Janniks Blog

Hvad skal der ske i 2010?

2010-01-25T18:19:00.001+01:00

Altså med mig og min foto-hobby?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg læser mange blogs. Mange, mange blogs. Og mange af dem omhandler foto, sjovt nok. I løbet af december og januar har jeg læst en masse “opsummeringer” af 2009 (bedste ditten, bedste datten) og nok lige så mange “ønskelister” for 2010 med hensyn til hvad de forskellige gerne vil opnå i dette nye år.

En af de blogs, jeg følger nøje, er bagkameraet.dk hvor Søren har spurgt sine læsere, hvad de har tænkt at foretage sig i 2010. Og minsandten om ikke man bliver sat på opgave, bare fordi man prøver at give sit besyv med i form af kommentarer?

Mit (nogenlunde) nye kamera kan også optage video i Full HD, hvilket i kombination med de mange megapixels og de glimrende objektiver, man kan benytte på et spejlrefleks-kamera, kan give nogle helt fantastiske resultater. Søren havde så en idé om at man kunne prøve at skyde noget makro-video, hvilket jeg er superfrisk på. Men i denne mørke vintertid er der ærligt talt ikke særlig meget spændende at filme! Indtil videre har jeg lavet to meget korte men også meget kunstneriske klip, som skal med i den endelige film. Mangler “bare” at få hittet på noget at filme :-)

Derudover har jeg ikke været helt dygtig nok til at få leget med indstillingerne på kameraet, fået det lært ordentligt at kende. Det er helt basic at få på plads – jeg må indrømme overfor mig selv, at jeg også er totalt nørd på foto-området og tygge mig igennem manualen igen og igen og igen, indtil jeg kan betjene alle funktioner i blinde.

Nåja, så købte jeg sidste år et par “rigtige” (men billige) studielamper og en hvid stof-baggrund, som jeg da også lige skal lære at bruge til noget portrætfotografering… Men det kræver først og fremmest at lejligheden begynder at ligne noget, man kan invitere folk hjem til – hvilket jeg da også arbejder på løbende ;-)

På en helt anden front har jeg (igen, kan man vel sige) en skummel plan om at smide en hulens masse kilo. Opretter og annoncerer et website til formålet inden længe.

PS. Nuvel, jeg skal også nok få blogget mere end jeg har gjort de sidste par år.

Lezione uno:

2009-10-05T23:49:00.001+02:00

Når man køber et spritnyt kamera, skal man huske at tage billeder i et format, som ens software kan håndtere. Det gælder så IKKE Adobe Lightroom (LR) og RAW filer fra EOS 7D (endnu). Fedt. Lesson learned.

Det betyder, at jeg indtil videre skal bruge et program, som jeg ikke kender så godt, til at “fremkalde” billeder fra et kamera, jeg heller ikke kender så godt. Digital Photo Professional er BARE ikke godt nok, når man er vant til LR. Prøver at installere den Capture One 4 Pro, der fulgte med i Bonuspakken jeg købte mit kamera med, en af dagene, for at se om dét har 7D support eller i det mindste ikke maltrakterer mine råbilleder som LR gør pt. Ellers skyder jeg sgu’ bare JPG, så er jeg da ude over dét problem :-)

Nåmen bortset fra det, har jeg skumle planer om at tage en masse Næstved-billeder i de næste uger, inden jeg flytter tilbage til Søborg. Her til aften var jeg nede ved Kulturhuset, hvor jeg fandt ud af at min gode gamle, kablede fjernudløser ikke duer til mit nye kamera. Det betyder jo, at der nok er rystelser fra min trykken på kameraets udløser, hvilket er noget seriøst møg på lange eksponeringer.

Jeg kan bare SE det. Farverne, detaljerne. Selvom det er de samme objektiver som altid, er det nye kamera bare bedre hvor det tæller. Selvom jeg overhovedet ikke har finjusteret billederne (det plejer jeg jo at gøre i LR), sparker de nogenlunde r*v.

Papa er glad. Fattig, jovist, men glad.

Blogosphere beware!

2009-10-05T15:40:00.003+02:00

Jeg er ved at svinge mig op til (endnu en) omgang bloggeri. En af de klassiske fejl, bloggere begår, er at starte en blog uden fokus, uden et emne eller omdrejningspunkt. Tidligere brugte jeg denne blog til både stort og småt, og omdrejningspunktet har således "bare" været mig.

Hvilket ingen i længden gider læse om, naturligvis. Derfor vil jeg fremover sætte et primært fokus på fotografering uden på nogen måde at udelukke personlige kommentarer om min person ;-)

Tanken er dog endnu ikke tænkt helt til ende. Jeg skal have defineret og formuleret hvad formålet skal være. Om der skal være en decideret målsætning. Om der er plads til også at skrive noget om at skrive, uden at det tager fokus fra det primære.

Men nu har jeg i hvert fald fået et nyt kamera, som jeg skal lære at kende - det kan passende være den proces, jeg starter med løbende at beskrive.

Forvent at se mere lige hér lige om lidt!

WTF! Nu er jeg (tilsyneladende) ikke den eneste med mit navn mere…

2009-06-15T15:24:00.001+02:00

http://www.degulesider.dk/mapdetailssearch.ds?id=WP26454348

Mærkeligt – men velkommen til :-)

Troubleshooting Your CSS

2009-05-20T11:15:00.001+02:00

Positioning Redux

Since our imaginary issue has been a layout bug, here is a brief recap on positioning. There are 5 ways to position an element: static, relative, float, absolute and fixed. Static positioning is the default position for DIV’s if you don’t declare any position on them in your CSS. Static and Relative pretty much behave the same way in regards to the flow of the document; they stack on top of each other (think LEGO blocks) in the order they are arranged in the HTML. This is the most reliable way to layout a page. There aren’t really any browser issues with static/relative-ly positioned DIV’s.

Floated DIV’s will allow a block level element to sit side by side with another block level element, or one DIV next to another. In regards to the flow of the document, they are removed from the flow, still interact with other elements, and, unlike absolute positioning, can be brought back into the flow with a clear: rule. Floats are usually where the chaos begins for a new-to-css-developer.

Absolutely positioned DIV’s will sit anywhere you tell them to; they’re the well behaved child that just sits there, quietly. In regards to the flow of the document, they are completely removed. They do not react with any other DIVs. The catch here is how the DIV is positioned. You can use the top, right, bottom, left rules to place the div, however those coordinates need to be referenced from some initial point. In CSS an absolutely positioned DIV will start it’s coordinates from the next closest relatively positioned DIV. If there are no relatively positioned DIV’s, then it will get them from the viewport (browser window).

[Emphasis mine]

Husk det! :-)

Noah Stokes | Es Bueno / 3 Step Process for Troubleshooting Your CSS | Step 2

Fedt :-)

2009-04-15T14:29:00.001+02:00

Måske er dette det næste, naturlige skridt for DLG-koret?

Arrrrgh… Hacket!!!

2009-03-31T10:23:00.001+02:00

Yes, så skete det (igen). Nogen hackede sig ind på min mailkonto og sendte en spam-mail.

Min passwordpolitik skal revurderes – og i mellemtiden er der nok et par ting eller to, på hjemmesiden og deslige, som kommer til at være lidt ustabilt. Eller slet ikke at virke, som f.eks. kontaktformularen på jannikanker.dk…

Jeg beklager hvis mit lille hacker-problem har ført til gener hos nogle af de “mange”, der nok har modtaget den mail. Jeg skal gøre mit yderste for, at det ikke kommer til at ske igen!

Note to self: greedy.dk er off-limits …

2009-03-26T16:07:00.001+01:00

… deres tøjstørrelser deprimerer dig.

Efterspænding

2009-03-25T16:29:00.001+01:00

Ordet efterspænding kan betyde mange ting. Det er et udtryk for den muskelspænding, der er efter en bestemt bevægelse. En overgang var der meget snak om at dem, der kunne lave meget lange indkast (i fodbold), havde en god efterspænding i mavemusklerne. Tror jeg nok. Men det er i øvrigt slet ikke den slags efterspænding, jeg vil skrive om.

Min cykel er nemlig til reparation. Og til efterspænding. Mandag morgen faldt den ene pedal af, da jeg var på vej til stationen – ikke uden varsel, bestemt ikke, men alligevel. Den faldt af efter flere ugers hakken og vrikken – og så var det, jeg kom i tanke om at jeg da vist aldrig fik afleveret cyklen til den gratis efterspænding, jeg kunne have fået da jeg købte den… Og at mine bremser hyler, reflekserne sidder løst og dækkene er vist også lidt flade i det.

Summa summarum er, at jeg skal have skiftet nærmest hele kranken, fordi pedaler sjovt nok ikke sælges enkeltvis. I samme ombæring bestilte jeg det store eftersyn – og vupti skal jeg nok af med omkring 750 kroner…

Det GODE er så, at der – på selve banegårdspladsen - i Næstved ligger en lillebitte “udstikker” af en lokal cykelbiks, som har åbent i myldretiden, så at sige. Jeg afleverede cyklen i morges og har kunnet hente den siden kl. 16 i dag. Det er eddermame smart, og et supergodt eksempel på hvordan man skaber forretning der hvor kunderne er! Jeg ved ikke, om det er helt almindelig praksis at lave den slags reparationer og/eller eftersyn samme dag, men i Søborg måtte jeg vente fire dage med at AFLEVERE min cykel for at få nye dæk på! Der var simpelthen ikke plads i kælderen, fik jeg at vide :-s Ikke særlig kunde-venligt.

Gad vide, hvor meget den lokale cykelbiks tjener på at have én mand gående dernede 5 dage om ugen – jeg er nok ikke den eneste, der synes det er temmelig praktisk og bekvemt at kunne aflevere sin cykel uden at skulle bruge ekstra tid på det – samt ikke mindst at kunne få jernhesten tilbage igen samme dag, så der heller ikke skal bruges unødig tid i den anden ende. Smart.

Den gamle by i ... Chateauroux?

2008-10-17T19:01:00.001+02:00

Yes, yes, jeg ved godt at jeg stadig skylder en masse blogindlæg om bl.a. Frankrig - de KOMMER, jeg skal bare lige ha styr på billederne først. Altså dem fra kameraet, ikke mobilen som dette. Måske (!) i denne weekend...

Hurtigt!

2008-09-26T14:25:00.002+02:00

- jeg skal nok skrive noget ordentligt om ikke så længe, indtil videre kan jeg bare hurtigt opfordre til Online Mayhem denne weekend. GTA IV - huzzah, huzzah, huzzah!

;-)

Stooore øjne...

2008-08-14T22:32:00.002+02:00

Pokkers også. Så er der jo pludselig gået langt mere end en uge siden sidste indlæg.

Jeg vil derfor skynde mig at gøre opmærksom på en lille ting: der er Copenhagen Cooking fra næste uge - og billetsalget til det fedeste ved denne event starter på BilletNet fra i morgen fredag kl. 10! Arrangementet Taste of Copenhagen giver os almindelige dødelige en gylden mulighed for at smage noget af det bedste mad, man kan købe sig til i Danmark - en særlig menu hos Ensemble, formel B, MR, noma, Salt eller The Dining Room kan i tidsrummet 22.-31. august erhverves (via BilletNet) formedelst kr. 375,-. Det er laaaaaaangt under udsalgspris, så at sige. Så gi' den gas, det bliver FEDT! Selv satser jeg på at kunne invitere kæresten på noma (den med de to Michelin-stjerner), hvis jeg kan få fat i billetter.

Nok om dét - fik jeg sagt at jeg skal til George Michael-koncert i Parken d. 30. august? Gi' den gaaaaaaasssssss!!!

Og - til sidst - årsagen til at emnet på dette indlæg er lidt aparte:

Et vanvittigt dyr med ... ja, stooore øjne :-)

[P.S. Er naturligvis stadig ikke-ryger. Thank you, ~~DER~~ EasyWay :-D ]

Musikfortolkning?!

2008-08-02T10:27:00.001+02:00

Er det ikke noget med, at det er et fag på Rytmekons? Nå, men forleden fandt jeg et superfedt klip at et par tøser, der "fortolker" noget af mit absolutte yndlings-musik. Der er et langt forspil i sangen, så der er omkring et minuts opvarmning inden det går løs. Det er SÅ meget værd at vente på:

- jeg blev sgu' helt glad i låget af at se videoen. Men samtidig kedede jeg mig lidt, så jeg kiggede på de videoer, Youtube foreslog som værende relaterede til ovenstående. Og fandt noget, der var lidt mere foruroligende og underligt, men stadig supersjovt. På en meget foruroligende og underlig måde, altså (husk at der stadig er et minuts "forspil"):

Det er altså sjovt. Og vupti, så går det lidt over gevind (selvom musikken stadig er fed):

Så er der lidt at øve sig på. Eller det.

Hører nu: De Nattergale - Sku' Vi Ik' Sammen

Tre uger som røgfri!

2008-07-24T21:16:00.002+02:00

Yes yes. Til jer, der endnu ikke har hørt det, må det ud nu: jeg røg min sidste cigaret 1. juli 2008.

Det er ikke første gang jeg stopper, jeg ved det, men denne gang er drastisk anderledes. Jeg har, via en ret cool bog, fundet ud af at jeg ikke har behov for cigaretter. At jeg ikke får noget som helst ud af at ryge. Og at det ikke behøver at være svært at holde op med at ryge! Bogen hedder "Endelig ikke-ryger" og bygger på metoden Easy Way.

Den er god, rigtig god. Jeg har på nær et par dage helt i starten overhovedet ikke haft behov for at ryge. Har ikke engang haft LYST til at ryge i mere end et splitsekund ad gangen! Og jeg prøver virkelig at virke så u-hellig som muligt, for jeg har jo kun været ikke-ryger i godt tre uger, men det er svært. Jeg er sgu' sikker på at det holder denne gang.

Bogen kan varmt anbefales. Og det kan min største motivation også ( hende skal I altså snart møde :-D )!

Forresten er min plan at få skrevet noget mere her på bloggen. Mindst én gang om ugen fra nu af! Og hvis I gider, må I vældig gerne brokke jer hvis jeg ikke får det gjort ;-)

Rapport fra hjemturen (fra Miami, Florida, maj 2008 :-)

2008-07-09T22:42:00.001+02:00

Man kan starte med at spørge sig selv hvorfor jeg skriver et indlæg om noget, der skete for efterhånden flere måneder siden (næsten da). Læs videre når du er færdig med at spørge dig selv, for svaret kommer hér: det har jeg lovet. Simpelthen.

Jeg har bare haft travlt med alt muligt og ingenting og Mette og familiefester og arbejde og kolleger og øl og træning og rygestop og sommer og regn og private projekter. Og det løse. Og øl :-D

Plus at der faktisk ikke er så forfærdeligt meget at fortælle. Kunne egentlig mærke at det der med at rejse ikke længere var noget "issue" - men okay, det var måske bare fordi det var hjemturen, eller at jeg rent faktisk så frem til at komme hjem (og det var ikke fordi hverken Jakob eller Monsell var frygtelige at være i nærheden af) og derfor ikke rigtig lod mig gå på af alle mulige "tvangstanker" og stress-elementer.

Måske var det bare fordi der var masser af tid mellem færre mellemlandinger denne gang. Eller fordi mine pladser var bedre. Flyselskabet i sig selv borger jo også for kvalitet (selvom det ikke altid er realitet), så der var i virkeligheden ikke specielt mange ligheder mellem hjemturen sidste gang.

Der skete ingenting spændende. Intet. Alting var velkendt - jeg kendte Miami lufthavn, jeg kendte Terminal 5 i Heathrow, jeg vidste at jeg havde tid nok. Jeg havde selv bestemt mine siddepladser, som jeg vidste var gode, og det var de. Selv mit in-flight entertainment system virkede perfekt. Og hovedtelefonerne dertil ligeså :-)

Rent faktisk skete der kun én ting, som der kunne have været en lille smule antræk om måske at skrive om lige med det samme, men det blev så at sige alligevel ikke til noget.

Ham jeg sad ved siden af fra Miami til London, begyndte at stille spørgsmål om ingenting allerede inden vi var lettet. Og jeg tænkte bare at det ville blive fuldstændig som på turen derover. Men med samme udgangspunkt som sidst (JEG GIDER IKKE SNAKKE!) svarede jeg næsten udelukkende i énstavelsesord, og denne gang virkede det faktisk - wuhu! Han holdt sin mund efter ti-femten minutter, og så var jeg glad. Fik set film og hørt musik - og sovet hele 3-4 timer! Vilde sager, ikke? Næh, ikke lige noget at skrive hjem om ;-)

Ganske som ventet var der godt med planlagt ventetid i Heathrow, men jeg havde jo allerede været et par timer i terminalen, så jeg vidste hvor jeg kunne sidde og læse i mine blade. Og hvor jeg kunne købe en sodavand, og hvor jeg kunne holde øje med gates osv. Lettere utålmodig endte det alligevel med, at jeg stod foran samme infotavle som på turen derover, da gatesektion og -nummer tonede frem på skærmen. Straks ned og tage "metroen" igen, og DRAMA!!! Dørene i metroen sad fast, da vi var ved "min" station - gys! Inden den automatiserede stemme var færdig med at meddele, at hjælpen var på vej, stod hjælpen udenfor og åbnede dørene. Vupti. Det kunne den danske Metro eddermame lære noget af ;-)

Nå, men afgangs-gaten var nærmest lige ved siden af opgangen fra "metro-stationen", så ingen problemer dér. Vente en times tid, boarde flyet. Sidde ved siden af en ung, lidt træt gut, som med ru, træt stemme bestilte en Coke hver gang stewardessen spurgte. Da han så også lagde an til at småsnakke, var jeg ved at eksplumdere - jeg gider det simpelthen ikke! Men okay, han spurgte ret hurtigt om jeg var dansk eller engelsk, og så kunne vi ellers snakke dansk sammen. Han spurgte, om jeg havde været i London, og da jeg sukkede og sagde at jeg havde været undervejs fra Miami i VILDT mange timer, smilede han og fortalte om SIN rejse: han var på vej til Aalborg eller Esbjerg eller Århus eller noget - fra Melbourne!!! Og det endda på discount-måden med zigzag-zigzag og tonsvis af mellemlandinger - så han havde været undervejs i godt tredive timer indtil da... Så holdt jeg op med at brokke mig. Helt op.

I København ventede jeg vel tyve minutter på min bagage, og gik derfra direkte op til Metroen hvor jeg fandt ud af at det regnede. Meget. Og jeg havde ikke lige min jakke på (eller med, for den sags skyld). Men hey, solbrillerne hang skam i polo-shirten :-s Jeg kan forestille mig, at jeg har lignet lidt af en spade da jeg stod på Nørreport og ventede på bussen i regnvejret. I et kvarter eller noget.

Så var det ellers bare mod Søborg, i bad, børste tænder og lige finde et par ting i bagagen inden turen gik tilbage mod byen, Nørrebro og den udkårne...

Jeg er hjeeeemmeeee!

2008-05-28T10:31:00.002+02:00

Jeg skylder et "turen hjem" indlæg. Det må lige vente, havde bestemt ikke overskud til at skrive det i går. Dagen gik med at henholdsvis stene, sumpe og sove - og så lige en enkelt omgang tøjvask.

Men bare for en god ordens skyld: jeg ER kommet godt hjem :-) Det var en rigtig god tur hjem. Lang, men fuldstændig problem- og stressfri. Jeg skal nok beskrive den i detaljer inden længe, og skylder også billeder fra Monsells fødselsdagsfest. Senere!

I dag er det Monsells fødselsdag (hurra, hurra, hurra)

2008-05-25T09:16:00.001+02:00

Jeps, i dag har vi holdt fødselsdagsfest for Monsell. Eller, Monsell har holdt fødselsdagsfest, rettere :-)

Det foregik fra middagstid nede ved poolen, med gasgrill, burgere og bajere... Det var lækkert, meget lækkert - men varmt. Meget varmt - fik jeg sagt at festen startede ved middagstid? Det foregik nogenlunde således: når man bliver for varm, hopper man i poolen (hvor man ikke kommer til at fryse på NOGEN måde, men det køler da lidt). Når man så ikke gider være i poolen mere - for eksempel når man skal spise eller drikke, hehe - står man op, hvor solen tørrer én i løbet af fem minutter. Straks derefter sveder man så det løber - og så er det tilbage i poolen ;-)

Monsell og Jakob har nogle cool venner, så vi hyggede os gevaldigt. I hvert fald indtil de grå skyer befandt sig lige over os, og det begyndte at smådryppe. Det var ikke så slemt, vi slæbte kameraer, stereoanlæg (!), grill og alt muligt tilbage i lejligheden og fortsatte festen... Efter et kort forsøg på at spille Guesstures (Gæt & Grimasser-agtigt) spiste vi lækker, lækker, lææækker, lækker chokolade-fødselsdags-kage - og så var det holdt op med at regne. Tilbage til poolen - hvor der ikke længere var uudholdeligt varmt - og hygge igen.

Og SÅ begyndte det ellers at regne - til at begynde med var det dryp, og så let sommerregn. Det nød vi, det er sgu meget sjovt at svømme i regnvejr. Men så i løbet af to minutter gik himlen stort set amok, og det VÆLTEDE bare ned... Min t-shirt drypper stadig, og det samme gør mit håndklæde. Og det er to timer siden vi gik (læs: spurtede) indenfor. Det gik stærkt, og det blev vel ved i en times tid. "Blomsterbedet" nedenfor bygningen er stærkt oversvømmet :-) Og her sidder jeg så, totalt udmattet og venter på at klokken bliver 20.50 så jeg kan få checket ind online (24 timer inden afgang).

I går var vi ellers rundt omkring. Først shoppede vi løs i BrandsMart og Best Buy og så BrandsMart igen. Og vi fandt hvad vi ledte efter! Så skulle vi lidt op nordpå for at hente Jakobs kollega og forretningspartner Morten, som skulle have et lift ud til en bil, han overvejede at købe - og hvilken bil! En Chevy Van fra den tidlige efterkrigstid eller noget. Den var i hvert fald gammel. Og grim. Og slidt og blå og lidt itu - men okay, han endte med at give tusind dollars for den :-D Jeps, omkring 4700 kroner for en bil, der startede og kørte fint nok, selv på motorvejen. Hjemme i Danmark skal man vel nærmest give 20.000 kroner for en bil, hvis bare den kan starte!?

Senere tog fætteren og jeg i biffen og så den nye Indiana Jones - og den er FE-SEN, sådan overordnet set. Jeg ville ønske jeg var gået tyve minutter før filmen sluttede, for det er godt nok en øv-slutning. Meget, meget ulig Indy, faktisk decideret forkert. Men den var da sjov og tjuhej-fede-oneliners-action-agtig, ville bare ønske at slutningen var radikalt anderledes. Jeg hørte, da de begyndte indspilningen af filmen, at Harrison Ford, George Lucas og Steven Spielberg ENDELIG havde fundet en version af manuskriptet, de alle kunne lide, og at de derfor ENDELIG kunne lave filmen. Øv. Øv-øv-øv-øv-øv :-)

Inden vi tog i biffen, tog vi tilbage til et "gerningssted", nemlig CiCi's Pizza. Og vi spiste endnu mere buffet end sidst. Og fortrød det.

Imorgen er det så hjemad - er både trist og okay med at afslutte ferien, men gider BARE ikke selve turen hjem. Someone zap me home, please?

Regn! Og skilte...

2008-05-23T05:35:00.001+02:00

I dag skulle vi have været på stranden i Miami. Men det var ret så gråt i vejret, så vi bestemte os for at tjekke stranden Las Olas (fra forleden) inden vi eventuelt tog helt til Miami. Det smådryppede i Las Olas, og det så ikke ud til at være bedre hen over Miami. Så vi droppede strand-idéen og tog hjem igen. Herhjemme var der varmt. Meget varmt. Og fugtigt som ind i og ud af hewlede :-) Hvad kan man så gøre? Hoppe i poolen, selvfølgelig. Det gjorde vi så, og jeg forstår ikke helt hvordan jeg har kunnet være her i (lad mig lige tælle) 12-13 dage uden at have været i poolen før. Det ER trods alt den, vi kigger ud på når vi sidder på altanen og ryger, så vi burde måske have fået idéen lidt tidligere. Men poolen var i hvert fald superlækker!

Inden for en times tid efter vi kom op af poolen, begyndte det (i mine termer) at styrtregne. Det væltede virkelig bare ned. Men fætteren sagde at det plejer at blive meget værre om en måneds tid :-/ Jeg har lagt et par billeder op at udsigten, mens det p*ssede ned.

Jeg har også lagt en ordentlig stak billeder op af skilte. Jeps, du læste rigtigt: skilte. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg synes det er helt vildt sjovt at tage skilte-billeder, så det har fætteren og jeg gjort her til aften. I et par timer :-) Læg især mærke til billederne af Bageland, Jews for Jesus og Wood You. Plus måske Babies'R'U(s) og Aardvark Tennis. Det er da lidt sjovt, ikke?

Anyways, jeg er vist også på vej i seng, det har været en VARM og FUGTIG dag, og jeg har klor i øjnene :-)

Ha' det godt så længe!

Las Olas!

2008-05-21T22:00:00.001+02:00

I går var fætteren og jeg på stranden (som hedder Las Olas og ligger tæt på Hooters hvor vi var forleden). Vi var der i omkring to en halv time, fra kvart i tre til kvart over fem. Jeg tog solcreme på fire gange og lod det virke, inden vi gik i vandet. Vi var i vandet i godt en time sammenlagt, resten af tiden vendte jeg mig på håndklædet som en anden grillkylling.

Altså: fire gange solcreme, en times tids direkte eftermiddagssol. Resultat: jeg er nærmest pink... Men det er okay, ikke nogen brandsår eller noget :-) Er bare lidt øm overalt på overkroppen, som ikke havde set direkte sollys i snart to år, hehe. Tror jeg kunne have brugt en liter faktor 50-solcreme og stadig få den arketypiske, lyserøde turistkulør. Men jeg tror nu alligevel jeg smører ekstra meget faktor 25 på, når vi skal til Miami i morgen...

Vandet var i øvrigt helt vildt klart og helt vildt lækkert, lidt bølger men ingen rigtig understrøm. Kender I det med, at man er på stranden og ligger en times tid, går i vandet et kvarter, begynder at fryse og bruger en time på at blive varm igen? I går var det lidt omvendt... Vi lå et kvarter, gik i vandet en halv time, lå et kvarter og gik i vandet en halv time. Uden overhovedet at få blå læber eller noget. Det var lækkert for et par vandhunde som os!

Efter strandturen tog vi hjem, skyllede det værste salt og sand af og skyndte os ud til Monsells mor og far. Hendes far havde fødselsdag i går, så de havde inviteret til middag - det var lækkert, og de var ganske flinke begge to. Tror jeg da nok, Monsells mor taler ikke rigtig engelsk :-) Hendes far er en supercool fyr, med en dybere og mere rusten stemme end Darth Vader/James Earl Jones. Der stod min engelsk-forståelse sin endelige prøve - det tog et par minutter at få "tunet" hans stemme ind, men så forstod jeg også hvad han sagde. Han talte jo engelsk :-) Blev glad for at opdage, at mine McDonalds-problemer fra mit sidste besøg er mere eller mindre forsvundet!

I dag (faktisk lige nu) er der Champions League-finale - det kan vi godt li', det fodbold :-) Inden kampen startede var vi lige ude at shoppe lidt medicin (Casper, jeg har dine Extra Strength hovedpinepiller!), lidt undertøj til undertegnede plus det løse.

Og så gik det op for mig, at jeg har været her tilpas længe - så der er pludselig ikke så mange dage tilbage til at prøve spændende amerikanske fast food-kæder, underlige sodavand og alt muligt. Så vi tog på Quiznos og spiste subs og drak Mountain Dew - bare lige så jeg kan få mest muligt Amerika med hjem :-D

Jeg har ikke taget så meget som ét eneste billede de sidste par dage, men i aften får jeg nok taget et par stykker. Glæd jer ;-)

Key Largo fra en katamaran

2008-05-19T21:53:00.001+02:00

Først lige en lille ups'er: jeg ved ikke lige hvorfor, men i går aftes/nat begyndte jeg så småt på dagens blogindlæg. Men blev ikke just færdig, så jeg gemte indlægget som kladde - men af en eller anden grund blev det vist på hjemmesiden alligevel :-s
Kladden er slettet nu, og jeg starter forfra, hehe...

Jeg har forresten lagt et par billeder op fra i går plus lidt forskelligt. Jeg var overforsigtig og lod mit kamera ligge i bilen, mens vi tog ud at snorkle - det fortryder jeg lidt. Men Monsell tog sit kamera med, så måske kan jeg alligevel skaffe lidt dokumentation fra selve turen, i stedet for dem jeg har lagt op nu fra turen derned og turen hjem :-)

Nå, men i går gik turen jo så til Key Largo. Der er en god køretur på et par timer ned til the Keys - hvor der var endnu varmere end i Ft Lauderdale. Vi spiste en hurtig frokost på Wendy's, hvor Deres udsendte fik en udsøgt Baconator-burger (gæt hvad der var i) og en mellem-størrelse cola. Som vel har været på godt en halv liter. Supersize me - man er vel på ferie ;-)

Efter lidt frem-og-tilbage kørsel fandt vi stedet som solgte de såkaldte "Sunset cruises" - man tager en katamaran ud til et rev, snorkler en time og tager tilbage i havn, med complimentary champagne/rum punch, musik og hygge. Og på vej tilbage har man naturligvis solnedgangen lige foran sig. Smukt (men jeg idiot havde jo så ikke mit kamera)!

Efter vi havde købt billetter til turen, havde vi et par timer inden båden sejlede. Så vi tog ud i en nationalpark, som godt nok ikke virkede specielt nationalpark-agtig. Men okay, der var da masser af asfalterede småveje - og parkeringspladser :-) Retfærdigvis skal det dog siges, at der også var en masse stier inde i parken, som helt sikkert har været mere natur-agtige.
Vi lagde os på et lille stykke strand (i skyggen, ellers var vi stegt ihjel, tror jeg) - og kom da også lige i vandet. Så vidt jeg husker må det have været første gang jeg har badet i havet herovre - det var kun lige akkurat "koldt" nok til at virke afkølende!

Nå, men tilbage til snorkel-turen. På turen ud til revet sejlede vi igennem nogle smalle kanaler med barer, restauranter og lææækre huse lige ud til vandet. Undervejs fik vi udførlige instruktioner af first mate Leanne, som blev afbrudt et par gange af folk fra de lokale barer og restauranter, som råbte "Happy birthday" og sang sange til hende - så gav vi sgu' også hende en fødselsdagssang. Som hun sagde blev hun 21 igen-igen i år :-)

Da vi så kom derud, var det bare om at få udstyret på - dykkerbriller, snorkel, redningsvest og svømmefødder - og hoppe i. Efter lidt startproblemer (masser af meget salt vand i næse og mund) gik det egentlig meget godt. Af og til kom der lidt vand ned i snorklen - knap så fedt - men til sidst fandt jeg ud af at jeg ofte kom til at kigge lidt for meget til siderne. Så kommer der ret nemt vand ned i snorklen :-s Så længe jeg lod være med at dreje hovedet for meget, gjorde de små bølger, der trods alt var, ingenting.

Og revet... Jamen for hulen da, det var vildt - dykkerbrillerne forstørrede alting en sjat, så man følte næsten at man svømmede bland fiskene! Planterne i revet var superspøjse, jeg har aldrig set noget lignende. Der var planter og fisk i alle mulige farver, men vandet var trods alt ikke krystalklart (det hang sikkert sammen med bølgerne eller noget), så farverne var ikke sådan pang-agtige. Men meget, meget imponerende alligevel.

Jeg kunne alligevel ikke helt finde ud af at trække vejret gennem den pokkers snorkel - der blev ved med at løbe vand i det lille næse-rum i masken, fordi jeg kom til at puste luft ud gennem næsen. Så til sidst var jeeg tæt på at blive decideret dårlig på grund af saltvand i hele kraniet - men der var vist alligevel gået noget tid, da jeg svømmede tilbage til båden, for resten kom ombord ganske kort tid efter. Fed oplevelse, rigtig fed. Mangler vist bare noget teknik...

I dag er jeg så alene hjemme. Jakob og Monsell er taget op til det vandland, vi var i i sidste uge, men jeg blev hjemme. Er træt, har lidt hjemve og trængte vist egentlig bare til at være alene lidt. Det er muligvis bare en dårlig undskyldning (for noget jeg ikke ved hvad er), men måske har alle disse single-år gjort, at man har vænnet sig lidt for meget til at være alene? Jeg kan i hvert fald mærke, at det gør godt, sådan bare at være mig selv. Håber ikke mine værter misforstår mig...

I morgen skal Monsell på arbejde igen - Jakob og jeg har talt lidt om at tage til South Beach, så det gør vi nok. Skal også have købt noget undertøj, inden jeg er nødt til at vende og genbruge, hehe...

PS. Den seje lille krabat, jeg tog billleder af i Busch Gardens, er en surikat - min kære moder spurgte om jeg vidste hvilket dyr det var (øh, næh). Og hvordan finder man så ud af dét? Man googler Timon og Pumba (I ved, dem fra Løvernes Konge), og så vupti står det der: Timon er en surikat! :-D )

Opsummering :-/

2008-05-18T07:17:00.001+02:00

Jeg glemte vist helt at fortælle om vores besøg på Hooters - som var lidt af en katastrofe... For det første var der ingen af os, der havde tænkt på at man helst skal have noget ID med, hvis man skal købe alkohol. Så jeg drak cola til maden - til gengæld var der en indbygget kompliment i at de ikke ville servere alkohol til lille mig, der havde glemt sit pas derhjemme (hos Jakob og Monsell, ikke i Danmark). Den flinke servitrice (med den dybe kavalergang - det var jo Hooters, vi var på) fortalte at de har pligt til at bede om ID for alle (der ser ud som om de er) under tredive. Yes sir - jeg burde måske have henledt hendes opmærksomhed på de grå hår i tindingerne og i skægget (som er genetableret den næste uges tid)... Men okay, maden var sådan set fin nok - fik en Philly Cheese Steak og blev godt mæt. Og så tog vi hjem igen :-)

I går var vi som nævnt på club. Planen var oprindeligt at Jakob og jeg skulle tage afsted tidligt, så vi kunne få noget ordentligt øl på en ordentlig pub hvor man kan tale ordentligt sammen. Men nej. Vi blev hjemme og ventede på at Monsell og hendes veninder blev færdige med at vælge tøj og smukkesere sig i stedet. Big mistake - den slags ting tager jo tid! Lang tid, faktisk...

Men da vi så endelig kom afsted til Seminole Hard Rock Hotel & Casino i Hollywood, Florida - som jeg også besøgte sidste gang, dengang noget tidligere på døgnet - var det fedt nok. Det er et ret stort sted, og de har en hel lille "landsby" med barer og diskoteker - og papa havde denne gang HUSKET sit billed-ID, så der var ingen problemer. Fætteren plejer jo at køre hjem, og kan derfor normalt ikke drikke mere end en enkelt øl. Denne gang havde Monsell fået tjansen med at køre hjem, så vi rigtig kunne give den gas... Ahem. Fire-fem Corona og to tequila-shots senere forlod vi diskoteket og kørte hjemad. Det var ret fedt at komme ud at danse, men musikken var lige lidt for høj og jeg så et stroboskop-lys i brug for første gang i dette årtusind, vil jeg tro. Diskoteket havde et "spansk hjørne", hvor de fortrinsvis spillede spansk musik - der var vi det meste af tiden, og det var glimrende. Jeg fik blandt andet overtalt en kusine til en af Monsell og Jakobs venner til at (forsøge at) lære mig salsa. Det ser nemt ud, og det var det også (NOT ;-).

Vi var hjemme og i seng ved tre-tiden og sov godt igennem. Den kære fætter var temmelig ødelagt da han vågnede, men jeg må med gru i stemmen indrømme at der skal lidt mere end 6-7 genstande til at ødelægge dagen efter for mig. Så i dag, hvor planen egentlig var at vi skulle til Key Largo og snorkle, blev i stedet en helt stille og rolig dag - først ved ottetiden tog vi ud at spise på Outback Steakhouse (jeg fik en suuuperlækker omgang Slow-Roasted Sirloin). Der var rigtig meget mad, og det var BARE mums. Virkelig god kvalitet til en ret lav pris, i hvert fald sammenlignet med danske priser. Vi var tre, og vi fik alle noget lækkert oksekød med lidt forskelligt tilbehør. Monsell fik en enkelt drink og Jakob og jeg fik cola (hvor man jo selvfølgelig bare får gratis refill så meget man lyster) - og det blev lige over 50 dollars. For tre mennesker - og jeg var så mæt at det utænkelige skete: jeg sagde nej tak til dessert. Er det ikke vildt?

Derfra tog vi videre til det største bowlingcenter, jeg har set. Ikke fordi jeg har været i mere end tre-fire forskellige, men det har været i Danmark. Her var der simpelthen 56 baner. Så kan de ti baner hjemme på fødeøen godt pakke sammen :-) Til gengæld har de på Bornholm sjældent problemer med at skaffe fodtøj til folk - jeg måtte vente næsten en halv time på at få et par sko! Og så var de endda en størrelse for små - men så kan man vel lære at lade være med at tage ud at bowle lørdag aften!?
Resultaterne af aftenens bowling gider jeg til gengæld ikke skrive om. Det var helt klart skoenes skyld, andet siger jeg ikke...

Nå, men i morgen skal vi altså til Key Largo (Montego, uhh I wanna take you to Bermuda, Bahamas, come on pretty mamas... Øh, undskyld, blev vist lige revet lidt med dér. Blah blah, jeg skal til Key Largo...). Håber det bliver lige så fedt som det lyder! Jeg tager nok kameraet med, så I kan få lidt nye billeder at glugge på.

Jannik træt. Jannik sove. Jannik sige godnat. Godnat.

Shopping!!!

2008-05-17T02:41:00.001+02:00

I dag har vi været ude at shoppe lidt. Eller, lidt meget, måske... Jeg har købt ti t-shirts (bl.a. Calvin Klein, Tommy Hilfiger og Fred Perry), to par Levis shorts og et par sko.

Prisen? Uhørt. Absolut uhørt. Knap 250 dollars, blev det i alt. Og jeg kunne faktisk have sparet 40% på shortsene, hvis vi havde taget butikkerne i omvendt rækkefølge!

Ganske gode priser de har herovre. Et par fede Levis shorts kostede der hvor jeg købte dem 38 dollars :-) Og når man så tager i Ross (der var vi også sidst, det er DIS-COUNT BABY ;-) og køber sko og seks af t-shirtsene, bliver alting pludselig meget billigere...

Nu skal vi så i byen, først på pub og så på club ;-) I hører fra mig i løbet af i morgen...

Ro på...

2008-05-16T01:12:00.001+02:00

Lige et hurtigt livstegn - de sidste par dage er gået med "de gamle dyder" for fætteren og jeg. Det vil sige: Football Manager, cigaretter og film. Det er fedt :-)

Senere i aften skal vi på Hooters, fordi jeg ikke har været der før - og fordi fætteren har anbefalet en meget god ret derfra. Jeg har ingen andre grunde til at tage dertil. Ama'r.

Jeg skriver igen i morgen, satser på at have lidt mere at fortælle da (skal blandt andet have købt noget tøj og ting)...

Busch Gardens - Tivoli go HOME!

2008-05-14T17:48:00.001+02:00

Mens jeg husker at nævne det, så husk I også lige at læse dagens første indlæg om turen til alligator-land :-)

En smuttur til Tampa og Busch Gardens tager lang tid. Fire stive timer, hvis man overholder fartgrænserne, og ikke holder pauser. Vi holdt morgensmads-pause og nåede frem på fire timer. Regn selv resten ud ;-) Vi stod op klokken alt-for-tidligt-når-man-er-på-ferie, ca. 6 AM og kom ud af døren straks efter morgenbadet (altså, vi tog hver vores bad).

Turen gik nogenlunde glat, vi undgik de store køer (bilkøer, ikke de store texanske køer fra min kære papas Texas-historier). Monsell sov det meste af vejen, mens fætteren og undertegnede hørte morgenradio og drak kaffe. Og snakkede lidt i mens, så vidt jeg husker. Selvom jeg ikke var rigtigt vågen de første par timer - det håber jeg så at fætteren - aka chaufføren - var :-)

Tampa var vel stadig et par timer væk, da vi holdt vores morgenmadspause - det gjorde vi på et ærkeamerikansk Waffle House right off I-75. Der er et billede i galleriet af stedet - totalt kliché-sted! Jeg fik en fed (meget fed) omgang morgenmad, med omelet, toast, bacon og hasbrowns - og det smagte GODT! Læg i øvrigt også mærke til billedet i galleriet, som viser et skilt der reklamerer med en Dunkin' Donuts drive thru... Det er fandeme humor (eller også bare endnu mere ærkeamerikansk end Waffle House :-).

Efter den gode, tunge morgenmad gik turen uden stop til Tampa, hvor vi ankom lidt i 12. I og med at vi tog afsted en hverdag, var der ikke så mange mennesker. Vi skulle vel kun gå fem minutters penge fra vores parkeringsplads til den tram, der kørte os til hovedindgangen, hehe. Stort sted, uden tvivl...

Lige indenfor gik det hele amok i blomster, butikker, farver og striber. Jeg vidste, at jeg på et tidspunkt var nødt til at låse mit elskede kamera inde i et skab, når nu man ikke lige kan tage det med i rutsjebanerne, så jeg gik amok i en foto-rus med det samme. Og der var såmænd nok at tage billeder af - efter jeg havde måttet sige "farvel" til kameraet så vi blandt andet hvide tigre, orangutanger og alt muligt andet, som vi til sidst ikke havde tid til at gå tilbage til. Snøft. Fik jo også kun taget godt 200 billeder i går, så deeet...

Alt i den park var cool. Vi gik fra rutsjebane til rutsjebane (og her mener jeg altså roller coasters, ikke legeplads-plastik-glide-halløj :-D ) og blev flået rundt, g-påvirket, vendt på hovedet, gennemblødt og generelt skræmt til døde - og vi ku' li' det :-) Vejret var heldigvis ikke helt så ulideligt som i weekenden, så det var faktisk okay at gå rundt udenfor en hel dag. Har måske nok fået lidt mere farve. Okay, for meget (rød) farve, men det var så absolut dét værd!

Rutjsebaner er ellers ikke noget, jeg plejer at gå vildt op i. Jovist, jeg synes det er fedt nok, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været i én... Men min appetit er blevet vækket - sidst på dagen måtte Monsell og jeg erkende, at vi havde fået lidt ondt i bøtten af al den tumlen rundt. Så har man vist også fået nok :-)

Som om rutjsebanerne ikke var nok, vil man, når jeg får systemet til at gøre som jeg vil og vise de billeder det skal, kunne se i galleriet at der også var noget der mindede om en dyrepark med i "pakken". Masser af dyr, der var tæt nok på til at kunne fotograferes :-) Nogle af dem så vi fra vores "Sky Ride", en hængebane som transporterede os fra ét hjørne af parken til et andet.

En helt igennem fed dag, og de rutjsebaneture vil jeg gemme de detaljerede fortællinger om, til jeg kommer hjem :-)

Nu vil jeg så bare fla' u' sammen med fætteren. Monsell er taget på arbejde, og der er ikke planlagt noget særligt for dagen i dag. Har også brug for en pause ovenpå alle disse oplevelser - så jeg vil lige fikse galleriet, og så ellers slappe af resten af dagen. Håber I har det godt - vi snakkes/skrives ved!!!

Uheld i alligator-sumpen

2008-05-14T17:05:00.001+02:00

Ja, så blev det onsdag, vi har været på alligator-sightseeing i forgårs og i Busch Gardens hele (hele!) dagen i går. Jeg skriver et særskilt blogindlæg om i går - i denne omgang handler det bare om turen til alligator-land...

Efter en overraskende kort køretur, taget i betragtning af at vi kom til the middle of nowhere ude i sumpland fra fætterens lejlighed i løbet af nul komma fem, var vi klar med kameraer og hele pivtøjet. Nu skulle der tages billeder af de faaarlige alligatorer!

Ganske kort efter afgang med de hersens blikspande, som fagfolk uden blusel kalder luftbåde, som med deres flade bund og gigantiske propeller bagpå skullevære helt ideelle til transport på sådan noget lavt og bevokset vand, fik vi øje på en alligator - nice! Jeg fik knipset et par billeder - bonus! Turen fortsatte, og jeg fik taget billeder af fugle, bevoksninger og udsigten helt generelt.

En halv times tid inde i den én time lange tur skete det så. Vores blikspand satte sig fast. Ubehjælpeligt. Vores "kaptajn" bitchede over højttaleren om at vinden var helt umulig - hvorefter han kravlede rundt om båden, op på den mini-ø bestående af siv og mudder, og prøvede at skubbe os fri. Første gang uden succes. Anden gang uden succes. Tredje gang ville han lige finde et bedre sted at stå (på båden), hvorefter han faldt durk igennem plexiglasset foran på båden! Se i galleriet, der er et billede af båden - og der er også et billede af det blodige håndklæde, han måtte binde om knæet bagefter. Skidesmart - og vi sad STADIG fast...

Lidt modvilligt, men skadet, måtte kaptajn Bill for første gang i karrieren ringe efter hjælp. Så sad vi dér og ventede på "redningen". Den ankom i form af Rob og Bob, som der også er billeder af i galleriet. De fedtede så ellers bare rundt for at få vores båd fri. På et tidspunkt sad de også selv fast - virkelig betryggende... Men fri kom vi da, efter en halv times redningsaktion - og så var det IKKE bare at fortsætte turen, nej, det var direkte tilbage, for nu var der jo gået en time! Eddermame dårlig kundeservice - én alligator så vi (for al den rednings-larm havde sikkert skræmt resten væk). Okay, på turen tilbage fik vi da set nogle uhørt grimme og nogle uhørt mærkelige fugle, men det er lissom bare ikke helt det samme, vel? Jeg fik da taget en del billleder, men alligevel var det lidt øv.

Sikkert i land var det tid til et "alligator show" - sådan en ekstra service, nok mest til de utilfredse kunder som ikke fik set nogen alligatorer i sumpen ;-) Der er masser af billeder i galleriet af den sindssyge gut, som forklarede vidt og bredt om hvordan alligatorer i virkeligheden er rimelig uskadelige - men han manglede så bare lige et par fingre på den ene hånd!!!

Kikset alligator-oplevelse eller ej - det var tid til at tænke på morgendagen - vi kørte direkte til Publix, hvor vi købte ind til en god gang aftensmad (med Jensens Favoritsauce, naturligvis). Vi fik noget superlækkert kød (skirt et-eller-andet steaks), favoritsovs, pomfritter og plantains. Sidstnævnte smagte lidt grillet-banan-agtigt - MEGET lækkert!

En i sidste ende ret hyggelig (men stadig kikset) dag blev afsluttet med en lækker gang mad og en lettere ligegyldig film. Vi så "The Invasion" med Nicole Kidman og mr. 007 himself, Daniel Craig - men på trods af et glimrende oplæg (det er en remake af en klassiker), sådan rent plotmæssigt, blev den aldrig rigtig spændende eller overraskende. Hold jer væk ;-)

Ret skal være ret: jeg skylder endnu et blogindlæg for i går, og det følger lige straks - bliv hængende!

Tips & Tricks: Sådan kommenterer du på mine indlæg!

2008-05-13T01:53:00.002+02:00

Jeg lader mig fortælle, at der er visse af de faste læsere, der har lidt problemer med at hitte ud af kommentar-systemet. Og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er lidt mere indviklet end det måske burde være.

Men når man lige ved hvordan, er det ikke særlig svært, så her får I alle sammen en hurtig forklaring:

Når/hvis du vil kommentere på et indlæg, klikker du "kommentér" hvorefter et nyt vindue gerne skulle åbne:

I det store tekst-felt kan du skrive din kommentar
I det næste tekstfelt skal du skrive de samme bogstaver som de grønne lige ovenover (de står lidt forvrænget så systemet kan sikre sig at det ikke er maskiner, der spytter spam-kommentarer ind)
Så skal du vælge "Navn/URL" under "Vælg en identitet", hvorefter du kan skrive dit navn
Til sidst er det bare at klikke "Udgiv din kommentar", så er den helt sikkert gemt (med mindre du har skrevet nogle forkerte "grønne" bogstaver)

- jeg ser frem til en øjeblikkelig, skarp stigning i antallet af kommentarer :-)

Og i øvrigt er der lidt rod i datoer og tider på de første af billederne i galleriet, jeg havde glemt at indstille lokal tid på kamerat... Til gengæld har jeg lige været i alligator-land uden at se mere end en enkelt alligator i vandet - det kommer der en god historie om senere i dag, regner jeg med. I morgen får jeg nok ikke skrevet, for vi skal tidligt op og er sent hjemme. Vi skal i Busch Gardens, og der er LANGT op :-)

Ha' det godt i sommervarmen!

Solbriller og Swap Shop

2008-05-12T19:01:00.001+02:00

Hej igen. Jeg lever stadig :-) I går var den varmeste dag hele denne uge, ifølge vejrudsigten i hvert fald, og jeg håber udsigten er korrekt. For POKKER, det var varmt - 33 grader, men "overskyet" og en mild brise... Vi startede dagen, som det hører sig til på en weekend i en ferie - vi sad på terrassen og røg smøger, drak kaffe og snakkede fodbold. Og så gik vi indenfor (når det blev for lummert ude), spiste lækker morgenmad og så sidste halvleg af sidste spillerunde i engelsk fodbold. Og snakkede fodbold imens :-)

Da Monsell besluttede sig for at være en fitnisse, benyttede fætteren og jeg os af muligheden og stak af ;-) Vi startede med at tage til Swap Shop, et kæmpe sted med loppemarkeder, inden- og udendørs boder med alt fra tøj over parfume til knive og grillz... Vi købte dog ikke noget, andet end cola :-) De havde også et bilmuseum, som der er billeder fra i galleriet - vildt spøjst at sådan et sted har de vildeste, italienske superbiler stående!? Som sagt var der både ting at se indenfor og udenfor - men udenfor var der næsten for varmt til at være :-/

Det fik mig til at tænke på noget. Kender I de der sommerdage, hvor det alligevel er lidt for koldt eller liddt for blæsende til at være udenfor? Her er det lidt omvendt. Jeg undgår gerne at gå udenfor, hvis vejret er for godt :-D Og det var det altså næsten i går...

Fra Swap Shop gik turen videre til Sawgrass, som er det store indkøbscenter jeg også besøgte sidste gang. Jeg var på udkig efter solbriller, og fandt også et par. De kostede så bare 190 dollars, så jeg besluttede at udskyde beslutningen lidt - det ville ligne mig lidt for godt at finde de samme briller et andet sted til den halve pris. I stedet gik vi på Starbucks og bestilte noget ærkeamerikansk: en tall double chocolate chip frappucino - og det var GODT og KØLENDE!!! Som fætteren sagde, ville næste trin på chokolade-stigen være et drop :-)

Videre fra Sawgrass gik turen til Wal-mart, stadig på jagt efter solbriller (Wal-mart er sådan lidt Bilka-agtigt, så nu var det bare spørgsmål om at få noget for øjnene). Jakob ledte også efter en fancy Skype-telefon, som de selvfølgelig ikke havde (lige der var Wal-mart så ret Netto-agtig). Men jeg fandt et par shades til 11 dollars eller noget, som måske kan afhjælpe de spændingshovedpiner jeg har haft i den skarpe sol :-)

Fætteren og jeg hyggede os, så vi besluttede at tage videre fra Wal-mart ud til et naturområde ved navn Tree Tops Park, som havde en masse fede træer og andre ting, jeg kunne tage billeder af. Hvis du kigger i galleriet, skal du passe lidt på hvis du har sarte nerver - for der var rigtig mange edderkopper, og jeg havde monteret zoom-linsen på kameraet :-) Der var fakkertalt også godt varmt og meeeget fugtigt, men det blev da til lidt billeder...

Så blev det efterhånden også aften, så vi smuttede lige hjemom og stenede til en cool Corona (!), inden vi tog på CiCis Pizza og fik en all you can eat pizzabuffet (otte slices og tre stykker dessert!) og tog videre til verdens største drive in biograf inde ved samme Swap Shop som vi startede ved - de har 13-14 lærreder! Vi så Iron Man - og den er faktisk ret god.

Hjemme igen lokkede Monsell os til at tage ud og drikke en enkelt øl - og det gjorde vi så. Kørte 20-30 kilometer, gik ind i baren og drak en enkelt øl, rejste os og kørte hjem igen. Hehe, okay, vi hyggede os da og snakkede mens vi drak den, men for en bornholmer med hang til offentlig transport var det lige lovlig langt at køre for endnu en Corona ;-) Vi var hjemme ved to-tiden og gik direkte i seng.

I dag skal vi så ud til alligatorerne og tage flere billeder, hehe...

Vandland - og et dementi

2008-05-11T16:48:00.001+02:00

Der er blevet lagt et hårdt program herovre, i hvert fald indtil tirsdag. Monsell (fætter Jakobs kone) har nemlig taget fri mandag og tirsdag, derfor skal vi selvfølgelig nå mest muligt inden hun skal på arbejde igen.

I går var ingen undtagelse - vi var i et rimelig stort vandland i går klokken 13.30 lokal tid, og gik ellers amok i vand-forlystelser indtil stedet lukkede klokken 18.

Inden da skulle vi lige købe et par flip flops til undertegnede - ved ikke hvordan det kan gå til, men jeg har simpelthen ikke haft nogen sandaler (eller solbriller, men det kommer vi til) siden sidste sommer!? Ind til Payless Shoesource og kigge - i bare tæer :-D Da vi kom derind, så det ud som om der nærmest kun var dame- og pigesko. Fætteren spurgte en gut (som arbejdede der, altså) om ikke de havde nogle sandaler til mænd - og han pegede på en hylde, som vi gik hen mod. Fem sekunder senere udbryder manden så "hey, you haven't got any shoes on, man!?". Til hvilket jeg kun kunne svare "I know, that's why I wanna buy some" :-) Det kunne han så godt se fornuften i. Vi fandt et par flip flops, betalte for dem og gik ud til bilen. Da jeg tog sandalerne op af æsken, sad tyveri-sikrings-dimsen stadig på, hvilket jo måtte være en fejl. Så jeg gik tilbage med dem, hvorefter tyverialarmen gik i gang da jeg gik IND i butikken! Damen ved kassen bleev helt forfjamsket og skyndte sig at fjerne dimsen, mens hun mumlede noget om at alarmen vist ikke virkede helt som forventet, hehe...

Så mødtes vi med Monsell og Jakobs venner, Pablo og Kelin, samt (og vi afbryder udsendelsen med en servicemeddelelse: min totale prop i højre øre er netop forsvundet, efter tyve timer... Fedt at kunne høre på begge ører igen!) Monsells veninde Vanessa på IHOP (International House of Pancakes - som de dog kan udgive sig for hele verden, de amerikanere!), som var et af de steder jeg aldrig nåede at besøge sidst jeg var her. Ikke nogen udpræget succes, men i følge de "lokale" var det ikke standarden - vi ventede noget der ligner tre kvarter på vores (morgen-)mad, og så var fætterens fritter ikke engang færdige :-( IHOP har i øvrigt noget, de kalder "Danish pancakes" - i en variant, JEG i hvert fald aldrig har smagt før - det var noget med fresh cream cheese og masser af frugt!?
Så kørte vi ellers i knap en time for at komme op til Rapids Water Park.

Indenfor startede vi med at smøre os ind i faktor 45 - men jeg besluttede alligevel (usandsynlig klogt af mig, tror jeg) at beholde en t-shirt på for ikke at blive forbrændt på min ultra-blege overkrop allerede den første dag. Det var ekstra klogt, fordi vand har en eller anden forunderlig evne til at vaske sådan noget solcreme af lidt efter lidt, og når man så pjasker rundt i vand i fire timer (og allerede kunne smage solcreme i den første "forlystelse"), kan der ikke være meget beskyttelse tilbage til sidst.

Således heller ikke i går, og det er her mit dementi kommer: jeg ER blevet krebserød - i nakken... Dejligt. Virkelig dejligt :-)

Nå, men skidt med det - turen var supergod, og Brændesgårdshaven kan godt pakke sammen (ja, okay, Joboland da, hvis man absolut skal være tyskervenlig ;-) i en hidtil uset grad. Flere af rutsjebanerne var så høje, at min ikke-eksisterende højdeskræk blev "aktiveret" mens vi stod i kø op ad trapperne. Men hold da op, en udsigt der var, da vi stod på toppen af den højeste rutsjebane. Det var altså fedt, selvom jeg til sidst måtte erkende at det slider lidt på min gamle krop, sådan at have adrenalin i blodet og klor i øjnene flere timer i træk. Jeg strak våben en halv time inden parken lukkede, tror jeg, og de andre nåede et par rutsjebaner mere end jeg - men det er helt okay. Jeg var færdig, done, toast. Og flad.

På vejen hjem spiste vi endnu et "nyt" sted, Pollo Tropical, hvor jeg blandt andet smagte en kartoffel-agtig ting, som ikke var de her yams man ellers hører om at de spiser til jul (eller er det Thanksgiving?), men yucas. De smagte glimrende :-)
Og så ellers hjemad. Der var på et tidspunkt planer om at vi måske skulle på en drinksbar (tiki bar, som de kalder det herovre, hehe), men da jeg var færdig med mit monsterindlæg fra i går var klokken halv tolv, og jeg var stadig flad... Jeg gik i seng ved tolvtiden, og måtte endnu engang ty til min "erstatnings-pude" i løbet af natten, når afsavnet blev for stort ;-)

I dag har vi ikke lagt planer, men vi skal næsten helt sikkert ud at shoppe lidt. Jeg har ikke nogen solbriller, men temmelig meget brug for et par - så vi tager nok i Sawgrass Mall (hvor jeg blandt andet købte min "backup-kuffert" sidste gang). Lige nu sidder jeg på fætterens terasse og kigger direkte ud på et par palmer og ikke mindst poolen. Overvejer at gå indenfor, for det er næsten for varmt at sidde herude - klokken er nu 8.33 AM... Jakob og Monsell er ikke stået op endnu, men jeg har da lavet kaffe og røget et par smøger, mens dette indlæg er blevet til.
Der er stadig lidt knas med internet-forbindelsen, så det bliver måske nok heller ikke i dag, jeg ringer hjem :-/

Uanset hvad må I alle sammen have det rigtig, rigtig godt - det har jeg! Jeg skriver igen her på bloggen enten i aften eller i morgen tidlig - kan ikke helt overskue hvad det betyder for de danske "udgivelses-tider"...

/Jannik
Hører nu: Adele - Melt My Heart To Stone (album)

PS. Med hensyn til billeder kommer der nok et par stykker op i dag, men jeg havde af gode grunde ikke kameraet med i går. Vand plus kamera = fysisk dårlig Jannik...

Vel ankommet!

2008-05-11T05:33:00.001+02:00

Jeps, så er det blevet aften her på andendagen i Miami. Var absolut ikke meget værd i går, da vi endelig fik min bærbare til at æde en netforbindelse. Fik dog sendt en "jeg er okay"-mail til et par stykker af jer, som lovet :-)

Turen gik sådan set helt som den skulle - jeg var i nøjagtig lige så god tid, som jeg SKAL være for at føle mig bare en lille bitte smule "on top of things". Var i Københavns Lufthavn lidt i otte, altså omkring tre timer inden afgang. Det behøver jeg ikke være næste gang, især ikke hvis jeg checker ind online som jeg gjorde i torsdags. Jeg behøvede (logisk nok) ikke engang vente på, at check-in åbnede, så jeg havde afleveret min bagage og fløjet gennem security længe inden klokken var ni. Så skulle jeg bare vente på, at lufthavnen fik bestemt sig for, hvilken gate mit fly skulle afgå fra. Og dét tog fileme lang tid! Sidst jeg tog afsted, var det fra København ret tidligt om morgenen, og ikke en fredag. Der var horder af intetanende mennesker i lufthavnen, som optog alle siddepladserne og ellers vadede rundt uden nogen som helst form for kø- eller gangkultur (altså det med, at man altid går i højre side)... De(t) stressede mig en lille smule, men ikke vildt.

Da jeg så endelig kunne se på tavlen, hvor flyet gik fra, var det naturligvis i den anden ende af lufthavnen - sådan skal det være - men jeg nåede det, og flyet afgik helt efter planen.

I London havde jeg set på mine billetter, at jeg både landede i og lettede fra British Airways' helt nye Terminal 5, så jeg slappede helt af og regnede med at det da lige måtte være i gå-afstand uanset gate. Men nej. Jeg skal hilse og sige, at én enkelt terminal i Heathrow kan være STOR!!! Terminalen er delt op i A-, B- og C-gates, og jeg ankom i A-sektionen. I meget god tid, vi landede faktisk næsten en halv time før det der stod på billetten, og endnu engang fløj jeg gennem security-tjekket. Altså, fløj og fløj, der var kæmpe-kø, men der var ikke nogen problemer med bip-lyde, metalgenstande eller noget ulovligt i tasken, og så er jeg mere end tilfreds :-) Så havde jeg omkring tre kvarter at slå ihjel, i og med at Miami-afgangens gate først blev annonceret en time før afgang. Jeg lallede rundt i en terminal på størrelse med Fisketorvet, igen uden at kunne finde en siddeplads i umiddelbar nærhed af en informationstavle... I protest stillede jeg mig op ved en tavle lige ved security og ventede. Der var en rigtig sød pige fra British Airways, som var "udstationeret" ved tavlen for at kunne hjælpe folk i nød - "do you need any help?", spurgte hun. "No, I don't think so", svarede jeg så bare, for jeg kunne jo se min afgang uden gate-angivelse. Hun sukkede og sagde "First one today", hehe. Hun kom hen til mig et par gange, og skulle lige til at spørge igen - men afbrød sig selv i tide. Meget morsomt, syntes jeg (!).

Og vupti, 58 minutter inden afgang popper gaten så op på tavlen - B-39. Hm, okay, jeg stod stadig i A og begyndte at følge skiltene mod B-gates. De skilte førte mig så ned til en tro kopi af en typisk københavner-metrostation. Jo, fandeme - jeg kørte i "metro" til B-gates på to-tre minutter! Pænt stor terminal :-D

Det tog fem minutter at gå fra "metro"-stationen til B-39, og så var det ellers bare at vente igen. Som jeg foretrækker det. Boardingen trak lidt ud, og vi må have været knap en halv time forsinket, inden vi taxiede ud på startbanen - hvor der så var kø! Men det var okay, vi så en masse meget store fly lette og lande mens vi ventede...

Flyveturen startede forfærdeligt. Da jeg klarede check-in via nettet, fik jeg en af de på papiret rigtig gode pladser, uden sæder foran mig. Og det passede skam også fint, men man burde også have kunnet vælge "pladser uden møgirriterende englænder ved siden af". For så havde jeg gjort dét - i stedet sidder jeg ved siden af en møgirriterende englænder, som nærmest ser det som sin pligt at smalltalke... med mig, i stedet for sin kone på hans anden side... Og jeg svarer ham, uden at stille spørgsmålene tilbage. Og hele turen igennem brokkede han sig over maden, spurgte hele tiden om mere at drikke og så videre. Dybt suk. Så snart jeg kunne (efter sikkerhedsinformation osv.), tog jeg mine hovedtelefoner på og så TV - blot for at se ham vende sig mod mig, og trække vejret ind for at sige noget mere ligegyldigt, men opdage bøfferne på mine ører og så ellers fortryde. Fryd - men så fat det dog: jeg GIDER IKKE SNAKKE!!!

Det var så lige omkring da, jeg fandt ud af at der var noget galt med mit sæde - lige så langsomt som sikkert gled ryglænet længere og længere tilbage, uden at jeg på noget måde foranledigede det (altså bortset fra at jeg lænede mig op af det ;-). Efter et par timer med begyndende ømme mavemuskler fandt jeg et punkt, hvor stoleryggen ligesom "låste", hvis jeg ikke rørte mig for meget. Endnu mere ømme mave- og rygmuskler, men til gengæld sad jeg nogenlunde godt og stabilt...
Ellers var det fint nok - supervigtigt at jeg fik pakket bøger, blade, MP3-afspiller, bærbar og A4-blokken ned i håndbagagen, for in-flight entertainment var jo ikke nok. Eller. Jeg så to action-film og et par tv-serier på det indbyggede lille TV, og fik da også læst lidt i mit Datatid-blad. Og så var vi sådan set fremme!

Jeg vil også gerne lige benytte lejligheden til en bette snas service-info: British Airways er ikke specielt service-minded, når først man er ombord. Når man skal ind i USA, skal man udfylde et par stykker papir i flyet; et om du har noget at fortolde, og et midlertidigt visum. Sidstnævnte er åndssvagt opbygget, og de sagde i højttalerne mens de uddelte papirerne, at man bare skulle bede om nye papirer hvis man skrev forkert. Det gjorde jeg så (altså skrev forkert og bad om et nyt). Jeg endte med at bede om et nyt papir seks gange (jep, seks - 6!). De første fire gange, det lykkedes mig at stoppe en forbistormende steward(/-esse) og bede om et nyt, grønt papir, sagde vedkommende bare "certainly, sir" og stormede videre. Og så gik der en times tid, inden jeg fik stoppet den næste og spurgt igen. Femte gang var næsten lykkens gang - han kom så tilbage med et grønt papir PÅ SPANSK! Idioter. Men okay, jeg fik så rig lejlighed til at komme med et af mine yndlingscitater: "in ENGLISH please!". Det er fra The Usual Suspects, for all you movie lovers out there ;-) Jeg fik et korrekt, grønt papir mindre end to en halv time inden landing. Og fik det udfyldt rigtigt i anden omgang, heldigvis da! Du troede vel ikke at jeg havde skrevet forkert fem gange, gjorde du? :-D

Tyve minutter forsinket lander vi i Miami. Langt fra paskontrollen - RIGTIG langt! Vi går og går, og på et tidspunkt er jeg næsten sikker på at vi går i ring, men det var trods alt bare endnu et udslag af min knap så velfungerende stedsans... I paskontrollen var der kø - ved alle 36 "booths", som alle havde to separate kontrollører! Og køerne bevægede sig - overraskende nok - hyperlangsomt... Da det endelig blev min tur, forstod jeg (til forskel for sidste gang) alt hvad den flinke mand sagde. Til gengæld måtte jeg fortælle lidt om hvad jeg arbejdede med, hvem jeg skulle besøge og hvor længe jeg blev i landet... Jeg fik til sidst lov til at komme videre (tror nu ikke jeg var tæt på at blive nægtet adgang :-), og skulle så bare lige hente bagagen inden jeg kunne møde fætteren. Javist. Bare lige hente bagagen. Da jeg endelig fandt det rigtige bagagebånd, var alle taskerne blevet læsset af, og jeg fandt så først min kæmpekuffert efter ti minutter eller noget. I mellemtiden havde jeg proppet mit pas og min told-seddel i baglommen, troede jeg. Men da jeg gik hen mod køen (!) foran tolderne, var min told-seddel forsvundet. I løbet af et nanosekund begyndte jeg at svede tran - klokken var næsten 7 PM lokal tid, altså 23 dansk tid, og jeg havde været oppe siden 5.15 dansk tid. Jeg var træt, og ville fandens gerne igennem tolden, for at sige det mildt... Da jeg havde vandret rundt imellem bagagebånd i små ti minutter, hørte jeg mit navn med umiskendelig amerikansk accent blive kaldt i højttalerne. Efter mit navn sagde damen noget der endte med noget der lød som "three". Jeg satsede og gik mod bagagebånd nr. tre - og ganske rigtigt stod der en lufthavnsmedarbejder med min toldseddel og så gnaven ud. Jeg sagde bare "thanks!", snuppede sedlen og småløb mod tolderne. Tolderen var cool nok, spurgte hvad der var i tasken og så ligeglad ud med svaret. Jeg sagde at der var tøj i, han sagde ingenting. Tøj og cigaretter, sagde jeg så, bare for at skjule sandheden om fætterens "Jensens Favoritsauce" og posen med Super Piratos, som ellers skal tjekkes og dobbelttjekkes, inden det muligvis kan tillades at indføre i landet. Han løfter ét øjenbryn et par millimeter og spørger hvor mange cigaretter jeg har med. Da jeg siger ni pakker, spørger han til størrelsen af pakkerne. Hans øjenbryn løfter sig endnu et par millimeter da jeg forklarer at der er 20 i hver pakke. Jeg prøver at sige, at jeg da har købt dem i København og betalt moms og skat af dem, men kan godt se at det ikke er dét, han er i tvivl om... Koldsveden nærmer sig, da han spørger til den fysiske størrelse af de ni pakker - og først da forstår jeg, at han ikke ved om jeg mener ni pakker eller ni kartoner :-D Jeg beroliger ham med, at det skam kun er ni SMÅ pakker cigaretter og viser ham den ene, jeg har med i håndbagagen. Så får jeg lov til at komme igennem. Puha!

Jeg tænder min mobilos og ringer straks til fætteren - som nu har sikkert stået og ventet i et par timer. Da han tager telefonen, kan jeg se ham gennem glasset - og straks efter er vi genforenet, hehe... Vi finder hurtigt fætterens fede flyder af en bil, og begiver os mod Plantation. Inden vi tager helt hjem, kører vi indenom Wendy's og får os en all-american burger. Og så ellers hjem og kæmpe med at holde sig vågen til den lokale sengetid. Jeg tror klokken blev 11-12 PM, inden vi kom i seng... Læg seks timer til, så har du lokal dansk tid. I går var jeg oppe i omkring 25 timer i streg - uden at det på noget tidspunkt blev "i morgen" eller var "i går" :-) Så jeg sov GODT på den store luftmadras, der var til mig - inklusiv en ekstra "kramme-pude", hvis nu jeg skulle savne en ved siden af mig, høhø...

I dag har vi så været i vandland, og jeg er såmænd allerede blevet solbrændt. Jeg var ellers fornuftig nok og smurte et tykt lag faktor 45 på - hvorefter jeg gik i vandet. Fandeme godt tænkt, Jannik! Okay, jeg er rød, men ikke krebserød. Endnu. Jeg fortæller mere om den tur i morgen, for nu skal jeg i seng igen :-)

Jakob beder mig hilse "alle sammen" igen - det er hermed gjort... Eller i hvert fald alle dem, der måtte være nået helt herned i teksten. Undskyld det lange indlæg - håber det var til at komme igennem!!!

/Jannik

Tæl Dine Skridt!

2008-04-08T14:26:00.006+02:00

Igen i år er jeg og min afdeling med i Helses kampagne, som sjovt nok går ud på at tælle sine skridt - og så ellers indrapportere, konkurrere og konspirere :-) Hovedformålet er at få danskerne op af sofaen, kontorstolen eller hvor man nu ellers er ved at gro fast - Sundhedsstyrelsen anbefaler 10.000 skridt om dagen, og det er fileme meget, når man får spændt skridttælleren om livet og prøver.
Jeg måtte lige ud på en fem kilometer lang gåtur i går aftes, for at komme over den magiske grænse (10.808 skridt endte jeg på - yeah!). Så var jeg til gengæld også den (af de kolleger der husker at indberette, tsk tsk) der gik længst i går.

Hvis du allerede har en skridttæller, kan du nå at tilmelde dig endnu - sidste frist er d. 10/4! Gi' den gaaaaas :-)

Min allerkæreste SKAT

2008-03-18T14:25:00.001+01:00

Jeg har lige fået min årsopgørelse ind ad døren. Det er en årsopgørelse ud over det sædvanlige, må man vel nok sige. Jeg fik penge tilbage, og det er i sig selv ikke så usædvanligt, men beløbet! Puhada... Papa her har lige fået betalt sin USA-tur og sin nye bærbare - godt nok for egne penge, men det var jo ikke lige penge der var kalkuleret med! 17 store direkte ind på kontoen :-D

Ft. Lauderdale here we come - nu også med penge på lommen :-) Det kan vi fakkertalt li'. SKAT, du er en SKAT (indtil næste år, hvor jeg garntrisse får et kæmpe smæk)!

All my baaags are packed, I'm ready to gooo!

2008-03-10T21:22:00.001+01:00

Eller, næsten i hvert fald. Billetterne til Staterne er bestilt! So I'm leeeeaving oooon a jet plaaane, don't know when I'll be back again. Jo, altså, det ved jeg sådan set godt... Efter godt fjorten solfyldte dage i superdupermøjerføjerlækre Miami med fætteren, sgu'!

RE: Fætteren ser lyset

2008-03-09T20:57:00.001+01:00

Ahem. Til min kære fætter, som tydeligvis ikke helt har forstået hvad mit tidligere indlæg egentlig gik på. Ikke alene vælger han fuldstændig at ignorere de (for mig at se) upåklageligt anvendte smileys, men ender med at bruge mere "spalteplads" på at fornærme mig (og anklage mig for at være blevet tøse-fornærmet på en umiskendeligt tøse-fornærmet måde) end på at skrive et reelt indlæg:

Nej, fætter, det var skam ikke (kun) fordi jeg blev tøse-fornærmet, men mere et venligt klap på skulderen, en lille reminder om at man ikke skal gabe over mere end nødvendigt. Men altså, igen fornemmer jeg at du har et ubegrundet behov for at dissekere og nedgøre MIN indsats frem for at se kritisk på din egen... Det kan umuligt være sundt. Ikke et ondt ord om dine hensigter, som jeg er overbevist om må være noble nok!

Hallo, champ, overskriften på mit indlæg er lissom at du "ser lyset" - det fortjener da ikke et negativt spin, med mindre du er decideret uenig?

Jeg er ikke interesseret i en duel på ord. Din track record med ord er nærmest en sygdom uden vaccine (*), så det ville ikke blive en fair kamp. En fair kamp ville være at du reelt prøver at forstå hvad jeg siger, og reagerer på det i stedet for med vilje at starte en mudderkamp. Capisce?

(P.S. I morgen bestiller jeg billetterne, okay? Og jeg mener det denne gang!)

BREAKING NEWS: Fætteren ser lyset

2008-03-07T11:41:00.003+01:00

Så skete det. Fætteren opretter sin tredje blog! Som om han ikke har problemer nok i forvejen med blot at opdatere de to andre :-)

Men fair nok, han lancerer den med et fuldstændig ufortjent frontal-angreb på undertegnede (eller hvad det nu hedder), så er stilen ligesom lagt. Det er under lavpunktet, J-man. Stram op!

Vidste du: Gospel gør godt!

2008-03-04T20:00:00.001+01:00

I fredags afholdt vi afdelings-arrangement, som dels havde til formål at få afklaret afdelingens mål og visioner, dels at få rystet os lidt sammen. Den sidste del var betydeligt mere underholdende end den første, omend den første var noget mere oplysende end den anden :-)

Vi sang gospel, gjorde vi! Vores nyeste studentermedhjælper havde arrangeret besøg fra en vokalgruppe, som hjalp os med at indspille tre gospel-numre. Da jeg stod i situationen, syntes jeg det lød fantastisk godt - jeg kunne blandt andet ikke høre mig selv særlig godt ;-)

Efter en gang opvarmning af stemme og krop skulle vi deles op i fire "stemmer" - og papa her skyndte sig at stille sig sammen med de øvrige bas-stemmer. Man er vel brummer! Og så straks i gang med sangene... Det fik mig til at tænke på, om man mon kan have anti-gehør? Måske det hedder ge-lyt? (fik I den? Morfar-humor, I know!) Jeg havde mere end almindelig svært ved at høre - og især huske - hvilken toneart der skulle rammes hvor. Men altså, jeg tog det som et godt tegn at jeg ikke kunne høre min egen stemme så ofte, for et eller andet sted må det vel betyde at jeg ramte samme tone som de andre. Ikke?
Inden længe skulle vores underviser vist lige teste os, og gav basserne en opgave der "pressede os lidt", som han sagde... Nuvel, min stemme ville absolut ikke op i det ønskede leje, så jeg blev beordret ned i skovskiderstilling, hvorfra jeg skulle rejse mig op og råååbe "yeah"! Ved ikke helt hvorfor, men det virkede ... lidt. Kun lidt. Men jeg forsøgte da at følge med flokken, da det gjaldt, hehe.

Lige nu har jeg det med gospel som med fodbold (og badminton og bowling og ... well, sport i det hele taget): jeg gør det, selvom jeg ikke kan finde ud af det. Og det er jo en præstation i sig selv, da jeg gennem hele min barndom har nægtet at gøre noget som helst, jeg ikke nærmest kunne i forvejen. Men jeg synes sgu' det er sjovt - jeg elsker at synge, og hvis jeg ikke gør det godt nok, er der nogen der må sige det/lære mig det. Gerne, meget gerne!

Vi indspillede som sagt tre numre, og jeg havde på en eller anden masochistisk facon set frem til at høre optagelserne. Biiig mistake - jeg synes ikke det lyder SPOR godt! Måske hvis man tager med i betragtning at vi kun sang i et par timer, men mit musikhjerte bløder en lille smule hver gang jeg hører det. Og det er ikke engang fordi nogen synger tydeligt falsk, vi stinker bare kollektivt. Som kollegerne udtrykker det, er der vist nogen der har lagt et "femte-klasse musikundervisning" filter over det. For vi lyder om ikke andet forsigtige :-D

Alligevel sidder melodierne der stadig: "Mama Kuyo" (som nærmest overhovedet ikke eksisterer ifølge Google), "He that believeth" (som vi sang i en noget mere jordnær version), "Let it rain" (som Google heller ikke finder) og så den, der var for "skæv" til at komme med på DLG Koncernmarketing AllStars' debutalbum: "Lord You are Good".

Og nej, jeg lægger ikke numrene op. Ever.

10 Top-tunede top-tunes

2008-02-25T23:17:00.001+01:00

Ikke et ord om hvor længe siden det er, jeg sidst har skrevet et indlæg. Ingen dårlig samvittighed. Jo, lidt, men det er fordi der er Comedy Festival på TV2 Zulu, og jeg optager ikke, selvom fætteren min garanteret savner lidt ny, dansk comedy. Undskyld. Hvis jeg nu lover at komme på besøg i Miami til maj, er det så okay? Eller hvis jeg lover at optage lidt i løbet af ugen? Plllease? Okay, så gør jeg sgu' bare begge dele (!).

Anyways, jeg har fået en ny favorit-sang. Den er fed. Rigtig fed. Og dansk. På engelsk, godt nok, men den er suuuuperfed! Og da jeg har læst et blog-indlæg eller to om valg af overskrifter til blog-indlæg, var jeg stort set NØDT til at lave en top-ti liste. Som kommer nu, med det fedeste (og nyeste) først :-)

1) The Benefits - Physical:

Helt usandsynligt fedt nummer, ikke? Har vel nok hørt det 10-15 gange bare i dag, og kan ikke få nok! (Bonus-nummer med jordens cooleste vokal her, 2:20 inde i klippet)

2) The Hoosiers - Goodbye Mr. A. Den er med som "pause-musik" i et spil, jeg har spillet en del. Er vild med energien!

3) Daft Punk - Harder, Better, Faster, Stronger:

Et "ældgammelt" nummer, som Kanye West groft har bestjålet/lavet et okay cover af. Især det tredje minut (altså fra 2:00 til 3:00) står stadig for mig som et af musikhistoriens absolutte højdepunkter...

4) Alphabeat - The Hours: den kan jeg ikke finde noget ordentligt link til. Men den er feeed :-D

5) Hej Matematik - Gymnastik (videoen er af tvivlsom oprindelse, men fedt nummer):

Der skal altså lidt boller til, sådan at lancere et band med navnet "Hej Matematik". Og så lægge hårdt ud med et nummer kaldet "Gynmastik". Jeg plejer at sige, at jeg holder mest af musik hvor tekst og indhold passer perfekt sammen... Æh, det her nummer er så undtagelsen der bekræfter reglen.

Fed liste, ikke? Når man blogger, handler det også lidt om at provokere sine læsere - så får man nemlig flere kommentarer på sine indlæg. Hvis du har NOGET som helst at udsætte på listen (længden, indholdet, anything ;-), smider du bare en kommentar. Ellers må jeg jo bare gå ud fra, at jeg har verdens allerbedste musiksmag?

Dybt suk :-)

2007-12-04T09:39:00.000+01:00

Må vel indrømme det. Det er umuligt at komme udenom. Facebook er på vej til verdensherredømme. Og jeg er en del af det - fordi jeg ikke kan holde mig væk (læs: jeg VIL så gerne have venner)!

Derfor: hvis du har en profil på Facebook uden at du er på min kontaktliste, så skynd dig at find mig og skab kontakten :-D Altså, kun hvis du kender mig i forvejen, ikke?

Tak for en GENIAL fest

2007-11-20T22:51:00.001+01:00

- og tak for gaverne, tak for sangen og TAK for talen :-)

Jeg havde egentlig planlagt at skrive dette indlæg krydret med billeder og videoklip fra festen, men kan jo godt se at der nok går nogle dage før jeg har begge dele.

I stedet vil jeg bare nøjes med at sige til alle "medvirkende", at jeg ikke kunne have drømt om en federe måde at runde dette skarpe hjørne på. Og når I selv skal sige det (for det har I gjort), har I vist også haft det rigtig sjovt. Det er jeg vildt glad og lettet over, så det er bare helt purrrrfect :-D

Jeg vender frygteligt tilbage, når Michael D. har fået hevet videoklippene ud af sin mobilos, og når jeg har fået fremkaldt billederne fra engangskameraerne (fedt at I gad hjælpe så grundigt til med dokumentationen, tror ikke der er mange billeder "til overs" på nogen af kameraerne).

Og til dem, der så bandet spille for første gang: her er Jazz Fives hjemmeside :-) Her kan I også finde booking-information, hvis det skulle være, hehe...

Nu nærmer sig tiden -

2007-11-08T19:04:00.001+01:00

... hvor dagen oprinder.

Sidste tilmeldingsfrist var som nævnt i går. Og der er kun to, der ikke har svaret tilbage (deres problem!!!). Så hvis vi iberegner bandet, som jo består af fem svage men musiske sjæle med tilbøjelighed til at måle deres alkoholforbrug i kubikmeter (måleenheden for sugestyrke, hehe), bliver vi præcis fyrre mand.

Synes nu alligevel der er lige lovlig tidligt at blive 40, mand. Høhø.

Jeg har lige betalt lejen for lokalet og bestilt fadøl, så vi er langt forbi "point of no return". I morgen satser jeg på at få endeligt styr på bartendere ( læs: afryddere :-D ), og i starten af næste uge indkøbes vin, sprut, snacks og halløj (det sidste har jeg ikke fundet et sted at købe endnu. Hjælp?). Og dét i stride strømme, som vi kan li' det.

DJ-idéen er blevet droppet, fordi ham vi havde nummeret på har valgt at skifte. Altså nummer. Så kan han lære det. Det betyder at jeg vil bruge en del af denne weekend på at hive så meget halvfemsermusik over på min MP3-afspiller som muligt, og så ellers lade den om hyggemusikken. Og så kan det jo også godt tænkes at jeg tager nogle CDer med, som jeg har for vane til den slags fester :-) Så selv når bandet ikke spiller, gør musikken det forhåbentlig alligevel.

Er der forresten nogen der kender nogle tommelfinger-regler omkring indkøb af drikkevarer til fester? Er lidt i tvivl om hvor meget der mon kan blive konsummeret af denne horde af mennesker? Og tager Metro mon uåbnede vin- og/eller sprutflasker retur?

Meh, det finder jeg vel ud af tidsnok (bare det ikke bliver kl. 22.30 næste lørdag!!!).

Vi ses!

Hugo siger: Hallåh, er der nogen hjemme?

2007-11-07T00:22:00.001+01:00

Så kan I lære det. Jeg har lige sendt en "rykker" ud til de ni personer, der ikke havde svaret inden i aften (torsdag). Og nu er der kun fem, der ikke har svaret - det er sgu okay!

Så indtil videre bliver vi 36, forudsat at de fem resterende melder afbud. Dét er altså bare suuuuperfedt, at vi bliver så mange...

Glæder mig til at se jer (som om I læser min blog, haha)!

[P.S. Er lige ved at lægge lidt blandede gamle billeder op i galleriet. Fik at vide at mine nevøer var skuffede over den manglende opdatering - så det måtte jeg jo lige gøre noget ved! Forvent nye billeder indenfor få minutter (som om nogen læser min blog kl. 00.22]

Onkel igen-igen-igen :-D

2007-10-28T11:52:00.000+01:00

Jeps, for tredje gang er jeg blevet onkel - og for første gang til en lille pige!

I nat kl. 3.40 (der ER tænkt på sommertid osv.) ankom min niece: 4400 gram og 56 cm - de ved ikke helt hvad hun skal hedde, men alt andet var helt under kontrol :-) Præcis på terminen, fire timer, hjemmefødsel som planlagt og det hele!

Tillykke med det!!!

FEST!!!

2007-10-18T11:14:00.001+02:00

Så er invitationerne sendt ud - via email! Mangler din? Så kig en ekstra gang i dit spamfilter - der er desværre et par stykker som allerede har rapporteret at deres invitation er blevet fanget i spam-mappen. Og det er jo ikke så fedt.

Derfor: hvis du mener, at du burde have modtaget en mail, og den heller ikke ligger blandt øvrige spam-mails, er du velkommen til at sende MIG en mail, sms eller ringe. Så får vi at se, om du er på Hot-listen eller ej. Hehe...

Årets fest - info her

Revolution!!!

2007-09-09T19:47:00.001+02:00

Hermed har jeg forfattet hele TO blogindlæg på én dag... Heeelt vildt, ikke?

Efter mit indlæg omkring blogging tidligere i dag blev jeg inspireret. Jeg har derfor brugt et par timer på at forbedre brugervenligheden på min hjemmeside.

Fra nu af er det muligt at klikke på overskriften på et blogindlæg (dog ikke på forsiden). I sig selv ikke den store revolution, men alligevel: klikker man, kommer man over på en særskilt "blog-indlægs-side". Det er der flere gode ting ved:

Nu kan man, når man skal linke til et af mine blogindlæg fra sin egen blog (hint, hint), linke direkte til det enkelte indlæg. Før kunne man kun linke til oversigts-siden. Smart, hva'?
Som en lækker-lækker-læææækker-lækker lille bonus: eventuelle kommentarer til et indlæg vises nu også. Du kan selv se dem i bunden af den nye side (for eksempel her).

Allerede nu er jeg kommet lidt i klemme med mine egne "regler". For det første har jeg nu fortalt hvad jeg ville, men indlægget er ikke helt så langt som jeg gerne så. For det andet omhandler indlægget noget, som nok ikke er vildt interessant for alle mine besøgende. Sidst, men ikke mindst, har jeg lavet en punktopstilling med kun to punkter, for derefter at lave en trepunkts-opremsning uden punktopstilling.

Smukt :-D

Skriv til nettet (blog selv, del II)

2007-09-09T17:30:00.001+02:00

Som lovet kommer hér et par tips til, hvordan du bedst strukturer dine tekster til læsning på nettet. Det er nemlig sådan, at du læser anderledes på skærmen i forhold til i en bog.

Der er en række hovedregler, som det kan betale sig at have in mente, når du skriver til nettet:

Hold dig til korte, simple sætninger. Så er teksten hurtigere at læse. Når læseren sidder foran skærmen, skimmer han/hun hele skærmen i stedet for at starte slavisk i øverste venstre hjørne. Undgå også gerne forkortelser.
Lav en sigende overskrift. Jeg har set en nyhed med titlen "Ny nyhed" engang! Man ANER jo ikke, hvad man skal til at læse om :-) Da overskrifter ofte bliver brugt som link-tekst på andre sider, skal de altså fortælle mest muligt om indholdet. Kort, præcis og sigende.
Korte afsnit giver bedre overblik.
Punktopstillinger holder! Igen for overblikkets skyld.
Kend din modtager. Husk at du ikke skriver til dig selv, men for dine læsere. Enhver tekst har et budskab - sæt dig for øje, at budskabet skal være krystalklart for dine læsere. Forestil dig, hvem din modtager er, og visualisér det gerne. Læs eventuelt teksten igennem bagefter for at sikre dig, at budskabet kommer igennem.
Fremhæv nøgleord. Det hjælper dig med at tage stilling til, hvad der er det vigtigste for læseren at vide.

Disse tips gælder al tekst på nettet. Og det er ikke nogle, jeg selv har fundet på - men jeg har faktisk undladt et par stykker. Blogger man, er der nemlig nogle lidt andre ting at holde sig for øje:

Tidsangivelse er vigtig. Hvis man bruger en af de platforme, jeg nævnte forleden, klarer denne sig selv. Et blogindlæg bør altid have et dato-stempel. Det vil sige en tydelig angivelse af hvornår indlægget er skrevet. Derfor er det helt i orden at skrive "i går", "i morgen" eller "sidste år". Det må du ellers slet ikke ;-)
Hav en minimum-længde for et indlæg. Som en slags kvalitets-sikring er det en god idé at aftale med dig selv, hvornår et indlæg er godt nok. Jeg er ikke altid lige god til at huske det, men det virker altså!
Vær subjektiv! Det er DIN blog, din mening og dit valg af emner. Hvis du skriver noget uden at forholde dig til det, er det jo værdiløst. Så hellere bare linke direkte til kilden.
Følg op på dine indlæg. Hvis du bruger en af de tidligere nævne blogging-platforme, kan dine læsere som udgangspunkt kommentere på dine indlæg. Af og til kan kommentarerne udvikle sig til en længere diskussion, som du kan skrive et helt nyt indlæg om. Gør dét, når du kan, så dine læseres guldkorn ikke forsvinder i glemslen!
Internettet glemmer sjældent. Lad være med at skrive noget, du ikke vil have at andre skal læse. Lad være med at skrive noget, du vil fortryde. Vær opmærksom på, at hvis du skriver noget om religion, race eller for den sags skyld politik, kan du (utilsigtet) risikere at støde nogen. Lad være med at svine nogen personligt til. Takket være Google og arkiv-services som Wayback Machine kan du ikke altid styre hvad der bliver husket, selvom du fortryder (og sletter indlægget).
Hav det sjovt! Blog fordi du har lyst, ikke fordi alle andre gør det :-) Har du ikke noget at sige, eller noget at bruge en blog til, så lad være. Jeg selv har min blog fordi jeg synes det er hyggeligt. Jeg kan godt lide at skrive, og jeg synes det er superhyggeligt at folk rent faktisk læser, hvad jeg skriver.

Sådan. En række tips, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at komme i gang med at blogge, hvis du har mod på det. Det er ikke alle punkterne, der er lige vigtige, men det er da et sted at starte :-)

Jeg overvejer, om der skal være en tredje del. Jeg kunne godt fortælle lidt om, hvordan blogging som koncept fungerer, og måske også om hvilke slags blogs der findes, altså sådan rent emnemæssigt. Måske, måske ikke!

DHL

2007-09-07T10:02:00.000+02:00

Jeps, så blev det jo den tid på året igen. DHL-stafetten blev overstået i går aftes - og jeg klarede det en lille smule bedre end forventet!

Jeg havde sat mig for at gennemføre på under 40 minutter. Af flere forskellige årsager, mest "prominent" at jeg ikke havde fået trænet. Sidste års fantomtid (ahem, 32 minutter) skyldtes i høj grad, at jeg samtidig frekventerede et fitness-center. Dét fandt jeg ud af da jeg lige skulle tjekke min "grundform". Som i år mere er en slags kageform :-/

Anyways, jeg bragede igennem hele TO ET HALVT minut under min måltid. Altså løb jeg fem kilometer på 37 et halvt minut - det er så rundt regnet næsten dobbelt så lang tid som den hurtigste af alle DLG-løberne gjorde det på. Men f**k det, jeg GJORDE det sgu. Igen.

Og næste år bliver DHL bare opvarmning til "the main event" - jeg og en kollega barsler med idéen om at gennemføre et motionstriathlon da. Det er typisk noget med 500 meter svømning, 20 kilometer cykling og 4-4,2 kilometer løb. Og det eneste, jeg overhovedet gruer for, er løbet.

Så i næste uge (nok allerede søndag) er jeg atter tilmeldt et fitness-center - og så skal den denondenlyneme ha' gaaaaaaassss!!!

P.S. Har reelt set slet ikke været hjemme denne uge, men del II af mit blogging-indlæg kommer lørdag eller søndag. Glæd jer :-D

Har jeg nogensinde nævnt... (blog selv, del I)

2007-09-03T20:06:00.001+02:00

... hvordan man selv kan komme i gang med at blogge? Det tror jeg faktisk ikke, jeg har - så det vil jeg gøre nu :-)

Allerførst skal man finde et sted, hvor man vil oprette sin blog. Der er MASSER af gratis steder at nævne - selv bruger jeg (naturligvis, man er vel nørd) en af de allertidligste såkaldte blog-platforme, der hedder blogger.com. Det er faktisk meget fornuftigt - men der er så mange blogs på netop denne platform, at man ikke "automatisk" bliver lagt mærke til. Så hvis man gerne vil have feedback på sine indlæg, er eksempelvis urbanblog.dk et suuupergodt sted - der er sådan en hyggelig stemning derinde, i modsætning til f.eks. blog.tv2.dk, hvor der er ret så mange knap så seriøse "deltagere". Og urbanblog.dk er naturligvis også udelukkende dansk, og man kan nogenlunde nemt være anonym, hvis man vil dét.

Inde på urbanblog.dk klikker man på "Få din egen URBANblog"-knappen i øverste venstre hjørne - og så følger man sjovt nok bare instruktionerne. Hvis man vil være HELT anonym, kan man evt. oprette en særskilt (og anonym, naturligvis) email-adresse inde på gmail.google.com eller mail.live.com (som hed HoTMaiL i gamle dage), som man så kan bruge under oprettelsen. For inde på urbanblog.dk kan dem, hvis blogindlæg man kommenterer på, se ens mail-adresse.

Men ellers er du faktisk ret så hurtigt igang - og så er det jo bare om at skrive!!! Der findes et fancy lille "værktøj", som gør at man ikke behøver at logge ind på bloggen og skynde sig at skrive sit indlæg inden browseren (Internet-programmet, mor ;-) "glemmer hvem du er". For det gør den (altså browseren), typisk efter en halv time, og så kan du ikke få lov at gemme. Programmet hedder Windows Live Writer.
Dette lille program er en slags blog-smart, nedkogt version af Word, som man installerer og opsætter til at "koble på" ens blog. Så kan man skrive, gemme kladder osv., sætte kategorier på ens indlæg og se "previews" i ro og mag, og klikke "publish" når alt er klart. Jeg bruger det selv, og det er nu altså meget lækkert. Det findes desværre ikke på dansk endnu, men man overlever det.

I mit næste indlæg (jeg LOVER, at det bliver inden alt for længe) giver jeg nogle tips til, hvordan man bedst skriver (læs: formulerer sig ;-) på nettet. Det er en disciplin, jeg kender en del til, og prædiker til masser af webredaktører i forbindelse med arbejdet. Men jeg er ikke så god til selv at følge "reglerne".

Mere om det ganske snart!

Fokus

2007-08-29T23:10:00.001+02:00

Nu sker det. Jeg gør noget ved det. Fucking nu.

Jeg har lige tilmeldt mig FitnessWorld, så fra på mandag træner jeg igen-igen-igen. Jeg har lagt en plan, som afsætter tid til det - et fast skema, som jeg synes er realistisk.

Jeg har købt en guitar (til lidt mere end femogfirs en haaallv, men skidt). Den skal jeg også lære at spille på - så det har jeg afsat tid til.

Jeg vil læse "rigtige" bøger. Ikke alt det tekniske, arbejdsrelaterede halløj, som jeg er vant til. Ikke Stephen King, som jeg plejer at forfalde til. Ikke Douglas Adams, som jeg i perioder er afhængig af. Nej, sgu' - første bog på listen er den tilsyneladende meget populære "Mænd der hader kvinder" af Stieg Larsson. Jeg har også afsat realistisk tid til læsning.

Jeg vil blive bedre til at fotografere. Jeg har købt en række bøger om emnet, og de står også på listen over bøger der skal læses. Derudover har jeg og en tidligere kollega skumle planer om at tage på "fototure" af og til. Det skal der afsættes tid til.

Det er faktisk lidt lamt, når jeg siger at der er "afsat" tid til noget. Reelt set har jeg jo ikke andet end tid, når jeg kommer hjem fra arbejde, så der er masser at tage af :-) Jeg har, med andre ord, blot skemalagt en stor del af min fritid, så jeg får sværere ved at fise den af foran fjerneren. Og jeg glæder mig til når skemaet flyder naturligt...

Jeg gør det fucking nu!

En lille reminder...

2007-08-25T13:52:00.001+02:00

Af og til er der bare ting, der NÆGTER at blive hængende oppe i hjernen. Jeg har blandt andet glemt følgende hjemmeside et utal af gange, for hver gang at gå igennem ild og vand (ej, okay, dr.dk/rabatten, men det er lidt det samme) for at finde den igen.

Derfor ser jeg ikke længere nogen anden udvej end at nævne den her, så jeg i det mindste kan finde den hurtigt - uden at glemme hvor jeg skal lede :-)

Hjemmesiden hedder www.midomi.com - og er supersmart (og supersjov). Har man en mikrofon tilsluttet sin computer, kan man på denne side synge, nynne, skråle eller skrige en bid af en sang - og så finder "musikmaskinen" ud af, hvad det er for én! Hvem er det for eksempel liiige der har lavet den der "Fire" hvor et af versene starter med "Romeo and Juliet"? Eller hvem er det der har lavet "I wanna knoow, have you ever seen the rain". Jojo, man har da en idé, og man kan huske melodierne. Men hvis man ikke lige kan huske teksten, kan Midomi finde sangen, hvis bare du nynner melodien. Smart, ikke?

P.S. De to ovenstående eksempel stammer fra det virkelige liv. Jeg er blevet ringet op af et nynnende kvindemenneske og stillet begge disse spørgsmål.

P.P.S. Svarene er, som vi lidt vidste i forvejen men manglede bekræftelser på, henholdsvis Bruce Springsteen og Creedence Clearwater Revival :-)

Do It Fucking Now (!)

2007-08-07T20:21:00.001+02:00

Jaja, selvom livet ikke altid er som vi ønsker det, er der alligevel meget vi kan gøre ved det.

Selv er jeg blevet voldsomt inspireret af et blogindlæg (via Coding Horror), som egentlig ikke rigtig er møntet på livsførelse som sådan. Det handler om kold, hård business - men ramte et eller andet sted plet for mig, bare helt generelt:

Do it Fucking Now.

Don’t wait. Don’t procrastinate. The winners in this world are not the ones who find the greatest excuses to put off doing what they know will make them more money. The winners are the ones that prioritize and seize the day.

Create a list of action items to make sure your important tasks get accomplished. Every project you’re working on should be in action. If you’re not moving, you’re standing still. Your next step towards making money must not be “something I’ll take care of maybe sometime next week.” If it’s going to help make you money: Do it Fucking Now.

Some of you may think that you don’t need the “fucking” in “do it fucking now”. You do. You need that impact, that force, that call to action and mostly, that kick in the ass to get you moving. Otherwise, you’ll end up another loser that had a great idea a long time ago but never did anything about it. Dreamers don’t make money. Doers make money. And doers “Do it Fucking Now.”

Ja, sgu'. Gør det fucking nu. Og det gælder alt, over hele linjen... Jeg vil (surprise!) stadig gerne tabe mig 15 kg, holde op med at ryge og få taget nogle (programmerings-)eksamener, så jeg har dokumentation på min professionelle kunnen. Jeg vil få styr på alle detaljerne omkring min fødselsdagsfest, jeg vil spise ordentligt og dyrke motion.

Så hvorfor i alverden vente? Det er jo det, jeg altid har gjort - og det "virker" ikke! Ventet på det rette tidspunkt at komme i gang, ventet på inspirationen, ventet på alt muligt som jo bare er en laaaaang række fucking dårlige undskyldninger. Det er røv og nøgler, og nu gør jeg altså noget ved det. Jeg ved da godt, at jeg nok vil falde i af og til, på alle nævnte områder, men hvis bare jeg gør noget ved det, er jeg på vej. Er jeg ikke på vej, står jeg stille. Og stået stille har jeg gjort tilstrækkeligt længe.

Jeg har sat mig for at få mere styr på hverdagen - sætte mig mål, jeg kan holde, lave tydelige aftaler med mig selv (som jeg kan holde) og prioritere og organisere min tid. Og jeg er fucking allerede gået i gang - men forvent ikke, at jeg blabrer op om hvilke aftaler, mål osv. Det er mine mål og mine aftaler, og jeg har nok tænkt mig at holde dem for mig selv.

Overvejer faktisk at få lavet en T-shirt med "mantraet" - eller måske bare en kaffekop til brug på jobbet? Et eller andet, så jeg kan blive mindet om at det er fucking NU, det gælder!

Okay, godt så. Så er det fucking sagt :-) Og i den forbindelse (eller det...): tillykke til fætteren, som er blevet en søster rigere!

iPhone-revolution

2007-07-06T15:45:00.000+02:00

Her er et lille udpluk af, hvad den nye Apple iPhone kan:

:-D

- og så har jeg jo forresten ferie nu!!!

EuroEnglish

2007-07-05T14:18:00.000+02:00

The European Commission has just announced an agreement whereby English will be the official language of Europe, rather than German, which was the other possibilty. As part of the negotiations, Her Majesty's Government conceded that English spelling had some room for improvement and has accepted a 5-year phase-in plan that would be known as "EuroEnglish":

In the first year, "s" will replace the soft "c". Sertainly, this will make the sivil servants jump with joy. The hard "c" will be dropped in favor of the "k". This should klear up konfusion and keyboards kan have one less letter. There will be growing publik enthusiasm in the sekond year, when the troublesome "ph" will be replaced with " f ". This will make words like "fotograf" 20% shorter.

In the 3rd year, publik akseptanse of the new spelling kan be expekted to reach the stage where more komplikated changes are possible. Governments will enkorage the removal of double letters, which have always ben a deterent to akurate speling. Also, al wil agre that the horible mes of the silent "e"s in the language is disgraseful, and they should go away.

By the 4th yar, peopl wil be reseptiv to steps such as replasing "th" with"z" and "w" with "y". During ze fifz year, ze unesesary "o" kan be dropd from vords kontaing "ou" and similar changes vud of kors be aplid to ozer kombinations of leteres. After zis fifz yer, ve vil hav a reli sensibl riten styl. Zer vil be no more trubls or difikultis and evrivun vil find it ezi tu understand ech ozer.

ZE DREM VIL FINALI KUM TRU!!!!! (Und zen ve vil take over ze vorld!!!!!)

Af og til...

2007-06-30T11:14:00.001+02:00

... er man alt andet end stolt af at være bornholmer. F.eks. når man læser dette "kuriøse indslag", som kort fortalt omhandler en forening ("Selskabet til Bornholms rette placering på landkortet") der sjovt nok kæmper for at få Bornholm placeret geografisk korrekt på alle danske landkort.

Dybt suk. Hvad regner de med? "Nåh ja, bornholmerne er stiktossede, så vi må nok hellere gøre plads til dem. Næste nummer udkommer i A3-format!". Nej vel? Nu skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg via mit arbejde allerede er stødt på netop disse foreningsmennesker for flere år siden. De krævede nærmest, at vi i et af vore kundemagasiner lavede helt om på vores landkort. Begrundelsen var, at "mange mennesker i det øvrige Danmark er overbevist om, at Bornholm ligger lige til højre for Skagen". Gu' gør de da EJ! Den begrundelse har de da tilsyneladende også tonet lidt ned siden da, men alligevel...

Bevares, danskerne ER ikke spor gode til geografi, men vi kan vel for pokker da læse et landkort? Hvordan vil foreningens medlemmer forklare den firkant, Bornholm normalt er placeret i på landkort, netop for at understrege at der IKKE er tale om en geografisk "ægthed"? "Æh nej, det er fordi der er gravet en majet, majet dyb, firkantet rende rundt omkring øen." Og hvordan vil de forklare, at alle de danskere, der tilsyneladende ikke har den mindste idé om Bornholms egentlige placering, ingen problemer har med at referere til øen som "Østersøens perle"? "Jojo, Østersøen starter deroppe ved Limfjorden og fortsætter hele vejen deropad. Det der med Kattegat bruger vi ikke!" Ahem.

Og bare lige for at slå det fast - Bornholms placering på dette landkort er temmelig nøjagtig:

Sommerhus i Rørvig

2007-06-13T18:10:00.001+02:00

Sådan ét vil jeg have! Hvis ikke jeg var bornholmer, ville jeg saftsuseme have svært ved at finde federe sted :-) Okay, måske romantiseres det hele af, at vi havde det feeeedeste vejr hele den forgangne weekend - men hold op, hvor var det nice!

Jeg fik endda farve (læs: blev ildrød i bøtten) og det hele - og kom på stranden (og i vandet) to dage i træk... Det er altså lidt af en præstation for sådan en varmeforskrækket, rødhåret fedberg som mig :-) Og min hud betaler altså lige nu prisen - mit ansigt er allerede begyndt at falde af i flager (men gør ikke ondt), mens der på mine skuldre og min ryg kun er let lyserødt, men til gengæld er der pokkers ømt...

Ikke nok med, at jeg kom på stranden - jeg fik også benyttet sommerhusets trampolin (hvilket jeg på ingen måde erindrer at have prøvet før), som på forunderlig vis holdt :-D

Endnu en opsamling :-s

2007-06-04T21:26:00.001+02:00

I fredags flyttede DLGs koncernmarketing-afdeling ind i nye kontorer - eller dvs. vi flyttede ned i nogle lokaler nede på første, som vi allerede har boet i før. Sådan gør vi på Axelborg (billedet) :-) MEN nu har vi på magisk vis fået tilføjet et par af de tilstødende lokaler til "afdelings-arealet", så vi har faktisk masser af plads - og der er dejlig højt til loftet (rent fysisk, altså).

Før vi flyttede, var vi en "splittet" afdeling, i og med at os web-folk var stuvet ind i et til formålet inddraget mødelokale på femte sal, mens resten af afdelingen befandt sig på anden sal. Ikke optimalt, men NU bliver det sjovt igen, hehe...

Ellers er der ikke sket så meget - jeg kæmper en kamp for ikke at kommentere den galaktisk store røvpikkenar af en klaphat, der i lørdags valgte at ignorere alle former for sund fornuft og storme Parkens plæne for at klappe til en ellers glimrende dommer. Nå, hov, der blev det vist til en lille kommentar alligevel... (billede fra eb.dk)

Og så var jeg på fødeøen endnu engang her i pinsen - og vanen tro fik jeg taget en god sjat billeder, som naturligvis kan ses i galleriet. Det var sommerligt derovre, som øl-, grill- og have-billederne tydeligt viser :-D

Det kan vi li' - altså mest det med øl og grill... Og så var det en lidt sentimental pinsefrokost, vi holdt nede i faster og onkels sommerhus - som vi har gjort det i umindelige tider. For de har sgu' solgt hytten! Øv bøv - men nu håber vi da bare at huset, de har købt for pengene, snart står færdigt (som det skulle have gjort 1. april - de !#¤%"#|*@ håndværkere)...

Alrighty - så er det vel tid til at øse af det enorme web-kendskab jeg besidder ;-) Jeg kender ALT til nettet, og har helt selv fundet en række gak-og-løjer-galestreger, som alle (ALLE!) vil sætte stor pris på at jeg deler ud af (jeg ved sindssygt meget, men er knap så god til det der såkaldte ironi :-D )...
Tag nu for eksempel d'herrer Hayseed Dixie, som har gjort det til en levevej at lave populære musiknumre om til lalleglad country-banjo-redneck-gejl. Sjovt er det, men man kan diskutere hvor godt det egentlig lyder:

Og nu når vi er så godt i gang med Youtube, hvad så med den kære Alanis Morissette - som her fremfører en glimrende "cover-version" af Black Eyed Peas' My hump (som er endnu mere glimrende i originalversionen)...

Og nu - noget helt vildt: en gut tager et billede af sig selv HVER DAG I SEKS ÅR - og komprimerer det ned til en video, som er grumt simpel, men alligevel ret fascinerende...

I øvrigt hedder gutten Noah Kalina - og er, sjovt nok, fotograf :-)

Lid à hvert...

2007-05-25T18:56:00.000+02:00

Jeps. Må nok indrømme at det har været småt med inspiration til at skrive her på bloggen. Og småt med overskud, småt med tid og småt med påskud.

Men lad mig alligevel lige gøre opmærksom på den nye samling billeder i galleriet - som har høstet hidtil uset meget opmærksomhed inde på den side, jeg lægger dem op på (som hedder Flickr og som er verdens fedeste foto-delings-idé, kort sagt). To af de seneste billeder er der simpelthen folk, der har udnævnt som værende blandt deres personlige favoritter! Og nej, jeg kender ingen af dem i forvejen :-)

Jeg gik en smule foto-amok for noget tid siden, hvor jeg tog kameraet med på job, primært fordi Axelborg ligger temmelig centralt i København, og der er en ganske fortræffelig udsigt fra taget af "Borgen" - så det ville jeg lige tage nogle billeder af. Mens jeg tog en række uinspirerende, triste og ligegyldige billeder af Københavns skyline (eller hvad man nu vil kalde det), fik jeg en idé.

Axelborg har nemlig en såkaldt rotunde. Jeg ved ikke, hvad det præcist betyder, hvordan jeg skal forklare det eller hvordan man ellers benytter ordet, men vi Axel-borgere kalder det altså dét vi har for en rotunde. Se mere i galleriet, hvor jeg har taget billeder fra sjette sal og hele vejen ned til stue-etagen - et billede siger mere end tusind ord, også i dette tilfælde...

Nå, men to af disse rotunde-billeder er faktisk blevet "opdaget" af nogle Flickr-brugere - som oven i købet har tænkt at "det var da nogle af de bedste billeder, jeg har set herinde", og tilføjet dem til listen over deres personlige favoritter. Og de har endda været så flinke at smide kommentarer også... Det er da fedt - at andre også kan se det fede i de billeder, man tager! Lidt ligesom når folk smider en kommentar til et blogindlæg, man skriver - det er fedt at vide, man bliver bemærket. Og at man har lavet noget godt, lissom...

Ellers sker der ikke så meget nævneværdigt - fandt tid til dette indlæg fordi jeg venter på toget til Bornholm, så jeg kan komme hjem på "pinseferie". Sidder inde på Axelborg, klokken er 19.16 og mit tog kører fra Hovedbanegåden 20.39. Hvad pokker skal jeg foretage mig resten af tiden? *dybt suk*

God pinse - from all of me to all of you :-D

Where's the Any key?

2007-05-07T15:46:00.001+02:00

I kender den jo godt - beskeden "press any key to continue". Og folk som Homer Simpson har haft stoooore problemer med at finde denne Anykey - men det er slut nu!!! Bare køb en Samsung harddisk-optager, så har du altid en Anykey at trykke på, hvis du skulle få brug for det :-)

Dagens Citat

2007-04-27T15:42:00.000+02:00

Ambition is a poor excuse for not having sense enough to be lazy. - Edgar Bergen

Paaskeferie

2007-04-23T22:52:00.001+02:00

Sådan skal det åbenbart bare være. Uhørt forsinkede blogindlæg med al den spot og spe, der dertil hører - men hvad kan man gøre? Jeg har jo travlt, for pokker!

"Med hvad dog?" spørger den opmærksomme læser. Og til dét kan kun svares: "Hva' med dig selv!? Spejl!!!" ;-)

Næh nej, dén diskussion skal vi ikke ind på - lad mig bare slå fast, at det der med bloggeriet ikke lige har haft førsteprioritet i denne måned. De læsere der måtte være tilbage efter utallige besøg her på siden uden "held", er sgu' alt for seje...

Men uanset hvad ville jeg bare gøre opmærksom på, at der er kommet nye billeder i galleriet - de er fra påskeferien, som (surprise!) blev tilbragt på Bornholm aka Fødeøen aka Verdens Turiststed Nr. 1... Hvis nogen skulle være i tvivl, er jeg pæææænt glad for landskabsbilleder :-D
Respekt til papa, som selv med dårligt knæ indvilligede i at tage på "fototur" med sønnike (mig) og konen (ikke mig)! Og så nævner vi ikke det med bonussen (nejnej, bare rolig, vi fik bare en almindelig soft ice!).

God ferie, alt i alt. Og nu skal jeg snart afsted igen, til min mindste lillesøsters konfirmation. En begivenhed, der om noget understreger at jeg er ved at blive tudsegammel. Hun er TRETTEN ÅR GAMMEL nu, for pokker. *nostalgisk baggrundsmusik starter* Jeg husker det som om det var i går, at hun var en bette baby. Akke ja, tiden går skam lynende hurtigt i disse tider. Næh, da JEG var barn, var det ganske anderledes. Folk hilste på hinanden, ja, tippede høfligt med hatten. Alting var i sort/hvid og paa en eller anden maade var alting mere smaat og hyggeligt. Jo, det var tider. Det var dengang, metroseksualitet gik ud på at dyrke seksuel omgang i en endnu ikke udtænkt undergrundsbane i Hovedstaden, ja, søreme da så. *baggrundsmusikken går i båndsalat*

Og det er så her, filmen knækker for Deres ærede blogger ;-) Det er vist også sent på natten for en gammel gubbe som mig...

Skituren...

2007-04-10T19:12:00.001+02:00

Jaja, ved godt at dette indlæg er "lidt" forsinket. Men nu kommer det altså - når selv fætteren kan svinge sig op til hele to indlæg, må jeg også kunne.
"Her den anden weekend" var jeg på mini-skitur (til Norge, naturligvis) med DFDS' IT-afdeling. Jeg var allernådigst sluppet igennem nåleøjet, og fik lov til at komme med, på trods af at teambuilding-aspektet (som var det egentlige formål med turen) var en kende spildt på mig. Og det siger jeg tak for :-)
Jeg havde ikke stået på ski i noget der ligner ti år - ikke fordi jeg ikke har villet, men tiden (og "tiden", du ved, den med pege- og tommelfinger gnidende mod hinanden) har ikke været med mig. Efter ti års ufrivillig pause var jeg temmelig nervøs for, om jeg overhovedet kunne huske noget af det - men det kunne jeg! Noget af det, altså. Stilen er ikke just den samme som for et årti siden, muligvis på grund af den uhørt elendige grundform, jeg er i (man kunne fristes til at kalde min for kageform).
Efter bare to-tre ture var jeg så træt, at jeg knap kunne løfte skien når jeg ville dreje - og det i sig selv giver anledning til en noget alternativ carving-stil. Men jeg faldt kun et par gange eller tre i alt ;-) Havde fuldstændig glemt fornemmelsen efter sådan et styrt... Lårene er helt færdige, og man er lidt rystet. Og alligevel holder man kun lige 30 sekunders pause, og så afsted igen - blot for at (være millimeter fra at) styrte igen efter 100 meter! Jeg skal være i laaangt bedre form, næste gang jeg tager afsted - og det gør jeg! Næste år, uden tvivl. På det tidspunkt er jeg en superslank og voldsomt veltrænet herre, det ved vi jo, så da bliver det meget bedre. Host, host.
På trods af alle de fysiske "problemer" (nej, ikke rigtige problemer, det er jo bare mig der er en kage-ædende, stillesiddende idiot) var det altså helt vildt fedt at komme på ski igen - bare luften, udsigten og de dejligt familiære norske vanvids-priser var nok til at give mig blanke øjne... De to første fordi de er helt unikke, og de sidste fordiøh, de øh, vel også er ret så unikke (og giver mig lyst til at græde)!
Men nu er det jo ikke fordi det hele gik op i ski og løjper og sindssygt ringe skistøvler. Næh nej, vi tog jo Oslo-båden frem og tilbage, og der fik vi medarbejder-rabat. Og sprut. Og øl. Alt sammen i rigelige mængder. Og det skulle jo bruges, det skidt - så torsdag aften begyndte stille og roligt i den nyligt relancerede (og sindssygt lækre) buffét ombord på det gode skib Pearl of Scandinavia. Go' stil! Efter maden fortrak vi til baren i Columbus, hvor der sjovt nok også var medarbejder-rabat. Og tjuhej, hvor det gik - hele bundtet blev en kende overrislede, inden vi gik til køjs i vores enmands-kahytter (så vidt jeg husker blev klokken omkring 2.30, inden jeg fandt derop)...
Morgenen derpå kørte vi (i egne biler) direkte fra færgen op til vores hytter, hvor vi smed oppakning og iklædte os vores udstyr. Enkelte havde så travlt med at komme videre fra hytterne op til Norefjell, at et par stykker (inklusive mig!) blev glemt - bare fordi man skal have firs lag tøj på, som først lige skal findes, pakkes ud og tilpasses... Men det blev der rettet op på, og lidt efter middagstid var jeg klar til pisterne - med lejede ski og støvler. Efter adskillige minutters baksen med at få støvlerne ordentligt på, kunne jeg klikke skiene på - og hvad Sørensen? Jeg genkendte følelsen af tonstunge, temmelig lange og glatte "sko"! Wuhu - så kan det ikke gå galt! Og det gjorde det sådan set heller ikke - sneen var ret tung, og det sætter bare større krav til grundformen, som jeg nævnte tidligere. Så det var hårdt, men ubeskriveligt cool. Og vejret... Jamen hold da op - det var helt perfekt den fredag...
Nå, men efter fire timers glimrende ski var det på tide at komme hjemad mod hytterne igen... Jeg var godt brugt, må jeg indrømme. Det må ha' været al den friske luft ;-)
Efter en kort lille slapper i webgutternes, og dermed også min, sove-hytte (forklaring følger), måtte jeg hive mig op og begive mig mod fredagens mad-hytte... Det var nemlig sådan, at ikke alle spiste i samme hytte som de sov i. Et større puslespil, som jeg ikke helt fandt idéen med (men den var der jo nok). Og som den, der ikke skulle prioriteres i forhold til teambuilding, blev jeg placeret sådan lidt rundt omkring. Efter en lækker omgang lasagnette (og masser af det - skam dig, fedberg) var det tid til afslapning og gode historier om New Zealands jungle (jeg VIL fakkertalt til New Zealand engang) og sejlskibe - inden jeg blev lokket tilbage til sovehytten. Men sove? Næh nej, der var jo som sagt indkøbt sprut og bajere på båden, og den skulle afprøves. Ofte. Så det blev igen sent, før jeg kom i seng.

Morgenen efter var vi hurtigt afsted mod pisterne - blot for at finde ud af, at alle lifter plus alle pister, undtagen én, var lukket på grund af blæst. Og når jeg siger blæst, så mener jeg BLÆST. Havde du skiene på, kunne du fange et vindstød og blive skubbet OP af bakke! Altså ikke op af pisten, vel, men altså... Anywho, den åbne løjpe var lige en tand for heftig for min smag, plus at der jo var en milliard million mennesker om den - så det blev kun til en enkelt tur, og så ellers nyde udsigten og solskinnet for resten... Det var nu også meget lækkert :-)
Vi tog tidligt hjem, for vinden nægtede at lægge sig - og jeg benyttede lejligheden til at tage nogle billeder (surprise!) af den norske natur lige udenfor vores hytter).
Og så blev det aften igen, og søreme så om ikke der var lidt sjatter at fortære - og det gjorde vi så...

Sidste dag, søndag, var den bedste dag rent vejrmæssigt - vi var tidligt afsted, og temperaturen var helt fjong, så sneen var supernice. Og jeg havde mit kamera med, så der skulle også lige tages en røvfuld billeder... Men de sidste par dages abnorme fysiske aktiviteter havde sat sine spor, så jeg formåede at styrte, med kameratasken over skulderen, selvom jeg passede ekstra meget på :-/

Afdelingens svenske islæt lavede dog et noget vildere styrt med sit kamera - han er også fanatisk amatørfotograf, og har et dyrere (men lidt ældre, gnæk gnæk :-D ) kamera, som var med ham overalt. Også da han traf en uheldig beslutning om IKKE at stoppe op, før en dynge tung sne tvang ham ud i en Superman-flyve-positur uden ski (de var heldigvis klikket af), en noget hård landing og efterfølgende 100 meters kuren ned af pisten. Og det er vel at mærke dokumenteret af adskillige øjenvidner (dog ikke undertegnede, ellers havde der helt klart været billeder af det!). Så selvom jeg styrtede en del, tager Mattias altså prisen for bedste styrt... Han går i øjeblikket og afventer hvornår hans kamera dør, for der kom vist en del fugt (læs: sne) i det. Men hvad pokker, så har han jo en undskyldning for at købe et nyt kamera :-)
Indrømmet, jeg var for træt til at få en hel dag til at gå med at stå på ski - specielt med mine tydeligvis for små støvler. Så den stod på lange pauser uden støvler på - hvor jeg sjovt nok også tog en del billeder, inden vi tog tilbage til hytterne for at hente vores bagage og så ellers direkte afsted til båden hjemad...

Turen hjem tegnede til at blive en anelse tummelumsk, idet der var kulingvarsel (eller var det stormvarsel?) og hele pivtøjet - kaptajnen udskød i hvert fald vores "exit" fra Oslo-fjorden, fordi vi ifølge den normale sejlplan ville komme ud af læ mens vejret var allerværst :-s
Aftensmaden blev nydt i den fortrinlige Blue Riband Restaurant, hvor den stod på særlig "VIP"-menu. Det smagte HIMMELSK!!! Især desserten var guddommelig - en lækker, lækker, lææækker, lækker ahornparfait, som er noget af det bedste, jeg har smagt længe! Og mens mange af gutterne smuttede direkte fra maden til en sær-vinsmagning i vinbaren, nød resten af os en kaffe og en Bailey's... DAMN, det er god stil :-) Efter kaffen fulgte stakkevis af drinks, som vi nød stående (!) i baren, mens det såkaldte uvejr rasede udenfor... Ingen problemer, det gjaldt bare om at holde godt fast i et eller andet ;-)

Morgenen efter tog vi alle sammen direkte på arbejde. Nøj, hvor var vi bare super-produktive hele banden - vi var uhørt friske og veludhvilede... Eller det...

Endelig!

2007-03-30T11:14:00.000+02:00

Her er beviset. Amerikanerne er ikke nær så dumme, som vi nogle gange tror de er:

Se selv her

Vel hjemkommet fra Norge (igen)...

2007-03-26T18:22:00.000+02:00

... og det var en fed tur! Så fed, at jeg helt glemte at tage billeder - så dem af jer, der ikke var med, må tænke jer til Oslo i superlækkert solskin ;-)

[P.S. Det med den længere fortælling om skituren må lige vente lidt endnu - jeg har ferie! :-D ]

Mit internet og min fastnettelefon er døde...

2007-03-21T08:59:00.000+01:00

Simpelthen fantastisk. Fejlmeldte hele skidtet i går aftes og fik at vide, at det ikke var nødvendigt for teknikeren at komme ind i lejligheden. Men jeg var tilmeldt noget særlig service-aftale-halløj, så teknikeren ville komme idag (onsdag) mellem 8 og 16. Kl. 08.02 ringer min mobil - jeg er i bad og hører ingenting. Ser bagefter, at det er hemmeligt nummer, og der er ingen besked.

Klokken 08.45 ringer mobilen igen - det er teknikeren, der spørger om jeg er hjemme!? "Øh nej, det sagde telefondamen at jeg ikke skulle være!". Stilhed. Teknikeren bliver til sidst enig med sig selv om, at han bare vil vente til butikken i stueetagen åbner, så han kan komme ned i kælderen og kigge på det...

Tilsyneladende er min forbindelse blevet ØDELAGT af det arbejde, der er foregået nede foran bygningen de sidste par dage - helt fantastisk smart, ikke?

Nå, men jeg skriver en længere fortælling om den fantastiske skitur, når jeg engang har fået indernet derhjemme igen - det var sådan set bare hvad jeg ville skrive :-)

[P.S. Tillykke med dagen, papa!]

Det er ikke fair...

2007-03-20T09:35:00.000+01:00

... at komme hjem fra skiferie til et hjem uden internet!

Sagolynemig om ikke TDC i mit fravær har besluttet sig for at grave et gigantisk hul lige foran "min" ejendom! Fair nok, det kan da være de er i gang med at reparere fejlen, men alligevel: min telefon dutter optaget, mens jeg taler med folk i den. Mit internet har ikke virket siden jeg kom hjem. Og jeg har en masse ting, jeg skal have lavet, uploadet, tjekket og alt muligt - OG JEG KAN IKKE!

P*sse-irriterende. Også fordi det tvang mig til at CYKLE ned til togstationen her til morgen og vente ATTEN (jeps, 18) minutter på et tog, som brugte ustyrligt lang tid på at komme til Nordhavn. Alt sammen fordi jeg ikke kunne arbejde hjemmefra, når nu begge mine busruter er aflyst... *suk*

Så er det liiige op over!

2007-03-15T15:23:00.000+01:00

Der er blot minutter til, at vi drager afsted mod Norfjell og et par dage på ski. Det bliver skisme skideskægt at få en ski' på med ski på. Ej, sorry, den var dårlig - men et eller andet sted nødvendig - og helt igennem sand :-D

Det bli'r feeeeeeeedddddtttt!!!

Og bare rolig, jeg har naturligvis husket kameraet...

Er i øvrigt hjemme igen mandag morgen, og har guhjælpemig et møde mandag aften - men jeg ringer så snart jeg kan.

Have a nice weekend!

Dilbert igen-igen...

2007-03-14T15:57:00.000+01:00

Ved godt, at jeg har skrevet om ham før. Men han er nu stadig morsom. Altså ham der forfatter Dilbert. Ikke fordi Dilbert ikke er sjov, det er han da - altså striben, ikke kun Dilbert. *Suk* Nå, men det var vist en smule "off track".

Scott Adams er morsom og god til at skrive. I indlægget The Best Defects kan jeg endda læse, at jeg har et par ting til fælles med manden (udover de to nævnte i dette indlæg, høhø! :-)

Lidt om fodbold

2007-03-11T22:31:00.000+01:00

Jeg faldt lige over et videoklip med Daniel Agger, fra dengang han lige var skiftet til Liverpool. En ustyrligt nervøs knægt, må man sige:

http://www.youtube.com/watch?v=GbRPz-MZGh0

- og se om du kan spotte det ene lille danske ord, han fik smuglet ind i samtalen :-)

Så blev det officielt!

2007-03-03T16:30:00.000+01:00

Ja, altså, det vil sige at det blev det sådan set allerede i onsdags. Men jeg har ikke lige kunnet samle tankerne om at skrive om det...
"Det" er simpelthen at jeg skifter job - og ja, jeg skifter allerede efter et halvt år, og ja, jeg skifter tilbage til DLG.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har været glad for at lære kollegerne hos DFDS at kende. Men det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke helt har følt, at arbejdsopgaverne har givet mig de udfordringer, jeg var på jagt efter. Og som jeg et eller andet sted blev stillet i udsigt, da jeg indledningsvis talte med DFDS. Det ærgrer mig, at det ikke bliver til mere end et halvt år "på posten", da jeg helt sikkert ser potentiale i firmaet, afdelingen og den nuværende ledelse - men jeg er bare ikke sikker på, at jobbet ville kunne give mig den samme form for personlig (og til dels faglig) udvikling, som jeg er ude efter.

Derfor var jeg ikke afvisende, da jeg blev ringet op af min tidligere chef... For det første kommer jeg til at beskæftige mig med flere nye ting, deriblandt projekt- og ressourcestyring, og kommer vel på et eller andet plan til at fungere som en slags "mellemleder", hvor jeg skal have overblikket over aktiviteterne i web-afdelingen. En web-afdeling hvor jeg i princippet ikke kender nogen af dem, jeg kommer til at arbejde sammen med - og en web-afdeling som er vokset med to mand siden jeg forlod den.

Alt i alt ser jeg masser af nye muligheder for både mig og afdelingen i forhold til for et halvt år siden. Alene muligheden for at afprøve mig selv - i en ny rolle og med nye arbejdsopgaver - i en afdeling hvor jeg allerede kender systemerne bedre end de fleste, virker idéel.

Det bliver superspændende at komme tilbage - jeg glæder mig!

Ej, fjorten dage uden en lyd!?

2007-02-26T22:15:00.000+01:00

Dét er da BARE for dårligt... Beklager meget, alle sammen - lover, at jeg nok skal skrive mere i den nærmeste fremtid :-/

En lille update: gider ikke snakke om hvad jeg har lavet de sidste fjorten dage, for det er kedsomt. Vil i stedet meget hellere snakke om, hvad jeg skal lave i marts måned!!!

På fredag skal jeg på druk med DFDS-gutterne. Bopa holder for hårdt :-)
Torsdag d. 15. tager jeg (og DFDS-gutterne) afsted på en lille-bitte-mini-skitur - det bliver den første i rimelig præcist ti (10!) år... De kloge siger, at man hurtigt kommer ind i "rutinen" igen. Det håber jeg, for vi er tilbage igen allerede mandag morgen!
Weekenden efter står den formentlig på mini-cruise til Oslo - der bliver spas, gak, gøgl og løjer i løsvægt! Og nej, DFDS-gutterne skal ikke med ;-)

Hm. Hvad ellers? Jeg skriver igen onsdag, okay???

Sådan kan det gå + mailproblemer

2007-02-12T20:34:00.000+01:00

Ja, som nogle af jer måske har lagt mærke til, har min hjemmeside (igen) ikke virket i flere dage i træk.

Problemerne skyldtes tilsyneladende noget forbindelses-fidelihut-halløj hos mit såkaldte webhotel, altså der hvor min hjemmeside ligger "fysisk". Og det kan bare ikke være rigtigt, at en så harmløs og ubetydelig hjemmeside som min ikke kan tilfredsstille de tusindvis af læsere i FLERE dage i træk.

Hvis det var sket på mit arbejde, at en hjemmeside var utilgængelig i flere dage i træk, ville der sgu' nok rulle hoveder. Så det har jeg bestemt, at der også skal i dette tilfælde - jeg har simpelthen skiftet til en anden webhotel-udbyder i dag! Så kan han lære det, ham min ex-udbyder (vil ikke hænge ham ud hér, han har sgu' været en god hjælp engang)...

Derfor: lige p.t. kan man ikke sende mails via hjemmesiden (jeg kan ikke hitte ud af at få sat det nye sted ordentligt op)! Det bliver sandsynligvis fikset i morgen...

OG: Galleriet er blevet laaaaangsomt igen - det skal jeg også lige kigge på :-(

Anna Nicole og mig...

2007-02-09T23:16:00.000+01:00

Heh... Jeg har lige læst, at Anna Nicole døde på Seminole Hard Rock Hotel i Florida. Der har jeg været - er det sejt eller hvad??? :-/

Nejnejnej, hvad SKER der???

2007-02-06T17:31:00.000+01:00

Jeg er blevet syg igen - denne gang med en storslem feber og hele pivtøjet. Det gør ondt at sidde her ved computeren. Æv * 1000000000. Skulle have været til møde på arbejde - og ikke bare et hvilket som helst møde, men et møde jeg har forsøgt at få i stand i over en måned - heldigvis (forhåbentlig?) skulle der være en kollega eller to, der kan tage over :-)

Hvor er det bare usandsynligt irriterende at være syg. Og så to gange i løbet af ingen tid, det er jo nærmest til grin!

Nå, men jeg hopper tilbage under dynen - overvejer at opsøge en læge inden længe...

Min mentale tilstand / er stilstand

2007-01-30T22:38:00.000+01:00

... / hva' er det du vil, mand?

Kan ikke lige huske, hvor ovenstående kommer fra (altså, det er noget rap (-musik, mormor :-D ) af en art, men husker ikke hvem det er). Men det er sådan jeg har det lige pt. Kan ikke hitte ud af hvad og hvor jeg skal gøre af mig selv - er træt af at se ud som jeg gør, bo som (hvor) jeg gør, leve som jeg gør. Eller måske ikke decideret træt af det, bare kørt fast på en eller anden måde... Ville enormt gerne lave om på en masse ting lige nu og her, men jeg har slet ikke energien til det...

Indtil videre prøver jeg mig frem i det små. Besluttede mig i weekenden (efter et kæmpe sukker-/kaffe-chok) for at eliminere det dårlige sukker fra min dagligdag. Hvem kunne dog have forudset, at efter ni dages dårligdom, ingen slik (eller cola eller is eller...) og kun tre kopper kaffe i løbet af de ni dage, går kroppen helt i baglås når man nupper en kande kaffe og en spandfuld slik på én aften? Der var jo fodbold i fjerneren, så der skulle jo hygges igennem! Er du TOSSET, hvor mit hoved sådan rent "metafysisk" gik af led - en hovedpine af GIGANT-størrelse hamrede og bankede i en halv dag derefter... Og så besluttede jeg mig for at eliminere tre ting, én ad gangen, fra mit liv:

Sukker
Smøger
Kaffe

- og det er i prioriteret, ikke-tidsbestemt rækkefølge. Indtil videre går det helt fint med sukkeret - fik tre stykker bittesmå vingummier i dag, men det er også feje hold. Lige bagved min stol på kontoret står en papkasse fyldt med vingummi-poser, som er til fri afbenyttelse - og så var der en kollega, som ved en fejl efterlod en lille dynge vingummier på mit bord. Den slags åbenlyse (fik lyst til at bruge ordet "blatant", men blev i tvivl om betydningen :-) ?) fristelser kan jeg ikke nægte mig selv. Især ikke når hele min fornyede livsfilosofi går ud på ikke at nægte mig selv noget, så længe jeg kan se mig selv i øjnene bagefter. Og det kan jeg, i dette vingummi-tilfælde.

Har også lavet et lille forsøg med at tage en flaske vand til kaffen - og det virker tilsyneladende også glimrende: har i hvert fald drukket mindre kaffe i går og i dag end jeg plejer. Til gengæld løber jeg på toilettet "hele tiden" - men det er vist helt normalt?

Smøgerne må vente lidt - vil gerne lige ned under 0,1 ton inden jeg overhovedet begynder at overveje rygestop. Men stoppe, det skal jeg sgu'!

Men det er ikke kun sundhedsmæssigt, jeg trænger til forandringer. Her til sommer får jeg nye vinduer og altan-døre, og overvejer stærkt om ikke jeg skulle lade dét være anledning til en større renovering af lejligheden. Okay, måske ikke det helt store (dvs. udskiftning af gulv), men så i hvert fald nyt tapet i og evt. maling af hele hytten! Får jeg gjort dét, må jeg for pokker da vel også kunne svinge mig op til at få hængt nogle billeder (eller bare et eller andet!) på væggene!
Jeg mener, de første fem år her i Søborg er jo gået, og jeg er endnu ikke færdig med at male vægge ;-)

Ahem. Kommer lige i tanke om noget - og den første, der så meget som ANTYDER, at alt dette har noget at gøre med det "nært" forestående skarpe hjørne, jeg runder, fortjener en springskalle. Tænkte det først selv lige nu: "hvor kunne det være fedt, hvis jeg kunne nå alt dét inden jeg bli'r 30" - Ama'r halshug! Det er jo bare et tal, for hulen...

Ah-hvaffen-fisk?

2007-01-23T20:56:00.000+01:00

Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, kan jeg via et statistik-program se lidt om, hvordan folk kommer ind på min hjemmeside. Det er altså lidt spøjst en gang imellem.

Jeg kan se, at de allerfleste ikke kommer fra nogen anden side, dvs. at man enten har adressen blandt sine Foretrukne, eller at man indtaster adressen direkte i adressefeltet. Men klikker man på et link, et eller andet sted på en anden side, kan jeg se hvilken side det er.

Og noget af det mest interessante er de besøgende, der kommer fra en søgemaskine (som f.eks. Google). For der kan jeg nemlig se hvilke(t) søgeord, der er blevet brugt - og her kommer den sidste uges "topscorere":

Fra den tyske (!) version af Google: fest hos 2007 galleri
Fra den amerikanske version af Google: hvornår er det bedst at besøge key west
Fra den danske version af Google: hvad betyder Lykkens pamjulefis
Fra den danske version af MSN: børn og jetlag
Fra den danske version af Google: turist i miami
Fra den danske version af Google: kuffert kastrup told

Det er sgu' da morsomt, at nogen har søgt på ovenstående, set min hjemmeside stå blandt søgeresultaterne OG har klikket sig ind på min hjemmeside...

Selve min blog ligger også på en anden adresse, som jeg også tjekker statistik på. Der er følgende spøjse "resultater":

Google: brugt konica minolta 5d hus
Eniro: konica minolta 5d
Google: den hovedløse rytter
search.conduit.com: Peter Asschenfeldt
Google (fra side ELLEVE af søgeresultaterne): Ronaldinho
Google: coca cola test kaffe
Google: werge og pc spil

Morsomt!!! Eller det... Men hvem i alverden gider søge på Ronaldinho (verdens bedste fodboldspiller, for dem af jer der ikke ved det allerede), kigge elleve sider med søgeresultater igennem og STADIG klikke sig ind på MIN side? Jeg mener, jeg nævner Ronaldinho én gang et sted, i forbindelse med et sjovt videoklip - så helt relevant kan det vel ikke være...

Dolph Lundgren er sej...

2007-01-20T23:37:00.000+01:00

Jo, noget "godt" er der da kommet ud af mine sygedage. Ind i mellem hosteanfaldene og nysene har jeg da haft tid til at tænke lidt over, hvad jeg kunne skrive her på bloggen... Og indtil videre bliver det altså bare lidt af hvert - venter stadig på den der åbenbaring, der afslører for mig hvad det præcist er, jeg er sat på jorden for at skrive om ;-)

Har lige set Rocky IV - den med Dolph Lundgren - og han er altså sej, ham Dolph. Og det kan godt være, at han har været jævnt til grin de sidste mange år, men har alligevel formået at få et par hits under bæltet. Rocky, naturligvis, og også Universal Soldier. Og absolut ikke mindst rollen som én af min barndoms store "helte": He-man - Masters of the Universe! Ho-hum, det er godt nok længe siden jeg har tænkt på He-man. Jeg kan huske at jeg havde en masse figurer, og at de dengang (midt-/slutfirserne) kostede 89,95 kr. STYKKET! Nede hos Erna. Havde også en borg-dims med indbygget ekko-mikrofon - pænt kikset, men hold kæft hvor var det sejt alligevel! Og hvor må den borg bare have været latterligt dyr...

Og så en lille bonus-info skråstreg -quiz for dem der ikke lige gider følge linksene til de forskellige film: der var en fra Venner med i He-man-filmen! Naturligvis den ældste af vennerne, det er jo en gammel film fra 1987 ;-). Det må være info nok (jeg kender i hvert fald én, der ved præcis hvem jeg snakker om nu :-D ), så kan man ellers gætte med via kommentarerne (der VIRKER nu - og til de knap-så-IT-mindede af jer skal det da lige nævnes at en kommentar på et indlæg er synligt for alle)...

Heh... Legetøj, gamle dages legetøj. Havde tonsvis af Playmobil, rigtig meget Action Force (blandt andet ham her, han var supersej. Men ham her var den sejeste af alle - ligner han nogen, vi kender?)! Tænk, at man stadig kan købe dem... Det var tider dengang - det kan godt være, at 89,95 var mange penge dengang, men altså... Nu, når man er i min alder, og skal have lidt "legetøj" (og den skal ikke misforstås!), koster det jo hurtigt flere tusinde kroner :-(

Lidt nørde-spas :-)

2007-01-20T17:45:00.000+01:00

Ja, der er jo det med nørder som jeg, at vi finder de mærkeligste ting sjove. Jeg har for eksempel lige fundet ud af, at hvis man søger på småbørn og jetlag inde på MSN-søgemaskinen, er det min side, der kommer op som det første resultat! Det er da morsomt, når man tænker på hvor mange penge, der faktisk bliver smidt efter firmaer og konsulenter, der kun har ét formål: at sørge for at firmaers hjemmesider har en fornuftig placering på søgemaskiner... Og så skriver jeg et indlæg om en flyvetur, som indebar et par bebser eller fem, som bliver gjort til det bedste forslag, hvis nogen vil vide noget om jetlag og småbørn. Humor. Jo, det er så :-D

Og til de skarpe af jer, der tænker "hvordan i alverden fandt han dog ud af det med den søgning?": jeg har lige tjekket statistikken for min hjemmeside, hvor det poppede op at én besøgende kom fra netop den søgning! Én person har altså søgt, set min side og tænkt "det lyder som noget, jeg kan bruge" - og klikket sig videre ind på min side... Meget, meget underligt, men altså alligevel ret morsomt. Synes jeg altså.

[Oh, ja: en lille opdatering på min helbreds-status: lort, lort og atter lort. Altså ikke sådan fysisk lort (!), men det er noget pøllebæ at jeg BARE ikke bliver rask!]

Digitalbilleder

2007-01-20T01:02:00.000+01:00

Husker du at få fremkaldt dine digitalbilleder? Selvom digitalkameraer er supersmarte og nemme at håndtere, gør de det også lidt for nemt at "hoppe over" dét, der i virkeligheden gør billeder så fede at ha'. Det er jo så nemt bare at have billederne liggende på computeren, for der kan man nemt organisere dem - og man tænker, at hvis nogen vil se dem, kan man jo bare sende dem på en email eller noget. Eller, som jeg ynder at gøre, lægge dem op på nettet til alles fri afbenyttelse...

Det er bare ikke altid, det er nok, vel? Nu er jeg så uhørt priviligeret, at jeg snart ikke kender nogen der ikke har en email-adresse (eller vent, jeg tror faktisk jeg kender én eller to. Måske tre!? Lad mig nu se... Min mormor, min farmor og så Camilla. Jo, tre!) - så jeg KUNNE jo godt bare sende en skudefuld USA-billeder til dem, der ikke kan gætte sig frem til min hjemmeside-adresse (eller dem, der ikke ved at jeg har én). Men jeg prøver alligevel at huske at få de bedste fremkaldt en gang imellem.

Når man skal have sine digitalbilleder fremkaldt, er der masser af måder at gøre det på: min kære moar plejer at ta' kameraets hukommelseskort med ned i Merlin, som så klarer resten. De har endda en maskine, der (en gang imellem ;-) kan printe og det hele. Før i tiden promoverede jeg www.digitalshoppen.com, som er en Coop-side, som gør det nemt og bekvemt at "sende" billeder til et laboratorium nede i Tyskland et sted. Dér bliver billederne fremkaldt og sendt videre til din lokale Coop-forretning - supersmart, og det koster ikke engang en krone pr. billede (plus kr. 20,- i forsendelse)! Men nu har jeg fundet noget ~~nemmere~~ smartere og billigere: det hedder www.pixum.dk! Med Pixum henter du et program til din PC, som du bruger til bestillingen. Du slipper altså for at sidde online og gøre alt det sure arbejde, og DET er smart! I programmet bestemmer du, hvilke billeder der skal med, hvilke størrelser de skal med i osv. - og først når DU er klar, begynder du "afsendelsen". Jeg har lige bestilt 105 billeder af 103 motiver fra min USA-tur, og det tager sin tid at sende. Men til gengæld passer skidtet sig selv, så snart jeg har indtastet mine kreditkort-oplysninger og klikket "OK". Og prisen: 103 billeder i standard-størrelse og to billeder i "ret stor"-størrelse (30 cm. i bredden tror jeg - bestilte dem mest af nysgerrighed ;-) koster €18,75 - dvs. knap 140 kroner - inklusiv forsendelse! Mand, det finder man vist ikke meget billigere...
Har googlet mig frem til, at kvaliteten skulle være god og forsendelsen hurtig, så det kan man (forhåbentlig) heller ikke sætte en finger på...

Det eneste, der måske kan være en lille ulempe er, at programmet som skal installeres, kun findes på engelsk. Men det er til gengæld så nemt at bruge, at man knap nok har brug for at læse hvad der står :-D

Nå, men én ting er at man ikke får fremkaldt så ofte som man burde - en anden ting er de billeder, man så får fremkaldt: det smarte ved et digitalkamera er jo i virkeligheden bare, at man ikke har brug for filmruller. Og at man kan se billedet, lige så snart man har taget det. Mens det førstnævnte VIRKELIG er en fordel, er det andet en lidt trist affære, hvis du spørger mig. Og hvis du har læst så langt som hertil, må du virkelig have lyst til at spørge - så her får du svaret ;-) Det er trist fordi man jo har en tendens til at kigge på billedet, og lige overveje om det er et godt eller dårligt billede, om lyset er godt nok, om man kan se det tiltænkte osv. Inde hos DLG var jeg indblandet i en del fotografering, deriblandt af nye medarbejdere. Nuvel, billederne skulle bruges til vores interne telefonbog (som JEG har lavet - helt alene - for adskillige år siden, og den lever stadig! :-D ), så der var måske en idé i at folk så ordentlige ud, eller i hvert fald bare lignede sig selv (fik I dén? *fnis*). Men vi tog et billede og bad "offeret" om at GODKENDE sig selv?
Det er lidt det samme man gør, når man lige kigger billedet igennem før man tager det næste. Tager man et billede af fem personer, sletter man det hvis én person har lukkede øjne, mad i munden eller hvad ved jeg. Helt uden at skelne til, om resten i virkeligheden retfærdiggjorde eksistensen af netop dét billede! Og det er altså synd, for meget af det sjove ved de "gammeldaws" film-kameraer var jo netop at modtage de fremkaldte billeder, se dem igennem - og more sig kosteligt over morbroren med mad i munden, eller hvad det nu måtte være - dén følelse er lidt borte, hvis man sletter lidt for meget. Derfor har jeg besluttet ikke at slette nogen billeder overhovedet. Alt ryger ned på computeren, hvor de heller ikke slettes fra nogensinde, og de bedste af dem bliver fremkaldt. Og også nogen af dem, der måske ikke er blandt de allerbedste, men bare er specielle på en eller anden måde. Det tror jeg faktisk er ret sundt...

Kommentarer via hjemmesiden

2007-01-19T19:15:00.000+01:00

Godt så - nu virker det altså, det med at man kan kommentere de enkelte indlæg via hjemmesiden - er ikke helt klar over, hvorfor det ikke virkede før, men altså...

Av min hals :-(

2007-01-19T18:15:00.000+01:00

Jeg er syg. Og jeg hader det. Har siden i mandags haft herreondt i halsen, og senere er det blevet spædet op med en voldsom snotnæse. Og nej, min næse har ikke slået nogen ;-)

Det er altid lidt af et dilemma, når jeg bliver syg. I denne omgang var jeg på arbejde i mandags, hvor jeg hostede en smule - men kunne godt mærke, at den var gal... Det blev kun værre i løbet af aftenen, og helt slemt i løbet af natten. Tirsdag morgen besluttede jeg mig for, at jeg ville have det overstået hurtigst muligt: altså ikke noget med at forsøge at tage på arbejde. I stedet pendlede jeg mellem elkedlen (kamilletéen) og sengen, i håbet om at jeg kunne ride stormen af, inden den for alvor var begyndt.
Mand, hvor fik jeg bare en laaang (og snottet) næse!!! Det blev bare værre og værre i løbet af tirsdag, og onsdag morgen begyndte snotnæsen guhjælpemig også.

Dilemmaet opstår, når jeg pludselig tænker at jeg da måske godt kunne arbejde en lille smule, selvom næse og hals ikke lige er i topform. Normalt ville jeg også have arbejdet mest muligt hjemmefra i en situation som denne - MEN eftersom jeg har haft en lille smule ondt i halsen eller en lille smule snotnæse, sådan nærmest på skift, i over en måned nu, ville jeg bare have det overstået. At tage ind på arbejde er blevet et endnu større no-no end tidligere, nu da jeg "sidder på kontor" med omkring 40 andre. Og hvis jeg alligevel sad og arbejdede herhjemme, ville det sikkert bare trække pinen i langdrag.

Måske er jeg også bare lidt forvænt - jeg plejer at sige, at jeg aldrig er syg, men det er efterhånden en "gammel sandhed". Jeg kan huske i handelsskolen, hvor jeg havde et par timers fravær og fik en fraværsprocent på 0,8 - og var bitter over det... Efter jeg flyttede hjemmefra har jeg dog haft nogle ordentlige ture, så jeg ER syg en gang i mellem, og det ER seriøst når jeg bliver syg. Men det er bare så ØV, er det. Hader at være syg, især når det "bare" er forkølelse - får lynhurtigt dårlig samvittighed over ikke at kunne komme på arbejde. Tror de mon, at jeg pjækker, eller synes de mon at jeg er liige lovlig længe væk?

"Arh, jeg kan da også bare lige tjekke mails ofte, så går jeg da ikke glip af det hele". Smart, ikke? Nej, det er ej. Jeg tror helt seriøst ikke det hjælper at arbejde, når man er syg - uanset hvor dårlig samvittighed man har. Ikke fordi jeg ikke har tjekket mails et par gange dagligt i denne omgang - men jeg har vist i det mindste kun svaret på et par stykker :-/

Som jeg sidder og skriver dette, er min krøllede hjerne måske kommet lidt nærmere en løsning på den dårlige samvittighed. Og det er IT-samfundets skyld, er det. Jeg har meldt mig syg via emails - og det er en dårlig idé, tror jeg. Hvis nu jeg havde ringet, ville jeg i hvert fald i denne omgang have kunnet "dokumentere", at jeg virkelig VAR syg - min stemme har stort set ikke været til stede siden mandag aften, og bare et kvarters telefonsamtale hér og dér har totalt smadret den smule stemme, jeg har haft. Så det vil jeg prøve at huske til næste gang - ring, ikke skriv...

Nå, men det er da altid noget at jeg ikke mærker de store tegn på, at jeg bliver rask i weekenden. Så slipper jeg da for at have dårlig samvittighed over dét!

Hvad skal man dog skrive?

2007-01-15T21:25:00.000+01:00

Det er lidt af et antiklimaks, sådan rent blog-mæssigt, at vende hjem fra USA. Jeg er jo realist, og ved inderst inde godt at størstedelen af mine læsere er forsvundet igen, nu da jeg er hjemme - og selvom jeg også tidligere har blogget for (næsten) døve øren, er det altså blevet en god sjat sværere at finde motivationen nu.
Og når man så surfer lidt rundt på nettet for at finde inspiration, dukker der "blog-manualer" op. Som blandt andet foreskriver, at blogs must be part of a plan - og sådan en har jeg ikke rigtig...
Det er ikke fordi jeg har tænkt mig at stoppe helt med at skrive, jeg skal bare finde ud af hvad det egentlig er, jeg vil med dette her. Skal det bare være en måde at komme af med frustrationerne/aggressionerne, skal jeg have et erklæret emne at skrive om, eller noget helt tredje. Tidligere har jeg jo bare brugt denne plads til at dele spøjse links ud til højre og venstre (nåh nej, jeg havde jo ingen læsere) - måske har jeg endda bare brugt den til at "gemme" mine sjove links...
Men det er ikke helt nok længere. Ville ønske at mit liv var super-begivenhedsrigt og fyldt med ting, jeg kunne lære en masse af og videregive med vid og bid her på bloggen. Men det er det ikke. Jeg satte mig til at skrive dette indlæg nærmest af tvang, og begyndte bare at skrive hvad der faldt mig ind - og hvad endte det så med? Et blog-indlæg om at blogge, og det er jo bare super-indsigtsfuldt, sigende og relevant. Eller ikke :-/
Alt i alt skal jeg nok lige finde ud af, hvad der skal ske her i fremtiden. Og hvis der er nogen læsere tilbage, er I velkomne til at komme med forslag!

Over og ud herfra, for denne omgang i hvert fald.

(P.S. Hvis du læser dette fra min hjemmeside, burde du nu også kunne kommentere via "Kommentér"-linket under hvert indlæg - men det virker pludselig ikke længere *skumle*)

Endelig hjemme!

2007-01-07T11:29:00.000+01:00

[Okay, jeg startede på dette indlæg i går, indtil jeg blev flået brutalt ud af skriveprocessen af Kenneth, der lige akkurat i tide informerede mig om, at vi spiste tidlig aftensmad - jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og styrtede mod Amager (og nåede det lige akkurat). Derfor skal tids-angivelserne regnes fra i går af.]

Hold da op, hvor var det lækkert at komme hjem til mig selv i går formiddags - NØJ, hvor var det GENIALT at sove i min egen seng, og ER DU VIMMER, hvor fik jeg håndteret det der jetlag HELT forkert. Er stået op for et kvarter siden - og klokken er nu 14.11. Gik i seng ved 12-tiden, da jeg kom hjem i går - tænkte at jeg snildt kunne sove helt til i morges, og så ville problemet være løst! Men ak, jeg vågnede allerede ved seks-tiden i går aftes (tror nok, jeg blev vækket af min kære papa?). Nægtede at overgi' mig, så jeg fløj tilbage i sengen indtil ved ni-tiden, hvor jeg fik noget mad - og kunne så ikke sove igen bagefter... Øv. Gik i seng ved ét-tiden og sov altså til klokken to. Det er vist ikke lige helt sådan, man kommer over jetlag...

Men nu skal jeg lige skrive dette indlæg færdigt, så i bad, så handle ind, og så slappe lidt af, inden jeg skal ud til Lene og Kenneth igen for at hente den mobil, jeg var træt nok til at glemme derude i går formiddags. Til gengæld blev jeg inviteret til aftensmad, og den slags kan jeg jo slet ikke sige nej til ;-)

Nå, men jeg ville egentlig prøve at skrive lidt om hjemturen, lidt à là det jeg skrev om turen derover. Det kommer her:

Torsdag (USA-tid):
05.30: Triller alene (for første gang i USA) afsted mod lufthavnen i den lejede Toyota Corolla CE - en spritny bil, da vi lejede den (med tre - jep, 3 - miles på samvittigheden). Da jeg parkerede den hos udlejningsselskabet, stod den på 298 miles, med nøjagtig en kvart tank tilbage, uden at vi havde fyldt benzin på overhovedet! Det lyder måske lidt åndet, at vi lejede en bil for dét, men det var rigtig, rigtig godt at have en bil derovre; uden den havde vi ikke kunnet komme nogen steder den sidste uges tid!
Nå, men jeg kører altså alene, med håndskrevne noter, mod lufthavnen. Min mund er tør som alt for gammel sandkage, allerede inden jeg drejer ud fra fætterland (altså komplekset, hvor fætteren bor ;-). Turen går helt fint det første laaange stykke, indtil jeg nærmer mig det andet- eller tredje-sidste sving på mine noter. Der er vejarbejde (NOOOOOO!!!), og den højredrejning jeg havde påtænkt, kunne ikke lade sig gøre (DOBBELT NOOOO!!!) - så jeg må dreje ind en gang senere, fyre op for verdens mindst pålidelige lorte-GPS, finde Dollar-adressen og så ellers stole blindt på en computer, der tidligere har vist sig som lidt af en idiot. Kan vist godt afsløre, at jeg talte med mig selv i småstore bogstaver, da jeg opdagede vejarbejdet. Og F-ordet udgjorde langt over halvdelen af samtalen. Men hallåh, GPS'en ved præcis, hvor jeg er, og der er ikke spor langt til Dollar! Wuhu! Kører resten af vejen med et halvt øje på GPS'en, som hvert halve minut brokker sig over, at den har tabt strømkilden og vil slukke om 30-29-28-27-osv. sekunder. Så klemmer man lidt sammen på skidtet, og så er alt godt igen. Ikke liiiiige det, verdens mest stressede, vejblinde mand har brug for klokken kvart i alt-alt-for-tidligt! Men lykkens pamjulefis tilsmiler mig, da jeg ser skiltene til Dollar. Jeg drejer ned det helt rigtige sted denne gang, og for ligesom at understrege mit held, dukker der en Dollar-shuttlebus op, nærmest som en ledestjerne, lige foran mig. Helt genialt! Så fik GPS'en alligevel reddet min røv ét hundrede procent, og pludselig er DEN også pengene værd! Wuhu!
Jeg parkerer dytten og flår min bagage ud fra bagsmækken. Straks kommer der en gut hen og tager imod mine nøgler. Han kigger lige på odometeret (298, siger han, som jeg også selv lige havde set, og tanken var vi sjovt nok også enige om var kvart fuld). Han giver mig en seddel, som jeg skal aflevere inde ved skranken. Det gør jeg, og skriver under på at dytbilen nu er afleveret. Ingen problemer (på dette tidspunkt ved jeg ikke, om jeg skal være glad eller nervøs ved, at der ikke har været større problemer).

06.20: Shuttlebussen kommer efter tre minutter, og jeg er eneste passager - chaufutten hjælper med den ene kuffert og spørger, hvilket selskab jeg skal flyve med. "Continental," svarer jeg, og han nikker bare. Ren luksus - jeg bliver sat af lige ud for den terminal, jeg skal afsted fra.

06.50: Jeg har stået i kø til check-in i lang tid, inden jeg bliver gelejdet hen mod en self-service maskine, hvor jeg bare skal knaste mit reservations-nr. ind, vente på at alle tre boarding-passes bliver printet - og så ellers vente igen, på at en eller anden kommer og tager imod min bagage. Da det alt sammen er klaret, kigger jeg lige "billetterne" igennem og opdager, at tiden fra landing i Newark til boarding af flyet til København er: 35 minutter! Begynder allerede at forestille mig, hvor mange ting der kan gå galt. Men hva' pokker, jeg kan jo hverken gøre fra eller til, så jeg må bare prøve at lade heldet råde :-/
Finder en kiosk og køber to blade og en Coke. Betaler kontant, og da jeg får byttepenge tilbage, taber jeg halvdelen af mønterne på gulvet. Samler dem op og taber den anden halvdel ned i en bladholder, mellem en masse blade. Nægter at fiske efter 23 cents, så jeg går bare. Og gruer for dagen, hvis det fortsætter på den måde.

ca. 08.00: Jeg er gået igennem sikkerhedstjekket (uden problemer, men denne gang tog jeg også bæltet af - det er nyt, og jeg ved ikke hvad spændet er lavet af), og sidder ved gate G-7 og glor, da en herre (fra Continental) spørger, om jeg skal til Orlando. Og det skal jeg jo, så da han spørger om jeg vil stå standby på en tidligere afgang, siger jeg ikke nej tak. På vej ned mod den nye gate spørger han, om jeg skal videre, og det skal jeg jo, så det fortæller jeg (duh!).
Jeg venter en god halv times tid, inden jeg bliver kaldt hen til skranken - hvor han fortæller, at jeg skal med et endnu tidligere fly - med det samme, fordi jeg har "connecting flights"... Hvad han ikke ved, er så at jeg er sat til at flyve fra Orlando 13.30, så i princippet har jeg overhovedet ikke travlt - men det passer mig fint at komme tidligt afsted!
Flyet er et lillebitte, 18-sæders fly (Beech 1900B, tror jeg det hed), og turen forløber uden problemer - og vi er der såmænd lidt før tid :-). Da vi er landet, siger anden-piloten - som også agerer som steward - at vi skal "watch with our heads when leaving the airplane". Engelsk er ikke hans first language, og han prøver såmænd bare at fortælle, at vi skal passe på hovedet, når vi stiger ud :-D

10.20: Jeg har fået (endnu en) meget, meget god ven i USA. Becky fra Continental Airlines i Orlando redder mit liv - hun knaster cirka tusind ting ind på sin terminal-computer, i forsøget på at få min 13.30-afgang lavet om til en tidligere. For som hun selv siger, da jeg forklarer mit Newark-problem, kan jeg ikke nå det, hvis der er den mindste forsinkelse undervejs!
Det lykkes hende at få skaffet mig en plads kl. 11.40 - og hun fortjener sgu' en medalje for det - det var nemlig ikke en hvilken som helst plads!

11.10: Boarding mod Newark - nu med MASSER af tid (2 timer og 25 minutter mellem landing og boarding er totalt luksus). Jeg sidder på sæde 34B i en Boeing 757 - husk det tal, eller i hvert fald den række, hvis du skal rejse med en 757'er nogensinde! Det er rækken lige ved den midterste nødudgang, og sædet i midten - med TONS-vis af benplads og tv'et lige durk ud for dig - i den helt rigtige afstand og det hele. Endnu en endog meget venlig tanke gik til Becky, da jeg satte mig ned og strakte benene helt ud ;-)

14.10: Lander i Newark, hele seks minutter før kaptajnens første gæt (jo, han sagde sgu' 14.16, da vi var i luften!)... Har så meget tid, at jeg knap nok ved hvad jeg skal gøre med den. Der er i øvrigt flere grunde til, at jeg er superglad for ikke at skulle være så længe i Orlando lufthavn - der var ingenting! Jeg fik en kop kaffe i Orlando, og det var stort set hvad man kunne få. Jojo, jeg burde have lugtet lunten da jeg så boarding pass'et: i modsætning til de andre lufthavne, hvor man skulle boarde fra gate G-7 eller C-86, skulle jeg i Orlando boarde fra gate ... 6! Ikke noget med nogen terminal eller noget, bare gate 6. Men Newark er en kæmpe, kæmpe lufthavn, hvor der om ikke andet er ret meget mere at foretage sig - som f.eks. at spise frokost på McDonalds ;-) Der var, bare i terminal C, et helt restaurant-område med McD, Dunkin' Donuts, Haagen-Dazs (jo, de havde også en "restaurant"!) og alt muligt andet.
Men på mit boarding pass mod København står der altså gate C-86, og vi ankom via gate C-92. Jeg tænker, at jeg snildt kunne have nået det på de der 35 minutter, og går med det samme hen mod C-86. Det tager ikke fem minutter at nå derhen.

14.30: Går ned til de der restauranter, spiser min frokost og smalltalker med en meget, meget underlig gut, der sætter sig ved mit bord. På et tidspunkt, midt i måltidet, rejser han sig fra sin plads og går - og lader sin bagage stå. Straks flyver der terrorist-tanker gennem mit hoved, men jeg kan så godt ræsonnere mig frem til, at en hvid, guitar-spillende og generelt underlig gut fra Connecticut nok ikke er den mest sandsynlige terrorist. Jeg undlader at tilkalde sikkerhedsvagterne, og han dukker da også op igen efter et par minutter. Sætter sig ned, propper en håndfuld fritter i kæften og fortæller mig så ellers hvorfor han lige var gået. Jeg forstår ikke et ord, da han har munden fuld af mad, men nikker pænt og spiser min egen mad!
Går tilbage mod gate C-86, og passerer på vejen en info-tavle. Kigger nysgerrigt, mest for at se om jeg kan finde noget på det fly, jeg skulle have været med fra Orlando (hvis det er meget forsinket, bliver det spændende at se, hvornår - eller om - jeg får min bagage at se igen). Finder det ikke, men finder til gengæld ser jeg at mit fly til København er flyttet til en anden gate - gate C-126. "Fjong," tænker jeg - der kan ikke være så langt (med tanke på numrene, ikke?). Trasker afsted mod 126 - og så er der bare HERRE-langt! Det tager mig knap tyve minutter at komme derned - og nej, jeg gik ikke forkert på noget tidspunkt ;-) I terminal C ligger gates 122-126 i den komplet modsatte ende i forhold til, tjah, eksempelvis gate 86! Øv-bøv, men jeg finder det da i det mindste, og klokken er ikke mere end:

15.15: Jeg sætter mig ned, og venter. Der er boarding 16.50, og afgang kl. 17.35. Inden længe begynder jeg at kunne fornemme danskere omkring mig. Og selvom jeg har talt masser af dansk med fætteren hele ferien, er det alligevel lidt sjovt. Der sidder et meget sønderjysk og meget ældre par et par pladser fra mig. Det tager mig lige et par minutter at decifrere deres dialekt og indse, at de taler dansk :-) Alt for morsomt. Læser blade. Synes tiden går umådelig langsomt... På et tidspunkt begynder jeg at gætte, hvem der er danskere og hvem der ikke er. Vente-området gælder for to afgange til Tyskland, én til Texas, én til Holland og så altså København. Af dem, der har nogen at tale med (så jeg har en chance for at finde ud af, om jeg har ret i mit gæt), har jeg faktisk ret langt over halvdelen af gangene ;-)

16.55: Boarding begynder - ingen problemer. Min række er blandt de første (efter "OnePass"-passagerer, 1. klasses-passagerer og passagerer med børn under 6 år - eller noget), der bliver kaldt ombord. Ingen problemer. Jeg sætter mig ned, på række 31D, en gangplads næsten bagerst i flyet. Indtil videre sidder jeg alene - det tegner jo glimrende! De kaldte jo passagerer til boarding baseret på rækkenummer, så kan det mon virkelig passe, at jeg skal sidde alene? Flyet virker kun halvfyldt... Men lige pludselig er der en milliard mennesker, der står på - inklusiv dem, der skal sidde på "min" række. De er japanere, en herre og en dame - og damen har verdens mest ildelugtende, ulækre pels på! Den STINKER, og hun tager den ikke engang af, når hun sætter sig ned!? Føj for hulen, mand, hvordan kan hun holde det ud? Jeg kan ikke! Efter fem minutters penge starter flyets motorer, og dermed aktiveres udsugningen... Jeg kan trække vejret igen. Hey vent - nu tager hun den rottepels af - kan man være så heldig, at hun lægger den i bagageboksen over os? Niks... Men efterhånden som udsugningen virker, og jeg vænner mig til stanken, kan jeg trække vejret nogenlunde normalt igen... Havde ellers lige forestillet mig, at jeg med mit held indtil videre på turen, skulle sidde ved siden af en høj, flot (kvindelig) blondine med hvid t-shirt og stramme jeans, men nej. Hun var godt nok med flyet, hende blondinen, men det fandt jeg først ud af senere, da hun skulle på tønden (som var et stykke bag mig). Æv.
De to japanere var sgu' underlige - han kunne tilsyneladende ikke et ord engelsk, og hver gang stewarden kom forbi med drikkevarer, sagde han "Coke!", men blev rettet af hende til "Coffee!". Pænt morsomt, når det sker tre gange i træk ;-) Nå, men min plan var jo, at jeg ville sove i flyet, så jeg ikke var så træt ved ankomst. Men med et hidtil uset antal spæd- og småbørn ombord, placeret strategisk på rækkerne omkring mig, var det mere end almindelig svært at finde ro... Heldigvis virkede mine udleverede hørebøffer denne gang, så jeg forsøgte at se "The Lake House" med Keanu Reeves og Sandra Bullock - men jeg var for træt til at følge med, for den var sgu' underlig!
Næste film var "Spanglish" med Adam Sandler - og den var god. Overvejer endda at skaffe den på DVD. Og den var god at døse hen med (til?) - selvom man lige var væk i et par minutter, kunne man stadig følge med :-)

Fredag (dansk tid):
ca. 06.15: Kaptajnen "vækker" os, og begynder så småt nedstigningen. Vi er, i følge info-skærmen, lige omkring Middelfart (nej, det stod ikke på skærmen - den viste bare et kort, men det har jeg Google Maps til at hjælpe mig med). Sejt - så er vi sgu' højt oppe, hvis han skal bruge hele Fyn og hele Sjælland til at komme ned i landings-højde!

ca. 07.20: Landingen gik fint - nu står jeg i bagage-udleveringen og kan ikke huske, hvordan min nye kuffert nu så ud. Der går laaang tid, før der kommer kufferter. Men hov - der var min Netto-indkøbte Slazenger-gigant-kuffert! Wuhu! Venter. Venter. Hey, var det ikke noget med at min nye kuffert "buede" lidt i "ryggen"? Det kan jeg sgu' ikke huske - vent til den kommer nærmere... Den var da ikke bare grå, var den? JodenvarsgudasåskynddigatsnuppedenNU!!!
Med begge kufferter slæber jeg mig afsted, ud af lufthavnen, finder hurtigt en taxa og siger "Apeldoorn Allé" til chaufføren. Han kigger mistroisk på mig og spørger, hvor dét er. "Dragør," siger jeg med overbevisning i stemmen. GPS'en er ikke enig - i Dragør findes ingen gader, der starter med "Ap"... Så finder han Krak frem, og slår op bagerst. Skuffelsen står mejslet i hans ansigt, da han finder Apeldoorn Allé. GPS'en er mere samarbejdsvillig, da han angiver Tårnby som by i stedet - og så finder vi hurtigt Lene og Kenneths hus!

- det var vist det (blev dette indlæg ikke endnu længere end det første?)! Igen, hvis du har læst helt hertil, er du min helt!!!

SØVN!!!

2007-01-05T17:50:00.000+01:00

Hej alle,

Beklager at jeg ikke har fået skrevet eller ringet - men jeg ER kommet godt hjem, og jeg er super-hyper-over-meget træt, så jeg har ikke lavet andet end at sove indtil videre :-/ Nåh ja, så glemte jeg også lige min mobil-telefon da jeg hentede mine nøgler hos Lene og Kenneth, så måske har jeg en kende problemer med at huske netop dit telefonnr.? ;-)

Jeg henter telefonen i morgen aften, og har helt ærligt tænkt mig at sove resten af denne fredag væk... I morgen kommer også en længere beretning om turen hjem, som ellers gik glimrende!

Ha' det godt så længe! ZzZzZzZzZzZzZzZzZzZ...

Coca-Cola BlaK, del IV

2007-01-03T22:18:00.000+01:00

Mens fætteren hviler sig ovenpå en hård, fire-timers arbejdsdag og efterfølgende shoppingtur, sidder jeg og hygger lidt med en nyindkøbt Coca-Cola BlaK, som jeg har skrevet om tidligere - og som det var et erklæret mål at få smagt herovre. Og det er faktisk ikke nær så slemt som forventet, selvom smagen af karamel overdøver 90% af kaffesmagen, og jeg er temmelig meget i tvivl om, om der overhovedet er cola i skidtet... Det eneste, der minder om cola, er sådan set farven. Og den har de lumske marketing-folk så gjort deres bedste for at skjule, for hele flasken er dækket af plastik (ligesom de der appelsin-juice-flasker, man ku' få i gamle dage, med papir helt op til kapslen)...

Det er en spøjs fætter, den BlaK; den dufter af overhovedet ingenting, og lige når man tager en tår, smager det kun af karamel. Eftersmagen, som varer i et sekund (måske to), er kaffe. Det lyder pænt underligt, og det fungerer heller ikke særlig godt - først meget sødt, så meget bittert. Men okay, smagen varer heldigvis heller ikke så længe - en lillebitte smule karamel-smag er hvad der er tilbage et minut efter en slurk.

Og hov - nu prøvede jeg lige at hælde lidt op i et glas (for at se farven, men det har du allerede læst om nu :-)... Det skal man ikke gøre - så tager man for store slurke :-/ Fydaføj, hvor blev det uhumsk lige pludselig! Væk er smagen af kaffe (sidder den (altså kaffesmagen) mon i det tykke lag brus, der væltede ud af flasken?) - og tilbage er kun det alt for søde karamel. Æv!!!

Pænt nederen at de kun havde dem i fire-styks pakninger. Pænt heldigt at pakken kun kostede $4 ;-)

Anyways, det var bare det jeg ville skrive - tror I ikke jeg kunne have en glimrende karriere som madskribent foran mig? :-D

Hov...

2007-01-03T14:35:00.000+01:00

Hvor blev tiden lige af? Det kan da umulig være torsdag i morgen. Sikke noget øv... Har lige vænnet mig til vejret herovre og alting...

Så sprang jeg lige endnu en dag over i bloggeriet, og endnu engang skyldes det at der ikke var det helt store at fortælle efter "nytårs-indlægget". I går skulle fætteren jo på arbejde igen, så jeg var bare herhjemme indtil ved to-tiden eller noget. Så kørte vi til Sawgrass Mills Mall, et storcenter med rimelig mange butikker - hvor fætteren og jeg gik rundt i nogle timer, og hvor fætteren brugte endnu flere af de penge, han (siger han) ikke har :-)
Han købte alt muligt til køkken og badeværelse, fordi Remy nu er flyttet helt ud - og har taget sine køkken- og badeværelses-ting med sig. Nåja, og alle møblerne i stuen, men det er tilsyneladende ikke noget problem heller... AD, som fætteren skal bestille møbler med, er jo også kun væk i adskillige uger nu, men hvem har da også brug for stuemøbler (siger manden der var fire år om at købe en sofa!)?

Jeg købte en kuffert, for at få tilfredstillet en enkelt af mine neuroser: jeg nægter at stå i lufthavnen og få på puklen over en for tung kuffert (var lige ved at skrive "få på puklen over overvægt", men dér hjælper det sgu' ikke med en ekstra kuffert :-D )... Hver kuffert må max veje 23 kg (ifølge Continental's hjemmeside), men man må gerne have to med (!). Så jeg fandt en god, rummelig og "hård-i-skallen" kuffert til $75, og på det tidspunkt gad jeg ikke shoppe mere rundt. Bar allerede på fætterens glas-sæt og en stak bøger, han heller ikke havde råd til, så deeet...

Så skulle vi have noget at spise - fætterens idé var at vi skulle prøve at finde den lokale Chili's. Og nu tænker du måske "nøh, og hva' så'?" - men der er en historie med Chili's, som gjorde det til en bedrift af rang, at finde Chili's. En af de første aftener herovre, havde fætteren fået anbefalet Chili's, og havde endda også fået ruteanvisninger dertil (af AD). Men ak, efter lang tids søgen og køren frem og tilbage (og tænders gnidsel og så videre), måtte vi (Rikke, Karl-Erik, fætteren og jeg selv) opgive at finde skidtet. Men - da-da-daaaaa - denne gang havde vi GPS'en med, og det hjalp gevaldigt. Faktisk hjalp det så meget, at vi fandt den! Wuhuu - og det var lækker mad. Fætteren fik, efter eget udsagn, de bedste (spare-?) ribs nogensinde ("Original Baby Back Ribs", sgu' :-) - med ordentligt saltede fritter (det er en mangelvare herovre) og noget småklamt kanel-æble-halløj, som bare slet ikke passer til kød... Jeg fik en rigtig god bøf (en 12 oz. "Flame Grilled Ribeye") med hvidløgsbrød og kartoffelmos (med bacon - verdens bedste krydderi - og cheddar-ost ovenpå), og det smagte glimrende!

Mine tanker går til stakkels Rikke og Karl-Erik, som ikke nåede at smage mad fra Chili's!

Planerne for i dag er rimelig simple - fætteren og jeg tager ned til Maria og Brenda i aften (tidligst muligt, vi skal jo tidligt op næste morgen), hvor Maria laver lasagne, mod at Champen, som han jo kalder sig, og her er det fætteren vi taler om, laver danske pandekager (bonus!). Det bliver smadderhyggeligt, og for en gangs skyld er jeg ikke bekymret over køreturen - det kommer sikkert først når vi kommer derindad... Lige om straks går jeg i gang med at pakke mine ting og sager, så jeg kan være klar til i morgen tidlig (og nej, det er ikke fordi det tager en hel dag at pakke, men fordi vi jo ikke er hjemme i aften - og jeg står heller ikke op kl. 03 i nat for at pakke ;-)...

Nå, men bortset fra det. I morgen tager jeg jo hjem - flyver herfra 09.40 lokal tid, og lander forhåbentlig hjemme i Danmark igen kl. 07.30 fredag morgen, lokal tid (altså dansk tid, ikke? ;-). Det bliver en usandsynligt langt tur hjem, kan jeg mærke. Men hva' pokker, hjem skal man jo på et tidspunkt... Nåh jo, lur mig om ikke der kommer et blogindlæg mere, når jeg er kommet sikkert hjem til Søborg!

Godt nytår!

2007-01-01T22:40:00.000+01:00

Håber at I allesammen havde en god nytårsaften - og at I kom godt ind i det nye år!

Selv stod jeg med min fætter i en have et sted i Miami (Gerrys hus :-), sammen med en hulens masse andre mennesker, da klokken slog tolv - og det var mægtig spas!

Og da rådhusklokkerne havde bimlet i 38 sekunder i Danmark, stod jeg på terrassen udenfor hos Jakob og AD (Remy er ved at flytte sammen med konen as we speak) og tog billedet her til højre.

- det syntes jeg selv var en sjov idé!

Ellers startede aftenen ved ottetiden hos Julie og Gabi, hvor vi spiste god, men dog noget atypisk (for mig, i hvert fald) nytårsmiddag - kylling og ris med sweet potatoes og "brunsås" (svensk) samt lidt andet halløj :-) Men det var rigtig godt, og jeg blev mæt plus 10-15%... AD kørte, og det var også ham der stod for den svenske, brune sovs.
Der hyggede vi indtil omkring 22.30, hvor vi i to biler begik os mod Gerrys hus. Ved ikke helt hvorfor, men jeg synes det er helt vildt morsomt at sige "Gerrys hus" - måske er det fordi det minder mig om "goin' over to Susan's house" med Sting (eller var det Police)? Sjovt er det i hvert fald. AD var taget hjem for at hilse på dem, der var til fest hos Remy, men ville være tilbage inden midnat.

Nå, men det viser sig at rygterne havde talt sandt - der var lagt op til en tema-fest af en art, og temaet skulle være "slumberparty", altså noget med nattøj og overnatning og alt muligt... Men heldigvis var det ret få, der var hoppet med på den vogn, så vi følte os ikke udenfor - tværtimod fik jeg en fantastisk smagsprøve på amerikanernes (og puertoricanernes og mexicanernes og så videre) åbenhed... Der plejer altid (for mig) at være et "dødt" tidspunkt i løbet af en nytårsaften, hvor man keder sig lidt eller er ved at gå død i det - men det var der overhovedet ikke i går, for der var altid snakkende mennesker i nærheden, og stemningen var helt i top. Måske hjalp det også lidt, at vi var udenfor hele natten, indtil vi kørte hjem ved 3-4-tiden. Det vil sige, planen var faktisk at vi skulle køre med AD hjemad, men han dukkede bare ikke op! Vi fandt dog en løsning - Maria og Brenda tilbød at vi kunne sove hos dem, så det gjorde vi. De havde en madras og en sofa, så det var jo ren luksus. Eller det... Men rigtig fedt, at de gad!

Fætteren vågnede omkring kl. 9, jeg vågnede en halv times tid senere. Da jeg vågnede, så jeg bare at fætterens sofa var tom - og satte mig ud på deres balkon for at ryge en smøg. Kigger kort til højre - og vupti, der sidder fætteren i skjorte og underdrenge på naboens balkon! Det viser sig, at naboerne også var med til festen i går, og at de havde spottet fætteren sidde og stene smøger en halv time tidligere - og bød ham på en kop kaffe! Igen, fantastisk gæstfrihed! Nå, men han kom da over til mig, satte sig - og der blev vi så siddende til omkring middag! Brenda sluttede sig til os lidt senere, og havde store problemer med at acceptere, at vi bare sad og sad :-D Hun lavede kaffe og ristede sandwiches til os - totalt i orden service! Men til sidst fik vi hende trukket ned i vores tempo, og så sad vi ellers tre meget trætte mennesker og gloede lige ud i luften... Lækkert :-)

Omkring middagstid fik hun os dog overtalt til at gå indenfor og se lidt flimmer - fætteren og Brenda faldt så i søvn til Charlie & Chokoladefabrikken! Midt i filmen stod Maria også op - og da filmen sluttede, blev vi såmænd kørt hjem. Ham fætteren forstår sgu' at vælge venner - resspæækt!

Og nu sidder vi så her i køkkenet og stener - venter vist mest af alt på at vi kan komme i seng igen... Indtil videre tror jeg ikke, fætteren har fundet en gyldig undskyldning for ikke at skulle på arbejde i morgen, men der er stadig tid ;-)

Forresten: jeg tog ikke kameraet med til festen, men fætteren havde sit med. Jeg arbejder på at få ham overtalt til at smide dem op på sin hjemmeside!

Bonus-indlæg :-)

2006-12-31T17:28:00.000+01:00

Fætteren siger, at jeg skal huske at skrive (i forbindelse med indlægget i går), at jeg nu også har smagt en ægte, amerikansk doughnut - da vi kom hjem fra Hard Rock, lå der lige to styks Dunkin' Donuts og ventede på os - optur! Jeg fik den med creme - nedtur :-D

Between a Rock and a Hard place

2006-12-31T15:42:00.000+01:00

Hm. Jaja, jeg ved ikke lige hvad overskriften har med indholdet af dette indlæg at gøre, men det indeholder både "Hard" og "Rock", og det er sådan set grunden til at dét blev overskriften... Og jo, det er et helt legitimt, amerikansk "ordsprog".

Vi var nemlig på Hard Rock Casino i går - og det kommer der billeder af lige om lidt. Det vil sige, så mange billeder kommer der heller ikke, for hvis jeg fandt ud af én ting i går er det at man ikke skal eksperimentere med sit nye kamera, når man bare vil tage turistbilleder :-/ Gik amok med at tage billeder uden blitz i går - og uden blitz skal kameraet bruge laaang tid på at "suge" lys til sig for at kunne danne et billede af motivet. Dvs. at kameraet måske bruger et halvt sekund eller mere på at "kigge" på motivet - og hvis kameraet (eller motivet) flytter sig, bliver billedet udtværet og dårligt... Lad os bare sige, at jeg overvurderede mine egne evner til at stå HELT stille, okay? Der er måske tale om 5-7 billeder fra Hard Rock, der ikke lige kan bruges i billed-albummet, så værre er det heller ikke. For når det så er lykkedes mig at holde kameraet stille, bliver det altså nogle fede billeder - se selv de to billeder af guitaren: det med det brede, hvide lys op ad "halsen" eller hvad det hedder, er taget uden blitz, det andet med (og på fuldautomatik, så det bare er at pege og "skyde"). Er det ikke 0494, der er det bedste?

Men ellers var Hard Rock sgu' et spøjst sted - det lykkedes os ikke at finde selve caféen (det hedder de jo, Hard Rock Café), men til gengæld så vi et ægte, amerikansk casino - og det var rimelig stort! Turde ikke begynde at tage billeder derinde, for jeg var ikke sikker på om man måtte... Vi startede med at få noget i skrutten - og lad bare sige at det "cafeteria", der hørte til casinoet, i sig selv var noget større end Hard Rock Café hjemme i København!
Nå, men vi (eller jeg) turde ikke begynde at spille, og der var alligevel heller ikke plads ved poker-bordene, så vi gik bare rundt og kiggede. Og det er jo ikke bare et casino, og så slut-prut. Nejnej, der hørte jo altså liiiige et lille strøg-agtigt "kvarter" til. Man gik ud af casinoet og kom ud på en slags torv, hvor der stod et band på en scene og spillede god musik. Der var så nogle "arme" ud fra det torv (som der jo er på de fleste torve, tror jeg) - den ene vej var der barer og diskoteker, den anden vej var der butikker. Vi var der så tidligt, at diskotekerne ikke var åbnet endnu, men vi fandt da en bar hvor vi kunne få en lille øl. Fandt også et sted hvor jeg kunne ødelægge en stribe billeder af nogle oplyste palmer, og redde et enkelt billede af noget springvand-halløj (det ligger også på hjemmesiden nu)...
Heldigvis fandt navigatøren (a.k.a. fætteren ;-) vej til den der kæmpeguitar, så vi kunne tage et par billeder af den også.

På vej hjem fik navigatøren endnu én af sine mange gode idéer - der var et sted, vi havde kørt forbi en del aftener, hvor julepynten var så usandsynlig over-the-top og hyper-ultra-super-amerikansk, at vi hele tiden har villet have billeder af det. Og det huskede fætteren lige, at vi skulle, når vi nu alligevel var på farten! Så det gjorde vi - og de fleste af de billeder er også blevet eksperimenteret til døde, men jeg tog dog alligevel et par stykker med blitz. Som så bare er super-ringe, og slet ikke giver det rette indtryk. Men der ligger altså også et par stykker af dem på hjemmesiden.

I aften går jeg ud fra, at vi skal til fest hos Jerry. Jerry er en person, jeg aldrig har mødt, og kun hørt omtalt i forbindelse med denne fest. Men de fleste andre lader til at vide, hvem Jerry er, så jeg følger bare med :-)

RIGTIG GODT NYTÅR TIL JER ALLE SAMMEN - og hils alle dem, I kender, fra mig og sig det samme :-D

Endnu en "slapper"

2006-12-30T16:04:00.000+01:00

I går var det planen, at vi skulle til Hard Rock Casino - men det droppede vi igen. Jeg havde jo vasket alt mit tøj, og ville ikke så supergerne prøve lykken med tørretumbleren igen, så jeg havde ikke rigtig noget pænt og/eller rent tøj at tage på :-/ Godt tænkt - eller det...

Vi tog på McDonalds i stedet, som det eneste - og det var sjovt nok som det plejer at være, men nu kan jeg da sige at jeg har været der i Moderlandet...

Det er lidt sjovt, så mange ting man genkender navnet på (når man ser så meget fjernsyn som jeg, altså), og som man knap nok aner hvad er - men jeg har simpelthen bare været nødt til blandt andet at købe en pakke Twinkies (fesne "kager" med fesent fyld, der smager af ingenting, men nu er de smagt). Vi har spist en del Oreos (kiks, der smager glimrende), og forleden lavede vi mad med Tater Tots (frosne kartoffel-"bidder", der smager som alle andre frosne kartoffel-poser) - men jeg mangler stadig at smage en ægte, amerikansk doughnut... Det bliver interessant :-)

Nu er det rigtig ferie :-)

2006-12-29T15:41:00.000+01:00

Jaja, jeg ved det godt - skrev ikke herinde i går, men det var der sådan set en rimelig god grund til: vi foretog os praktisk talt intet i forgårs!

Vi hyggede os med lidt film, computerspil osv., indtil vi sidst på dagen tog til en butik ved navn Ross, hvor vi også var for en uges tid siden. Ross er en kæmpe butik, som handler med alt muligt, men mest tøj. Det tøj, de har, er af en eller anden grund blevet frasorteret af nogen - måske er det lidt beskidt, måske er en syning skæv - eller måske er der noget andet galt, som man ikke kan se... Hedder det bare 2. sortering? Anyways, første gang vi var derinde købte jeg to par sko (blandt andet et par Nike Air), et bælte og nogle underdrenge, plus et par andre småting. Det blev 91 dollars! Dvs. sådan cirka hvad jeg skulle have givet for Nike-skoene i Danmark, så det var jo meget lækkert...
I forgårz var vi så derinde igen. For en fem-seks dage siden ville Rikke vaske noget tøj og tilbød mig at jeg kunne få noget af mit med. Det var "totalt fjong", så i med poloer, bukser og ting. Hvad jeg ikke overvejede var at mine poloer aldrig har været tørretumblet før - så nu er de fleste af dem krøbet lige nok til, at det ser skidt ud :-/ Vi snakkede endda om det, Rikke og jeg, men så dum kan man åbenbart være! Og, ahem, trods alt var mine papirer ikke med i maskinen :-)

Men vi skulle altså i Ross for at finde mig nogle polo- eller t-shirts... Det fandt vi så ikke - eller jo, jeg fandt et par stykker, men der var meget synlige fejl på dem begge - til gengæld fandt jeg en sommerjakke sat ned fra $160 til $34.99 og en alt for fed (og alt for lang ;-) "golf-trøje", som ikke helt passede i længden, men var så sej at jeg måtte eje den alligevel. Den kostede $30 dollars. Jeg har fået nyt tøj, men ikke lige det, der var meningen. Æv. Men i dag vasker jeg igen - UDEN at tørretumble poloerne!

Overvejer lidt om det kan betale sig at vaske de "små" igen og så strække dem mens de er våde?

Nå, men i går var også en rimelig stille dag - vi var nede i South Beach igen i går aftes for at mødes med to af fætterens veninder, Maria og Brenda. Det var superhyggeligt, og vi var først hjemme omkring kl. 01 eller noget. Og nej, jeg drak ikke mere end ét glas hvidvin. Om det var dét, der gjorde at vi/jeg kørte forkert på vejen hjem, skal jeg ikke kunne sige, men hjem kom vi da :-) Vi blev også inviteret hjem til dem (de er room-mates) til middag efter nytår, så det er jo cool nok! Flinke mennesker...

Planen for i dag er, at vi tager ud til verdens vist nok største Hard Rock - det hedder Hard Rock Casino (tror nok det er det her). Og jo, det er et casino - og jo, vi lader kreditkortene blive hjemme. Det sjove er, at da vi var i Universal Studios-parken reklamerede de også med verdens største Hard Rock café!? Sådan er det nok bare - jeg har også set to mobilselskaber reklamere med, at de havde "fewest dropped calls", altså færrest mistede opkald. Jep, det reklamerede de begge to med - og det må de åbenbart godt! Fætteren fortalte også, at det herovre er helt okay at sammenligne sit produkt med et andet, navngivet produkt fra et andet firma. For eksempel har Subway (dem med de fedtfattige fritter) haft nogle reklamer, hvor de har vist en Subway-menu ved siden af en McDonalds-menu og sammenlignet kalorier og alt muligt. Det er da lidt spøjst, eller er det bare min EU-forgiftede hjerne der løber om hjørner med mig? Hm. Godt så.

På Hard Rock Casino er der muligvis chance for, at jeg får taget nogle billeder igen - om ikke andet så udefra - typisk at jeg løber "tør" for photo opportunities når jeg får galleriet til at virke igen :-)

Over og ud herfra - håber I har det godt derhjemme, for det har jeg herovre!

(P.S. I går, d. 28. december, sad vi udenfor på en fortovscafé til omkring kl. 0.30 - jeg sad i korte ærmer og frøs ikke på et eneste tidspunkt! :-D )

Afslapning American Style... Eller det...

2006-12-27T16:32:00.000+01:00

Fætteren og jeg havde bestemt os for at slappe helt af i går - Rikke og Karl-Erik tog afsted inden middag, (og de er ikke hjemme endnu, tror jeg :-/ ), hvorefter vi tændte for computeren og satte os til populært sagt at stene max. Det er det, gamle mennesker kalder afslapning (se venligst overskriften på dette indlæg ;-).

Men for pokker da, hvor var det tiltrængt med en pause fra alt det turisteri - ved otte-tiden i aftes kørte vi så med AD til South Beach, hvor vi fik noget i skrutten og gik en lille tur (og fandt sjovt nok et sted at få en øl)... Og så tilbage igen til det, der åbenbart ikke hedder Hollywood alligevel. Fætteren påpegede i går, at det kun er postnummeret, der "hedder" Hollywood - vi (han) bor i det område, der hedder Miramar. Så skulle dét også være sat på plads ;-)

Ellers har vi vist ikke rigtig lagt nogen planer - hvis "vi" har, kender jeg dem ikke, og det gør mig egentlig ikke noget. Nyder bare at være på ferie lige nu - vejret er gået hen og blevet lidt koldt i det (og når jeg siger koldt, er det lig med at stå udenfor i skyggen og ikke have det varmt :-), og det blæser lidt, men det gør ikke spor. Man er jo en mand af en vis statur og tyngde, så varmen kan godt være en smule "irriterende" :-D

Denne morgen/formiddag er blevet brugt på at forsøge at reparere galleriet på min hjemmeside, og jeg tror, det er lykkedes - wuhu! Jaja, med lidt tape og en stjerneskruetrækker kan meget lade sig gøre ;-) Fætteren er ikke stået op endnu, men han har jo også sit eget værelse (klokken er 10.50 lige ... nu!). Jeg sover på en luftmadras i stuen, fem meters penge fra hoveddøren, så jeg har det ikke så mørkt om natten (sover lige under et vindue), plus at der jo helt naturligt er lidt mere larm når AD skal arbejde, hunden luftes og alt muligt. Men det er helt fjong, at jeg ikke ender med at sove dagen væk! Fætteren har ferie i denne uge, så han skal have lov til at sove lige så tosset han lyster :-)

Nå, men det var vist dét for denne gang - jeg tog ikke nogen billeder i går, men ærgrede mig godt nok da vi kørte forbi Miamis skyline i går aftes. Havde ikke taget kameraet med :-( Men hva' pokker, det kan jo nås endnu!

Ha' det godt til vi snakkes...

Forglemmelser - og South Beach :-)

2006-12-26T15:20:00.000+01:00

Det var dog pokkers, at jeg helt glemte at smide juleaftens-billederne op, og at jeg glemte at skrive i går :-/

Men i hvert fald er der nu billeder (på http://www.flickr.com/photos/jannik/) fra juleaften og i går, hvor vi tog til South Beach, sjovt nok beliggende syd for Miami :-)

Det var lidt med bange anelser, vi begav os mod kysten i går - der var lovet rigtig skidt vejr i løbet af dagen, så vi tog ekstra jakker og trøjer med... Men da vi så kom derned, var vejret helt i orden - det var supervarmt, men der var en heftig vind, som kølede os lidt ned. Det vilde var, at der var ret mange mennesker både på gaderne og på stranden - taget i betragtning af, at det jo sådan set var den 25. december, hvor de allerfleste butikker - i hvert fald her i Hollywood - har lukket. Og taget i betragtning at vejrudsigten havde været rigtig ussel. Butikkerne ved South Beach havde ikke lukket - tværtimod vrimlede det med folk over det hele - og som det måske kan ses på billederne, var der også ganske mange mennesker på strande... Vi så et par stykker, der var i vandet med nissehuer på - dét var spøjst! Tog dog ikke billeder af dem, da jeg på det tidspunkt var kommet i tanke om at sand og digitalkameraer ikke rigtig er allerbedste venner :-)
Apropos digitalkamera-venner købte jeg et lille, bøjeligt stativ til kameraet - så man kan tage nat-billeder uden at det hele bliver sløret (lange lukkertider og høje ISO-tal giver støj hvis man ikke holder kameraet helt stille - siger de kloge ;-)... $18 gav jeg for det, og synes jeg havde lavet dagens røverkøb - indtil fætteren overtrumfede mig og købte en ny mobil for knap $300... Blærerøv :-D

I dag skal vi køre Karl-Erik og Rikke ud til lufthavnen, hvor de skal en tur omkring Chicago for at komme hjem til good ol' Dangmark - og det er så vidt vides de eneste planer, der er lagt for denne dag... Vi går i fætter-modus og flader heeeelt ud, tror jeg. Håber jeg. For jeg er efterhånden ret kvæstet efter alle de timer i bil og alting!

Juleaften i Kamerika

2006-12-25T14:42:00.000+01:00

Så er juleaften vel overstået - og det endte med at være superhyggeligt :-)

På trods af, at i går var den varmeste dag i indeværende måned, synes jeg der dukkede en lille-bitte portion julestemning op nu og da. Flæskestegen (selv uden svær) var rigtig god - og bare duften af den var fantastisk. Og der var brune kartofler til, og brun sovs i spandevis, så alle var glade (især fætteren, der dog ikke fik slået sin rekord på ni (jeps, 9) stykker flæskesteg)! Vi fandt endda også både ribs-gelé og rødkål, så det var så tæt på autentisk som muligt - mums!!!

Vi pakkede gaver op, og tak for dem (!), før vi spiste/smagte en "rice pudding", som skulle gøre det ud for "ris à la mande" (ved ikke liiige hvorfor, men det ord så pludselig meget spøjst ud, skrevet på "dansk", så I får den franske udgave ;-). Den var sindssygt sød, hvis man ikke lige puttede kirsebærsauce (jep, det fandt vi også!) på - og det var ikke det store hit. Men bagefter var der brunkager, som Rikke havde bagt specielt til Jakob (men vi fik alle sammen allernådigst lov til at smage, og de var OGSÅ supergode).

Alt i alt, på madfronten (som jeg jo vægter rigtig højt på juleskalaen): UG med kryds og slange!

Den ene af Jakobs room-mates, AD, spiste med. Han er svensker med bosnisk baggrund, så han kendte vist til det meste af maden - og kunne fortælle nogle sjove historier om maden i hans familie :-) Han havde også sørget for et lille plastikjuletræ, med lys i skiftende farver i en masse af "gran-nålene" - Rikke havde "lidt" julepynt med, som blandt andet kom på træet. Så jojo, der var både flæskesteg, juletræ og -gaver! Hvad kan man ønske sig mere? ;-D

[billederne bliver lagt op senere - og det var på http://www.flickr.com/photos/jannik/]

Orlando - Universal Studios

2006-12-24T06:28:00.000+01:00

Først og fremmest: glædelig jul!!! Nu er det også d. 24. december her - og har været det en halv time. Det er efterhånden en time siden, vi kom hjem fra Universal Studios - billederne er på vej op (stadig kun på http://www.flickr.com/photos/jannik/ eller den anden adresse, jeg skrev i går (og som jeg ikke kan huske nu ;-)...
Håber I har lidt mere julestemning i DK end jeg har hér - i Orlando, som ligger fire-fem timers kørsels nord for Miami, har det været rigtig lækkert vejr det meste af dagen. Har fået farve - ikke så meget, men det er der! Det gør det sgu' mere end svært at tænke jul, når der er 25 grader udenfor. Og ikke et gram sne (af den slags der smelter, i hvert fald :-D ). Men til gengæld spiller samtlige radiostationer ikke andet end julemusik, som om dét skulle hjælpe (det gør det faktisk ikke, for det er de samme sange om og om og om igen, og det er enerverende ad hulen til)... Det er den slags ting, man bliver opmærksom på, når man i løbet af to døgn bruger 15-18 timer i bil!
Okay, nå, men det var absolut ikke ment som brok - det er fedt, at vi har nået så vidt omkring, og det er også fedt at det ikke er mig, der har skullet køre alle de kilometer! Tempoet har været højt, bevares, men det stilner nok ret meget af efter i dag. Karl-Erik og Rikke tager hjemad på tirsdag, så det bliver ikke til flere lange ture - og Jakob og jeg har ikke lagt de store planer for næste uge endnu. Så lige nu har jeg intet at være nervøs for (det kommer senere, men jeg kan da holde jul med en "indre ro" ;-)

Universal Studios. Det var kæmpe-stort og flot, men selve konceptet afveg en smule fra hvad jeg (vi) nok havde forventet. I store træk var det bare et forvokset Tivoli-koncept, med nogle ekstra shows og "rides". Der var så mange steder, der bare gik ud på at flå penge ud af hænderne på kunderne - boder, souvenir-shops og lignende. Jeg har faktisk regnet lidt med, at der ville være mere stil over det. Svært at forklare, men havde ikke regnet med det, det var. Nåh jo, og så kostede indgangen $71 per person. Det er eddermukkebikkemig meget, selvom alle forlystelser indenfor var gratis! På den anden side kunne man have valgt at overnatte "inde" i parken - der er to hoteller inde på området - og derved have nået mere end hvad vi kunne... Det var til gengæld ret sjovt at se et Terminator 2-show/film i 3D - det havde jeg aldrig prøvet før, med succes altså, det der 3D. Og hold OP, hvor det bare funkede. Blev vildt forskrækket, når et "objekt" fløj ud gennem lærredet og stoppede lige foran ansigtet på mig. Det var gennemført - og så så vi også et Shrek 4D show! Med følesansen inde over også - det var mægtig spas ;-)
Som det måske kan ses på nogle af billederne, var der endda optog i dag, og juletræstænding ved Julemanden ham selv... Og da det jo er vinter, selvom temperaturerne er høje, gik solen ret tidligt ned - derfor er visse af billederne nok ikke verdens allerskarpeste, men jeg håber det går!

Jamen så blev klokken da også næsten ét om natten - jeg må hellere stoppe for i dag, mens legen er god. Håber I nyder billederne - og smid endelig en kommentar, lige som to af mine helte gjorde det!

Og forresten har det vist styrtregnet i Miami i dag - i Orlando var der støvregn i ti minutter sidst på eftermiddagen :-)

RIGTIG FANTASTISK GOD JUL, ALLE SAMMEN!!!

Undskyld, undskyld :-)

2006-12-23T03:50:00.000+01:00

Jaja, jeg ved det godt... Havde jo lovet at skrive til bloggen hver dag - men på grund af tekniske vanskeligheder (og temmelig lange dage) har det ikke bare været at tænde den bærbare og skrive løs...
Først og fremmest: der er et eller andet helt galt hos dem der lægger webserver til min hjemmeside. En lille opsætning er gået i ged, som så gør at galleriet ikke virker p.t. - kig i stedet på http://www.flickr.com/photos/jannik - det er dér, "alle" mine billeder ligger. Hvis du kun er interesseret i billederne her fra Florida, kan du hoppe direkte ind i dem her: http://www.flickr.com/photos/jannik/sets/72157594430868396/.
Jeg er i gang med at lægge en brøkdel af de 236 billeder op, jeg tog i Miami Seaquarium i går. Jeg ææælsker mit nye kamera!!! Specielt sports-indstillingen, som gør det muligt at tage flere billeder i sekundet (ret godt når Lolita the Killer Whale hopper op af et lille basin på et splitsekund - og jeg så når at tage 6 billeder af hvalen på vej op OG ned, og alle billederne er knivskarpe)...
Nå, men det var dér, vi var i går. Jakob var på arbejde, så det var Rikke, Karl-Erik og undertegnede på tur - og det var ret fedt. Der var ikke så langt ind til selve "Seaquarium", og stedet var ikke så kæmpestort som der var lagt op til: "38 acres", reklamerede de med - og det passer sikkert også, men det lyder større end det er. Vejret var helt igennem genialt - bortset fra, at jeg jo havde lyttet til vejrudsigten, som lovede byger, og derfor havde klædt mig fornuftigt. Fornuftigt betyder lange bukser og ordentlige sko - men det var så først da vi var på vej hjem, at regnen begyndte :-(
Jo tak, jeg kogte - Jakob og hans roomies gider ikke tage steder hen, når det er "koldt" (som nu) - men vi andre sveder tran her et par dage inden jul!!! Det var supersjovt i går...
I dag har vi så været på laaaaaaaaang køretur - fra Miami til Key West, som er en køretur på ca. 250 km. Det tager 4½ time eller deromkring, fordi det sidste lange stykke foregår på almindelig landevej. Vi har altså kørt i bil i omkring ni timer i dag, og vi var i Key West i mindre end tre timer. Til gengæld kan vi nu sige, at vi har været i Key West! Og der var vaaarmt. Sjældent at man skynder sig ind i bilen for at få kulde ;-)
Jeg har ikke været i vandet endnu, hverken i poolen (ingen af de andre gider - det er for koldt :-D ) eller i havet. I Key West har vandet nok været godt 20 grader, men vi havde ikke badetøj med, plus at vandet var ret klamt. Og nej, ikke klamt som i "en smule fugtigt", men klamt som i "øv, hvor er der meget tang og mudder og ting i det vand".
Okay, nu er 16 af billederne fra i går ved at være lagt op. Billederne fra i dag (der er slet ikke nær så mange) bliver lagt op i morgen eller senere i dag (her er klokken 9.40PM, så der er lidt tid endnu).
Håber du har det supergodt, der hvor du er - jeg har det rigtig fedt herovre, og jeg glæder mig til i morgen, hvor vi skal til Orlando - og i Universal Studios (de har en "theme park", der skulle sparke r-ø-v)! Stol på, at jeg tager hypermange billeder igen i morgen!
Ha' det godt så længe - jeg ved ikke om jeg kommer hjem i ordentlig tid i morgen, så måske bliver det først søndag, jeg skriver igen... Over and out her fra Hollywoooooood (Florida ;-)

Store rejsedag

2006-12-21T04:20:00.000+01:00

Så er papa i USA!!! Og det var ikke ligefrem en dans på roser at nå hertil - eller, det vil sige, det gik egentlig meget nemt, men det tog laaaaaaang tid at komme så langt. Her følger en udførlig time-for-time rapport:

04.45 (dansk tid): [Kenneth banker på døren] "Godmorgen!", siger han. "Okay," stønner jeg (allerede vågen-agtigt) og står op. Går i bad.

05.30 (dansk tid): Taxaen henter mig og ræser ud i lufthavnen.

05.45 (dansk tid): Ankommer til lufthavnen, terminal 2 - er i så god tid, at check-in ikke er startet endnu. Jeg tænker bare "bonus!" og venter et kvarter på at blive den første, der checker ind.

06.02 (dansk tid): Checker ind - spørger lidt popsmart, om der mon er mulighed for at få en plads med strømstik, men desværre er det kun business-passagerer, der har den mulighed. Spørger, hvor man går igennem sikkerhedskontrollen "hvis man er smart". Check-in tøsen kigger medlidende på mig og spørger nærmest konstaterende: "Der er lang kø oppe ovenpå?". Det kan jeg kun nikke ret kraftigt til - indtil hun siger at jeg så bare skal gå hen i terminal 3's kontrol. Ovre i terminal 3 er køen så kort, at jeg ikke når at pakke bærbar osv. ud, inden det er min tur! Sender en varm og hypervenlig tanke til den overskuds-agtige check-in "tøs" :-D

07.00 (dansk tid): Efter at have kæderøget tre-fire smøger, drukket en kop kaffe og spist en let morgenmad, begiver jeg mig mod gaten. Er helt klar over, at jeg er i vanvittigt god tid (planlagt afgang var kl. 09, men havde modtaget en sms fra lufthavnen om, at afgangen var udskudt en time) - men sådan kan jeg li' det... Oppe i gaten er der endnu ingen mennesker, intet personale, ingen sikkerhedskontrol, ingen ingenting. Så vi er et par stykker, der sætter os til at vente inde i vente-området.

07.15 (dansk tid): Mor ringer "for at høre, hvor langt jeg er nået" - og for at ønske mig en god tur for tredje-fjerde gang indenfor bar et par dage :-)

07.30 (dansk tid): Der dukker personale op i gaten, som tjekker mit boarding pass og mit pas. Ærgrer mig over at jeg gik til gate så tidligt - kunne godt se, hvor mange potentielle smøger jeg gik glip af!

10.04 (dansk tid): Præcis klokken 10.04 ruller flyet væk fra gaten - nu er der ingen vej tilbage!

10.14 (dansk tid): Flyet letter. Jeg keder mig allerede.

10-14-ca. 18.00 (dansk tid): Jeg keder mig. Meget. Kan ikke finde på noget at lave, så jeg forsøger at sove - men mine ungdomstraumer fra busturene til Norge med ungdomsskolen forhindrer enhver form for forsøg på dyb søvn (prøv du at vågne op i bussen - som er fyldt med 40 jævnaldrende "cool kids" - med et lidt for højt grynt, bare for at finde ud af at du har siddet og sovet med åben mund og polypper og hele skidtet. Og der er en smule savl på hagen. Det giver ar på sjælen ;-) ).Forsøger alt - at læse en bog: jeg er ved at falde i søvn efter 20 sider. At følge med i udsigten: der er ret overskyet hele vejen, indtil vi kommer ind over Canada med bjerge og alting. Det så sgu' flot ud! Forsøger endda også at følge med i "in-flight entertainment" (altså to skodfilm), men de udleverede hørebøffer virker vist ikke helt som de skulle (med mindre det er helt normalt at amerikanske skuespillere i amerikanske film lyder fuldstændig som om de taler mandarin - og oven i købet konstant er fanget i en meget kraftig snestorm!). Det er alligevel også nogle pænt ringe film - og det bliver ikke bedre da jeg læser i Continental-bladet at de KUNNE have vist Pirates of the Caribbean 2. Men nejnej, de skal da vise en animeret Tom Hanks der kører i tog. Det er da klart.

ca. 12.00 (New York minutes): Flyet lander næsten til tiden. Newark lufthavn er imponerende - og indflyvningen er supersej, med Manhattan skyline ret tæt på og alt muligt. Ærgrer mig over, at man ikke må bruge elektronik under start og landing, for ellers havde jeg helt sikkert taget nogle feeede billeder!Vi finder vores bagage. Bevæger os hen mod "customs", som består af én kvinde der tager imod toldsedler (som vi har udfyldt i flyet). Hun kigger ikke på dem, men spørger af og til enkelte passagerer om de har mad med. Jeg går dog glat igennem, efter jeg i forvirring viser hende min billet videre. '''No, no", siger hun og peger på sin bunke blå papirer. Så får hun også mit blå papir. Vi går videre til "Immigration", hvor jeg finder ud af at ham inderen, der var steward på turen, sagde noget vigtigt i den sidste halvdel af den lange og meget, meget hurtige papir-snak han havde en halv times tid før landing. Jeg forstod ikke en dyt af, hvad han sagde, men han har tilsyneladende nævnt at man skal udfylde et grønt papir, som gør det ud for en slags visum. Min sidekammerat fra flyet og jeg finder dog hurtigt nogle grønne sedler efter vi er stået af flyet. Udfylder dem mens vi står i kø til at aflevere dem ;-) Ham gutten, jeg skal aflevere mit papir til, virker lidt træt af livet - han mumler og bliver fornærmet når en turist siger "Sorry?" hver gang han siger noget, men det virker da. Han beder mig udfylde de sidste felter på papiret (dem der står i "Government Use Only"-afsnittet, logisk nok). Jeg noler hans kuglepen og udfylder dem mens han venter (har senere fundet ud af at man normalt bliver smidt ud af køen :-D ), og så gider han ikke mere. Han stempler mit pas uden at stille mere end et par standard-spørgsmål - wuhuuu!
Finder sammen med (nej, ikke på den måde!!!) en ældre kvinde fra Langeland, som skal til Miami for at besøge sin mand, der arbejder i Naples. Jeg finder hurtigt min kuffert og overlader den til "Shorty", en klejn lille mørkhudet gut, som kaster rundt med kæmpekufferter som var de fjerlette! Det er en stor, sort herre med en stemme meget lig Morgan Freemans der råber til Shorty at der er et par 350'ere mere (håber og tror det betød at bagagen skulle videre til Miami - for de kom den :-). Lidt spøjst at en så stor lufthavn ikke har et mere organiseret system til den slags - vi fik ingen kvittering eller noget, men det gik jo.Så stiller vi os i kø til check-in - når ca. halvvejs i en meget lang kø, indtil jeg får kigget ordentligt på billetten, som pludselig ikke er en billet men et boarding pass. Vi forlader køen og går udenfor for at nuppe en smøg. To kædesmøger (og et tilhørende nikotin-chok) senere har vi fastslået at det er supergodt vejr i Newark, og at New Yorkere kører i fede biler.Endnu en lang kø ved sikkerhedskontrollen - glem alt hvad I mener at vide om sikkerhedskontrol (Kastrup go home!). Måtte overhovedet ikke tage lightere med, skulle have sko, jakke og trøje af. Nogle af de andre passagerer smider både bælter og alt hvad der måtte minde om metal - men ikke mig. Jeg går igennem metaldetektoren uden problemer, og min bagage kommer igennem lige så nemt... Vi finder vores gate hurtigt - og så er der ventetid igen. Finder en Dunkin' Donuts og bestiller (nærmest i blinde) en medium Iced Coffee. Forventede af en eller anden grund ikke at få en stor, iskold kop kaffe - men det fik jeg, og det kvikkede mig da lidt op.

15.15 (New York minutes): Boardingen burde starte nu, men ak. Et kvarter forsinket starter den - og jeg har fået en plads heeelt bagerst i flyet (vinduesplads igen - bonus!). Vi burde lette 15.40, men sådan gik det ikke...

16.30 (New York minutes): Efter at have holdt i kø i laaang tid, letter vi omsider. Så snart vi har fået vores snacks og drikkevarer, begynder hele flyet at ryste vildt. Jeg balancerer min cola og min bitte-litte kalkunsandwich, og det lykkedes mig ned nød og næppe at undgå at spilde! Finder min fancy miniature-PlayStation frem og sætter film på: "Adams Æbler" holder mig beskæftiget i godt samarbejde med den tilbagevendende turbulens... Udsigten er sej - vi flyver ret lavt hen over land, og det ligner ikke noget jeg har set før! Tager ingen billeder, da det er blevet for mørkt - men da vi når Miami, får jeg lyst til at prøve alligevel - damn, hvor ser det godt ud! Men ak, nedstigningen er begyndt, så jeg må ikke...

19.04 (Miami-time): Vi lander i fin stil - på trods af en ret forsinket start og temmelig meget turbulens lander vi to minutter før planlagt - og jeg finder bagage-udleveringen i første hug! Der står jeg så og venter i et kvarters tid, mens jeg bander Shorty og Morgan Freeman langt ad pommern til. Er overbevist om at min kuffert er på vej til Yemen, inden den langt om længe dukker op :-) Nå, men så skulle jeg jo finde fætteren, som jeg af uransagelige årsager ikke lig ehavde fået aftalt et mødested med. Starter med at gå udenfor for at kigge efter ham. Bliver ramt at en varmebølge, blandet godt op med en voldsom benzinos. Kan ikke se manden, så jeg går ind igen og stiler mod hovedindgagen. 50 meter længere fremme står fætteren så - kanon!!! Hvor svært kan det være, altså? Godt at jeg har stresset i fjorten dage for dén tur, der var jo ikke andet end problemer ;-)

19.30-23.40 (Miami-time): Laller rundt i lufthavnen med fætteren - vi venter på at fætterens papa plus påhæng ankommer - og i den forbindelse kan det slås fast at Miami lufthavn ikke er særligt underholdende en tirsdag aften... Vi drikker noget kaffe. Går udenfor og ryger en smøg. Spiser en sandwich. Går udenfor og finder et nyt sted at ryge en smøg (der er "designated smoking areas" rundt omkring). Går ovenpå. Går nedenunder. Drikker noget kaffe. Går udenfor og ryger. Sidder og snakker dårligt om alle dem, der går forbi. Ryger. Venter. Keder. Tager et par billeder (se dem i galleriet, hvis det virker). Til sidst er de fire timer gået - føles som om der er gået et par dage siden jeg har sovet (der er i virkeligheden "kun" gået 24 timer :-/ ). Vi finder dem hurtigt, for vi har i vores endeløse vandring fundet det sted, hvor det er mest sandsynligt at de ankommer. Og fætteren havde sgu' ret :-)

23.40-01.30 (jeg-er-ligeglad-med-tidszonen-for-jeg-er-fakkertalt-træt-tid): Vi begiver os mod biludlejningen, som man skal køre "langt" i bus for at komme til. Efter en seks-syv underskrifter og alt muligt halløj får vi vores bil: en Toyota Corolla med hele tre miles under hjelmen. Den dufter stadig spritny, og jeg fornemmer en spirende optimisme omkring turen hjem... Det var dog bare søvnunderskuddet, der fik mig til at se positivt på den tur i et kort sekund - for på trods af en lejet GPS formår jeg at køre forkert et utal af gange - hvilket blandt andet resulterer i at vi skal betale vej-skat (eller hedder det vej-told) tre eller fire gange, i modsætning til den éne gang, der rent faktisk var nødvendig. Jeg hader den bil. Jeg hader Miamis vejnet. Jeg hader GPS'en. Ja, lige nu hader jeg sgu' det faktum at jeg har et kørekort, og at det kan bruges :-) Jeg kan ikke finde ud af det køren-bil-halløj... Men hjem nåede vi da. Glæder mig IKKE til at skulle køre igen, men hva' faen. Det kan jo ikke gå mere end helt galt...

02.40 (...): Jeg lægger mig på luftmadrassen og falder, ifølge fætteren der lå på sofaen lige ved siden af, i søvn i løbet af 0.30 sekunder.

06.15 (???): En pludselig tanke om hvad klokken er hjemme i Danmark vækker mig effektivt. Fætteren er allerede stået op - han arbejder hjemmefra i dag - så jeg får en kop kaffe og skynder mig at skrive mail til dem jeg har lovet det :-) Så sætter jeg mig til at skrive dette indlæg, som hermed er slut. Jeg skriver et nyt i morgen, og bare rolig: det bliver IKKE lige så langt som det her!!!

(P.S. Hvis du virkelig har læst dig igennem helt hertil, så er du min nye helt!)

Flickr går amok :-)

2006-12-14T09:17:00.000+01:00

Fed julegave at få, når man lige har købt nyt kamera:

http://blog.flickr.com/flickrblog/2006/12/ho_ho_ho_flickr.html

- Flickr giver nu sine "Pro"-brugere (mig!) ubegrænset upload hver måned - før kunne man "kun" lægge 2GB op pr. md., men ikke længere! Og ikke-Pro-brugere kan nu lægge 100MB op hver måned, i stedet for de tidligere 20MB.

Det er pææænt lækkert!

Mand, hvor går tiden stærkt lige nu!

2006-12-13T19:41:00.000+01:00

- men ikke helt stærkt nok. På den ene side glæder jeg mig HEEEELT vildt til at komme til USA og fætteren. Men på den anden side er jeg, en ualmindeligt uerfaren rejsende (længste tur nogensinde væk fra DK: Grækenland!), temmelig skræmt (og stresset) over at skulle rejse så langt væk - alene...

Kan overhovedet ikke overskue hvordan og hvorledes med det hele. Rejser tirsdag morgen, og indtil videre har jeg "svunget" mig selv op til at købe rejseforsikring (se tidligere indlæg :-) OG en strømstik-omformer. Nåh ja, og så også lige et lækkert, nyt kamera, men det er lissom ikke helt så rejse-relateret. Mangler for eksempel stadig en kuffert, men har da tænkt mig at finde en Netto i morgen (hvor de meget - MEGET - belejligt har kufferter fra ... i morgen!), for at se om der skulle være bid.
Mangler plastikposer til eventuelle håndbagage-væsker. Mangler overblik over tøj, jeg skal have med. Mangler en ledning til min bærbare. Mangler sikkert tusind ting mere, som jeg kun opdager mandag middag, men jeg kan bare ikke overskue det!

Og som om det hele ikke er slemt nok i forvejen, har jeg indtil i dag haft travlt på arbejdet. Det er sgu' hårdt at være mig - indtil tirsdag aften, hvor jeg forhåbentlig indfinder mig i lufthavnen i Miami, hvor fætteren venter. Så tager vi ud at spise, henter dytbilen vi har lejet, venter på fætterens papa og dennes kæreste (som ankommer fire timer efter mig) - og så tager vi hjem. Og så skal vi sove - dvs. fætteren skal på arbejde, men så sover jeg forhåbentlig bare lidt længere :-) Ahhh, hvor bliver det GENIALT!

Opdatering...

2006-12-07T19:06:00.000+01:00

Yes, en lille opdatering til indlægget forleden omkring rejseforsikring... Stadig fjollet at man ikke får prisen oplyst ved bestilling - men det er egentlig nok fordi den afhænger af ens eksisterende forsikringer.
Jeg endte nemlig med at få forsikringen som et tillæg til min "Basis Familieforsikring" eller hvad den nu hedder - til den nette sum af 65 (jeps, fem-og-tres) kroner. Eller som nogle måske ville sige: "næsten gratis"... Temmelig god stil!!!

Rejseforsikring

2006-11-30T22:47:00.000+01:00

Her til aften ville jeg lige bestille noget rejseforsikring til når jeg skal besøge fætteren i Staterne (om sådan cirka omtrent 19 dage!!!).

Moderne som jeg jo er, går jeg ind på mit forsikringsselskabs hjemmeside for at se hvad de kan tilbyde. Finder frem til et sted, hvor jeg kan bestille rejseforsikring og logger mig på med police- og medlemsnummer i forventning om at kunne se flere detaljer. Men nej, i det øjeblik jeg trykker "Bestil", er skidtet bestilt og jeg vil modtage en police indenfor et par dage. Så sidder jeg der med "hva' koster'n?", "hva' dækker'n?" og tusind andre ubesvarede spørgsmål - det første kunne jeg absolut ikke finde nogen steder, det sidste virker ganske okay. Resten af spørgsmålene må åbenbart vente til jeg modtager enten regning eller police!

Men for hulen da - man burde sgida ikke kunne bestille noget som helst uden at være gjort bekendt med prisen? Det er så vidt vides ikke særlig brugervenligt - og det ved jeg, for jeg har nemlig været på kursus i brugervenlighed, og har endda bøger om emnet :-D

Fair nok, knappen hed da "Bestil", men whole early also, det kan man da ikke bare sådan vupti?

Opsamling

2006-11-24T19:06:00.000+01:00

Jeps, så gik der lidt for lang tid (igen) mellem indlæggene :-/ Denne gang vil jeg benytte lejligheden til at smide et par links, som jeg af uransalige årsager har syntes jeg skulle gemme over de sidste par måneder:

Creative Advertisements Around The World - nogle gode, gennemtænkte (trykte) reklamer.
GearTV: PS3 - afprøvet! - cooooooool!!!!! :-D
louise.urbanblog.dk - hun har det sgu' hårdt. Men det er fedt at vide, at man ikke er alene (så er Urbanblog -> Singleliv ganske god "medicin")...
Undertegnede på ethvert dansegulv (især til julefrokoster ;-) - vent 40 sekunder, så skal I fakkertalt se dance moves!!!
America's got talent! - hot daaaang hun kan synge - og hun er ELLEVE år gammel! Bianca Ryan - husk det navn!!! Og bemærk i øvrigt David Hasselhoff som dommer i en talentkonkurrence! Er det ikke lidt... selvmodsigende?
Steve Jobs: Just put it in her ear - jaja, titlen kan misforstås - men ham Jobs er sgu ikke dum (han er grundlægger af Apple - dem med iPod'en, I ved nok).
The Dilbert Blog: The Most Obscene Letter - ved godt, at jeg før har linket til denne blog (men ikke dette indlæg), men han er altså forrygende morsom!!!
Wired.com: Very Short Stories - bare så spøjst, at det skal opleves. Eller noget...
sexyfurniture.nl - jaja, hvem der bare kunne "noget med hænderne"!
Will it blend? - lidt til den destruktive side i os alle sammen.

Og til sidst min personlige favorit af disse udvalgte:
Netavisen Bornholm.nu - verdens vel nok aller-aller-aller-ALLER-mindste nyheder!? Denne her er decideret pinlig...

- som det nok kan ses, får jeg tilsendt de mærkeligste ting. Og - bevares - nogle af dem har jeg da også fundet selv :-D

EDIT: hey hov, jeg syntes ellers lige det var herrelænge siden jeg sidst havde skrevet indlæg her? Har lige indset, at jeg i virkeligheden er myreflittig (eller hvad det nu hedder). Nåmen ellers går det sgu meget godt :-)

Elvis lives ...

2006-11-21T19:41:00.001+01:00

I cattycamehome's forskruede fotografhjerne:

Love me tender:

Return to sender:

Caught in a trap: