Hvad skal der ske i 2010?

Altså med mig og min foto-hobby?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg læser mange blogs. Mange, mange blogs. Og mange af dem omhandler foto, sjovt nok. I løbet af december og januar har jeg læst en masse “opsummeringer” af 2009 (bedste ditten, bedste datten) og nok lige så mange “ønskelister” for 2010 med hensyn til hvad de forskellige gerne vil opnå i dette nye år.

En af de blogs, jeg følger nøje, er bagkameraet.dk hvor Søren har spurgt sine læsere, hvad de har tænkt at foretage sig i 2010. Og minsandten om ikke man bliver sat på opgave, bare fordi man prøver at give sit besyv med i form af kommentarer?

Mit (nogenlunde) nye kamera kan også optage video i Full HD, hvilket i kombination med de mange megapixels og de glimrende objektiver, man kan benytte på et spejlrefleks-kamera, kan give nogle helt fantastiske resultater. Søren havde så en idé om at man kunne prøve at skyde noget makro-video, hvilket jeg er superfrisk på. Men i denne mørke vintertid er der ærligt talt ikke særlig meget spændende at filme! Indtil videre har jeg lavet to meget korte men også meget kunstneriske klip, som skal med i den endelige film. Mangler “bare” at få hittet på noget at filme :-)

Derudover har jeg ikke været helt dygtig nok til at få leget med indstillingerne på kameraet, fået det lært ordentligt at kende. Det er helt basic at få på plads – jeg må indrømme overfor mig selv, at jeg også er totalt nørd på foto-området og tygge mig igennem manualen igen og igen og igen, indtil jeg kan betjene alle funktioner i blinde.

 

Nåja, så købte jeg sidste år et par “rigtige” (men billige) studielamper og en hvid stof-baggrund, som jeg da også lige skal lære at bruge til noget portrætfotografering… Men det kræver først og fremmest at lejligheden begynder at ligne noget, man kan invitere folk hjem til – hvilket jeg da også arbejder på løbende ;-)

På en helt anden front har jeg (igen, kan man vel sige) en skummel plan om at smide en hulens masse kilo. Opretter og annoncerer et website til formålet inden længe.

PS. Nuvel, jeg skal også nok få blogget mere end jeg har gjort de sidste par år.

Lezione uno:

Når man køber et spritnyt kamera, skal man huske at tage billeder i et format, som ens software kan håndtere. Det gælder så IKKE Adobe Lightroom (LR) og RAW filer fra EOS 7D (endnu). Fedt. Lesson learned.

Det betyder, at jeg indtil videre skal bruge et program, som jeg ikke kender så godt, til at “fremkalde” billeder fra et kamera, jeg heller ikke kender så godt. Digital Photo Professional er BARE ikke godt nok, når man er vant til LR. Prøver at installere den Capture One 4 Pro, der fulgte med i Bonuspakken jeg købte mit kamera med, en af dagene, for at se om dét har 7D support eller i det mindste ikke maltrakterer mine råbilleder som LR gør pt. Ellers skyder jeg sgu’ bare JPG, så er jeg da ude over dét problem :-)

Nåmen bortset fra det, har jeg skumle planer om at tage en masse Næstved-billeder i de næste uger, inden jeg flytter tilbage til Søborg. Her til aften var jeg nede ved Kulturhuset, hvor jeg fandt ud af at min gode gamle, kablede fjernudløser ikke duer til mit nye kamera. Det betyder jo, at der nok er rystelser fra min trykken på kameraets udløser, hvilket er noget seriøst møg på lange eksponeringer.

Jeg kan bare SE det. Farverne, detaljerne. Selvom det er de samme objektiver som altid, er det nye kamera bare bedre hvor det tæller. Selvom jeg overhovedet ikke har finjusteret billederne (det plejer jeg jo at gøre i LR), sparker de nogenlunde r*v.

Papa er glad. Fattig, jovist, men glad.

Blogosphere beware!

Jeg er ved at svinge mig op til (endnu en) omgang bloggeri. En af de klassiske fejl, bloggere begår, er at starte en blog uden fokus, uden et emne eller omdrejningspunkt. Tidligere brugte jeg denne blog til både stort og småt, og omdrejningspunktet har således "bare" været mig.

Hvilket ingen i længden gider læse om, naturligvis. Derfor vil jeg fremover sætte et primært fokus på fotografering uden på nogen måde at udelukke personlige kommentarer om min person ;-)

Tanken er dog endnu ikke tænkt helt til ende. Jeg skal have defineret og formuleret hvad formålet skal være. Om der skal være en decideret målsætning. Om der er plads til også at skrive noget om at skrive, uden at det tager fokus fra det primære.

Men nu har jeg i hvert fald fået et nyt kamera, som jeg skal lære at kende - det kan passende være den proces, jeg starter med løbende at beskrive.

Forvent at se mere lige hér lige om lidt!

WTF! Nu er jeg (tilsyneladende) ikke den eneste med mit navn mere…

http://www.degulesider.dk/mapdetailssearch.ds?id=WP26454348

Mærkeligt – men velkommen til :-)

Troubleshooting Your CSS

 

Positioning Redux

Since our imaginary issue has been a layout bug, here is a brief recap on positioning.  There are 5 ways to position an element: static, relative, float, absolute and fixed.  Static positioning is the default position for DIV’s if you don’t declare any position on them in your CSS.  Static and Relative pretty much behave the same way in regards to the flow of the document; they stack on top of each other  (think LEGO blocks) in the order they are arranged in the HTML.  This is the most reliable way to layout a page.  There aren’t really any browser issues with static/relative-ly positioned DIV’s.

Floated DIV’s will allow a block level element to sit side by side with another block level element, or one DIV next to another.  In regards to the flow of the document, they are removed from the flow, still interact with other elements, and, unlike absolute positioning, can be brought back into the flow with a clear: rule.  Floats are usually where the chaos begins for a new-to-css-developer.

Absolutely positioned DIV’s will sit anywhere you tell them to; they’re the well behaved child that just sits there, quietly.  In regards to the flow of the document,  they are completely removed.  They do not react with any other DIVs.  The catch here is how the DIV is positioned.  You can use the top, right, bottom, left rules to place the div, however those coordinates need to be referenced from some initial point.  In CSS an absolutely positioned DIV will start it’s coordinates from the next closest relatively positioned DIV.  If there are no relatively positioned DIV’s, then it will get them from the viewport (browser window).

[Emphasis mine]

Husk det! :-)

Noah Stokes | Es Bueno / 3 Step Process for Troubleshooting Your CSS | Step 2

Fedt :-)

Måske er dette det næste, naturlige skridt for DLG-koret?

Arrrrgh… Hacket!!!

Yes, så skete det (igen). Nogen hackede sig ind på min mailkonto og sendte en spam-mail.

Min passwordpolitik skal revurderes – og i mellemtiden er der nok et par ting eller to, på hjemmesiden og deslige, som kommer til at være lidt ustabilt. Eller slet ikke at virke, som f.eks. kontaktformularen på jannikanker.dk…

Jeg beklager hvis mit lille hacker-problem har ført til gener hos nogle af de “mange”, der nok har modtaget den mail. Jeg skal gøre mit yderste for, at det ikke kommer til at ske igen!

Note to self: greedy.dk er off-limits …

… deres tøjstørrelser deprimerer dig.

Efterspænding

Ordet efterspænding kan betyde mange ting. Det er et udtryk for den muskelspænding, der er efter en bestemt bevægelse. En overgang var der meget snak om at dem, der kunne lave meget lange indkast (i fodbold), havde en god efterspænding i mavemusklerne. Tror jeg nok. Men det er i øvrigt slet ikke den slags efterspænding, jeg vil skrive om.

Min cykel er nemlig til reparation. Og til efterspænding. Mandag morgen faldt den ene pedal af, da jeg var på vej til stationen – ikke uden varsel, bestemt ikke, men alligevel. Den faldt af efter flere ugers hakken og vrikken – og så var det, jeg kom i tanke om at jeg da vist aldrig fik afleveret cyklen til den gratis efterspænding, jeg kunne have fået da jeg købte den… Og at mine bremser hyler, reflekserne sidder løst og dækkene er vist også lidt flade i det.

Summa summarum er, at jeg skal have skiftet nærmest hele kranken, fordi pedaler sjovt nok ikke sælges enkeltvis. I samme ombæring bestilte jeg det store eftersyn – og vupti skal jeg nok af med omkring 750 kroner…

Det GODE er så, at der – på selve banegårdspladsen - i Næstved ligger en lillebitte “udstikker” af en lokal cykelbiks, som har åbent i myldretiden, så at sige. Jeg afleverede cyklen i morges og har kunnet hente den siden kl. 16 i dag. Det er eddermame smart, og et supergodt eksempel på hvordan man skaber forretning der hvor kunderne er! Jeg ved ikke, om det er helt almindelig praksis at lave den slags reparationer og/eller eftersyn samme dag, men i Søborg måtte jeg vente fire dage med at AFLEVERE min cykel for at få nye dæk på! Der var simpelthen ikke plads i kælderen, fik jeg at vide :-s Ikke særlig kunde-venligt.

Gad vide, hvor meget den lokale cykelbiks tjener på at have én mand gående dernede 5 dage om ugen – jeg er nok ikke den eneste, der synes det er temmelig praktisk og bekvemt at kunne aflevere sin cykel uden at skulle bruge ekstra tid på det – samt ikke mindst at kunne få jernhesten tilbage igen samme dag, så der heller ikke skal bruges unødig tid i den anden ende. Smart.

Den gamle by i ... Chateauroux?

Yes, yes, jeg ved godt at jeg stadig skylder en masse blogindlæg om bl.a. Frankrig - de KOMMER, jeg skal bare lige ha styr på billederne først. Altså dem fra kameraet, ikke mobilen som dette. Måske (!) i denne weekend...

Hurtigt!

- jeg skal nok skrive noget ordentligt om ikke så længe, indtil videre kan jeg bare hurtigt opfordre til Online Mayhem denne weekend. GTA IV - huzzah, huzzah, huzzah!

;-)

Stooore øjne...

Pokkers også. Så er der jo pludselig gået langt mere end en uge siden sidste indlæg.

Jeg vil derfor skynde mig at gøre opmærksom på en lille ting: der er Copenhagen Cooking fra næste uge - og billetsalget til det fedeste ved denne event starter på BilletNet fra i morgen fredag kl. 10! Arrangementet Taste of Copenhagen giver os almindelige dødelige en gylden mulighed for at smage noget af det bedste mad, man kan købe sig til i Danmark - en særlig menu hos Ensemble, formel B, MR, noma, Salt eller The Dining Room kan i tidsrummet 22.-31. august erhverves (via BilletNet) formedelst kr. 375,-. Det er laaaaaaangt under udsalgspris, så at sige. Så gi' den gas, det bliver FEDT! Selv satser jeg på at kunne invitere kæresten på noma (den med de to Michelin-stjerner), hvis jeg kan få fat i billetter.

Nok om dét - fik jeg sagt at jeg skal til George Michael-koncert i Parken d. 30. august? Gi' den gaaaaaaasssssss!!!

Og - til sidst - årsagen til at emnet på dette indlæg er lidt aparte:

Et vanvittigt dyr med ... ja, stooore øjne :-)

[P.S. Er naturligvis stadig ikke-ryger. Thank you, DER EasyWay :-D ]

Musikfortolkning?!

Er det ikke noget med, at det er et fag på Rytmekons? Nå, men forleden fandt jeg et superfedt klip at et par tøser, der "fortolker" noget af mit absolutte yndlings-musik. Der er et langt forspil i sangen, så der er omkring et minuts opvarmning inden det går løs. Det er SÅ meget værd at vente på:

- jeg blev sgu' helt glad i låget af at se videoen. Men samtidig kedede jeg mig lidt, så jeg kiggede på de videoer, Youtube foreslog som værende relaterede til ovenstående. Og fandt noget, der var lidt mere foruroligende og underligt, men stadig supersjovt. På en meget foruroligende og underlig måde, altså (husk at der stadig er et minuts "forspil"):

Det er altså sjovt. Og vupti, så går det lidt over gevind (selvom musikken stadig er fed):

Så er der lidt at øve sig på. Eller det.

Hører nu: De Nattergale - Sku' Vi Ik' Sammen

Tre uger som røgfri!

Yes yes. Til jer, der endnu ikke har hørt det, må det ud nu: jeg røg min sidste cigaret 1. juli 2008.

Det er ikke første gang jeg stopper, jeg ved det, men denne gang er drastisk anderledes. Jeg har, via en ret cool bog, fundet ud af at jeg ikke har behov for cigaretter. At jeg ikke får noget som helst ud af at ryge. Og at det ikke behøver at være svært at holde op med at ryge! Bogen hedder "Endelig ikke-ryger" og bygger på metoden Easy Way.

Den er god, rigtig god. Jeg har på nær et par dage helt i starten overhovedet ikke haft behov for at ryge. Har ikke engang haft LYST til at ryge i mere end et splitsekund ad gangen! Og jeg prøver virkelig at virke så u-hellig som muligt, for jeg har jo kun været ikke-ryger i godt tre uger, men det er svært. Jeg er sgu' sikker på at det holder denne gang.

Bogen kan varmt anbefales. Og det kan min største motivation også ( hende skal I altså snart møde :-D )!

Forresten er min plan at få skrevet noget mere her på bloggen. Mindst én gang om ugen fra nu af! Og hvis I gider, må I vældig gerne brokke jer hvis jeg ikke får det gjort ;-)

Rapport fra hjemturen (fra Miami, Florida, maj 2008 :-)

Man kan starte med at spørge sig selv hvorfor jeg skriver et indlæg om noget, der skete for efterhånden flere måneder siden (næsten da). Læs videre når du er færdig med at spørge dig selv, for svaret kommer hér: det har jeg lovet. Simpelthen.

Jeg har bare haft travlt med alt muligt og ingenting og Mette og familiefester og arbejde og kolleger og øl og træning og rygestop og sommer og regn og private projekter. Og det løse. Og øl :-D

Plus at der faktisk ikke er så forfærdeligt meget at fortælle. Kunne egentlig mærke at det der med at rejse ikke længere var noget "issue" - men okay, det var måske bare fordi det var hjemturen, eller at jeg rent faktisk så frem til at komme hjem (og det var ikke fordi hverken Jakob eller Monsell var frygtelige at være i nærheden af) og derfor ikke rigtig lod mig gå på af alle mulige "tvangstanker" og stress-elementer.

Måske var det bare fordi der var masser af tid mellem færre mellemlandinger denne gang. Eller fordi mine pladser var bedre. Flyselskabet i sig selv borger jo også for kvalitet (selvom det ikke altid er realitet), så der var i virkeligheden ikke specielt mange ligheder mellem hjemturen sidste gang.

Der skete ingenting spændende. Intet. Alting var velkendt - jeg kendte Miami lufthavn, jeg kendte Terminal 5 i Heathrow, jeg vidste at jeg havde tid nok. Jeg havde selv bestemt mine siddepladser, som jeg vidste var gode, og det var de. Selv mit in-flight entertainment system virkede perfekt. Og hovedtelefonerne dertil ligeså :-)

Rent faktisk skete der kun én ting, som der kunne have været en lille smule antræk om måske at skrive om lige med det samme, men det blev så at sige alligevel ikke til noget.

Ham jeg sad ved siden af fra Miami til London, begyndte at stille spørgsmål om ingenting allerede inden vi var lettet. Og jeg tænkte bare at det ville blive fuldstændig som på turen derover. Men med samme udgangspunkt som sidst (JEG GIDER IKKE SNAKKE!) svarede jeg næsten udelukkende i énstavelsesord, og denne gang virkede det faktisk - wuhu! Han holdt sin mund efter ti-femten minutter, og så var jeg glad. Fik set film og hørt musik - og sovet hele 3-4 timer! Vilde sager, ikke? Næh, ikke lige noget at skrive hjem om ;-)

Ganske som ventet var der godt med planlagt ventetid i Heathrow, men jeg havde jo allerede været et par timer i terminalen, så jeg vidste hvor jeg kunne sidde og læse i mine blade. Og hvor jeg kunne købe en sodavand, og hvor jeg kunne holde øje med gates osv. Lettere utålmodig endte det alligevel med, at jeg stod foran samme infotavle som på turen derover, da gatesektion og -nummer tonede frem på skærmen. Straks ned og tage "metroen" igen, og DRAMA!!! Dørene i metroen sad fast, da vi var ved "min" station - gys! Inden den automatiserede stemme var færdig med at meddele, at hjælpen var på vej, stod hjælpen udenfor og åbnede dørene. Vupti. Det kunne den danske Metro eddermame lære noget af ;-)

Nå, men afgangs-gaten var nærmest lige ved siden af opgangen fra "metro-stationen", så ingen problemer dér. Vente en times tid, boarde flyet. Sidde ved siden af en ung, lidt træt gut, som med ru, træt stemme bestilte en Coke hver gang stewardessen spurgte. Da han så også lagde an til at småsnakke, var jeg ved at eksplumdere - jeg gider det simpelthen ikke! Men okay, han spurgte ret hurtigt om jeg var dansk eller engelsk, og så kunne vi ellers snakke dansk sammen. Han spurgte, om jeg havde været i London, og da jeg sukkede og sagde at jeg havde været undervejs fra Miami i VILDT mange timer, smilede han og fortalte om SIN rejse: han var på vej til Aalborg eller Esbjerg eller Århus eller noget - fra Melbourne!!! Og det endda på discount-måden med zigzag-zigzag og tonsvis af mellemlandinger - så han havde været undervejs i godt tredive timer indtil da... Så holdt jeg op med at brokke mig. Helt op.

I København ventede jeg vel tyve minutter på min bagage, og gik derfra direkte op til Metroen hvor jeg fandt ud af at det regnede. Meget. Og jeg havde ikke lige min jakke på (eller med, for den sags skyld). Men hey, solbrillerne hang skam i polo-shirten :-s Jeg kan forestille mig, at jeg har lignet lidt af en spade da jeg stod på Nørreport og ventede på bussen i regnvejret. I et kvarter eller noget.

Så var det ellers bare mod Søborg, i bad, børste tænder og lige finde et par ting i bagagen inden turen gik tilbage mod byen, Nørrebro og den udkårne...

Jeg er hjeeeemmeeee!

Jeg skylder et "turen hjem" indlæg. Det må lige vente, havde bestemt ikke overskud til at skrive det i går. Dagen gik med at henholdsvis stene, sumpe og sove - og så lige en enkelt omgang tøjvask.

Men bare for en god ordens skyld: jeg ER kommet godt hjem :-) Det var en rigtig god tur hjem. Lang, men fuldstændig problem- og stressfri. Jeg skal nok beskrive den i detaljer inden længe, og skylder også billeder fra Monsells fødselsdagsfest. Senere!

I dag er det Monsells fødselsdag (hurra, hurra, hurra)

Jeps, i dag har vi holdt fødselsdagsfest for Monsell. Eller, Monsell har holdt fødselsdagsfest, rettere :-)

Det foregik fra middagstid nede ved poolen, med gasgrill, burgere og bajere... Det var lækkert, meget lækkert - men varmt. Meget varmt - fik jeg sagt at festen startede ved middagstid? Det foregik nogenlunde således: når man bliver for varm, hopper man i poolen (hvor man ikke kommer til at fryse på NOGEN måde, men det køler da lidt). Når man så ikke gider være i poolen mere - for eksempel når man skal spise eller drikke, hehe - står man op, hvor solen tørrer én i løbet af fem minutter. Straks derefter sveder man så det løber - og så er det tilbage i poolen ;-)

Monsell og Jakob har nogle cool venner, så vi hyggede os gevaldigt. I hvert fald indtil de grå skyer befandt sig lige over os, og det begyndte at smådryppe. Det var ikke så slemt, vi slæbte kameraer, stereoanlæg (!), grill og alt muligt tilbage i lejligheden og fortsatte festen... Efter et kort forsøg på at spille Guesstures (Gæt & Grimasser-agtigt) spiste vi lækker, lækker, lææækker, lækker chokolade-fødselsdags-kage - og så var det holdt op med at regne. Tilbage til poolen - hvor der ikke længere var uudholdeligt varmt - og hygge igen.

Og SÅ begyndte det ellers at regne - til at begynde med var det dryp, og så let sommerregn. Det nød vi, det er sgu meget sjovt at svømme i regnvejr. Men så i løbet af to minutter gik himlen stort set amok, og det VÆLTEDE bare ned... Min t-shirt drypper stadig, og det samme gør mit håndklæde. Og det er to timer siden vi gik (læs: spurtede) indenfor. Det gik stærkt, og det blev vel ved i en times tid. "Blomsterbedet" nedenfor bygningen er stærkt oversvømmet :-) Og her sidder jeg så, totalt udmattet og venter på at klokken bliver 20.50 så jeg kan få checket ind online (24 timer inden afgang).

I går var vi ellers rundt omkring. Først shoppede vi løs i BrandsMart og Best Buy og så BrandsMart igen. Og vi fandt hvad vi ledte efter! Så skulle vi lidt op nordpå for at hente Jakobs kollega og forretningspartner Morten, som skulle have et lift ud til en bil, han overvejede at købe - og hvilken bil! En Chevy Van fra den tidlige efterkrigstid eller noget. Den var i hvert fald gammel. Og grim. Og slidt og blå og lidt itu - men okay, han endte med at give tusind dollars for den :-D Jeps, omkring 4700 kroner for en bil, der startede og kørte fint nok, selv på motorvejen. Hjemme i Danmark skal man vel nærmest give 20.000 kroner for en bil, hvis bare den kan starte!?

Senere tog fætteren og jeg i biffen og så den nye Indiana Jones - og den er FE-SEN, sådan overordnet set. Jeg ville ønske jeg var gået tyve minutter før filmen sluttede, for det er godt nok en øv-slutning. Meget, meget ulig Indy, faktisk decideret forkert. Men den var da sjov og tjuhej-fede-oneliners-action-agtig, ville bare ønske at slutningen var radikalt anderledes. Jeg hørte, da de begyndte indspilningen af filmen, at Harrison Ford, George Lucas og Steven Spielberg ENDELIG havde fundet en version af manuskriptet, de alle kunne lide, og at de derfor ENDELIG kunne lave filmen. Øv. Øv-øv-øv-øv-øv :-)

Inden vi tog i biffen, tog vi tilbage til et "gerningssted", nemlig CiCi's Pizza. Og vi spiste endnu mere buffet end sidst. Og fortrød det.

Imorgen er det så hjemad - er både trist og okay med at afslutte ferien, men gider BARE ikke selve turen hjem. Someone zap me home, please?

Regn! Og skilte...

I dag skulle vi have været på stranden i Miami. Men det var ret så gråt i vejret, så vi bestemte os for at tjekke stranden Las Olas (fra forleden) inden vi eventuelt tog helt til Miami. Det smådryppede i Las Olas, og det så ikke ud til at være bedre hen over Miami. Så vi droppede strand-idéen og tog hjem igen. Herhjemme var der varmt. Meget varmt. Og fugtigt som ind i og ud af hewlede :-) Hvad kan man så gøre? Hoppe i poolen, selvfølgelig. Det gjorde vi så, og jeg forstår ikke helt hvordan jeg har kunnet være her i (lad mig lige tælle) 12-13 dage uden at have været i poolen før. Det ER trods alt den, vi kigger ud på når vi sidder på altanen og ryger, så vi burde måske have fået idéen lidt tidligere. Men poolen var i hvert fald superlækker!

Inden for en times tid efter vi kom op af poolen, begyndte det (i mine termer) at styrtregne. Det væltede virkelig bare ned. Men fætteren sagde at det plejer at blive meget værre om en måneds tid :-/ Jeg har lagt et par billeder op at udsigten, mens det p*ssede ned.

Jeg har også lagt en ordentlig stak billeder op af skilte. Jeps, du læste rigtigt: skilte. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg synes det er helt vildt sjovt at tage skilte-billeder, så det har fætteren og jeg gjort her til aften. I et par timer :-) Læg især mærke til billederne af Bageland, Jews for Jesus og Wood You. Plus måske Babies'R'U(s) og Aardvark Tennis. Det er da lidt sjovt, ikke?

Anyways, jeg er vist også på vej i seng, det har været en VARM og FUGTIG dag, og jeg har klor i øjnene :-)

Ha' det godt så længe!

Las Olas!

I går var fætteren og jeg på stranden (som hedder Las Olas og ligger tæt på Hooters hvor vi var forleden). Vi var der i omkring to en halv time, fra kvart i tre til kvart over fem. Jeg tog solcreme på fire gange og lod det virke, inden vi gik i vandet. Vi var i vandet i godt en time sammenlagt, resten af tiden vendte jeg mig på håndklædet som en anden grillkylling.

Altså: fire gange solcreme, en times tids direkte eftermiddagssol. Resultat: jeg er nærmest pink... Men det er okay, ikke nogen brandsår eller noget :-) Er bare lidt øm overalt på overkroppen, som ikke havde set direkte sollys i snart to år, hehe. Tror jeg kunne have brugt en liter faktor 50-solcreme og stadig få den arketypiske, lyserøde turistkulør. Men jeg tror nu alligevel jeg smører ekstra meget faktor 25 på, når vi skal til Miami i morgen...

Vandet var i øvrigt helt vildt klart og helt vildt lækkert, lidt bølger men ingen rigtig understrøm. Kender I det med, at man er på stranden og ligger en times tid, går i vandet et kvarter, begynder at fryse og bruger en time på at blive varm igen? I går var det lidt omvendt... Vi lå et kvarter, gik i vandet en halv time, lå et kvarter og gik i vandet en halv time. Uden overhovedet at få blå læber eller noget. Det var lækkert for et par vandhunde som os!

Efter strandturen tog vi hjem, skyllede det værste salt og sand af og skyndte os ud til Monsells mor og far. Hendes far havde fødselsdag i går, så de havde inviteret til middag - det var lækkert, og de var ganske flinke begge to. Tror jeg da nok, Monsells mor taler ikke rigtig engelsk :-) Hendes far er en supercool fyr, med en dybere og mere rusten stemme end Darth Vader/James Earl Jones. Der stod min engelsk-forståelse sin endelige prøve - det tog et par minutter at få "tunet" hans stemme ind, men så forstod jeg også hvad han sagde. Han talte jo engelsk :-) Blev glad for at opdage, at mine McDonalds-problemer fra mit sidste besøg er mere eller mindre forsvundet!

I dag (faktisk lige nu) er der Champions League-finale - det kan vi godt li', det fodbold :-) Inden kampen startede var vi lige ude at shoppe lidt medicin (Casper, jeg har dine Extra Strength hovedpinepiller!), lidt undertøj til undertegnede plus det løse.

Og så gik det op for mig, at jeg har været her tilpas længe - så der er pludselig ikke så mange dage tilbage til at prøve spændende amerikanske fast food-kæder, underlige sodavand og alt muligt. Så vi tog på Quiznos og spiste subs og drak Mountain Dew - bare lige så jeg kan få mest muligt Amerika med hjem :-D

Jeg har ikke taget så meget som ét eneste billede de sidste par dage, men i aften får jeg nok taget et par stykker. Glæd jer ;-)

Key Largo fra en katamaran

Først lige en lille ups'er: jeg ved ikke lige hvorfor, men i går aftes/nat begyndte jeg så småt på dagens blogindlæg. Men blev ikke just færdig, så jeg gemte indlægget som kladde - men af en eller anden grund blev det vist på hjemmesiden alligevel :-s
Kladden er slettet nu, og jeg starter forfra, hehe...

Jeg har forresten lagt et par billeder op fra i går plus lidt forskelligt. Jeg var overforsigtig og lod mit kamera ligge i bilen, mens vi tog ud at snorkle - det fortryder jeg lidt. Men Monsell tog sit kamera med, så måske kan jeg alligevel skaffe lidt dokumentation fra selve turen, i stedet for dem jeg har lagt op nu fra turen derned og turen hjem :-)

Nå, men i går gik turen jo så til Key Largo. Der er en god køretur på et par timer ned til the Keys - hvor der var endnu varmere end i Ft Lauderdale. Vi spiste en hurtig frokost på Wendy's, hvor Deres udsendte fik en udsøgt Baconator-burger (gæt hvad der var i) og en mellem-størrelse cola. Som vel har været på godt en halv liter. Supersize me - man er vel på ferie ;-)

Efter lidt frem-og-tilbage kørsel fandt vi stedet som solgte de såkaldte "Sunset cruises" - man tager en katamaran ud til et rev, snorkler en time og tager tilbage i havn, med complimentary champagne/rum punch, musik og hygge. Og på vej tilbage har man naturligvis solnedgangen lige foran sig. Smukt (men jeg idiot havde jo så ikke mit kamera)!

Efter vi havde købt billetter til turen, havde vi et par timer inden båden sejlede. Så vi tog ud i en nationalpark, som godt nok ikke virkede specielt nationalpark-agtig. Men okay, der var da masser af asfalterede småveje - og parkeringspladser :-) Retfærdigvis skal det dog siges, at der også var en masse stier inde i parken, som helt sikkert har været mere natur-agtige.
Vi lagde os på et lille stykke strand (i skyggen, ellers var vi stegt ihjel, tror jeg) - og kom da også lige i vandet. Så vidt jeg husker må det have været første gang jeg har badet i havet herovre - det var kun lige akkurat "koldt" nok til at virke afkølende!

Nå, men tilbage til snorkel-turen. På turen ud til revet sejlede vi igennem nogle smalle kanaler med barer, restauranter og lææækre huse lige ud til vandet. Undervejs fik vi udførlige instruktioner af first mate Leanne, som blev afbrudt et par gange af folk fra de lokale barer og restauranter, som råbte "Happy birthday" og sang sange til hende - så gav vi sgu' også hende en fødselsdagssang. Som hun sagde blev hun 21 igen-igen i år :-)

Da vi så kom derud, var det bare om at få udstyret på - dykkerbriller, snorkel, redningsvest og svømmefødder - og hoppe i. Efter lidt startproblemer (masser af meget salt vand i næse og mund) gik det egentlig meget godt. Af og til kom der lidt vand ned i snorklen - knap så fedt - men til sidst fandt jeg ud af at jeg ofte kom til at kigge lidt for meget til siderne. Så kommer der ret nemt vand ned i snorklen :-s Så længe jeg lod være med at dreje hovedet for meget, gjorde de små bølger, der trods alt var, ingenting.

Og revet... Jamen for hulen da, det var vildt - dykkerbrillerne forstørrede alting en sjat, så man følte næsten at man svømmede bland fiskene! Planterne i revet var superspøjse, jeg har aldrig set noget lignende. Der var planter og fisk i alle mulige farver, men vandet var trods alt ikke krystalklart (det hang sikkert sammen med bølgerne eller noget), så farverne var ikke sådan pang-agtige. Men meget, meget imponerende alligevel.

Jeg kunne alligevel ikke helt finde ud af at trække vejret gennem den pokkers snorkel - der blev ved med at løbe vand i det lille næse-rum i masken, fordi jeg kom til at puste luft ud gennem næsen. Så til sidst var jeeg tæt på at blive decideret dårlig på grund af saltvand i hele kraniet - men der var vist alligevel gået noget tid, da jeg svømmede tilbage til båden, for resten kom ombord ganske kort tid efter. Fed oplevelse, rigtig fed. Mangler vist bare noget teknik...

I dag er jeg så alene hjemme. Jakob og Monsell er taget op til det vandland, vi var i i sidste uge, men jeg blev hjemme. Er træt, har lidt hjemve og trængte vist egentlig bare til at være alene lidt. Det er muligvis bare en dårlig undskyldning (for noget jeg ikke ved hvad er), men måske har alle disse single-år gjort, at man har vænnet sig lidt for meget til at være alene? Jeg kan i hvert fald mærke, at det gør godt, sådan bare at være mig selv. Håber ikke mine værter misforstår mig...

I morgen skal Monsell på arbejde igen - Jakob og jeg har talt lidt om at tage til South Beach, så det gør vi nok. Skal også have købt noget undertøj, inden jeg er nødt til at vende og genbruge, hehe...

PS. Den seje lille krabat, jeg tog billleder af i Busch Gardens, er en surikat - min kære moder spurgte om jeg vidste hvilket dyr det var (øh, næh). Og hvordan finder man så ud af dét? Man googler Timon og Pumba (I ved, dem fra Løvernes Konge), og så vupti står det der: Timon er en surikat! :-D )

Opsummering :-/

Jeg glemte vist helt at fortælle om vores besøg på Hooters - som var lidt af en katastrofe... For det første var der ingen af os, der havde tænkt på at man helst skal have noget ID med, hvis man skal købe alkohol. Så jeg drak cola til maden - til gengæld var der en indbygget kompliment i at de ikke ville servere alkohol til lille mig, der havde glemt sit pas derhjemme (hos Jakob og Monsell, ikke i Danmark). Den flinke servitrice (med den dybe kavalergang - det var jo Hooters, vi var på) fortalte at de har pligt til at bede om ID for alle (der ser ud som om de er) under tredive. Yes sir - jeg burde måske have henledt hendes opmærksomhed på de grå hår i tindingerne og i skægget (som er genetableret den næste uges tid)... Men okay, maden var sådan set fin nok - fik en Philly Cheese Steak og blev godt mæt. Og så tog vi hjem igen :-)

I går var vi som nævnt på club. Planen var oprindeligt at Jakob og jeg skulle tage afsted tidligt, så vi kunne få noget ordentligt øl på en ordentlig pub hvor man kan tale ordentligt sammen. Men nej. Vi blev hjemme og ventede på at Monsell og hendes veninder blev færdige med at vælge tøj og smukkesere sig i stedet. Big mistake - den slags ting tager jo tid! Lang tid, faktisk...

Men da vi så endelig kom afsted til Seminole Hard Rock Hotel & Casino i Hollywood, Florida - som jeg også besøgte sidste gang, dengang noget tidligere på døgnet - var det fedt nok. Det er et ret stort sted, og de har en hel lille "landsby" med barer og diskoteker - og papa havde denne gang HUSKET sit billed-ID, så der var ingen problemer. Fætteren plejer jo at køre hjem, og kan derfor normalt ikke drikke mere end en enkelt øl. Denne gang havde Monsell fået tjansen med at køre hjem, så vi rigtig kunne give den gas... Ahem. Fire-fem Corona og to tequila-shots senere forlod vi diskoteket og kørte hjemad. Det var ret fedt at komme ud at danse, men musikken var lige lidt for høj og jeg så et stroboskop-lys i brug for første gang i dette årtusind, vil jeg tro. Diskoteket havde et "spansk hjørne", hvor de fortrinsvis spillede spansk musik - der var vi det meste af tiden, og det var glimrende. Jeg fik blandt andet overtalt en kusine til en af Monsell og Jakobs venner til at (forsøge at) lære mig salsa. Det ser nemt ud, og det var det også (NOT ;-).

Vi var hjemme og i seng ved tre-tiden og sov godt igennem. Den kære fætter var temmelig ødelagt da han vågnede, men jeg må med gru i stemmen indrømme at der skal lidt mere end 6-7 genstande til at ødelægge dagen efter for mig. Så i dag, hvor planen egentlig var at vi skulle til Key Largo og snorkle, blev i stedet en helt stille og rolig dag - først ved ottetiden tog vi ud at spise på Outback Steakhouse (jeg fik en suuuperlækker omgang Slow-Roasted Sirloin). Der var rigtig meget mad, og det var BARE mums. Virkelig god kvalitet til en ret lav pris, i hvert fald sammenlignet med danske priser. Vi var tre, og vi fik alle noget lækkert oksekød med lidt forskelligt tilbehør. Monsell fik en enkelt drink og Jakob og jeg fik cola (hvor man jo selvfølgelig bare får gratis refill så meget man lyster) - og det blev lige over 50 dollars. For tre mennesker - og jeg var så mæt at det utænkelige skete: jeg sagde nej tak til dessert. Er det ikke vildt?

Derfra tog vi videre til det største bowlingcenter, jeg har set. Ikke fordi jeg har været i mere end tre-fire forskellige, men det har været i Danmark. Her var der simpelthen 56 baner. Så kan de ti baner hjemme på fødeøen godt pakke sammen :-) Til gengæld har de på Bornholm sjældent problemer med at skaffe fodtøj til folk - jeg måtte vente næsten en halv time på at få et par sko! Og så var de endda en størrelse for små - men så kan man vel lære at lade være med at tage ud at bowle lørdag aften!?
Resultaterne af aftenens bowling gider jeg til gengæld ikke skrive om. Det var helt klart skoenes skyld, andet siger jeg ikke...

Nå, men i morgen skal vi altså til Key Largo (Montego, uhh I wanna take you to Bermuda, Bahamas, come on pretty mamas... Øh, undskyld, blev vist lige revet lidt med dér. Blah blah, jeg skal til Key Largo...). Håber det bliver lige så fedt som det lyder! Jeg tager nok kameraet med, så I kan få lidt nye billeder at glugge på.

Jannik træt. Jannik sove. Jannik sige godnat. Godnat.

Shopping!!!

I dag har vi været ude at shoppe lidt. Eller, lidt meget, måske... Jeg har købt ti t-shirts (bl.a. Calvin Klein, Tommy Hilfiger og Fred Perry), to par Levis shorts og et par sko.

Prisen? Uhørt. Absolut uhørt. Knap 250 dollars, blev det i alt. Og jeg kunne faktisk have sparet 40% på shortsene, hvis vi havde taget butikkerne i omvendt rækkefølge!

Ganske gode priser de har herovre. Et par fede Levis shorts kostede der hvor jeg købte dem 38 dollars :-) Og når man så tager i Ross (der var vi også sidst, det er DIS-COUNT BABY ;-) og køber sko og seks af t-shirtsene, bliver alting pludselig meget billigere...

Nu skal vi så i byen, først på pub og så på club ;-) I hører fra mig i løbet af i morgen...

Ro på...

Lige et hurtigt livstegn - de sidste par dage er gået med "de gamle dyder" for fætteren og jeg. Det vil sige: Football Manager, cigaretter og film. Det er fedt :-)

Senere i aften skal vi på Hooters, fordi jeg ikke har været der før - og fordi fætteren har anbefalet en meget god ret derfra. Jeg har ingen andre grunde til at tage dertil. Ama'r.

Jeg skriver igen i morgen, satser på at have lidt mere at fortælle da (skal blandt andet have købt noget tøj og ting)...

Busch Gardens - Tivoli go HOME!

Mens jeg husker at nævne det, så husk I også lige at læse dagens første indlæg om turen til alligator-land :-)

En smuttur til Tampa og Busch Gardens tager lang tid. Fire stive timer, hvis man overholder fartgrænserne, og ikke holder pauser. Vi holdt morgensmads-pause og nåede frem på fire timer. Regn selv resten ud ;-) Vi stod op klokken alt-for-tidligt-når-man-er-på-ferie, ca. 6 AM og kom ud af døren straks efter morgenbadet (altså, vi tog hver vores bad).

Turen gik nogenlunde glat, vi undgik de store køer (bilkøer, ikke de store texanske køer fra min kære papas Texas-historier). Monsell sov det meste af vejen, mens fætteren og undertegnede hørte morgenradio og drak kaffe. Og snakkede lidt i mens, så vidt jeg husker. Selvom jeg ikke var rigtigt vågen de første par timer - det håber jeg så at fætteren - aka chaufføren - var :-)

Tampa var vel stadig et par timer væk, da vi holdt vores morgenmadspause - det gjorde vi på et ærkeamerikansk Waffle House right off I-75. Der er et billede i galleriet af stedet - totalt kliché-sted! Jeg fik en fed (meget fed) omgang morgenmad, med omelet, toast, bacon og hasbrowns - og det smagte GODT! Læg i øvrigt også mærke til billedet i galleriet, som viser et skilt der reklamerer med en Dunkin' Donuts drive thru... Det er fandeme humor (eller også bare endnu mere ærkeamerikansk end Waffle House :-).

Efter den gode, tunge morgenmad gik turen uden stop til Tampa, hvor vi ankom lidt i 12. I og med at vi tog afsted en hverdag, var der ikke så mange mennesker. Vi skulle vel kun gå fem minutters penge fra vores parkeringsplads til den tram, der kørte os til hovedindgangen, hehe. Stort sted, uden tvivl...

Lige indenfor gik det hele amok i blomster, butikker, farver og striber. Jeg vidste, at jeg på et tidspunkt var nødt til at låse mit elskede kamera inde i et skab, når nu man ikke lige kan tage det med i rutsjebanerne, så jeg gik amok i en foto-rus med det samme. Og der var såmænd nok at tage billeder af - efter jeg havde måttet sige "farvel" til kameraet så vi blandt andet hvide tigre, orangutanger og alt muligt andet, som vi til sidst ikke havde tid til at gå tilbage til. Snøft. Fik jo også kun taget godt 200 billeder i går, så deeet...

Alt i den park var cool. Vi gik fra rutsjebane til rutsjebane (og her mener jeg altså roller coasters, ikke legeplads-plastik-glide-halløj :-D ) og blev flået rundt, g-påvirket, vendt på hovedet, gennemblødt og generelt skræmt til døde - og vi ku' li' det :-) Vejret var heldigvis ikke helt så ulideligt som i weekenden, så det var faktisk okay at gå rundt udenfor en hel dag. Har måske nok fået lidt mere farve. Okay, for meget (rød) farve, men det var så absolut dét værd!

Rutjsebaner er ellers ikke noget, jeg plejer at gå vildt op i. Jovist, jeg synes det er fedt nok, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været i én... Men min appetit er blevet vækket - sidst på dagen måtte Monsell og jeg erkende, at vi havde fået lidt ondt i bøtten af al den tumlen rundt. Så har man vist også fået nok :-)

Som om rutjsebanerne ikke var nok, vil man, når jeg får systemet til at gøre som jeg vil og vise de billeder det skal, kunne se i galleriet at der også var noget der mindede om en dyrepark med i "pakken". Masser af dyr, der var tæt nok på til at kunne fotograferes :-) Nogle af dem så vi fra vores "Sky Ride", en hængebane som transporterede os fra ét hjørne af parken til et andet.

En helt igennem fed dag, og de rutjsebaneture vil jeg gemme de detaljerede fortællinger om, til jeg kommer hjem :-)

Nu vil jeg så bare fla' u' sammen med fætteren. Monsell er taget på arbejde, og der er ikke planlagt noget særligt for dagen i dag. Har også brug for en pause ovenpå alle disse oplevelser - så jeg vil lige fikse galleriet, og så ellers slappe af resten af dagen. Håber I har det godt - vi snakkes/skrives ved!!!

Uheld i alligator-sumpen

Ja, så blev det onsdag, vi har været på alligator-sightseeing i forgårs og i Busch Gardens hele (hele!) dagen i går. Jeg skriver et særskilt blogindlæg om i går - i denne omgang handler det bare om turen til alligator-land...

Efter en overraskende kort køretur, taget i betragtning af at vi kom til the middle of nowhere ude i sumpland fra fætterens lejlighed i løbet af nul komma fem, var vi klar med kameraer og hele pivtøjet. Nu skulle der tages billeder af de faaarlige alligatorer!

Ganske kort efter afgang med de hersens blikspande, som fagfolk uden blusel kalder luftbåde, som med deres flade bund og gigantiske propeller bagpå skullevære helt ideelle til transport på sådan noget lavt og bevokset vand, fik vi øje på en alligator - nice! Jeg fik knipset et par billeder - bonus! Turen fortsatte, og jeg fik taget billeder af fugle, bevoksninger og udsigten helt generelt.

En halv times tid inde i den én time lange tur skete det så. Vores blikspand satte sig fast. Ubehjælpeligt. Vores "kaptajn" bitchede over højttaleren om at vinden var helt umulig - hvorefter han kravlede rundt om båden, op på den mini-ø bestående af siv og mudder, og prøvede at skubbe os fri. Første gang uden succes. Anden gang uden succes. Tredje gang ville han lige finde et bedre sted at stå (på båden), hvorefter han faldt durk igennem plexiglasset foran på båden! Se i galleriet, der er et billede af båden - og der er også et billede af det blodige håndklæde, han måtte binde om knæet bagefter. Skidesmart - og vi sad STADIG fast...

Lidt modvilligt, men skadet, måtte kaptajn Bill for første gang i karrieren ringe efter hjælp. Så sad vi dér og ventede på "redningen". Den ankom i form af Rob og Bob, som der også er billeder af i galleriet. De fedtede så ellers bare rundt for at få vores båd fri. På et tidspunkt sad de også selv fast - virkelig betryggende... Men fri kom vi da, efter en halv times redningsaktion - og så var det IKKE bare at fortsætte turen, nej, det var direkte tilbage, for nu var der jo gået en time! Eddermame dårlig kundeservice - én alligator så vi (for al den rednings-larm havde sikkert skræmt resten væk). Okay, på turen tilbage fik vi da set nogle uhørt grimme og nogle uhørt mærkelige fugle, men det er lissom bare ikke helt det samme, vel? Jeg fik da taget en del billleder, men alligevel var det lidt øv.

Sikkert i land var det tid til et "alligator show" - sådan en ekstra service, nok mest til de utilfredse kunder som ikke fik set nogen alligatorer i sumpen ;-) Der er masser af billeder i galleriet af den sindssyge gut, som forklarede vidt og bredt om hvordan alligatorer i virkeligheden er rimelig uskadelige - men han manglede så bare lige et par fingre på den ene hånd!!!

Kikset alligator-oplevelse eller ej - det var tid til at tænke på morgendagen - vi kørte direkte til Publix, hvor vi købte ind til en god gang aftensmad (med Jensens Favoritsauce, naturligvis). Vi fik noget superlækkert kød (skirt et-eller-andet steaks), favoritsovs, pomfritter og plantains. Sidstnævnte smagte lidt grillet-banan-agtigt - MEGET lækkert!

En i sidste ende ret hyggelig (men stadig kikset) dag blev afsluttet med en lækker gang mad og en lettere ligegyldig film. Vi så "The Invasion" med Nicole Kidman og mr. 007 himself, Daniel Craig - men på trods af et glimrende oplæg (det er en remake af en klassiker), sådan rent plotmæssigt, blev den aldrig rigtig spændende eller overraskende. Hold jer væk ;-)

Ret skal være ret: jeg skylder endnu et blogindlæg for i går, og det følger lige straks - bliv hængende!

Tips & Tricks: Sådan kommenterer du på mine indlæg!

Jeg lader mig fortælle, at der er visse af de faste læsere, der har lidt problemer med at hitte ud af kommentar-systemet. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er lidt mere indviklet end det måske burde være.

Men når man lige ved hvordan, er det ikke særlig svært, så her får I alle sammen en hurtig forklaring:

Når/hvis du vil kommentere på et indlæg, klikker du "kommentér" hvorefter et nyt vindue gerne skulle åbne:

1. I det store tekst-felt kan du skrive din kommentar
2. I det næste tekstfelt skal du skrive de samme bogstaver som de grønne lige ovenover (de står lidt forvrænget så systemet kan sikre sig at det ikke er maskiner, der spytter spam-kommentarer ind)
3. Så skal du vælge "Navn/URL" under "Vælg en identitet", hvorefter du kan skrive dit navn
4. Til sidst er det bare at klikke "Udgiv din kommentar", så er den helt sikkert gemt (med mindre du har skrevet nogle forkerte "grønne" bogstaver)

- jeg ser frem til en øjeblikkelig, skarp stigning i antallet af kommentarer :-)

Og i øvrigt er der lidt rod i datoer og tider på de første af billederne i galleriet, jeg havde glemt at indstille lokal tid på kamerat... Til gengæld har jeg lige været i alligator-land uden at se mere end en enkelt alligator i vandet - det kommer der en god historie om senere i dag, regner jeg med. I morgen får jeg nok ikke skrevet, for vi skal tidligt op og er sent hjemme. Vi skal i Busch Gardens, og der er LANGT op :-)

Ha' det godt i sommervarmen!

Solbriller og Swap Shop

Hej igen. Jeg lever stadig :-) I går var den varmeste dag hele denne uge, ifølge vejrudsigten i hvert fald, og jeg håber udsigten er korrekt. For POKKER, det var varmt - 33 grader, men "overskyet" og en mild brise... Vi startede dagen, som det hører sig til på en weekend i en ferie - vi sad på terrassen og røg smøger, drak kaffe og snakkede fodbold. Og så gik vi indenfor (når det blev for lummert ude), spiste lækker morgenmad og så sidste halvleg af sidste spillerunde i engelsk fodbold. Og snakkede fodbold imens :-)

Da Monsell besluttede sig for at være en fitnisse, benyttede fætteren og jeg os af muligheden og stak af ;-) Vi startede med at tage til Swap Shop, et kæmpe sted med loppemarkeder, inden- og udendørs boder med alt fra tøj over parfume til knive og grillz... Vi købte dog ikke noget, andet end cola :-) De havde også et bilmuseum, som der er billeder fra i galleriet - vildt spøjst at sådan et sted har de vildeste, italienske superbiler stående!? Som sagt var der både ting at se indenfor og udenfor - men udenfor var der næsten for varmt til at være :-/

Det fik mig til at tænke på noget. Kender I de der sommerdage, hvor det alligevel er lidt for koldt eller liddt for blæsende til at være udenfor? Her er det lidt omvendt. Jeg undgår gerne at gå udenfor, hvis vejret er for godt :-D Og det var det altså næsten i går...

Fra Swap Shop gik turen videre til Sawgrass, som er det store indkøbscenter jeg også besøgte sidste gang. Jeg var på udkig efter solbriller, og fandt også et par. De kostede så bare 190 dollars, så jeg besluttede at udskyde beslutningen lidt - det ville ligne mig lidt for godt at finde de samme briller et andet sted til den halve pris. I stedet gik vi på Starbucks og bestilte noget ærkeamerikansk: en tall double chocolate chip frappucino - og det var GODT og KØLENDE!!! Som fætteren sagde, ville næste trin på chokolade-stigen være et drop :-)

Videre fra Sawgrass gik turen til Wal-mart, stadig på jagt efter solbriller (Wal-mart er sådan lidt Bilka-agtigt, så nu var det bare spørgsmål om at få noget for øjnene). Jakob ledte også efter en fancy Skype-telefon, som de selvfølgelig ikke havde (lige der var Wal-mart så ret Netto-agtig). Men jeg fandt et par shades til 11 dollars eller noget, som måske kan afhjælpe de spændingshovedpiner jeg har haft i den skarpe sol :-)

Fætteren og jeg hyggede os, så vi besluttede at tage videre fra Wal-mart ud til et naturområde ved navn Tree Tops Park, som havde en masse fede træer og andre ting, jeg kunne tage billeder af. Hvis du kigger i galleriet, skal du passe lidt på hvis du har sarte nerver - for der var rigtig mange edderkopper, og jeg havde monteret zoom-linsen på kameraet :-) Der var fakkertalt også godt varmt og meeeget fugtigt, men det blev da til lidt billeder...

Så blev det efterhånden også aften, så vi smuttede lige hjemom og stenede til en cool Corona (!), inden vi tog på CiCis Pizza og fik en all you can eat pizzabuffet (otte slices og tre stykker dessert!) og tog videre til verdens største drive in biograf inde ved samme Swap Shop som vi startede ved - de har 13-14 lærreder! Vi så Iron Man - og den er faktisk ret god.

Hjemme igen lokkede Monsell os til at tage ud og drikke en enkelt øl - og det gjorde vi så. Kørte 20-30 kilometer, gik ind i baren og drak en enkelt øl, rejste os og kørte hjem igen. Hehe, okay, vi hyggede os da og snakkede mens vi drak den, men for en bornholmer med hang til offentlig transport var det lige lovlig langt at køre for endnu en Corona ;-) Vi var hjemme ved to-tiden og gik direkte i seng.

I dag skal vi så ud til alligatorerne og tage flere billeder, hehe...

Vandland - og et dementi

Der er blevet lagt et hårdt program herovre, i hvert fald indtil tirsdag. Monsell (fætter Jakobs kone) har nemlig taget fri mandag og tirsdag, derfor skal vi selvfølgelig nå mest muligt inden hun skal på arbejde igen.

I går var ingen undtagelse - vi var i et rimelig stort vandland i går klokken 13.30 lokal tid, og gik ellers amok i vand-forlystelser indtil stedet lukkede klokken 18.

Inden da skulle vi lige købe et par flip flops til undertegnede - ved ikke hvordan det kan gå til, men jeg har simpelthen ikke haft nogen sandaler (eller solbriller, men det kommer vi til) siden sidste sommer!? Ind til Payless Shoesource og kigge - i bare tæer :-D Da vi kom derind, så det ud som om der nærmest kun var dame- og pigesko. Fætteren spurgte en gut (som arbejdede der, altså) om ikke de havde nogle sandaler til mænd - og han pegede på en hylde, som vi gik hen mod. Fem sekunder senere udbryder manden så "hey, you haven't got any shoes on, man!?". Til hvilket jeg kun kunne svare "I know, that's why I wanna buy some" :-) Det kunne han så godt se fornuften i. Vi fandt et par flip flops, betalte for dem og gik ud til bilen. Da jeg tog sandalerne op af æsken, sad tyveri-sikrings-dimsen stadig på, hvilket jo måtte være en fejl. Så jeg gik tilbage med dem, hvorefter tyverialarmen gik i gang da jeg gik IND i butikken! Damen ved kassen bleev helt forfjamsket og skyndte sig at fjerne dimsen, mens hun mumlede noget om at alarmen vist ikke virkede helt som forventet, hehe...

Så mødtes vi med Monsell og Jakobs venner, Pablo og Kelin, samt (og vi afbryder udsendelsen med en servicemeddelelse: min totale prop i højre øre er netop forsvundet, efter tyve timer... Fedt at kunne høre på begge ører igen!) Monsells veninde Vanessa på IHOP (International House of Pancakes - som de dog kan udgive sig for hele verden, de amerikanere!), som var et af de steder jeg aldrig nåede at besøge sidst jeg var her. Ikke nogen udpræget succes, men i følge de "lokale" var det ikke standarden - vi ventede noget der ligner tre kvarter på vores (morgen-)mad, og så var fætterens fritter ikke engang færdige :-( IHOP har i øvrigt noget, de kalder "Danish pancakes" - i en variant, JEG i hvert fald aldrig har smagt før - det var noget med fresh cream cheese og masser af frugt!?
Så kørte vi ellers i knap en time for at komme op til Rapids Water Park.

Indenfor startede vi med at smøre os ind i faktor 45 - men jeg besluttede alligevel (usandsynlig klogt af mig, tror jeg) at beholde en t-shirt på for ikke at blive forbrændt på min ultra-blege overkrop allerede den første dag. Det var ekstra klogt, fordi vand har en eller anden forunderlig evne til at vaske sådan noget solcreme af lidt efter lidt, og når man så pjasker rundt i vand i fire timer (og allerede kunne smage solcreme i den første "forlystelse"), kan der ikke være meget beskyttelse tilbage til sidst.

Således heller ikke i går, og det er her mit dementi kommer: jeg ER blevet krebserød - i nakken... Dejligt. Virkelig dejligt :-)

Nå, men skidt med det - turen var supergod, og Brændesgårdshaven kan godt pakke sammen (ja, okay, Joboland da, hvis man absolut skal være tyskervenlig ;-) i en hidtil uset grad. Flere af rutsjebanerne var så høje, at min ikke-eksisterende højdeskræk blev "aktiveret" mens vi stod i kø op ad trapperne. Men hold da op, en udsigt der var, da vi stod på toppen af den højeste rutsjebane. Det var altså fedt, selvom jeg til sidst måtte erkende at det slider lidt på min gamle krop, sådan at have adrenalin i blodet og klor i øjnene flere timer i træk. Jeg strak våben en halv time inden parken lukkede, tror jeg, og de andre nåede et par rutsjebaner mere end jeg - men det er helt okay. Jeg var færdig, done, toast. Og flad.

På vejen hjem spiste vi endnu et "nyt" sted, Pollo Tropical, hvor jeg blandt andet smagte en kartoffel-agtig ting, som ikke var de her yams man ellers hører om at de spiser til jul (eller er det Thanksgiving?), men yucas. De smagte glimrende :-)
Og så ellers hjemad. Der var på et tidspunkt planer om at vi måske skulle på en drinksbar (tiki bar, som de kalder det herovre, hehe), men da jeg var færdig med mit monsterindlæg fra i går var klokken halv tolv, og jeg var stadig flad... Jeg gik i seng ved tolvtiden, og måtte endnu engang ty til min "erstatnings-pude" i løbet af natten, når afsavnet blev for stort ;-)

I dag har vi ikke lagt planer, men vi skal næsten helt sikkert ud at shoppe lidt. Jeg har ikke nogen solbriller, men temmelig meget brug for et par - så vi tager nok i Sawgrass Mall (hvor jeg blandt andet købte min "backup-kuffert" sidste gang). Lige nu sidder jeg på fætterens terasse og kigger direkte ud på et par palmer og ikke mindst poolen. Overvejer at gå indenfor, for det er næsten for varmt at sidde herude - klokken er nu 8.33 AM... Jakob og Monsell er ikke stået op endnu, men jeg har da lavet kaffe og røget et par smøger, mens dette indlæg er blevet til.
Der er stadig lidt knas med internet-forbindelsen, så det bliver måske nok heller ikke i dag, jeg ringer hjem :-/

Uanset hvad må I alle sammen have det rigtig, rigtig godt - det har jeg! Jeg skriver igen her på bloggen enten i aften eller i morgen tidlig - kan ikke helt overskue hvad det betyder for de danske "udgivelses-tider"...

/Jannik
Hører nu: Adele - Melt My Heart To Stone (album)

PS. Med hensyn til billeder kommer der nok et par stykker op i dag, men jeg havde af gode grunde ikke kameraet med i går. Vand plus kamera = fysisk dårlig Jannik...

Vel ankommet!

Jeps, så er det blevet aften her på andendagen i Miami. Var absolut ikke meget værd i går, da vi endelig fik min bærbare til at æde en netforbindelse. Fik dog sendt en "jeg er okay"-mail til et par stykker af jer, som lovet :-)

Turen gik sådan set helt som den skulle - jeg var i nøjagtig lige så god tid, som jeg SKAL være for at føle mig bare en lille bitte smule "on top of things". Var i Københavns Lufthavn lidt i otte, altså omkring tre timer inden afgang. Det behøver jeg ikke være næste gang, især ikke hvis jeg checker ind online som jeg gjorde i torsdags. Jeg behøvede (logisk nok) ikke engang vente på, at check-in åbnede, så jeg havde afleveret min bagage og fløjet gennem security længe inden klokken var ni. Så skulle jeg bare vente på, at lufthavnen fik bestemt sig for, hvilken gate mit fly skulle afgå fra. Og dét tog fileme lang tid! Sidst jeg tog afsted, var det fra København ret tidligt om morgenen, og ikke en fredag. Der var horder af intetanende mennesker i lufthavnen, som optog alle siddepladserne og ellers vadede rundt uden nogen som helst form for kø- eller gangkultur (altså det med, at man altid går i højre side)... De(t) stressede mig en lille smule, men ikke vildt.

Da jeg så endelig kunne se på tavlen, hvor flyet gik fra, var det naturligvis i den anden ende af lufthavnen - sådan skal det være - men jeg nåede det, og flyet afgik helt efter planen.

I London havde jeg set på mine billetter, at jeg både landede i og lettede fra British Airways' helt nye Terminal 5, så jeg slappede helt af og regnede med at det da lige måtte være i gå-afstand uanset gate. Men nej. Jeg skal hilse og sige, at én enkelt terminal i Heathrow kan være STOR!!! Terminalen er delt op i A-, B- og C-gates, og jeg ankom i A-sektionen. I meget god tid, vi landede faktisk næsten en halv time før det der stod på billetten, og endnu engang fløj jeg gennem security-tjekket. Altså, fløj og fløj, der var kæmpe-kø, men der var ikke nogen problemer med bip-lyde, metalgenstande eller noget ulovligt i tasken, og så er jeg mere end tilfreds :-) Så havde jeg omkring tre kvarter at slå ihjel, i og med at Miami-afgangens gate først blev annonceret en time før afgang. Jeg lallede rundt i en terminal på størrelse med Fisketorvet, igen uden at kunne finde en siddeplads i umiddelbar nærhed af en informationstavle... I protest stillede jeg mig op ved en tavle lige ved security og ventede. Der var en rigtig sød pige fra British Airways, som var "udstationeret" ved tavlen for at kunne hjælpe folk i nød - "do you need any help?", spurgte hun. "No, I don't think so", svarede jeg så bare, for jeg kunne jo se min afgang uden gate-angivelse. Hun sukkede og sagde "First one today", hehe. Hun kom hen til mig et par gange, og skulle lige til at spørge igen - men afbrød sig selv i tide. Meget morsomt, syntes jeg (!).

Og vupti, 58 minutter inden afgang popper gaten så op på tavlen - B-39. Hm, okay, jeg stod stadig i A og begyndte at følge skiltene mod B-gates. De skilte førte mig så ned til en tro kopi af en typisk københavner-metrostation. Jo, fandeme - jeg kørte i "metro" til B-gates på to-tre minutter! Pænt stor terminal :-D

Det tog fem minutter at gå fra "metro"-stationen til B-39, og så var det ellers bare at vente igen. Som jeg foretrækker det. Boardingen trak lidt ud, og vi må have været knap en halv time forsinket, inden vi taxiede ud på startbanen - hvor der så var kø! Men det var okay, vi så en masse meget store fly lette og lande mens vi ventede...

Flyveturen startede forfærdeligt. Da jeg klarede check-in via nettet, fik jeg en af de på papiret rigtig gode pladser, uden sæder foran mig. Og det passede skam også fint, men man burde også have kunnet vælge "pladser uden møgirriterende englænder ved siden af". For så havde jeg gjort dét - i stedet sidder jeg ved siden af en møgirriterende englænder, som nærmest ser det som sin pligt at smalltalke... med mig, i stedet for sin kone på hans anden side... Og jeg svarer ham, uden at stille spørgsmålene tilbage. Og hele turen igennem brokkede han sig over maden, spurgte hele tiden om mere at drikke og så videre. Dybt suk. Så snart jeg kunne (efter sikkerhedsinformation osv.), tog jeg mine hovedtelefoner på og så TV - blot for at se ham vende sig mod mig, og trække vejret ind for at sige noget mere ligegyldigt, men opdage bøfferne på mine ører og så ellers fortryde. Fryd - men så fat det dog: jeg GIDER IKKE SNAKKE!!!

Det var så lige omkring da, jeg fandt ud af at der var noget galt med mit sæde - lige så langsomt som sikkert gled ryglænet længere og længere tilbage, uden at jeg på noget måde foranledigede det (altså bortset fra at jeg lænede mig op af det ;-). Efter et par timer med begyndende ømme mavemuskler fandt jeg et punkt, hvor stoleryggen ligesom "låste", hvis jeg ikke rørte mig for meget. Endnu mere ømme mave- og rygmuskler, men til gengæld sad jeg nogenlunde godt og stabilt...
Ellers var det fint nok - supervigtigt at jeg fik pakket bøger, blade, MP3-afspiller, bærbar og A4-blokken ned i håndbagagen, for in-flight entertainment var jo ikke nok. Eller. Jeg så to action-film og et par tv-serier på det indbyggede lille TV, og fik da også læst lidt i mit Datatid-blad. Og så var vi sådan set fremme!

Jeg vil også gerne lige benytte lejligheden til en bette snas service-info: British Airways er ikke specielt service-minded, når først man er ombord. Når man skal ind i USA, skal man udfylde et par stykker papir i flyet; et om du har noget at fortolde, og et midlertidigt visum. Sidstnævnte er åndssvagt opbygget, og de sagde i højttalerne mens de uddelte papirerne, at man bare skulle bede om nye papirer hvis man skrev forkert. Det gjorde jeg så (altså skrev forkert og bad om et nyt). Jeg endte med at bede om et nyt papir seks gange (jep, seks - 6!). De første fire gange, det lykkedes mig at stoppe en forbistormende steward(/-esse) og bede om et nyt, grønt papir, sagde vedkommende bare "certainly, sir" og stormede videre. Og så gik der en times tid, inden jeg fik stoppet den næste og spurgt igen. Femte gang var næsten lykkens gang - han kom så tilbage med et grønt papir PÅ SPANSK! Idioter. Men okay, jeg fik så rig lejlighed til at komme med et af mine yndlingscitater: "in ENGLISH please!". Det er fra The Usual Suspects, for all you movie lovers out there ;-) Jeg fik et korrekt, grønt papir mindre end to en halv time inden landing. Og fik det udfyldt rigtigt i anden omgang, heldigvis da! Du troede vel ikke at jeg havde skrevet forkert fem gange, gjorde du? :-D

Tyve minutter forsinket lander vi i Miami. Langt fra paskontrollen - RIGTIG langt! Vi går og går, og på et tidspunkt er jeg næsten sikker på at vi går i ring, men det var trods alt bare endnu et udslag af min knap så velfungerende stedsans... I paskontrollen var der kø - ved alle 36 "booths", som alle havde to separate kontrollører! Og køerne bevægede sig - overraskende nok - hyperlangsomt... Da det endelig blev min tur, forstod jeg (til forskel for sidste gang) alt hvad den flinke mand sagde. Til gengæld måtte jeg fortælle lidt om hvad jeg arbejdede med, hvem jeg skulle besøge og hvor længe jeg blev i landet... Jeg fik til sidst lov til at komme videre (tror nu ikke jeg var tæt på at blive nægtet adgang :-), og skulle så bare lige hente bagagen inden jeg kunne møde fætteren. Javist. Bare lige hente bagagen. Da jeg endelig fandt det rigtige bagagebånd, var alle taskerne blevet læsset af, og jeg fandt så først min kæmpekuffert efter ti minutter eller noget. I mellemtiden havde jeg proppet mit pas og min told-seddel i baglommen, troede jeg. Men da jeg gik hen mod køen (!) foran tolderne, var min told-seddel forsvundet. I løbet af et nanosekund begyndte jeg at svede tran - klokken var næsten 7 PM lokal tid, altså 23 dansk tid, og jeg havde været oppe siden 5.15 dansk tid. Jeg var træt, og ville fandens gerne igennem tolden, for at sige det mildt... Da jeg havde vandret rundt imellem bagagebånd i små ti minutter, hørte jeg mit navn med umiskendelig amerikansk accent blive kaldt i højttalerne. Efter mit navn sagde damen noget der endte med noget der lød som "three". Jeg satsede og gik mod bagagebånd nr. tre - og ganske rigtigt stod der en lufthavnsmedarbejder med min toldseddel og så gnaven ud. Jeg sagde bare "thanks!", snuppede sedlen og småløb mod tolderne. Tolderen var cool nok, spurgte hvad der var i tasken og så ligeglad ud med svaret. Jeg sagde at der var tøj i, han sagde ingenting. Tøj og cigaretter, sagde jeg så, bare for at skjule sandheden om fætterens "Jensens Favoritsauce" og posen med Super Piratos, som ellers skal tjekkes og dobbelttjekkes, inden det muligvis kan tillades at indføre i landet. Han løfter ét øjenbryn et par millimeter og spørger hvor mange cigaretter jeg har med. Da jeg siger ni pakker, spørger han til størrelsen af pakkerne. Hans øjenbryn løfter sig endnu et par millimeter da jeg forklarer at der er 20 i hver pakke. Jeg prøver at sige, at jeg da har købt dem i København og betalt moms og skat af dem, men kan godt se at det ikke er dét, han er i tvivl om... Koldsveden nærmer sig, da han spørger til den fysiske størrelse af de ni pakker - og først da forstår jeg, at han ikke ved om jeg mener ni pakker eller ni kartoner :-D Jeg beroliger ham med, at det skam kun er ni SMÅ pakker cigaretter og viser ham den ene, jeg har med i håndbagagen. Så får jeg lov til at komme igennem. Puha!

Jeg tænder min mobilos og ringer straks til fætteren - som nu har sikkert stået og ventet i et par timer. Da han tager telefonen, kan jeg se ham gennem glasset - og straks efter er vi genforenet, hehe... Vi finder hurtigt fætterens fede flyder af en bil, og begiver os mod Plantation. Inden vi tager helt hjem, kører vi indenom Wendy's og får os en all-american burger. Og så ellers hjem og kæmpe med at holde sig vågen til den lokale sengetid. Jeg tror klokken blev 11-12 PM, inden vi kom i seng... Læg seks timer til, så har du lokal dansk tid. I går var jeg oppe i omkring 25 timer i streg - uden at det på noget tidspunkt blev "i morgen" eller var "i går" :-) Så jeg sov GODT på den store luftmadras, der var til mig - inklusiv en ekstra "kramme-pude", hvis nu jeg skulle savne en ved siden af mig, høhø...

I dag har vi så været i vandland, og jeg er såmænd allerede blevet solbrændt. Jeg var ellers fornuftig nok og smurte et tykt lag faktor 45 på - hvorefter jeg gik i vandet. Fandeme godt tænkt, Jannik! Okay, jeg er rød, men ikke krebserød. Endnu. Jeg fortæller mere om den tur i morgen, for nu skal jeg i seng igen :-)

Jakob beder mig hilse "alle sammen" igen - det er hermed gjort... Eller i hvert fald alle dem, der måtte være nået helt herned i teksten. Undskyld det lange indlæg - håber det var til at komme igennem!!!

/Jannik

Tæl Dine Skridt!

Igen i år er jeg og min afdeling med i Helses kampagne, som sjovt nok går ud på at tælle sine skridt - og så ellers indrapportere, konkurrere og konspirere :-) Hovedformålet er at få danskerne op af sofaen, kontorstolen eller hvor man nu ellers er ved at gro fast - Sundhedsstyrelsen anbefaler 10.000 skridt om dagen, og det er fileme meget, når man får spændt skridttælleren om livet og prøver.
Jeg måtte lige ud på en fem kilometer lang gåtur i går aftes, for at komme over den magiske grænse (10.808 skridt endte jeg på - yeah!). Så var jeg til gengæld også den (af de kolleger der husker at indberette, tsk tsk) der gik længst i går.

Hvis du allerede har en skridttæller, kan du nå at tilmelde dig endnu - sidste frist er d. 10/4! Gi' den gaaaaas :-)

Min allerkæreste SKAT

Jeg har lige fået min årsopgørelse ind ad døren. Det er en årsopgørelse ud over det sædvanlige, må man vel nok sige. Jeg fik penge tilbage, og det er i sig selv ikke så usædvanligt, men beløbet! Puhada... Papa her har lige fået betalt sin USA-tur og sin nye bærbare - godt nok for egne penge, men det var jo ikke lige penge der var kalkuleret med! 17 store direkte ind på kontoen :-D

Ft. Lauderdale here we come - nu også med penge på lommen :-) Det kan vi fakkertalt li'. SKAT, du er en SKAT (indtil næste år, hvor jeg garntrisse får et kæmpe smæk)!

All my baaags are packed, I'm ready to gooo!

Eller, næsten i hvert fald. Billetterne til Staterne er bestilt! So I'm leeeeaving oooon a jet plaaane, don't know when I'll be back again. Jo, altså, det ved jeg sådan set godt... Efter godt fjorten solfyldte dage i superdupermøjerføjerlækre Miami med fætteren, sgu'!

RE: Fætteren ser lyset

Ahem. Til min kære fætter, som tydeligvis ikke helt har forstået hvad mit tidligere indlæg egentlig gik på. Ikke alene vælger han fuldstændig at ignorere de (for mig at se) upåklageligt anvendte smileys, men ender med at bruge mere "spalteplads" på at fornærme mig (og anklage mig for at være blevet tøse-fornærmet på en umiskendeligt tøse-fornærmet måde) end på at skrive et reelt indlæg:

Nej, fætter, det var skam ikke (kun) fordi jeg blev tøse-fornærmet, men mere et venligt klap på skulderen, en lille reminder om at man ikke skal gabe over mere end nødvendigt. Men altså, igen fornemmer jeg at du har et ubegrundet behov for at dissekere og nedgøre MIN indsats frem for at se kritisk på din egen... Det kan umuligt være sundt. Ikke et ondt ord om dine hensigter, som jeg er overbevist om må være noble nok!

Hallo, champ, overskriften på mit indlæg er lissom at du "ser lyset" - det fortjener da ikke et negativt spin, med mindre du er decideret uenig?

Jeg er ikke interesseret i en duel på ord. Din track record med ord er nærmest en sygdom uden vaccine (*), så det ville ikke blive en fair kamp. En fair kamp ville være at du reelt prøver at forstå hvad jeg siger, og reagerer på det i stedet for med vilje at starte en mudderkamp. Capisce?

 

(P.S. I morgen bestiller jeg billetterne, okay? Og jeg mener det denne gang!)