I cattycamehome's forskruede fotografhjerne:
21. november 2006
20. november 2006
T minus 362
Jepjep, papa er blevet 29 (ni-og-tyve, sgu)... "Ingen alder", vil mange måske sige - men da jeg var på vej hjem fra fødeøen, så jeg én jeg mente at kende. Var ikke helt sikker, så jeg sagde ikke noget - men kom til at tænke på at Heidi/Ditte (som jeg synes hun kunne hedde, husker heller ikke så godt længere ;-) og jeg legede sammen som børn. Og det er i hvert fald over 20 år siden - SÅ føler man sig gammel, selv om skindøden først officielt indtræffer om lige knap et år!
Havde ellers en glimragende weekend "derhjemme" - fik set dem, jeg ville (og fik hørt / min meeeelooodiiiii), selvom det hele foregik i et lidt for højt tempo efter min smag. Det endte med at hedde "fire timer dér, fem timer dér og så lige hjem og spise og så...", og det er jo ikke optimalt. Føler ikke rigtig det har været weekend, men til gengæld fik jeg gaver :-D
Fik blandt andet en trøje af min søs, som faldt i vildt god jord (jeg var skeptisk, det er langt fra min normale "stil") - én sagde at jeg måtte have tabt 15 kg! "Ææh, nej, ikke rigtig. Men jeg har fået nyt tøj!?". Vil fra nu af tænke en anelse mere alternativt, inden jeg køber mig fattig i ensfarvede polo t-shirts! Tak til søs - jeg bukker og skraber :-)
9. november 2006
Domæne-haj!?
Købte adressen begadang.dk (for kr 123,75), som nu bare ligger og venter på at jeg får tid og lyst til at knalde et datingsystem sammen.
Problemet er så, at det gør jeg nok næppe før Helvede fryser til is - men HVIS jeg nu gør, er det jo meget godt at have domænet klar.
Og det er absolut ikke første gang, jeg tænker sådan - har faktisk omkring 15 domæner, hvoraf jeg p.t. bruger to-tre stykker. Resten er baseret på super-geniale og hyper-smarte idéer og koncepter, som jeg HELT SIKKERT kan tjene boksen på en dag. Hvornår den dag så kommer, er det helt store spørgsmål...
Måske jeg skulle skrive en liste over mine domæner og lægge den herop? Så kunne det jo være, at nogen ville få lyst til at hjælpe mig med at tjene tonsvis af kroner uden at løfte særlig mange fingre ;-)
Edit: tør sgu ikke smide en komplet liste med geniale idéer op til fri afbenyttelse - folk stjæler med arme og ben i disse tider (og der er garntrisse en del skumle typer mellem dem, der læser min blog ;-)30. oktober 2006
29. oktober 2006
Nyt hjemmeside-design
Og som om dét i sig selv ikke er revolutionerende nok, eksperimenterer jeg p.t. med den måde, hvorpå jeg henter blog-indlæg og galleri-billeder ind på siden - har indtil videre konstateret nogle laaaange svartider en gang imellem, men det kigger jeg på (på et eller andet tidspunkt ;-).
Er også undervejs i processen kommet lidt i tvivl om selve designet. Det er jo ikke noget, jeg selv har hittet på (har fundet et gratis design, som jeg har ændret en smule) - men der findes to udgaver af selv samme design. Den ene tilpasser sig i bredden til størrelsen på det vindue, man ser siden i, og det gør det andet ikke. Jeg har indtil videre valgt den første, men synes faktisk efterhånden at den anden er lidt pænere.
Hvad siger I, mine trofaste læsere (hallo? Er der nogen? :-D ) ?
23. oktober 2006
Problemer med tegnsæt
Superduper - specielt fordi det sikkert var min egen fejl. Nu er jeg så lidt i tvivl - gider jeg køre alle indlæggene igennem og rette manuelt, eller skal jeg hitte på noget fancy programmerings-halløj?
Vi får se - indtil videre må man sgu nok bare leve med at meningen med denne blog er blevet endnu mere svær at få øje på ;-)
[Edit: har åbenbart ikke noget liv, for jeg havde tid til at køre alle mine posts igennem og erstatte hvad jeg kunne finde. Hvis du finder ekstra-spøjse spørgsmålstegn i tidligere indlæg, så smid gerne en kommentar.]
11. oktober 2006
Teenager moves video icons just by imagination
Teenager moves video icons just by imagination
29. september 2006
27. september 2006
Hu-mor :-D
The Dilbert Blog: Cold
Smagen af BlaK
Og det tyder på, at den ikke bliver det første, jeg skal smage når jeg kommer til USA :-)
26. september 2006
Lidt af hvert...
Har lige bestilt billetterne til min USA-tur - tager afsted 19/12-06 og kommer tilbage igen 04/01-07! Det bliver SÅ kanon, og jeg glæder mig sindssygt meget. Jeg er jo absolut uvant med at rejse (andre steder hen end Bornholm, altså :-/ ), så det bliver en meget lang tur, i første hug til New York og derfra videre til Miami, Florida.
Men skal altså fejre jul og nytår omgivet af palmer, med pool i baghaven og så ellers 25 graders varme - man kan vist roligt sige, at det bliver anderledes! Men okay, fætterens papa (som også er derovre til jul) laver den ondeste flæskesteg, så helt skævt går det nok ikke :-D
----------------------------------------------
Så har jeg jo også snart været ansat i DFDS en måned - og det går ganske fantastisk. Har lavet lige lovlig meget SharePoint her i starten, men det tæller jo alt sammen ;-) Er rigtig, rigtig glad for det - og er mindst lige så glad for at jeg stadig hører fra DLG-kollegerne tit og ofte. Jeg takker og bukker for den gode afsked OG den gode velkomst (se mere om det i mit online-galleri)!
----------------------------------------------
Ellers er der ikke så meget på tapetet - har ikke det store overskud i hverdagen, når nu jeg lærer så meget nyt og skal tænke så forfærdelig meget hver dag hele dagen. Og det på trods af at jeg stadig træner af og til, spiller lidt bold af og til OG har løbet DHL-stafet på TOOGTREDIVE (32) minutter!!!
Nåh ja, så får jeg også drukket nogle bajere en gang imellem, og lidt hjemmesider får jeg også (næsten) tid til... Det må vist også være det for nu - over and out for nu (skal nok skrive, hvis der sker noget (spændende) nyt! :-)
30. august 2006
How Many Lightbulbs Does it Take to Change the World?
Det virker som en helt sindssyg artikel. Heeelt sindssyg... Læs den, og tænk lige over det!
25. august 2006
God bless America!
Selv påbegynder jeg også snart et nyt kapitel, idet jeg skifter arbejde her d. 1. september - jeg tager det vilde spring fra landmænd til sømænd!
Hos DFDS skal jeg primært rode med MCMS (og forhåbentlig også noget MOSS på et tidspunkt), som også på papiret var det primære hos DLG (stærkt krydret med Sharepoint og ASP.NET plus et stænk SAP Portal). Men efter 4½ supergode år var det nok også på tide at prøve noget nyt - jeg fik populært sagt et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til ;-)
Jeg kommer til at savne kollegerne hos DLG og sammenholdet mellem os - men glæder mig til at møde nye mennesker og få udvidet både min personlige og professionelle horisont! Og det er jo ikke fordi jeg har sagt farvel for altid til kollegerne, de er bare ikke kolleger længere, men gode venner i stedet. Jeg håber og satser på at vi stadig kan mødes til "en enkelt" fredagsøl i ny og næ :-D
22. august 2006

YES!!! For uglen i hulen da!!! Ny, suveræn personlig rekord på Tour de Utterslev Mose (4,71 km)! Hidtil bedste tid var ca. 44 minutter - pænt ringe, I know - men nu? 35.17 minutter... Efter godt to uger uden nogen form for motion... Jeg er for sej!
Det er lige nu omtrent ti minutter siden jeg kom "i mål", men jeg måtte bare dokumentere tiden - billedet er taget med min mobilos bare sekunder efter jeg slæbte mig op på fjerde og væltede ind ad døren. Sveden brager (!) stadig af mig, men det var det værd!!!
Hvis så bare jeg kunne garantere mine holdkammerater, at denne tid er realistisk til årets DHL-stafet (på næste torsdag, 31/8-06), ville lykken for alvor være gjort. Men så nemt går det nok ikke :-/
1. august 2006
Rory Blyth - Neopoleon.com
22. juni 2006
9. juni 2006
Test igen
Nu kan jeg så ikke helt få lov til at sætte tingene tilbage som de var, mærkeligt nok. Men jeg prøver da!
Test
29. maj 2006
18. maj 2006
Sedlen.dk - hvor går dine penge hen, når de går ud?
Meget, meget sjov idé. Men også lidt underlig, ikke? Der er ikke så forfærdelig meget aktivitet derinde (endnu) - men nu "plugger" jeg den så meget jeg kan. Næste gang jeg får en seddel mellem hænderne (det sker ikke så tit i disse Dankort-tider), skal det helt sikkert afprøves! Mit nick er midas_dk, hvis det skulle have interesse...