bliver det altså bare lidt af hvert - venter stadig på den der åbenbaring, der afslører for mig hvad det præcist er, jeg er sat på jorden for at skrive om ;-)

Har lige set Rocky IV - den med Dolph Lundgren - og han er altså sej, ham Dolph. Og det kan godt være, at han har været jævnt til grin de sidste mange år, men har alligevel formået at få et par hits under bæltet. Rocky, naturligvis, og også Universal Soldier. Og absolut ikke mindst rollen som én af min barndoms store "helte": He-man - Masters of the Universe! Ho-hum, det er godt nok længe siden jeg har tænkt på He-man. Jeg kan huske at jeg havde en masse figurer, og at de dengang (midt-/slutfirserne) kostede 89,95 kr. STYKKET! Nede hos Erna. Havde også en borg-dims med indbygget ekko-mikrofon - pænt kikset, men hold kæft hvor var det sejt alligevel! Og hvor må den borg bare have været latterligt dyr...

Og så en lille bonus-info skråstreg -quiz for dem der ikke lige gider følge linksene til de forskellige film: der var en fra Venner med i He-man-filmen! Naturligvis den ældste af vennerne, det er jo en gammel film fra 1987 ;-). Det må være info nok (jeg kender i hvert fald én, der ved præcis hvem jeg snakker om nu :-D ), så kan man ellers gætte med via kommentarerne (der VIRKER nu - og til de knap-så-IT-mindede af jer skal det da lige nævnes at en kommentar på et indlæg er synligt for alle)...

Heh... Legetøj, gamle dages legetøj. Havde tonsvis af Playmobil, rigtig meget Action Force (blandt andet ham her, han var supersej. Men ham her var den sejeste af alle - ligner han nogen, vi kender?)! Tænk, at man stadig kan købe dem... Det var tider dengang - det kan godt være, at 89,95 var mange penge dengang, men altså... Nu, når man er i min alder, og skal have lidt "legetøj" (og den skal ikke misforstås!), koster det jo hurtigt flere tusinde kroner :-(

Lidt nørde-spas :-)

Ja, der er jo det med nørder som jeg, at vi finder de mærkeligste ting sjove. Jeg har for eksempel lige fundet ud af, at hvis man søger på småbørn og jetlag inde på MSN-søgemaskinen, er det min side, der kommer op som det første resultat! Det er da morsomt, når man tænker på hvor mange penge, der faktisk bliver smidt efter firmaer og konsulenter, der kun har ét formål: at sørge for at firmaers hjemmesider har en fornuftig placering på søgemaskiner... Og så skriver jeg et indlæg om en flyvetur, som indebar et par bebser eller fem, som bliver gjort til det bedste forslag, hvis nogen vil vide noget om jetlag og småbørn. Humor. Jo, det er så :-D

Og til de skarpe af jer, der tænker "hvordan i alverden fandt han dog ud af det med den søgning?": jeg har lige tjekket statistikken for min hjemmeside, hvor det poppede op at én besøgende kom fra netop den søgning! Én person har altså søgt, set min side og tænkt "det lyder som noget, jeg kan bruge" - og klikket sig videre ind på min side... Meget, meget underligt, men altså alligevel ret morsomt. Synes jeg altså.

[Oh, ja: en lille opdatering på min helbreds-status: lort, lort og atter lort. Altså ikke sådan fysisk lort (!), men det er noget pøllebæ at jeg BARE ikke bliver rask!]

Digitalbilleder

Husker du at få fremkaldt dine digitalbilleder? Selvom digitalkameraer er supersmarte og nemme at håndtere, gør de det også lidt for nemt at "hoppe over" dét, der i virkeligheden gør billeder så fede at ha'. Det er jo så nemt bare at have billederne liggende på computeren, for der kan man nemt organisere dem - og man tænker, at hvis nogen vil se dem, kan man jo bare sende dem på en email eller noget. Eller, som jeg ynder at gøre, lægge dem op på nettet til alles fri afbenyttelse...

Det er bare ikke altid, det er nok, vel? Nu er jeg så uhørt priviligeret, at jeg snart ikke kender nogen der ikke har en email-adresse (eller vent, jeg tror faktisk jeg kender én eller to. Måske tre!? Lad mig nu se... Min mormor, min farmor og så Camilla. Jo, tre!) - så jeg KUNNE jo godt bare sende en skudefuld USA-billeder til dem, der ikke kan gætte sig frem til min hjemmeside-adresse (eller dem, der ikke ved at jeg har én). Men jeg prøver alligevel at huske at få de bedste fremkaldt en gang imellem.

Når man skal have sine digitalbilleder fremkaldt, er der masser af måder at gøre det på: min kære moar plejer at ta' kameraets hukommelseskort med ned i Merlin, som så klarer resten. De har endda en maskine, der (en gang imellem ;-) kan printe og det hele. Før i tiden promoverede jeg www.digitalshoppen.com, som er en Coop-side, som gør det nemt og bekvemt at "sende" billeder til et laboratorium nede i Tyskland et sted. Dér bliver billederne fremkaldt og sendt videre til din lokale Coop-forretning - supersmart, og det koster ikke engang en krone pr. billede (plus kr. 20,- i forsendelse)! Men nu har jeg fundet noget nemmere smartere og billigere: det hedder www.pixum.dk! Med Pixum henter du et program til din PC, som du bruger til bestillingen. Du slipper altså for at sidde online og gøre alt det sure arbejde, og DET er smart! I programmet bestemmer du, hvilke billeder der skal med, hvilke størrelser de skal med i osv. - og først når DU er klar, begynder du "afsendelsen". Jeg har lige bestilt 105 billeder af 103 motiver fra min USA-tur, og det tager sin tid at sende. Men til gengæld passer skidtet sig selv, så snart jeg har indtastet mine kreditkort-oplysninger og klikket "OK". Og prisen: 103 billeder i standard-størrelse og to billeder i "ret stor"-størrelse (30 cm. i bredden tror jeg - bestilte dem mest af nysgerrighed ;-) koster €18,75 - dvs. knap 140 kroner - inklusiv forsendelse! Mand, det finder man vist ikke meget billigere...
Har googlet mig frem til, at kvaliteten skulle være god og forsendelsen hurtig, så det kan man (forhåbentlig) heller ikke sætte en finger på...

Det eneste, der måske kan være en lille ulempe er, at programmet som skal installeres, kun findes på engelsk. Men det er til gengæld så nemt at bruge, at man knap nok har brug for at læse hvad der står :-D

Nå, men én ting er at man ikke får fremkaldt så ofte som man burde - en anden ting er de billeder, man så får fremkaldt: det smarte ved et digitalkamera er jo i virkeligheden bare, at man ikke har brug for filmruller. Og at man kan se billedet, lige så snart man har taget det. Mens det førstnævnte VIRKELIG er en fordel, er det andet en lidt trist affære, hvis du spørger mig. Og hvis du har læst så langt som hertil, må du virkelig have lyst til at spørge - så her får du svaret ;-) Det er trist fordi man jo har en tendens til at kigge på billedet, og lige overveje om det er et godt eller dårligt billede, om lyset er godt nok, om man kan se det tiltænkte osv. Inde hos DLG var jeg indblandet i en del fotografering, deriblandt af nye medarbejdere. Nuvel, billederne skulle bruges til vores interne telefonbog (som JEG har lavet - helt alene - for adskillige år siden, og den lever stadig! :-D ), så der var måske en idé i at folk så ordentlige ud, eller i hvert fald bare lignede sig selv (fik I dén? *fnis*). Men vi tog et billede og bad "offeret" om at GODKENDE sig selv?
Det er lidt det samme man gør, når man lige kigger billedet igennem før man tager det næste. Tager man et billede af fem personer, sletter man det hvis én person har lukkede øjne, mad i munden eller hvad ved jeg. Helt uden at skelne til, om resten i virkeligheden retfærdiggjorde eksistensen af netop dét billede! Og det er altså synd, for meget af det sjove ved de "gammeldaws" film-kameraer var jo netop at modtage de fremkaldte billeder, se dem igennem - og more sig kosteligt over morbroren med mad i munden, eller hvad det nu måtte være - dén følelse er lidt borte, hvis man sletter lidt for meget. Derfor har jeg besluttet ikke at slette nogen billeder overhovedet. Alt ryger ned på computeren, hvor de heller ikke slettes fra nogensinde, og de bedste af dem bliver fremkaldt. Og også nogen af dem, der måske ikke er blandt de allerbedste, men bare er specielle på en eller anden måde. Det tror jeg faktisk er ret sundt...