Endelig!

Her er beviset. Amerikanerne er ikke nær så dumme, som vi nogle gange tror de er:

Se selv her

Vel hjemkommet fra Norge (igen)...

... og det var en fed tur! Så fed, at jeg helt glemte at tage billeder - så dem af jer, der ikke var med, må tænke jer til Oslo i superlækkert solskin ;-)

[P.S. Det med den længere fortælling om skituren må lige vente lidt endnu - jeg har ferie! :-D ]

Mit internet og min fastnettelefon er døde...

Simpelthen fantastisk. Fejlmeldte hele skidtet i går aftes og fik at vide, at det ikke var nødvendigt for teknikeren at komme ind i lejligheden. Men jeg var tilmeldt noget særlig service-aftale-halløj, så teknikeren ville komme idag (onsdag) mellem 8 og 16. Kl. 08.02 ringer min mobil - jeg er i bad og hører ingenting. Ser bagefter, at det er hemmeligt nummer, og der er ingen besked.

Klokken 08.45 ringer mobilen igen - det er teknikeren, der spørger om jeg er hjemme!? "Øh nej, det sagde telefondamen at jeg ikke skulle være!". Stilhed. Teknikeren bliver til sidst enig med sig selv om, at han bare vil vente til butikken i stueetagen åbner, så han kan komme ned i kælderen og kigge på det...

Tilsyneladende er min forbindelse blevet ØDELAGT af det arbejde, der er foregået nede foran bygningen de sidste par dage - helt fantastisk smart, ikke?

Nå, men jeg skriver en længere fortælling om den fantastiske skitur, når jeg engang har fået indernet derhjemme igen - det var sådan set bare hvad jeg ville skrive :-)

[P.S. Tillykke med dagen, papa!]

Det er ikke fair...

... at komme hjem fra skiferie til et hjem uden internet!

Sagolynemig om ikke TDC i mit fravær har besluttet sig for at grave et gigantisk hul lige foran "min" ejendom! Fair nok, det kan da være de er i gang med at reparere fejlen, men alligevel: min telefon dutter optaget, mens jeg taler med folk i den. Mit internet har ikke virket siden jeg kom hjem. Og jeg har en masse ting, jeg skal have lavet, uploadet, tjekket og alt muligt - OG JEG KAN IKKE!

P*sse-irriterende. Også fordi det tvang mig til at CYKLE ned til togstationen her til morgen og vente ATTEN (jeps, 18) minutter på et tog, som brugte ustyrligt lang tid på at komme til Nordhavn. Alt sammen fordi jeg ikke kunne arbejde hjemmefra, når nu begge mine busruter er aflyst... *suk*

Så er det liiige op over!

Der er blot minutter til, at vi drager afsted mod Norfjell og et par dage på ski. Det bliver skisme skideskægt at få en ski' på med ski på. Ej, sorry, den var dårlig - men et eller andet sted nødvendig - og helt igennem sand :-D

Det bli'r feeeeeeeedddddtttt!!!

Og bare rolig, jeg har naturligvis husket kameraet...

Er i øvrigt hjemme igen mandag morgen, og har guhjælpemig et møde mandag aften - men jeg ringer så snart jeg kan.

Have a nice weekend!

Dilbert igen-igen...

Ved godt, at jeg har skrevet om ham før. Men han er nu stadig morsom. Altså ham der forfatter Dilbert. Ikke fordi Dilbert ikke er sjov, det er han da - altså striben, ikke kun Dilbert. *Suk* Nå, men det var vist en smule "off track".

Scott Adams er morsom og god til at skrive. I indlægget The Best Defects kan jeg endda læse, at jeg har et par ting til fælles med manden (udover de to nævnte i dette indlæg, høhø! :-)

Lidt om fodbold

Jeg faldt lige over et videoklip med Daniel Agger, fra dengang han lige var skiftet til Liverpool. En ustyrligt nervøs knægt, må man sige:

http://www.youtube.com/watch?v=GbRPz-MZGh0

- og se om du kan spotte det ene lille danske ord, han fik smuglet ind i samtalen :-)

Så blev det officielt!

Ja, altså, det vil sige at det blev det sådan set allerede i onsdags. Men jeg har ikke lige kunnet samle tankerne om at skrive om det...
"Det" er simpelthen at jeg skifter job - og ja, jeg skifter allerede efter et halvt år, og ja, jeg skifter tilbage til DLG.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været glad for at lære kollegerne hos DFDS at kende. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke helt har følt, at arbejdsopgaverne har givet mig de udfordringer, jeg var på jagt efter. Og som jeg et eller andet sted blev stillet i udsigt, da jeg indledningsvis talte med DFDS. Det ærgrer mig, at det ikke bliver til mere end et halvt år "på posten", da jeg helt sikkert ser potentiale i firmaet, afdelingen og den nuværende ledelse - men jeg er bare ikke sikker på, at jobbet ville kunne give mig den samme form for personlig (og til dels faglig) udvikling, som jeg er ude efter.

Derfor var jeg ikke afvisende, da jeg blev ringet op af min tidligere chef... For det første kommer jeg til at beskæftige mig med flere nye ting, deriblandt projekt- og ressourcestyring, og kommer vel på et eller andet plan til at fungere som en slags "mellemleder", hvor jeg skal have overblikket over aktiviteterne i web-afdelingen. En web-afdeling hvor jeg i princippet ikke kender nogen af dem, jeg kommer til at arbejde sammen med - og en web-afdeling som er vokset med to mand siden jeg forlod den.

Alt i alt ser jeg masser af nye muligheder for både mig og afdelingen i forhold til for et halvt år siden. Alene muligheden for at afprøve mig selv - i en ny rolle og med nye arbejdsopgaver - i en afdeling hvor jeg allerede kender systemerne bedre end de fleste, virker idéel.

Det bliver superspændende at komme tilbage - jeg glæder mig!

Ej, fjorten dage uden en lyd!?

Dét er da BARE for dårligt... Beklager meget, alle sammen - lover, at jeg nok skal skrive mere i den nærmeste fremtid :-/

En lille update: gider ikke snakke om hvad jeg har lavet de sidste fjorten dage, for det er kedsomt. Vil i stedet meget hellere snakke om, hvad jeg skal lave i marts måned!!!

• På fredag skal jeg på druk med DFDS-gutterne. Bopa holder for hårdt :-)
• Torsdag d. 15. tager jeg (og DFDS-gutterne) afsted på en lille-bitte-mini-skitur - det bliver den første i rimelig præcist ti (10!) år... De kloge siger, at man hurtigt kommer ind i "rutinen" igen. Det håber jeg, for vi er tilbage igen allerede mandag morgen!
• Weekenden efter står den formentlig på mini-cruise til Oslo - der bliver spas, gak, gøgl og løjer i løsvægt! Og nej, DFDS-gutterne skal ikke med ;-)

Hm. Hvad ellers? Jeg skriver igen onsdag, okay???

Sådan kan det gå + mailproblemer

Ja, som nogle af jer måske har lagt mærke til, har min hjemmeside (igen) ikke virket i flere dage i træk.

Problemerne skyldtes tilsyneladende noget forbindelses-fidelihut-halløj hos mit såkaldte webhotel, altså der hvor min hjemmeside ligger "fysisk". Og det kan bare ikke være rigtigt, at en så harmløs og ubetydelig hjemmeside som min ikke kan tilfredsstille de tusindvis af læsere i FLERE dage i træk.

Hvis det var sket på mit arbejde, at en hjemmeside var utilgængelig i flere dage i træk, ville der sgu' nok rulle hoveder. Så det har jeg bestemt, at der også skal i dette tilfælde - jeg har simpelthen skiftet til en anden webhotel-udbyder i dag! Så kan han lære det, ham min ex-udbyder (vil ikke hænge ham ud hér, han har sgu' været en god hjælp engang)...

Derfor: lige p.t. kan man ikke sende mails via hjemmesiden (jeg kan ikke hitte ud af at få sat det nye sted ordentligt op)! Det bliver sandsynligvis fikset i morgen...

OG: Galleriet er blevet laaaaangsomt igen - det skal jeg også lige kigge på :-(

Anna Nicole og mig...

Heh... Jeg har lige læst, at Anna Nicole døde på Seminole Hard Rock Hotel i Florida. Der har jeg været - er det sejt eller hvad??? :-/

Nejnejnej, hvad SKER der???

Jeg er blevet syg igen - denne gang med en storslem feber og hele pivtøjet. Det gør ondt at sidde her ved computeren. Æv * 1000000000. Skulle have været til møde på arbejde - og ikke bare et hvilket som helst møde, men et møde jeg har forsøgt at få i stand i over en måned - heldigvis (forhåbentlig?) skulle der være en kollega eller to, der kan tage over :-)

Hvor er det bare usandsynligt irriterende at være syg. Og så to gange i løbet af ingen tid, det er jo nærmest til grin!

Nå, men jeg hopper tilbage under dynen - overvejer at opsøge en læge inden længe...

Min mentale tilstand / er stilstand

... / hva' er det du vil, mand?

Kan ikke lige huske, hvor ovenstående kommer fra (altså, det er noget rap (-musik, mormor :-D ) af en art, men husker ikke hvem det er). Men det er sådan jeg har det lige pt. Kan ikke hitte ud af hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv - er træt af at se ud som jeg gør, bo som (hvor) jeg gør, leve som jeg gør. Eller måske ikke decideret træt af det, bare kørt fast på en eller anden måde... Ville enormt gerne lave om på en masse ting lige nu og her, men jeg har slet ikke energien til det...

Indtil videre prøver jeg mig frem i det små. Besluttede mig i weekenden (efter et kæmpe sukker-/kaffe-chok) for at eliminere det dårlige sukker fra min dagligdag. Hvem kunne dog have forudset, at efter ni dages dårligdom, ingen slik (eller cola eller is eller...) og kun tre kopper kaffe i løbet af de ni dage, går kroppen helt i baglås når man nupper en kande kaffe og en spandfuld slik på én aften? Der var jo fodbold i fjerneren, så der skulle jo hygges igennem! Er du TOSSET, hvor mit hoved sådan rent "metafysisk" gik af led - en hovedpine af GIGANT-størrelse hamrede og bankede i en halv dag derefter... Og så besluttede jeg mig for at eliminere tre ting, én ad gangen, fra mit liv:

1. Sukker
2. Smøger
3. Kaffe

- og det er i prioriteret, ikke-tidsbestemt rækkefølge. Indtil videre går det helt fint med sukkeret - fik tre stykker bittesmå vingummier i dag, men det er også feje hold. Lige bagved min stol på kontoret står en papkasse fyldt med vingummi-poser, som er til fri afbenyttelse - og så var der en kollega, som ved en fejl efterlod en lille dynge vingummier på mit bord. Den slags åbenlyse (fik lyst til at bruge ordet "blatant", men blev i tvivl om betydningen :-) ?) fristelser kan jeg ikke nægte mig selv. Især ikke når hele min fornyede livsfilosofi går ud på ikke at nægte mig selv noget, så længe jeg kan se mig selv i øjnene bagefter. Og det kan jeg, i dette vingummi-tilfælde.

Har også lavet et lille forsøg med at tage en flaske vand til kaffen - og det virker tilsyneladende også glimrende: har i hvert fald drukket mindre kaffe i går og i dag end jeg plejer. Til gengæld løber jeg på toilettet "hele tiden" - men det er vist helt normalt?

Smøgerne må vente lidt - vil gerne lige ned under 0,1 ton inden jeg overhovedet begynder at overveje rygestop. Men stoppe, det skal jeg sgu'!

Men det er ikke kun sundhedsmæssigt, jeg trænger til forandringer. Her til sommer får jeg nye vinduer og altan-døre, og overvejer stærkt om ikke jeg skulle lade dét være anledning til en større renovering af lejligheden. Okay, måske ikke det helt store (dvs. udskiftning af gulv), men så i hvert fald nyt tapet i og evt. maling af hele hytten! Får jeg gjort dét, må jeg for pokker da vel også kunne svinge mig op til at få hængt nogle billeder (eller bare et eller andet!) på væggene!
Jeg mener, de første fem år her i Søborg er jo gået, og jeg er endnu ikke færdig med at male vægge ;-)

Ahem. Kommer lige i tanke om noget - og den første, der så meget som ANTYDER, at alt dette har noget at gøre med det "nært" forestående skarpe hjørne, jeg runder, fortjener en springskalle. Tænkte det først selv lige nu: "hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne nå alt dét inden jeg bli'r 30" - Ama'r halshug! Det er jo bare et tal, for hulen...

Ah-hvaffen-fisk?

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg via et statistik-program se lidt om, hvordan folk kommer ind på min hjemmeside. Det er altså lidt spøjst en gang imellem.

Jeg kan se, at de allerfleste ikke kommer fra nogen anden side, dvs. at man enten har adressen blandt sine Foretrukne, eller at man indtaster adressen direkte i adressefeltet. Men klikker man på et link, et eller andet sted på en anden side, kan jeg se hvilken side det er.

Og noget af det mest interessante er de besøgende, der kommer fra en søgemaskine (som f.eks. Google). For der kan jeg nemlig se hvilke(t) søgeord, der er blevet brugt - og her kommer den sidste uges "topscorere":

• Fra den tyske (!) version af Google: fest hos 2007 galleri
• Fra den amerikanske version af Google: hvornår er det bedst at besøge key west
• Fra den danske version af Google: hvad betyder Lykkens pamjulefis
• Fra den danske version af MSN: børn og jetlag
• Fra den danske version af Google: turist i miami
• Fra den danske version af Google: kuffert kastrup told

Det er sgu' da morsomt, at nogen har søgt på ovenstående, set min hjemmeside stå blandt søgeresultaterne OG har klikket sig ind på min hjemmeside...

Selve min blog ligger også på en anden adresse, som jeg også tjekker statistik på. Der er følgende spøjse "resultater":

• Google: brugt konica minolta 5d hus
• Eniro: konica minolta 5d
• Google: den hovedløse rytter
• search.conduit.com: Peter Asschenfeldt
• Google (fra side ELLEVE af søgeresultaterne): Ronaldinho
• Google: coca cola test kaffe
• Google: werge og pc spil

Morsomt!!! Eller det... Men hvem i alverden gider søge på Ronaldinho (verdens bedste fodboldspiller, for dem af jer der ikke ved det allerede), kigge elleve sider med søgeresultater igennem og STADIG klikke sig ind på MIN side? Jeg mener, jeg nævner Ronaldinho én gang et sted, i forbindelse med et sjovt videoklip - så helt relevant kan det vel ikke være...

Dolph Lundgren er sej...

Jo, noget "godt" er der da kommet ud af mine sygedage. Ind i mellem hosteanfaldene og nysene har jeg da haft tid til at tænke lidt over, hvad jeg kunne skrive her på bloggen... Og indtil videre bliver det altså bare lidt af hvert - venter stadig på den der åbenbaring, der afslører for mig hvad det præcist er, jeg er sat på jorden for at skrive om ;-)

Har lige set Rocky IV - den med Dolph Lundgren - og han er altså sej, ham Dolph. Og det kan godt være, at han har været jævnt til grin de sidste mange år, men har alligevel formået at få et par hits under bæltet. Rocky, naturligvis, og også Universal Soldier. Og absolut ikke mindst rollen som én af min barndoms store "helte": He-man - Masters of the Universe! Ho-hum, det er godt nok længe siden jeg har tænkt på He-man. Jeg kan huske at jeg havde en masse figurer, og at de dengang (midt-/slutfirserne) kostede 89,95 kr. STYKKET! Nede hos Erna. Havde også en borg-dims med indbygget ekko-mikrofon - pænt kikset, men hold kæft hvor var det sejt alligevel! Og hvor må den borg bare have været latterligt dyr...

Og så en lille bonus-info skråstreg -quiz for dem der ikke lige gider følge linksene til de forskellige film: der var en fra Venner med i He-man-filmen! Naturligvis den ældste af vennerne, det er jo en gammel film fra 1987 ;-). Det må være info nok (jeg kender i hvert fald én, der ved præcis hvem jeg snakker om nu :-D ), så kan man ellers gætte med via kommentarerne (der VIRKER nu - og til de knap-så-IT-mindede af jer skal det da lige nævnes at en kommentar på et indlæg er synligt for alle)...

Heh... Legetøj, gamle dages legetøj. Havde tonsvis af Playmobil, rigtig meget Action Force (blandt andet ham her, han var supersej. Men ham her var den sejeste af alle - ligner han nogen, vi kender?)! Tænk, at man stadig kan købe dem... Det var tider dengang - det kan godt være, at 89,95 var mange penge dengang, men altså... Nu, når man er i min alder, og skal have lidt "legetøj" (og den skal ikke misforstås!), koster det jo hurtigt flere tusinde kroner :-(

Lidt nørde-spas :-)

Ja, der er jo det med nørder som jeg, at vi finder de mærkeligste ting sjove. Jeg har for eksempel lige fundet ud af, at hvis man søger på småbørn og jetlag inde på MSN-søgemaskinen, er det min side, der kommer op som det første resultat! Det er da morsomt, når man tænker på hvor mange penge, der faktisk bliver smidt efter firmaer og konsulenter, der kun har ét formål: at sørge for at firmaers hjemmesider har en fornuftig placering på søgemaskiner... Og så skriver jeg et indlæg om en flyvetur, som indebar et par bebser eller fem, som bliver gjort til det bedste forslag, hvis nogen vil vide noget om jetlag og småbørn. Humor. Jo, det er så :-D

Og til de skarpe af jer, der tænker "hvordan i alverden fandt han dog ud af det med den søgning?": jeg har lige tjekket statistikken for min hjemmeside, hvor det poppede op at én besøgende kom fra netop den søgning! Én person har altså søgt, set min side og tænkt "det lyder som noget, jeg kan bruge" - og klikket sig videre ind på min side... Meget, meget underligt, men altså alligevel ret morsomt. Synes jeg altså.

[Oh, ja: en lille opdatering på min helbreds-status: lort, lort og atter lort. Altså ikke sådan fysisk lort (!), men det er noget pøllebæ at jeg BARE ikke bliver rask!]

Digitalbilleder

Husker du at få fremkaldt dine digitalbilleder? Selvom digitalkameraer er supersmarte og nemme at håndtere, gør de det også lidt for nemt at "hoppe over" dét, der i virkeligheden gør billeder så fede at ha'. Det er jo så nemt bare at have billederne liggende på computeren, for der kan man nemt organisere dem - og man tænker, at hvis nogen vil se dem, kan man jo bare sende dem på en email eller noget. Eller, som jeg ynder at gøre, lægge dem op på nettet til alles fri afbenyttelse...

Det er bare ikke altid, det er nok, vel? Nu er jeg så uhørt priviligeret, at jeg snart ikke kender nogen der ikke har en email-adresse (eller vent, jeg tror faktisk jeg kender én eller to. Måske tre!? Lad mig nu se... Min mormor, min farmor og så Camilla. Jo, tre!) - så jeg KUNNE jo godt bare sende en skudefuld USA-billeder til dem, der ikke kan gætte sig frem til min hjemmeside-adresse (eller dem, der ikke ved at jeg har én). Men jeg prøver alligevel at huske at få de bedste fremkaldt en gang imellem.

Når man skal have sine digitalbilleder fremkaldt, er der masser af måder at gøre det på: min kære moar plejer at ta' kameraets hukommelseskort med ned i Merlin, som så klarer resten. De har endda en maskine, der (en gang imellem ;-) kan printe og det hele. Før i tiden promoverede jeg www.digitalshoppen.com, som er en Coop-side, som gør det nemt og bekvemt at "sende" billeder til et laboratorium nede i Tyskland et sted. Dér bliver billederne fremkaldt og sendt videre til din lokale Coop-forretning - supersmart, og det koster ikke engang en krone pr. billede (plus kr. 20,- i forsendelse)! Men nu har jeg fundet noget nemmere smartere og billigere: det hedder www.pixum.dk! Med Pixum henter du et program til din PC, som du bruger til bestillingen. Du slipper altså for at sidde online og gøre alt det sure arbejde, og DET er smart! I programmet bestemmer du, hvilke billeder der skal med, hvilke størrelser de skal med i osv. - og først når DU er klar, begynder du "afsendelsen". Jeg har lige bestilt 105 billeder af 103 motiver fra min USA-tur, og det tager sin tid at sende. Men til gengæld passer skidtet sig selv, så snart jeg har indtastet mine kreditkort-oplysninger og klikket "OK". Og prisen: 103 billeder i standard-størrelse og to billeder i "ret stor"-størrelse (30 cm. i bredden tror jeg - bestilte dem mest af nysgerrighed ;-) koster €18,75 - dvs. knap 140 kroner - inklusiv forsendelse! Mand, det finder man vist ikke meget billigere...
Har googlet mig frem til, at kvaliteten skulle være god og forsendelsen hurtig, så det kan man (forhåbentlig) heller ikke sætte en finger på...

Det eneste, der måske kan være en lille ulempe er, at programmet som skal installeres, kun findes på engelsk. Men det er til gengæld så nemt at bruge, at man knap nok har brug for at læse hvad der står :-D

Nå, men én ting er at man ikke får fremkaldt så ofte som man burde - en anden ting er de billeder, man så får fremkaldt: det smarte ved et digitalkamera er jo i virkeligheden bare, at man ikke har brug for filmruller. Og at man kan se billedet, lige så snart man har taget det. Mens det førstnævnte VIRKELIG er en fordel, er det andet en lidt trist affære, hvis du spørger mig. Og hvis du har læst så langt som hertil, må du virkelig have lyst til at spørge - så her får du svaret ;-) Det er trist fordi man jo har en tendens til at kigge på billedet, og lige overveje om det er et godt eller dårligt billede, om lyset er godt nok, om man kan se det tiltænkte osv. Inde hos DLG var jeg indblandet i en del fotografering, deriblandt af nye medarbejdere. Nuvel, billederne skulle bruges til vores interne telefonbog (som JEG har lavet - helt alene - for adskillige år siden, og den lever stadig! :-D ), så der var måske en idé i at folk så ordentlige ud, eller i hvert fald bare lignede sig selv (fik I dén? *fnis*). Men vi tog et billede og bad "offeret" om at GODKENDE sig selv?
Det er lidt det samme man gør, når man lige kigger billedet igennem før man tager det næste. Tager man et billede af fem personer, sletter man det hvis én person har lukkede øjne, mad i munden eller hvad ved jeg. Helt uden at skelne til, om resten i virkeligheden retfærdiggjorde eksistensen af netop dét billede! Og det er altså synd, for meget af det sjove ved de "gammeldaws" film-kameraer var jo netop at modtage de fremkaldte billeder, se dem igennem - og more sig kosteligt over morbroren med mad i munden, eller hvad det nu måtte være - dén følelse er lidt borte, hvis man sletter lidt for meget. Derfor har jeg besluttet ikke at slette nogen billeder overhovedet. Alt ryger ned på computeren, hvor de heller ikke slettes fra nogensinde, og de bedste af dem bliver fremkaldt. Og også nogen af dem, der måske ikke er blandt de allerbedste, men bare er specielle på en eller anden måde. Det tror jeg faktisk er ret sundt...

Kommentarer via hjemmesiden

Godt så - nu virker det altså, det med at man kan kommentere de enkelte indlæg via hjemmesiden - er ikke helt klar over, hvorfor det ikke virkede før, men altså...

Av min hals :-(

Jeg er syg. Og jeg hader det. Har siden i mandags haft herreondt i halsen, og senere er det blevet spædet op med en voldsom snotnæse. Og nej, min næse har ikke slået nogen ;-)

Det er altid lidt af et dilemma, når jeg bliver syg. I denne omgang var jeg på arbejde i mandags, hvor jeg hostede en smule - men kunne godt mærke, at den var gal... Det blev kun værre i løbet af aftenen, og helt slemt i løbet af natten. Tirsdag morgen besluttede jeg mig for, at jeg ville have det overstået hurtigst muligt: altså ikke noget med at forsøge at tage på arbejde. I stedet pendlede jeg mellem elkedlen (kamilletéen) og sengen, i håbet om at jeg kunne ride stormen af, inden den for alvor var begyndt.
Mand, hvor fik jeg bare en laaang (og snottet) næse!!! Det blev bare værre og værre i løbet af tirsdag, og onsdag morgen begyndte snotnæsen guhjælpemig også.

Dilemmaet opstår, når jeg pludselig tænker at jeg da måske godt kunne arbejde en lille smule, selvom næse og hals ikke lige er i topform. Normalt ville jeg også have arbejdet mest muligt hjemmefra i en situation som denne - MEN eftersom jeg har haft en lille smule ondt i halsen eller en lille smule snotnæse, sådan nærmest på skift, i over en måned nu, ville jeg bare have det overstået. At tage ind på arbejde er blevet et endnu større no-no end tidligere, nu da jeg "sidder på kontor" med omkring 40 andre. Og hvis jeg alligevel sad og arbejdede herhjemme, ville det sikkert bare trække pinen i langdrag.

Måske er jeg også bare lidt forvænt - jeg plejer at sige, at jeg aldrig er syg, men det er efterhånden en "gammel sandhed". Jeg kan huske i handelsskolen, hvor jeg havde et par timers fravær og fik en fraværsprocent på 0,8 - og var bitter over det... Efter jeg flyttede hjemmefra har jeg dog haft nogle ordentlige ture, så jeg ER syg en gang i mellem, og det ER seriøst når jeg bliver syg. Men det er bare så ØV, er det. Hader at være syg, især når det "bare" er forkølelse - får lynhurtigt dårlig samvittighed over ikke at kunne komme på arbejde. Tror de mon, at jeg pjækker, eller synes de mon at jeg er liige lovlig længe væk?

"Arh, jeg kan da også bare lige tjekke mails ofte, så går jeg da ikke glip af det hele". Smart, ikke? Nej, det er ej. Jeg tror helt seriøst ikke det hjælper at arbejde, når man er syg - uanset hvor dårlig samvittighed man har. Ikke fordi jeg ikke har tjekket mails et par gange dagligt i denne omgang - men jeg har vist i det mindste kun svaret på et par stykker :-/

Som jeg sidder og skriver dette, er min krøllede hjerne måske kommet lidt nærmere en løsning på den dårlige samvittighed. Og det er IT-samfundets skyld, er det. Jeg har meldt mig syg via emails - og det er en dårlig idé, tror jeg. Hvis nu jeg havde ringet, ville jeg i hvert fald i denne omgang have kunnet "dokumentere", at jeg virkelig VAR syg - min stemme har stort set ikke været til stede siden mandag aften, og bare et kvarters telefonsamtale hér og dér har totalt smadret den smule stemme, jeg har haft. Så det vil jeg prøve at huske til næste gang - ring, ikke skriv...

Nå, men det er da altid noget at jeg ikke mærker de store tegn på, at jeg bliver rask i weekenden. Så slipper jeg da for at have dårlig samvittighed over dét!

Hvad skal man dog skrive?

Det er lidt af et antiklimaks, sådan rent blog-mæssigt, at vende hjem fra USA. Jeg er jo realist, og ved inderst inde godt at størstedelen af mine læsere er forsvundet igen, nu da jeg er hjemme - og selvom jeg også tidligere har blogget for (næsten) døve øren, er det altså blevet en god sjat sværere at finde motivationen nu.
Og når man så surfer lidt rundt på nettet for at finde inspiration, dukker der "blog-manualer" op. Som blandt andet foreskriver, at blogs must be part of a plan - og sådan en har jeg ikke rigtig...
Det er ikke fordi jeg har tænkt mig at stoppe helt med at skrive, jeg skal bare finde ud af hvad det egentlig er, jeg vil med dette her. Skal det bare være en måde at komme af med frustrationerne/aggressionerne, skal jeg have et erklæret emne at skrive om, eller noget helt tredje. Tidligere har jeg jo bare brugt denne plads til at dele spøjse links ud til højre og venstre (nåh nej, jeg havde jo ingen læsere) - måske har jeg endda bare brugt den til at "gemme" mine sjove links...
Men det er ikke helt nok længere. Ville ønske at mit liv var super-begivenhedsrigt og fyldt med ting, jeg kunne lære en masse af og videregive med vid og bid her på bloggen. Men det er det ikke. Jeg satte mig til at skrive dette indlæg nærmest af tvang, og begyndte bare at skrive hvad der faldt mig ind - og hvad endte det så med? Et blog-indlæg om at blogge, og det er jo bare super-indsigtsfuldt, sigende og relevant. Eller ikke :-/
Alt i alt skal jeg nok lige finde ud af, hvad der skal ske her i fremtiden. Og hvis der er nogen læsere tilbage, er I velkomne til at komme med forslag!

Over og ud herfra, for denne omgang i hvert fald.

(P.S. Hvis du læser dette fra min hjemmeside, burde du nu også kunne kommentere via "Kommentér"-linket under hvert indlæg - men det virker pludselig ikke længere *skumle*)